Rockhistorier

For ‘Rockhistorier's to værter Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard var 1998 endvidere et specielt år, idet de var med til at søsætte musik- og kulturmagasinet Blender, som lanceredes til samme års Roskilde Festival. Og det tog søreme kun tre år at køre i sænk!Så antennerne var ude dét år, og det er der kommet et tidstypisk mixtape ud af. Værterne er gået efter ”deep cuts”, dvs. albumspor fremfor singler/hits, bare for at gøre det hele mere besværligt, men også mere interessant.Titlerne på de pågældende albums er anført i parentes efter sangtitlerne.Playliste:Boards of Canada: Roygbiv (Music Has the Right to Children)The Cardigans: Junk of the Heart (Gran Turismo)Pulp: Seductive Barry (This Is Hardcore)Lauryn Hill: Every Ghetto, Every City (The Miseducation of Lauryn Hill)Mark Hollis: The Watershed (Mark Hollis)Air: La femme d’argent (Moon Safari)Beck: Nobody’s Fault but My Own (Mutations)Malk de Koijn: Troppelanding (Smash Hit in Aberdeen)Cat Power: Moonshiner (Moon Pix)Massive Attack: Man Next Door (Mezzanine

Outsiders del VII: Få har levet et liv som albumaktuelle Marianne Faithfull; opture, nedture, succes, fiasko, junk, sprut, film- og teaterroller, det vilde jet set-liv, hjemløshed, de britiske tabloiders perfiditeter, kærlighedsbøvl i fuld offentlighed, hun har prøvet det hele og lidt til.De færreste ville have spået Faithfull en længerevarende karriere, da hun i 1964, blot 17 år gammel, strøg til tops på alverdens hitlister med ‘As Tears Go By', skrevet til hende af makkerparret Mick Jagger og Keith Richards fra The Rolling Stones. Hendes kærlighedsaffære med førstnævnte koblet med årelangt heroinmisbrug overskyggede længe talentets omfangFaithfull fik sit kunstneriske gennembrud i 1979 med den nyklassiske ‘Broken English'-lp. Siden er det blevet til over ti stærke udgivelser med samarbejdspartnere som Beck, Angelo Badalamenti, Hal Willner, PJ Harvey, Roger Waters, Nick Cave og mange, mange flere. Faithfull er endvidere en fornem fortolker af Kurt Weills unikke melodier.Lyt til det forrige afsnit af ‘Rockhis

Med over 100 udgivelser bag sig af såvel musikalsk som litterær art må Martin Hall betegnes som én af sin generations mest produktive kunstnere.Martin Hall debuterede i 1978 som 15-årig med bandet bandet R.A.F., før han i 1979 dannede Identity, der året efter skiftede navn til Ballet Mecanique, et af de helt store bands på den danske postrockscene. Siden 1982 har Hall primært manifesteret sig som solist, selvom han med jævne mellemrum er indgået i diverse sammenhænge.I programmet spiller Martin Hall noget af den musik, der har været med til at forme ham, garneret med et par favoritter fra egen hånd. Og fortæller i tilgift om sin lange og sindssvagt frodige karriere.Lyt til det forrige afsnit af ‘Rockhistorier' herPlayliste:1. Martin Hall: Services Rendered (2018)2. Tiny Tim: Tiptoe Through the Tulips (1968)3. J.J. Burnel: Euroman (1979)4. The Homosexuals: Hearts in Exile (1978)5. ACR: Thin Boys (1979).6. The Pop Group: We Are All Prostitutes (1979).7. Winston Tong: The Next Best Thing to Death (1981)8. Martin

