Brainstorm

Har du haft en mærkelig drøm for nylig? Et nyt studie hævder at have fundet forklaringen på, at vores drømme er så mærkelige. Teorien, der er inspireret af kunstig intelligens, påstår, at drømmene er med til at gøre os mere omstillingsparate. I denne uges Brainstorm undersøger Jais og Asbjørn hjerneforskningens bedste bud på, hvorfor vi drømmer, og om der er en mening med galskaben. Tre teorier kommer på banen - en veletableret og to nye, og så kommer ugens hjerneforsker-gæst Brian Hansen også med sit eget bud. Ikke mindst kan du også høre om Jais’ og Asbjørns egne drømme-erfaringer, og om en mystisk and i en ovn. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Brian Hansen, lektor på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Link til studiet om ‘The Overfitted Brain’. Link til studiet om ‘Defensive Activation Theory’.

Et nyt studie kobler det at spille computer med en højere IQ, og den slags forskning fører i visse medier til overskrifter a la 'Computerspil gør dig klog!´ Men er der noget om snakken? Bliver vi virkelig mere intelligente af at stable klodser i Minecraft og pløkke terrorister i Counter-Strike? I ugens Brainstorm-episode kigger vi nærmere på, om der skulle være en sammenhæng mellem gaming og intelligens - og hvad den kan skyldes. Vi kigger også nærmere på, hvad man helt konkret kan lære af forskellige spil som: Minecraft Counter-Strike og tekst-tunge rollespil Til at hjælpe os har vi to kyndige spilforskere med på linjen.  Sidst, men ikke mindst, har Jais en indrømmelse fra den seneste episode, som skal ud af verden.  Medvirkende: Andreas Lieberoth, lektor i pædagogisk psykologi på DPU ved Aarhus Universitet. Thorkild Hanghøj, Professor MSO på The Center for Applied Game Research på Aalborg Universitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Link til det nye studie i Nature Scientific Reports

David Nutt ved, hvad han taler om, når han forklarer, hvordan alkohol påvirker hjernen. Den engelske professor har i en menneskealder forsket i rusmidler, og i dag er han en af de førende forskere på feltet.  I denne udgave af Brainstorm besvarer David Nutt jeres spørgsmål. Vi kommer blandt andet ind på: Hvorfor får man tømmermænds-blues? Er Sundhedsstyrelsens anbefalinger fornuftige? Er det sundt at drikke én genstand om dagen? Derudover fortæller David Nutt, hvordan man kan drikke alkohol på en måde, hvor man stort set ikke gør skade på sin krop og hjerne, og så fortæller han, hvad der er mest skadeligt - alkohol eller cannabis. Velkommen til Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  David Nutt, professor i neuropsykofarmakologi på Imperial College London Link til David Nutts bog om alkohol: Drink?: The New Science of Alcohol and Your Health David Nutts studier om rusmidlers skadevirkninger:  Drug harms in the UK: a multicriteria decision analysis  European rating of drug h

Når enden er god, er alting godt. Det siger man i hvert fald, men der er noget om snakken. I hvert fald ifølge ‘The Peak End Rule’. Det er en tommelfingerregel, der siger følgende: Når vi bedømmer en oplevelse, så er det ‘peaket’, altså det mest intense øjeblik, samt slutningen, vi husker bedst. Det vil sige, at hvis nogen taber et glas rødbeder på din indkøbstur, så er det formentlig det øjeblik, du husker bedst - samt når du betaler for varerne ved kassen.  For nyligt udkom et stort metastudie, der fandt, at der faktisk er god evidens for The Peak End Rule.  I denne episode af Brainstorm undersøger Jais og Asbjørn, hvorfor vores hjerner godt kan lide at skyde genvej og vurderer vores minder og oplevelser ud fra få ‘bullet points’ i vores hukommelse.  Medvirkende: Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Link til det nye metastudie Link til Kahneman og Fredricksons studie fra 1993

