Det Velfortjente Afbræk

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 56:26:45
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Det Velfortjente Afbræk er en podcast fra Aarhus Universitet, der omhandler (studie)livets store og små spørgsmål. Foretagendet er bedrevet af Rasmus og Juraj, der begge studerer på AU, og bliver til i samarbejde med DJØF. Med hele det bureaukratiske lovgivningsorgan i ryggen vil Det Velfortjente Afbræk i samarbejde med dig, lytteren, opdyrke et lille pusterum mellem bøger og kaffe cravings. I vores lille oase skal der være plads til overspringshandlinger og uhøjtidelig selvhøjtidelighed. Kom og lyt med, vi bliver så glade hvis du gør! Vi er at finde, der hvor du ellers finder podcasts og til tider rundt omkring på Universitetet til diverse arrangementer. Tag en slapper og et velfortjent afbræk. Med ønsket om en god hårdag og en SU der rækker til hele måneden. Rasmus og Juraj

Episodios

  • SPOT Festival 2019 #4 - School of X

    04/05/2019 Duración: 24min

    Det Velfortjente Afbræk er igen i år til stede på SPOT Festival.I den forbindelse bringer vi interviews med nogle af de allermest spændende nye navne fra årets plakat.I det fjerde interview i rækken er vi så heldige at kunne præsentere en garvet ræv i musikkens verden - en fyr ved navn Rasmus Littauer - som de seneste mange år har turneret med Mø, men nu har startet sig eget musikalske projekt, School of X. En god portion af interviewet har fokus på livet som musiker i et kæmpe band, der har turneret verden rundt, og hvordan man klarer det enorme pres, der hører sammen med et sådan liv. Derudover får vi selvfølgelig historien bag School of X, og hvad fremtiden byder på (hint: et album efter sommerferien).

  • SPOT Festival 2019 #3 - Total Hip Replacement

    04/05/2019 Duración: 27min

    Det Velfortjente Afbræk er igen i år til stede på SPOT Festival. I den forbindelse bringer vi interviews med nogle af de allermest spændende nye navne fra årets plakat.Til tredje interview i rækken får vi selskab af Alexander og Victor fra bandet Total Hip Replacement, der almindeligvis har et mere eller mindre uspecificeret antal medlemmer. Hør bl.a. hvad man kan opleve, når man spiller reggaekoncerter i Ghana og Grønland og hvordan man går fra at spille trækbasun til at være frontmand. Drengene lovede vild energi og gode vibes med 18 mennesker på scenen til deres koncert på SPOT.

  • SPOT Festival 2019 #2 - Høker

    04/05/2019 Duración: 29min

    Det Velfortjente Afbræk er igen i år tilstede på SPOT Festival. I den forbindelse bringer vi interviews med nogle af de allermest spændende nye navne fra årets plakat.Vi kan derfor med stor glæde præsentere Høker, som vores næste gæst i denne programserie. Snakken går om drengenes hæsblæsende første 9 måneder som band, hvad motivationen bag projektet Høker er, og hvordan det føles at stå på scenen med sin musik. Derudover vender vi selvfølgelig også, hvad deres lydtapet er, når de tager et velfortjent afbræk, før vi til sidst finder ud af, at drømmegenstanden på Høkers rider er sjældne Monster Energy, der kan købes gennem Ebay.

  • SPOT Festival 2019 #1 - Alcabean

    03/05/2019 Duración: 26min

    Det Velfortjente Afbræk er igen i år tilstede på SPOT Festival. I den forbindelse bringer vi interviews med nogle af de allermest spændende nye navne fra årets plakat.Første interview i rækken er med søskendeduoen Alcabean, der består af Victor og Julius. Drengene fortæller om, hvorfor deres sangtitler både indeholder referencer til japansk mytologi og navne på byer de aldrig har været i. Hør også hvordan to sjællandske drenge har så meget jysk jordnærhed, at de ikke lader sig mærke ved at blive rost af den legendariske musikanmelder David Fricke.