I det første af helt sikkert mange programmer om David Bowie, programværterne Henrik Quietsch og Klaus Lynggaards uden sammenligning største fælles musikalske helt, kigges der nærmere på hans allermest udskældte årti, de på mange måder pragtfulde, på andre ret trælse 1980ere. For Bowie ikke et kunstnerisk peak overhovedet, men han stod helt sikkert fadder til fin musik nok til et par gode timer i selskab med The Dame!Grunden er det nyudgivne bokssæt Loving the Alien [1983-1988], som samler de blot tre albums, det blev til i årtiet , sparket i gang af det dengang mildt kontroversielle Let's Dance!Suppleret med to dobbelte live-skiver, én fra The Serious Moonlight Tour (1983) og én fra The Glass Spider Tour (1987), en dobbelt-skive med enkeltstående singler, filmmusik og andre fritsvævende tracks samt en nyproduceret udgave af Never Let Me Down-albummet med nyindspillet backing, der sparker mere røv end originalen. Rockhistorier supplerer med lidt fra såvel 1982 som 1989, så er det ligesom ude af verden.Playlis

Det var svært at fatte, for Kim Larsen havde været en konstant i fem årtier som sangskriver, entertainer og personlighed.Heldigvis efterlader han sig et kolossalt værk, fra de gyldne år i 1970erne som forsanger i legendariske Gasolin’ og frem til hans sidste soloalbum, udsendt i 2017. Mindst 30 albums plus det løse. Podcasten ‘Rockhistorier' er dykket ned i værket og præsenterer en stribe personlige favoritter fra denne Larsens enorme sangkatalog.OBS! Vi har bevidst undgået overlapninger med den udgave af ‘Rockhistorier', der omhandlede ‘Gasolins hemmelige våben: The Mogens Mogensen faktor', sendt 29. november 2017. Den kan høres her.Playliste:Intro: Det rager mig en bønne (1973)1. Gasolin: Langebro (1971)2. Gasolin' Lille Henry (1971)3. Gasolin': Druktur nr. 1234 (1972)4. Christianshavns Kanal (1973)5. Blaffersangen (1973)6. Gasolin’: Smukke Linda/Live (1976)7. Gasolin': Kvinde min (1975)8. Det er en kold tid (1976)9. Gasolin': This Is My Life (1976)10. Gasolin': Bob-Shi-Bam (1977)11. Ud i det blå (1979)12.

Fra doo wop-klassikeren ‘The Book of Love til indiepopperlen ‘Cool Kids' – der er nok at vælge imellem, når talen falder på one hit wonders. Som altid gås der efter værternes personlige favoritter (naturligvis!), så der bliver plads til både rock, pop, soul, dance, R&B og hiphop, idet alle musikgenrer myldrer med navne, der kun fik hul igennem til en større offentlighed en enkelt gang. Men hvilken gang!Playliste:1. The Monotones: The Book of Love (1957)2. ? Mark & The Mysterians: 96 Tears (1966)3. Barry Ryan: Eloise (1968)4. Shocking Blue: Venus (1969)5. Norman Greenbaum: Spirit in the Sky (1969)6. Jean Knight: Mr. Big Stuff (1971)7. Ram Jam: Black Betty (1977)8. M: Pop Muzik (1979)9. The Knack: My Sharona (1979)10. Laurie Anderson: O Superman (1981)11. Cutting Crew: I Just Died in Your Arms (1986)12. Deee-Lite: Groove Is in the Heart (1990)13. Luniz: I Got Five on It (1995)14. Babybird: You’re Gorgeous (1996)15. Blu Cantrell: Hit ‘Em Up Style (Ooops!) (2001)16. Junior Senior: Move Your Feet (2002)17.