Hjerne(ind)barken har fået post! ‘Jeg har hørt, at vi kan overleve, selvom vi får bortopereret halvdelen af hjernen. Det synes jeg lyder helt vildt. Betyder det, at 50 procent af hjernemassen er overflødig?’ Sådan skriver vores lytter Villads. Vi skal ikke begynde at spekulere i, om han overvejer at donere halvdelen af hjernen væk, men vi vil meget gerne komme med et svar. I denne episode kan du derfor høre Jens Christian Hedemann Sørensen, der er hjernekirurg og -forsker, fortælle, hvilke dele af hjernen, vi absolut ikke kan undvære, og hvilke der er mere omstillingsparate. Du kan også høre, hvordan man opererer i en hjerne, hvorfor lægerne sommetider vækker patienterne under operationen, og hvad det vil sige, at din hjerne er plastisk. Du kan også høre om den franske mand, der ved et tilfælde opdagede, at han manglede meget store dele af sin hjerne. Medvirkende: Jens Christian Hedemann Sørensen, Klinisk lærestolsprofessor på Institut for Klinisk Medicin - Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universite

Kan man have sympati for en voldelig psykopat?   Svaret er ja, hvis du spørger psykolog Tine Wøbbe, der sammen med en kollega i en ny bog åbner dørene til retspsykiatrien - den del af sundhedsvæsenet, der håndterer kriminelle, som også har psykiatriske diagnoser som for eksempel skizofreni. Bogen hedder ‘Forbrydelsens Sind’, og gennem otte cases udfolder den, hvordan psykologer og psykiatere forsøger at komme til bunds i gerningsmænds psyke og ikke mindst forstå, hvordan de kriminelle kommer så langt ud, at de for eksempel slår et andet menneske ihjel. I denne episode af Brainstorm giver Tine Wøbbe et unikt indblik i, hvordan hun mentalundersøger voldelige psykopater og seksual forbrydere, og hun fortæller, hvordan de kriminelles livshistorier kan give en mulig forklaring på kriminaliteten, de har begået, og hvordan historierne kan fremkalde en slags sympati for de dømte kriminelle. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern

“Glemmer du, så husker jeg det ord for ord…” Sådan lyder det i Liva Weels klassiske hit ‘Glemmer du’ fra 1932. Men det er faktisk ikke helt rigtigt. For vi husker ikke verden ord for ord i al dens detaljerigdom. Vores hukommelse er nemlig ikke helt så tilregnelig, som vi måske går og tror. Det fortæller hukommelsesforsker Thomas Alrik Sørensen i ugens episode, hvor han gennemgår, hvordan hukommelsen virker - og kommer med fire skarpe pointer omkring, hvad vi kan bruge den viden til i vores dagligdag. Blandt andet fortæller han, at vores minder ikke er helt så robuste, som vi måske går og tror. De ændrer sig nemlig med tiden, og hver gang vi genkalder et minde, så risikerer vi at ændre en smule på det. Anledningen er HjerneForums nye bog, der i år har hukommelsen som tema, og Thomas Alrik Sørensen er desuden redaktør på bogen. Medvirkende: Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet og redaktør på HjerneForums nye bog ‘Hukommelsen og Hjernen.’ Podcaste

Ordene har kun den betydning, vi er blevet enige om, og vores sprog er opstået ud af en avanceret omgang ‘Charades’ - eller ‘Gæt og Grimasser’ på dansk. Sådan lyder teorien i den nye bog ‘The Language Game,’ der er skrevet af Morten H. Christiansen og Nick Chater.  Du kan altså ikke klandre din kæreste for ikke at forstå, hvad du siger, for en god samtale handler om, at vi sætter os ind i hinandens udgangspunkter, og sender hinanden de rigtige ledetråde - og dem finder vi i fællesskab.  I ugens afsnit får Jais og Asbjørn besøg af Morten H. Christiansen, der er sprogforsker. Han fortæller blandt andet, at vores ord og sætninger blot er toppen af sprogets isbjerg, mens evnen til at sætte sig i andres sted og den sociale kontekst er nogle af de faktorer, der udgør størstedelen af isbjerget. Han kommer også med et bud på, hvordan sproget kan have drevet udviklingen af menneskets store, komplekse hjerne. Og sidst med ikke mindst har han et godt råd til, hvad du bør tænke over, når du fremover prøver at