  • Påske (not so) special

    17/04/2019 Duración: 01h25min

    Lokaliseret på Jurajs solbeskinnede terrasse leverer vi i denne uges afsnit af Det Velfortjente Afbræk en friskplukket påskebuket af emner. Vi lægger ud med et lille throwback til det seneste afsnits oddsprofetier og denne uges Champions League-kampe. Herefter vender vi hele sagen om Rasmus Paludans demonstrationer, og hvor grænserne for ytringsfriheden går - hvis der overhovedet er nogle. Vi vender et par sjove anekdoter fra ind- og udland, inden Juraj til slut bliver quizzet i en Tip en 13'er Folketingsvalg-edition. Derudover bringer vi diverse anbefalinger til både Netflix, nyheder og Twitter.

  • sportsportsport (og lidt fodbold)

    03/04/2019 Duración: 01h17min

    I denne episode af Det Velfortjente Afbræk handler det hele om sport. Vi dykker ned i statistiske kringelkroge og diskuterer hvad det vil sige at være fan. Du får vores bedste bud på hvem, der trækker sig sejrrigt ud af Champions League slutspillet og så får seriefodbolden en overhaling. Til sidst stiller vi det kontroversielle spørgsmål: Er e-sport i virkeligheden en sport?. Iklæd dig klubbens farver, find dig til rette på lægterne og lyt med!Links:- Mappiness studie af velvære: https://www.niesr.ac.uk/sites/default/files/publications/DP493.pdf - FiveThirtyEights statistiske analyser af sport: https://projects.fivethirtyeight.com/soccer-predictions/?ex_cid=rrpromo

  • Buuuh!

    10/03/2019 Duración: 01h17min

    I nyeste afsnit af Det Velfortjente Afbræk svarer vi igen på en lytterkommentar og byder ind med vores komplet underkvalificerede meninger om #dkpol op til det kommende folketingsvalg. Der er både buende gymnasieelever og ballade i blå blok. Senere i programmet kigger vi ud i verden på Kinas nye silkevej og forholdet mellem nationalt ansvar og international retfærdighed. Vi runder af med at profetere resultaterne for denne uges Champions League-kampe. Disclaimer: spil hellere på det modsatte af vores forventninger, så vinder du helt sikkert.Nice-to-know: Husk at du som universitetsstuderende kan finde stort set alle avisartikler, vi refererer til, fuldstændig gratis (også dem bag betalingsmuren) via Infomedia med dit WAYF login!

  • Lovlydig borger eller lige lovligt borgerlig?

    27/02/2019 Duración: 55min

    Det Velfortjente Afbræk er på banen med et nyt afsnit. Rasmus og Juraj brokker sig over eldrevne christianiacykler, der okkuperer cykelstierne og diskuterer om det egentlig er ok at Klaus Riskær stiller op til Folketinget og om Sass-Larsen burde have sygemeldt sig. Vi dykker også ned i nyheden om det tyske bratwurst-museum, der endte med at placere sig på en gammel nazi-arbejdslejr. Lige inden udstyret løber tør for strøm, diskuteres en besynderlig "ikke-udskiftning" fra fodboldens moderland og hvad formålet med denne podcast i virkeligheden er. Tag et afbræk og lyt med!

  • Stud.Interviewer - Hr. Holm fra RH Goalkeeping

    31/01/2019 Duración: 54min

    Vi er tilbage med endnu et afsnit af Stud.Interviewer. Denne gang med vores helt egen Hr. Holm, der har startet målmandstræner-virksomheden RH Goalkeeping. Vi tager en ganske afslappet og tilbagelænet snak med ham om at starte op som iværksætter i en utrolig barsk og konkurrencepræget fodboldbranche. Fokus er på, hvordan han bidrage til at give en injektion af selvtillid til de purunge målmandsaspiranter og de mere etablerede seniorspillere. Selvom en sådan verden kan virke fjern fra dit verdensbillede, så anbefaler jeg dig at lytte med. Det er et afsnit man kan lære meget af, uanset hvor i livet man er.