McCartney har ikke ligget på den lade side. Som solist har han udsendt 17 album, inklusiv det spritny ‘Egypt Station', som vi spiller lidt fra. Læg dertil fem udgivelser med partiturmusik, en fem-seks live-skiver, samt The Fireman's tre duo-lp’er med Youth – der er nok at vælge mellem. Og niveauet er overraskende højt, for selvom kritikerne elsker at hade ham, leverer McCartney som regel varen – og så er han ikke bange for at slå nogle gevaldigt skæve.Podcasten ‘Rockhistorier' styrer udenom de fleste af hans store hits for at komme ud i de mere aparte hjørner af det enorme værk, et af populærmusikkens største og melodisk rigeste.Hvor ikke andet anføres, er sangene med Paul McCartneyPlayliste:1. Happy with You (2018)2. Waterfalls (1980)3. Temporary Secretary (1980)4. Here Today (1982)5. The Pound Is Sinking (1982)6. Tug of Peace (1983)7. However Absurd (1986)8. Once Upon a Long Ago (1987)9. My Brave Face (1989)10. Paul McCartney & Elvis Costello: The Lovers That Never Were (Demo) (1989)11. Golden Earth Gir

Blood On The Dancefloor:I tre årtier var Michael Jackson det største fænomen, popscenen havde oplevet. Det er tvivlsomt, om han nogensinde vil blive overgået, kunstnerisk som kommercielt, for ingen kunne som Jackson lave mageløs og knivskarp dansemusik, der har vist sig utrolig slidstærk.Allerede som tween blev Jackson én af klodens kendteste entertainere som forsanger i drengebandet Jackson 5. Parallelt hermed plejede han en solokarriere, der nåede op i stratosfæriske højder med det Quincy Jones-producerede ‘Off the Wall'-album i 1979 og de to efterfølgende lp’er ‘Thriller' (1982) og ‘Bad' (1987) cementerede hans position som The King of Pop.De sidste to årtier af sit liv kæmpede Jackson for sit ry, men udsendte dog stadig god musik i 1990'erne. Derefter kneb det for ham at levere materiale, der kunne gøre sig en tid, præget af contemporary R&B og hiphop, men ikke desto mindre vakte hans uventede død i 2009 bestyrtelse kloden over.Playliste:1. Jackson 5: I Want You Back (1969)2. Jackson 5: I’ll Be There

Rockhistorier sendtes første gang den 11. april 2017, og værterne lagde dengang ud med at spille en stribe af deres yndlingssange. De to herrer kan jo godt lide dogmer, så dengang valgtes numre fra hvert årti fra 1950erne frem til 2010erne; sange, der havde spillet en rolle i deres liv og formet deres musikopfattelse, og som samtidig ridsede en musikalsk udvikling op.Og på en måde gentages spøgen her, dog med en twist – ingen af de kunstnere, de hver især har valgt numre med, har været spillet i programmet før! Til gengæld tages der mere afslappet på årtier, så det ældste af numrene er fra 1925, det nyeste fra 2018. Et spænd på næsten 100 år?Men også Aretha Franklin, der forlod den fysiske verden den forgangne uge, får lige en kærlig hilsen med på vejen. All hail the Queen of Soul!Playliste:Aretha Franklin: Spirit in the Dark (1970)Bessie Smith feat. Louis Armstrong: St. Louis Blues (1925)The Flamingos: I Only Have Eyes for You (1959)Lee Hazlewood & Nancy Sinatra: Summer Wine (1967)The Zombies: Beechwood

Parallelt med 1976-punken dukkede en række navne frem, der alle vendte sig mod rockmusikken, som den havde udviklet sig op gennem 1970erne. Væk med arven fra den sorte musik og begreber som swing og synkoper til fordel for et stift, neurotisk, sammenbidt og ’hvidt’ udtryk med et overvejende negativt drive.Alting vendtes på hovedet i forsøget på at finde et udtryk, der kunne dække tidens stemning af opløsning, nedtur, angst og paranoia i kølvandet på oliekrise, strejker, storbyer i forfald terror, politisk polarisering, våbenkapløb, massiv ungdomsarbejdsløshed, racespændinger og en udbredt pessimisme. Uden at glemme at være ung og trykke den af, selvom det kom lidt anspændt til udtryk, idet speed var scenens foretrukne drug.Den amerikanske version af punk var fra starten mere differentieret og mindre rigid end den britiske, og måske var Clevelands stolte sønner Pere Ubu det første egentlige postpunk-band. Men også The Residents, Tuxedomoon, Television, Talking Heads og Devo var tidligt ude med stilskabende udg

