Sinopsis
Vi er et ægtepar, henholdsvis sociolog (AbdelKarim) og sprogpsykolog (Hamida), der brænder for at komme i dybden med de komplekse udfordringer som det moderne familieliv byder på. Det gør vi gennem podcast, foredrag og workshops.
Episodios
-
Forpligtende forhold, i en 'fri' verden - afsnit #13 - På kanten af enighed
23/05/2019 Duración: 01h02minI afsnit #13 handler vores samtale om frihed i samspil med ægteskab. Man kan argumentere for at et bindende forhold har en særlig dynamik, eller modsætningsforhold, med den individuelle frihed. Men i vores samtale bruger vi netop ægteskabet til at komme ind på nogle af de dybere dimensioner der er mellem frihed og viljen til at forpligte sig. Vi kommer bl.a. ind på hvilke indstillinger der ligger til grund for et bæredygtigt ægteskab. Derudover kommer vi ind på arrangeret ægteskaber, opdragelse og værdier samt førægteskabelige forhold og hvordan disse kan ses i relation til frihed.
-
Frihed, i en verden fængslet af skærme - afsnit #12 - På kanten af enighed
17/05/2019 Duración: 48minDu befinder dig lige nu i skærmenes fortryllende verden
-
En samtale om frihed - i det politiske og private - afsnit #11 - På kanten af enighed
14/05/2019 Duración: 01h23minAfsnit 11 handler om begrebet frihed – et begreb som bruges ofte, men sjældent forklares eller defineres. Frihed for dig er måske ikke det samme som for mig. Og hvor slutter min frihed og hvor starter din, og hvad sker der i mødet mellem vores respektive ’friheder’. Vores samtale tager udgangspunkt i en artikel, ved navn – ’Vi har brug for et nyt frihedsbegreb’. Artiklen er et interview med to forskere, Svend Brinkmann og Rasmus Willig – henholdsvis professor i psykologi og lektor i sociologi. Vi diskuterer frihed indenfor områder som politik, det personlige, religion, Ramadan m.fl. Vi kommer også ind på begreberne positiv og negativ frihed og hvordan disse kan bruges til at forstå vores kontekst og skabe mål og retning i den måde vi forstår frihed. Artikel: https://www.hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2018/okt/brinkmann-willig/
-
Debat VS samtale - hvad er formålet? - afsnit #10 - På kanten af enighed
08/05/2019 Duración: 01h04minPodcastens 10. afsnit handler om: debat-formatet overfor samtale-formatet. I disse dage med folketingsvalg ser vi hvordan debatter bliver brugt flittigt – mellem politikere, på medier og i den offentlige debat. Men hvad med samtalen, hvor meget fylder den, i det politiske, såvel som imellem folk generelt. Vi kommer ind på hvilken betydning, eller hindring, ideologier kan have for vores evne til at tale sammen og hvad det kan betyde for os som individer såvel som samfund. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på emner som religion, sameksistens, demokrati, ligestilling, diskurser og meget mere.
-
Hvorfor stemmer folk på DF? - afsnit #09 - På kanten af enighed
02/05/2019 Duración: 48minI dette afsnit tager samtalen udgangspunkt i en avisartikel (ved navn: ’Farvel og tak til DF’) som vi diskuterer. Artiklen handler om en mand der betegner sig selv som en del af den kreative klasse og samtidig har stemt DF i mange år, samt hans argumenter for hans valg. Fra artiklen bevæger vi os over i en større snak om den offentlige debat om indvandring, muslimer og de udfordringer der er på disse områder. Vi kommer blandt andet ind på hvordan de ’tolerante’ politiske partiers tilgang også er vigtig at inddrage i diskussionen, især som en mulig del af problemet. Vi diskuterer også hvilke forskellige syn der er, iblandt muslimer, på hvordan udfordringerne kan takles. Artikel: https://www.weekendavisen.dk/2019-16/samfund/farvel-og-tak-til-df (Weekendavisen 17. april 2019)
-
Ramadan, spiritualitet og samfundsdebat - afsnit #08 - På kanten af enighed
23/04/2019 Duración: 01h08sI dette afsnit er emnet Ramadan og forskellige aspekter ved at faste. Der findes meget materiale om Ramadan der fokuserer på teologiske og historiske områder, samt Quranens centrale rolle i denne måned. Vi har derfor valgt at kigge på fasten set som en del af hverdagen og personlig udvikling, samt dens spirituelle dimensioner. Derudover berører vi også nogle samfundsmæssige trends såsom mindfulness og ekstremsport, samt andre metoder for at skubbe grænser og komme ud af hverdagens travlhed (eller trance). Vi kommer også ind på nogle af de samfundsmæssige dimensioner af Ramadan og generelt den danske værdidebat ifm. Islam, samt politisering af emner såsom Ramadan.