Når du tager et hiv af en cigaret, så stiger mængden af dopamin i dit belønningssystem. Du kan føle dig opkvikket, i bedre humør og mere fokuseret.     Bliver du fast ryger, vil du over tid få et mindre og mindre ‘kick’ ud af rusen. Men alligevel stiger din trang til at ryge.   Det er et paradoks for mange rygere og brugere af nikotinposer, at de kan erkende, at rusen på et tidspunkt faktisk ikke længere er så interessant, men alligevel fortsætter med at bruge nikotin.   I denne uges Brainstorm dykker vi ned i, hvordan nikotin påvirker hjernen, og hvorfor det virker så vanedannende.    Jesper Andreasen, der forsker i nikotin og hjernen, udlægger teksten, og han giver blandt andet et bud på, hvordan du tackler din rygetrang og trapper ud af din nikotin-afhængighed. Jais og Asbjørn fortæller desuden også om egne erfaringer med nikotinen'   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Jesper Andreasen, lektor i translationel farmakologi på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Uni

Kvinden skal adlyde manden. Nogenlunde sådan kan den græske filosof Aristoteles’ kvindesyn opsummeres.  Og selvom det er over 2.000 år siden, Aristoteles formulerede idéen om, at kvinden er manden underlegen, er det tanker, der lever i bedste velgående i dag.  For eksempel i form af incels, som er mænd, der mødes på internet-fora og deler voldsfantasier om at voldtage kvinder og idéer om, at ligestilling og feminisme langsomt men sikkert er ved at ændre på det mandsdominerede samfund, som de ønsker at fastholde.  Incels er en ekstrem eksponent for den moderne misogyni, men manglende ligeløn, MeToo-historier om sexisme og overgreb på arbejdspladser er alle sider af samme sag; Aristoteles’ syn på kvinden lever!  I hvertfald hvis du spørger de forskere, der har bidraget til Brainstorm’s serie om misogyni. Så spørgsmålet er: hvordan gør vi misogynien til fortid? Det spørgsmål diskuterer Jais og Asbjørn med Christian Mogensen, der har lavet en rapport om incels, og som er aktiv i debatten om ligestilling og femini

En stor del af vores tid bruges i dag foran en computer eller en telefon, og ifølge forretningsmanden Elon Musk gør det os til en form for cyborgs. Desværre er vi bare nogle pokkers ineffektive cyborgs - for kommunikationen mellem menneske og computer går stadig gennem vores fingre. Det kan der dog rådes bod på. I 2016 startede Elon Musk virksomheden Neuralink, der arbejder på at fremstille en chip, der kan sættes ind i vores hjerner, og gøre os i stand til at kommunikere med den digitale verden. I dag er projektet så langt, at virksomheden blandt andet er lykkedes med at få en abe til at spille Pong på en computer ved hjælp af tankens kraft. Men hvor langt er forskningen egentlig med at kunne afkode hjernens signaler og læse vores tanker? Og bør man, som Asbjørn i denne episode, være bekymret for konsekvenserne af at få en hjernechip? Det undersøger Brainstorm i denne episode. NB: Brainstorm har kontaktet Neuralink i et forsøg på at få svar på forskernes kommentarer, men har ikke hørt noget endnu. Komm

I starten af 2019 blev Anne-Mette Andersen kontaktet af fremmede, der gjorde hende opmærksom på, at nogen havde delt nøgenbilleder af hende på det sociale medie Reddit.  De første henvendelser blev starten på et langt forløb, hvor hun blev udsat for chikane og afpresning, og som fik store konsekvenser for hendes liv.  I anden kapitel i Brainstorm’s serie om misogyni, kan du høre, Anne-Mette fortælle sin historie, og du kan høre, hvordan forskeren Signe Uldbjerg har undersøgt, hvordan digitale sexkrænkelser ser ud fra ofrenes perspektiv.  Hvorfor er det så ødelæggende at få delt billeder af sig uden samtykke, og hvorfor kan digitale sexkrænkelser være et udtryk for kvindehad? Det og meget andet besvares i denne udgave af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Anne-Mette Andersen, offer for digital sexkrænkelse  Signe Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet  Katrine Zeuthen, lektor på Institut for Psyk