John Lydon regner hende blandt sine yndlingssangere. Björk betragter hende som et feministisk ikon. Big Boi er ”infatuated with her”.Roy Harper synes hun er ”en af vor tids helt store”. Martha Wainwright mener, hun er genial. Tricky påstår hun er bedre end The Beatles. Og Lee ”Scratch” Perry er overbevist om, at hun er en engel, ”scary, but also comforting”.De taler om Kate Bush, der blev 6o i juli og samtidig fejrer 40-års jubilæum, idet hun debuterede det herrens år 1978 med ”Wuthering Heights”, der endte på de britiske hitlisters førsteplads. Lidt af en bedrift for en så unik, anderledes og sært klingende sang, fremført af en kun nittenårig kvinde.Bush udsendte samme år to album i rap og etablerede sig øjeblikkeligt som en dybt original kunstner, der delte vandene: Enten elskede man hende eller også kunne man ikke døje hende. For som sanger er Bush helt sin egen og hendes tilgang til sangskrivning uden sidestykke, dengang som nu.Verdensgennembruddet kom i 1985 med mesterværket Hounds of Love, hvorefter der

Altså tiden efter Simon & Garfunkel, dvs. fra 1972 og frem til hans foreløbigt seneste udgivelse, 2016s glimrende Stranger to Stranger, Paul Simons 13. album i eget navn.De fleste aspekter af karrieren rundes, de gyldne år i 1970ernes første halvdel, fiaskoen som filmmager med filmen One Trick Pony (1980), genkomsten med Graceland (1986), karrierens kommercielle og kunstneriske højdepunkt, hans flop på Broadway med musicalen The Capeman i sluthalvfemserne og hans rolle som urørlig ’elderly statesman’ i det ny årtusind, hvor han atter har leveret en stribe fornemme lp’er.Med masser af god musik hele vejen igennem, for det her er toppen af sangskrivningens Superliga.Playliste:1. I Am a Rock (1965)2. Me and Julio Down by the Schoolyard (1972)3. Duncan (1972)4. Kodachrome (1973)5. Something So Right (1973)6. American Tune (“Live” – 1974)7. Still Crazy After All These Years (1975)8. Late in the Evening (1980)9. The Late Great Johnny Ace (1983)10. The Boy in the Bubble (1986)11. Graceland (1986)12. The Obvious

Selvom 1970erne var genrens kommercielle storhedstid, blomstrer den atter her i vores larmende og gennemdigitaliserede samtid, måske grundet dens lavmælthed. Et hav af talentfulde og begavede sangskrivere, ikke mindst i den angelsaksiske del af verden, synger meningsfuldt og skarpsindigt om eviggyldige eksistentialistiske dilemmaer og den menneskelige tilstand.Rockhistorier præsenter her 17 (fra en liste på over 30!) kunstnere, som alle er debuteret som solister i det ny årtusind. Fra de helt traditionsbevidste frem til dem, der med mere moderne stilgreb forsøger at udvide genrens parametre. De er organiseret efter debutår, som står at læse i parentesen efter deres respektive navne.Playliste:1. Ryan Adams (2000): AMY2. Sufjan Stevens (2000): Should Have Known Better3. Richard Hawley (2001): Coles Corner4. Marissa Nadler (2004): Janie in Love5. Joan as Police Woman (2006): The Ride6. St. Vincent (2007): Los Ageless7. Jonathan Wilson (2007): Desert Raven8. Laura Marling (2008): I Was an Eagle9. Sharon Van Etten