-
De ubehaglige samtaler - i tætte relationer og på samfundsplan - afsnit #07 - På kanten af enighed
09/04/2019 Duración: 01h24minI dette afsnit taler vi om ’De ubehagelige samtaler’. De samtaler som vi ofte undgår, i vores familie, ægteskab, organisationer og på samfundsplan - fordi de er besværlige, følsomme og komplekse . Vi taler om hvorfor vi synes de er vigtige og diskuterer 7 betingelser for at tage disse ubehagelige samtaler. De 7 betingelser er taget fra en artikel vi har skrevet om ’De ubehagelige samtaler og deres vigtighed’. Vi diskuterer vigtigheden af disse samtaler på både mikro og makro-plan, lige fra den nærmeste familie til det bredere samfundsplan. I afsnittet kommer vi ind på emner som politik, folketingsvalg, demokrati, ytringsfrihed, karikaturkrise og meget meget mere. Det skal her noteres at de ’samtaler’ vi diskuterer ikke er teologiske samtaler om retslære.
-
Lamia Ibnhsain - Familieliv, hjernen, femininitet og maskulinitet - afsnit #06 - På kanten af enighed
26/03/2019 Duración: 01h30minI dette afsnit er vores gæst Lamia Ibnhsain. Lamia er uddannet jordemoder, certificeret familieterapeut og kvindevejleder. Hun har i en lang årrække arbejdet med familier, med fokus på fællesskab, nærvær, opdragelse og udvikling. I vores samtale kommer vi bl.a. ind på forskel mellem kønnene, hjernens udvikling, roller i familien, værdier i opdragelse, sexualitet og meget meget mere.
-
Safiya Abu Laban - Det sociale system set indefra - afsnit #05 - På kanten af enighed
12/03/2019 Duración: 01h19minI dette afsnit er vores gæst Safiya Abu Laban. Safiya er uddannet socialrådgiver og har arbejdet med socialt arbejde i en lang årrække. Derudover er Safiya Teamleder på telefonrådgivningslinjen Amanah. I vores samtale diskuterer vi bl.a. forskellige syn på hvordan det sociale system virker. Vi taler også om den mistillid der er forbundet med skræmmende fortællinger om fx børn der tvangsfjernes fra deres familier uden grundige processer. Ved at snakke med en der arbejder indefra det sociale system har vi mulighed for at få en bedre indsigt i hvordan arbejdet egentligt foregår. I vores samtale kommer vi ind på emner som; socialt udsathed, rettigheder, tillid til systemet, børnefamilier, personlig frihed og meget meget mere. Vi diskuterer bl.a. også det paradoksale ved at velfærd og det sociale sikkerhedsnet, er til for at hjælpe individer med dårlige livsvilkår, men på den anden side også kan blive en hæmmende faktor for personlig udvikling.
-
Kærlighedens forpligtelser – en samtale om ægteskab og kærlighed - afsnit #04 - På kanten af enighed
26/02/2019 Duración: 58minI 4. afsnit af podcasten har vi en indledende samtale om ægteskab og kærlighed. I samtalen kommer vi ind på forskellige emner såsom parforholdets præmisser, ansvar, tillid, selvudvikling og mange andre dimensioner. Vi kommer også ind på idealer for kærlighed og hvordan de fortællinger der ofte er en del af populærkultur, fra fx film og musik, kan have en effekt på vores syn af kærlighed. Derudover taler vi også hvordan ægteskab har ændret sig igennem tiden fra traditionelle til moderne samfund og hvad det kan have af betydning for vores måde at forstå ægteskab og kærlighed.
-
Familieliv, værdier og "social kontrol" - afsnit #03 - På kanten af enighed
19/02/2019 Duración: 01h13minI 3. afsnit af podcasten diskuterer vi emnerne familieliv, værdier og begrebet ”social kontrol”. Vi forsøger at komme lidt dybere ind på diskussionen om forældreskab, opdragelse, magt og værdier. Vi ender med at komme godt omkring, lige fra den offentlige debat ifm. de omdiskuterede begreber ”social kontrol” og ”æresdrab”, til psykologiske, kulturelle og historiske aspekter af forældreskab og børneopdragelse.
-
Yassin Bachiri - 20 års arbejde med børn og unge - afsnit #02 - På kanten af enighed
12/02/2019 Duración: 01h31minI 2. afsnit er vores gæst Yassin Bachiri. Yassin har arbejdet med børn og unge igennem de sidste 20 år. Yassin er uddannet socialpædagog, og har været meget aktiv de sidste 10 år været indenfor socialt iværksætteri. Han har bl.a. været med til at starte VerdensBørn børnehaverne, samt VerdensBørn Grundskole, hvor han til dagligt arbejder som skoleleder. Han har arbejdet med mange forskellige områder inden for børn og unge. Indenfor bl.a. ungdomsklubber, døgninstitution (for anbragte unge), samt børnehave og skole-området. Vi kommer både ind på de professionelle aspekter, men også de personlige erfaringer. Jeg har kendt Yassin igennem en årrække og har selv været meget inspireret af det arbejde og iværksætteri Yassin har været en del af.
-
Ægtepar og podcastere - hvorfor? - afsnit #01 - På kanten af enighed
08/02/2019 Duración: 59minI det her, 1. afsnit, introducerer vi værterne, AbdelKarim og Hamida, podcasten og hvorfor vi har valgt at starte den. Vi taler også om hvem vi tænker at vi gerne vil nå ud til med podcasten og derudover kommer vi også kort ind på nogle af de emner vi vil beskæftige os med, såsom familieliv, parforhold, kærlighed, opdragelse og værdiers rolle i hverdagslivet.