Da artiklen om første misogyni-podcast blev delt på Videnskab.dk's facebookside, affødte opslaget heftig debat i form af hundredevis af kommentarer i kommentarsporet.  Misogyni-seriens første kapitel belyste kvindehadet ved hjælp af psykoanalysen, og nogle facebook-kommentarer pegede på, at teorien var gammeldags, og at Freud ikke kan bruges til at belyse misogyni i en moderne kontekst.  Hvilket Brainstorm’s ene vært Asbjørn også delvist havde svært ved at se.  Derfor har Jais taget en opfølgende snak med psykoanalytiker Katrine Zeuthen, der i et nyt interview forklarer, hvordan Freud skal forstås i en verden, hvor forståelsen af køn og kønsroller har ændret sig, siden Freud skabte sine teorier, og hvorfor misogyni hverken kan eller skal forklares udelukkende ud fra biologi.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende Katrine Zeuthen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Den russiske invasion fortsætter i Ukraine, og de første flygtninge er kommet til Danmark. Ifølge de ukrainske myndigheder har krigen kostet 2.000 civile liv i skrivende stund. De forfærdelige begivenheder har i denne uge fået Brainstorm til at rydde fladen og lave en sær-episode, der handler om, hvordan vi bedst muligt tager os af de potentielt traumatiserede flygtninge. I en farlig krisesituation vil kroppen og hjernen gå i akut alarmberedskab. Men fortsætter alarmberedskabet, længe efter personen er kommet i sikkerhed, er der fare for, at det kan udvikle sig til PTSD,  fortæller Karen-Inge Karstoft, der forsker i PTSD - Posttraumatisk stressforstyrrelse. I ugens episode prøver Jais og Asbjørn at sætte sig ind i, hvad det vil sige at lide af PTSD, hvorfor nogle rammes, mens andre går fri, og hvordan man behandler tilstanden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Karen-Inge Karstoft, lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Jessica Carlsson Lohmann, Klinisk forskningsl

Denne episode havde deadline, inden Rusland invaderede Ukraine. Hvis du har nogle spørgsmål eller emne-forslag, der relaterer sig til krig og konflikt, kan du sende dem til os på Instagram - så tager vi det måske op i en kommende episode. Siden de første MeToo-historier kom ud i 2017, har Jais været forundret og forarget: hvorfor er nogle mænd så fjendtligt indstillet over for kvinder?  Jais er far til en datter, og de sidste fem års afdækning af systematiske overgreb på kvinder har gjort, at han ser med ængstelige øjne på det samfund, hans datter om få år skal færdes i på egen hånd. Derfor undersøger han i en ny serie:  Hvordan opstår hadet til kvinder? Hvad er konsekvenserne? Og ikke mindst - hvordan får vi mindre kvindehad i samfundet? I seriens første episode forklarer Katrine Zeuthen kvindehad - også kaldet misogyni - set fra en psykoanalytisk vinkel, og analysen indeholder psykologiske ingredienser som sadisme, mindreværd og en følelse af almægtighed.  Asbjørn har også længe været optaget af emne

I denne uge præsenterer Jais og Asbjørn et nyt koncept, de kalder for ‘Hjerne(post)kassen’. De har nemlig haft fingrene i den digitale postkasse og fundet tre gode lytterspørgsmål frem: Hvorfor får vi irriterende sange på hjernen? Behandler vi ‘attraktive’ og ‘uattraktive’ mennesker forskelligt? Og hvorfor ser vi så mange mærkelige ting i vores drømme? Til at besvare de gode spørgsmål fra jer, kære lyttere, har Brainstorm fået fat i nogle af Danmarks mest kompetente forskere. Episoden kommer også omkring, hvordan man slipper af med en irriterende sang, og hvordan et såkaldt ‘attraktivt’ ansigt overhovedet ser ud. Vi er på Brainstorm dybt taknemmelige for alle de gode spørgsmål, som bliver sendt ind, og derfor kommer der også flere episoder af den nye serie i serien, Hjerne(post)kassen.  Jais og Asbjørn er dog ikke helt tilfredse med titlen, da de synes, den minder dem om et andet program, de har hørt et eller andet sted, så send endelig navne-forslag i form af en DM’er på Instagram.  Tak! Brainstorm