I stedet for at begræde hans bortgang, fandt ‘Rockhistorier' det betimeligt at glædes over hans enorme musikalske arv, som er næsten uden sidestykke i populærmusikkens historie.Prince’s storhedstid var 1980'erne, hvor han med sine sexede sange sørgede for fyldte dansegulve, tilsat opsigtsvækkende musikvideoer på det dengang toneangivende MTV samt koncerter, der nåede orgastiske højder. Hans speciale var stram minimalistfunk, men som programmet demonstrerer, spændte hans musikalske talent vidt og bredt. Rockhistorier har udvalgt 17 personlige favoritter, krydret med en stribe mere eller mindre sandfærdige anekdoter om koryfæet.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1. Soft and Wet (1978)2. I Wanna Be Your Lover [Edit] (1979)3. Head (1980)4. Annie Christian (1981)5. Little Red Corvette (1982)6. When Doves Cry (1984)7. Prince & The Revolution: Let’s Go Crazy [Special Dance Mix] (1984)8. Prince & The Revolution: Erotic City [Edit] (1984)9. Prince & The Revolution: Raspberry Beret (1985

Rockhistorier har besluttet sig for at fejre den årstid, de fleste nok vil betegne som deres yndlings, og som der derfor er skrevet ufatteligt mange sange om. Og ikke alle lalleglade, for melankolien kan sagtens snige sig ind på én sådan en overdådig sommerdag. Som altid er værterne gået efter deres personlige favoritter, og resultatet kan høres her.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem Nocturne  Playliste:1. Miles Davis & Gil Evans: Summertime (1958)2. Eddie Cochran: Summertime Blues (1958)3. Monica Zetterlund: Sakta vi gå genom staden (1961)4. Grethe Ingmann: Sommervind (1963)5. The Drifters: Under the Boardwalk (1964)6. Stan Getz/João Gilberto feat. Astrud Gilberto: Corcovado [Quiet Nights of Quiet Stars] (1964)7. The Beach Boys: The Warmth of the Sun (1964)8. The Kinks: Rainy Day in June (1966)9. Donovan: Sunshine Superman (1966)10. Sly & the Family Stone: Hot Fun in the Summertime (1969)11. Alice Cooper: School's Out (1972)12. Joni Mitchell: The Hissing of Summer Lawns (1975)13. The Undertones: He

De ignoreres til fordel for de ca. 130 ikke-filmrelaterede indspilninger, han foretog med henblik på de "rene" singler og albums, ofte af høj kvalitet, inklusive en hel stribe, der er blevet klassikere.De første sessions i Nashville efter Presley kom ud af hæren i årene 1960-1962 frembragte fremragende resultater, ikke mindst fordi han havde fået større kontrol over sin vokal. På samme måde som hans hjemkomst til Memphis i 1969 efter hans TV-Comeback Special var ren triumf. Mange mener ligefrem, at han peakede som pladekunstner det år. Døm selv.Playliste:1. Make Me Know It (1960)2. Stuck on You (1960)3. Frank Sinatra & Elvis Presley: Witchcraft / Love Me Tender (1960)4. Fever (1960)5. It’s Now or Never (1960)6. Are You Lonesome Tonight? (1960)7. There’s Always Me (1961)8. (Marie’s the Name of) His Latest Flame (1961)9. Little Sister (1961)10. Good Luck Charm (1961)11. You’ll Be Gone (1962)12. Just Tell Her Jim Said Hello (1962)13. (You’re the) Devil in Disguise (1963)14. Guitar Man (1967)15: If I Can Drea

Fra starten i det dengang så revolutionerende Roxy Music over de første glamprægede soloalbums frem mod den ambiente stil, mange forbinder manden med. Der blev også tid til at dvæle ved hans evner som producer (David Bowie, Talking Heads). samt hans kreative alliancer med folk som David Byrne, Jon Hassell, Moebius og Roedelius.ADVARSEL: I programmets første halve time kæmpedes en lystig kamp med en mand med boremaskine på den anden side af studiemuren. Det ændrede formen og påvirkede muligvis koncentrationen en smule, men var helt i Enos ånd!Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:Roxy Music: Remake-Remodel (1972)Roxy Music: Editions of You (1973)Fripp & Eno: No Pussyfooting (uddrag, 1973)Eno: Paw Paw Negro Blowtorch (1974)Eno: Put a Straw Under Baby (1974)Brian Eno: St. Elmo's Fire (1975)Brian Eno: Spirits Drifting (1975)Brian Eno: Discreet Music (uddrag, 1975)David Bowie: Warszawa (1977)David Bowie: Sense of Doubt (1977)Brian Eno: By This River (1977)Brian Eno: Music for Airports 1/1 (udd