  • De(t)batter

    25/01/2019 Duración: 01h30min

    DISCLAIMER! Dette program indeholder ekstrem selvhøjtidelighed og elitære holdninger!I dette afsnit opgraderer vi din viden om god/dårlig debatkultur og kommer blandt andet ind på så håbløst støvede ting som dialektik, uvidenhedens slør, ad hominem og steelmanning. Vi prøver at ruste os selv og alle jer andre til debatterne op til en banger af et folketingsvalg. Du kan nyde godt af en lang række bud på hvordan, du kan gennemskue retoriske tricks i politiske debatter og om muligt etablere en mere givende og interessant debatkultur, både i klasseværelset, i bridgeklubben eller på brætspilscaféen. Til sidst i afsnittet kan du høre os gøre noget så sjældent som at argumentere FOR klimaskepsis og kønskvoter i erhvervslivet.

  • Tilbage i år 2119

    18/01/2019 Duración: 01h02min

    Vi er tilbage med sæson 2 af podcasten. Året er 2019, men det føles som 2119. Vi får renset luften med (mulige) udfordringer ved universiteternes måde at uddanne studerende. Derudover giver vi den gas med et følelsesladet tilbageblik på et "Året Der Gik Det Velfortjente Afbræk-style", før vi til slut fanger op på nogle af de mest relevante og aktuelle nyheder, der rumsterer i jeres nyheds-feed. Lyt med.

  • Stud.Interviewer - den rugbyspillende skydiver

    05/12/2018 Duración: 52min

    Vi introducerer hermed vores ny koncept: Stud.Interview, der kort fortalt har vores medstuderende som omdrejningspunkt. Vi spørger ind til hvad andre studerende bruger deres afbræk fra studiet på, og hvorfor de netop gør det, de gør. I denne episode har vi besøg af et kendt ansigt hjemmefra, Linea, som lidt atypisk bruger sin fritid på at springe ud fra fly og smadre igennem på en rugbybane. Spoiler alert: Ja, hun har haft en nærdødsoplevelse. Lyt med, så finder i ud af meget mere.

  • Juraj og indfødsretsprøven

    01/12/2018 Duración: 01h11s

    Har Juraj bestået indfødsretsprøven, eller skal han tilbringe resten af sine dage på et asylcenter på øen Lindholm i Stege Bugt? Få svaret i den nyeste episode af podcasten, hvor vi vender de vigtigste nedslagspunkter i den nye finanslov, unboxer julelige gaver fra Rasmus' mor og giver jer indblik i #sourdough-trenden på Instagram. Sig ikke, at vi ikke er alsidige.

  • Den store statusopdatering - extended version

    20/11/2018 Duración: 01h14min

    Lyt med i dette afsnit hvor vi er tilbage i vanligt format og tackler verdenssituationen hårdt og brutalt. Har du nogensinde undret dig over hvad der forbinder svampe og bier eller spekuleret på hvor meget nepotisme der foregår i det danske forsvar? Få svaret her og få i øvrigt et breakdown af seneste nyt om #Britta + en hel julesok fuld af anmeldelser.

  • Interview - Danske Commodities

    06/11/2018 Duración: 34min

    Vi deltager endnu en gang i et af Djøfs spændende arrangementer! Det drejer sig om et besøg hos energy trading virksomheden Danske Commodities. Under besøget interviewede vi DCs Talent Development Manager Jonas Skovbjerg Hansen, der kunne fortælle, hvad man egentlig laver når man handler med energi i en verden af grøn omstilling og svingende elpriser. Vi nåede også at runde Virksomhedens Graduate Program og en masse gode tips til den ambitiøse jobsøgende studerende.