I anledning af årets første måneder har Brainstorm bedt Christoffer Clemmensen, der er en af landets førende forskere i alt, hvad der handler om appetit og hjernen, om at besvare spørgsmål om kost og sundhed. Spørgsmål, stillet af jer, Brainstorm’s kære lyttere. Mange starter året med ønsket om at leve et sundere liv, men hvilke tiltag er der evidens for?  Skal man spise en masse såkaldt ‘superfood´? Kan man snyde sin hjerne til at spise mere blomkål, selvom man ikke kan foredrage den sprøde, hvide grøntsag (hvis overflade i øvrigt ligner en hjerne)? Og hvordan påvirker humøret lysten til usunde fødevarer?  Få svarene i denne episode, der til sidst kommer omkring en pinlig sag for Jais: Jesus-gate! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Christoffer Clemmensen, lektor og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! 

Det viser et nyt studie, der har spurgt tusindvis af voksne, om de følte sig uelskede eller uønskede i deres ungdom.  Studiets konklusion stemmer overens med den øvrige forskning på området - nemlig at belastende begivenheder i vores barndom og ungdom markant øger risikoen for depression. Men hvordan kan det være, at de her tidlige begivenheder har så stor betydning? Og hvad er det i det hele taget for oplevelser, der fører til depression? Det prøver vi at finde ud af i ugens Brainstorm. Psykiater Poul Videbech kommer i afsnittet med sin top tre over de største faktorer i vores liv, som kan føre til depression. Derudover afliver han også en stædig myte omkring depression, og fortæller, hvad man som pårørende kan gøre for at hjælpe. Alt det og meget mere i denne uges Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Poul Videbech, professor, overlæge og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning. Links: Det nye studie: Feeling Not Wanted/Loved and Depression: Does Gende

Ugens Brainstorm-afsnit lader vente på sig. Jais har nemlig desværre fået corona. Rigtig god bedring til dig, Jais. Men selvom vi venter lidt med optagelserne, betyder det ikke, at Brainstorm ligger stille. Der er nemlig masser af nyt læsestof om hjernen på Videnskab.dk. Her kan du for eksempel læse, hvordan et nyt studie viser, at kedsomhed kan føre til sadisme, og at flersprogede børn muligvis har en bedre korttidshukommelse end os andre. Derudover er der både podcast-afsnit på vej om, hvad der forårsager depression, og om slankekure og madvaner.  Har du spørgsmål, der handler om mad, sult, overvægt, kålkure eller andet, så hører vi meget gerne fra dig. Send gerne spørgsmål på jbk@videnskab.dk, ams@videnskab.dk eller i en DM på vores Instagram-profil brainstorm.podcast. Tak! Kh Asbjørn og resten af Brainstorm-holdet.

»Smid badevægten ud!« sagde Christoffer Clemmensen for et år siden, da Brainstorm undersøgte, hvordan hjernen har det med slankekure.  Christoffer Clemmensen forsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetit, og i episoden fra anden sæson leverede han så mange interessante pointer, at Brainstorm har valgt at genudsende podcasten.  Blandt andet anbefalede han, at personer, der ønsker at tabe sig, fokuserer på at leve sundere i stedet for at nå et konkret mål om at veje for eksempel 10 kilo mindre.  Den anbefaling bygger blandt andet på forskning, der viser, at personer, der taber sig ved hjælp af en slankekur, tager det, de har tabt, på igen over tid - blandt andet fordi op mod 70% af vores vægt styres af vores gener. Så inden du vil realisere dit nytårsforsæt om at gå på slankekur, kan du overveje at give denne episode et (gen)lyt. Jais og Asbjørn vender snart tilbage med spritnye episoder.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende:  Christoffer Clemmensen, lektor på Novo Nordisk Foundatio