I 1967 skiftede musikken karakter mod det psykedeliske. Indenfor denne genre producerede bandet to mesterværker, 1968s S.F. Sorrow, der regnes for den første (og helt sikkert bedste) rock opera og Parachute i 1970. Sammen med en stribe singler fra samme periode noget af den fineste britiske psychedelia overhovedet.The Pretty Things har eksisteret on and off i årene siden, og har på deres gamle dage oplevet noget af et comeback, kulminerende med bokssættet Bouquets From a Cloudy Sky fra 2015, der indeholder 11 af gruppens studiealbums samt et hav af bonusmateriale.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1. Rosalyn (1964)2. Don’t Bring Me Down (1964)3. Honey, I Need (1965)4. Midnight to Six Man (1965)5. Can’t Stand the Pain (1965)6. £. s. d. (1966)7. Children (1967)8. The Sun (1967)9. Defecting Grey (1967)10. Talkin’ About the Good Times (1968)11. Walking Through My Dreams (1968)12. S.F. Sorrow Is Born (1968)13. Private Sorrow (1968)14. Baron Saturday (1968)15. Blue Serge Blues (1970)16. The Good

Vi spiller et par numre fra pladen, og Juncker fortæller levende om skabelsesprocessen og ideerne bag sangene. Derefter diverterer han med en række numre, som enten har inspireret ham eller på anden måde spillet en rolle i hans liv. Det bliver til et par hyggelige, sjove og lærerige timer.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1. Juncker: Alt jeg ville (2018)2. Kim Wilde: Cambodia (1982)3. Morrissey: Suedehead (1988)4. The Pogues: Summer in Siam (1990)5. Lou Reed: Ooohhh Baby (1975)6. Talking Heads: Psycho Killer (1977)7. Gangway: Sitting in the Park (2nd version/1988)8. Juncker: Lidt af en ørn (2018)9. The Stone Roses: She Bangs the Drums (1989)10. Andy White: Vision of You (1986)11. Sleaford Mods: Time Sands (2017)12. Northern Portrait: Happy Nice Day (2012)13. The Cure: Charlotte Sometimes (1981)14. Henry Mancini & hos Orchestra: Moon River (1961)15. The Style Council: Walls Come Tumbling Down (“Live”/1986)16. Echo & the Bunnymen: A Promise (1981)17. Juncker: Donegall Road (2018)

Da det raceintegrerede The Specials i april udsender sin første single på eget selskab, 2 Tone, var navnet også en hensigtserklæring. Sorte og hvide skulle finde sammen, ikke bekæmpe hinanden. Blandingen af jamaicansk ska med punkattitude tilsat et skvæt reggae og rockguitar blev øjeblikkeligt populær og bands som Madness, The Selecter, The Beat m.fl. dominerede de følgende år hitlisterne – en bevægelse, der handlede om sjov, ballade og fyldte dansegulve (og politisk bevidstgørelse!), var i fuld sving og forenede for en kort stund punks, mods, rude boys, skinheads, rastas og andet godtfolk.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1.The Specials: Gangsters (1979)2. The Selecter: The Selecter (1979)3. Madness: The Prince (1979)4. The Specials feat. Rico: A Message to You, Rudy (1979)5. The Selecter: On My Radio (1979)6. Madness: One Step Beyond (1979)7. The Beat: Tears of a Clown (1979)8. Madness: My Girl (1979)9. The Selecter: Three Minute Hero (1980)10. The Beat: Twist and Crawl (1980)11. The Bo