  • Dansk svindels power couple

    18/10/2018 Duración: 58min

    I det nyeste podcastskud på stammen tager vi hul på en regulær müsli-krise, før vi bevæger os over i det man vel kan kalde en svindel-special af dimensioner. Vi vender det seneste nye i sagen om den legendariske svindler Britta fra socialstyrelsen og må konkludere, at præmiehoppen fra Herning nok aldrig bliver fanget. I stedet må vi være de første til at kalde, at hun har en gedigen kærlighedstrekant med den anonyme svindler fra SKAT i Høje Taastrup og selveste Sanjay Shah, som har rippet ni europæiske offentlige kasser for hele 410 milliarder kroner. Dramaet vil ingen ende tage. Derudover er der selvfølgelig også plads til en lang række anmeldelser af bl.a. det spanske action-drama La Casa de Papel og den syrede serie Twin Peaks. Alt i alt en potpourri af lækkerhed, som vi serverer for dine øregange.

  • Atomkraft? Ja tak!

    11/10/2018 Duración: 53min

    Lyt med i dette afsnit hvor vi bringer dig det nyeste af det nye i sagen om Britta den 64 årige multimillionærsvindler og kigger nærmere på Donaldens handelspolitiske eskapader. Senere i programmet forsøger vi at starte en folkebevægelse for indførelsen af atomkraft og ser nærmere på højreekstremistiske håndtegn i en katastrofal krænkelseskultur. Vi lægger op til gætteleg og modtager gerne bud på hvordan man protesterer, hvis alle ledige standpunkter og togskinner er taget.Link til artiklen: https://www.nytimes.com/2018/10/05/business/surprising-truths-about-trade-deficits.htmlLink til atomkraft-merch:http://shop.atomkraftjatak.dk/produkter/herre-t-shirts-93

  • Ren luft

    04/10/2018 Duración: 01h03min

    Hvad har Pokemon Go og nazisme med hinanden at gøre spørger du? Det er et fremragende spørgsmål, som vi besvarer i den nyeste episode af Det Velfortjente Afbræk, hvor du for allerførste gang kan høre lyden af vores nye koncept. Vi får blandt andet luftet ud for vores frustrationer og glæder, før vi giver dig et velfortjent afbræk bestående af et aktuelt nyhedsoverblik, diskussion af ideologi og identitetspolitik og slutteligt tager vi den ned på et mere menneskeligt niveau med anmeldelser af musicalen Aladdin og Mission Impossible: Fallout. Lyt med. Det elsker vi.Hvis i selv vil læse med kan i finde artiklerne her:http://mitp.nautil.us/feature/271/ideology-is-the-original-augmented-realityhttps://quillette.com/2018/09/14/a-better-theory-of-the-human-soul/https://www.handelsblatt.com/unternehmen/it-medien/streaming-dienste-neue-eu-regeln-30-prozent-der-filme-bei-netflix-und-co-muessen-europaeisch-sein/23142434.html

  • Faglig Dag 2018 - Jubilæumsspecial

    20/09/2018 Duración: 59min

    Vi fejrer årsdagen for Det Velfortjente Afbræks fødsel, hvor det hele i sin tid startede: Faglig Dag på Statskundskab. Vi har i den forbindelse fået en unik mulighed for at interviewe to stjernesigninger, nemlig Kristian Kjær som til daglig er Head of Recruitment og Legal Advisor i fodboldklubben FC Midtjylland og Jesper Tynell, som er en prisvindende journalist og forfatter, der har beskæftiget sig meget med det danske embedsværk. Det kan nærmeste ikke blive mere Djøf. Derudover vender vi kort vores nye format og giver jer en teaser på, hvad de fremtidige afsnit bringer. Lyt endelig med. Vi elsker det.

  • Guess who's black

    22/08/2018 Duración: 54min

    Vi er tilbage fra en lang og lækker sommerferie og springer tilbage i podcastverdenen med begge ben. I ugens afbræk ser vi tilbage på et semesterkickoff-arrangement der sprænger alle rammer for djøffethed og åbner op for nye marketingstrategier. Da tungerne kommer på gled kaster vi os over skandaløse omstændigheder i Sydafrika, forklaringer på manglende social mobilitet i gymnasiet og advarer om at fremtiden indebærer sms-samtaler med Søren Espersen og Pernille Skipper i de sene nattetimer.

página 2 de 4