Larping Out Loud

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 41:26:04
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Larping Out Loud er en rollespilspodcast på dansk af Katrine Wind og Kathrine Abel. Fokus er især på liverollespil, freeform scenarier (Fastaval-format) og til dels blackbox. Alle afsnit gennemgår forskellige emner i kategorierne spil og design - især inden for LARP. Ofte inviteres et spændende menneske i studiet til en samtale om erfaringer, anekdoter og hvad der foregår i rollespilsmiljøet. Dette første afsnit indeholder en præsentation af podcasten og værterne.

Episodios

  • 42. Fastavaloverdrommer m/Nynne Søs Rasmussen

    28/10/2021 Duración: 42min

    Nynne fortæller om at overdommer for dommerkomitéen for scenarier på Fastaval. Nynne har prøvet lidt af hvert men fortæller her om, hvordan det egentlig fungerer, og hvad der er det fede ved et arrangement som Fastaval.

  • 41. At blive forladt i relationer m/Lene Frederiksen

    06/10/2021 Duración: 01h02min

    Er du også blevet ghostet i rollespil? Det med at din medspiller ikke har lyst/tid/overskud/opmærksomhed til at spille jeres relation er noget, der kan gøre utrolig ondt - og har gjort det på både Abel, Wind og gæsten Lene Frederiksen. I det her afsnit, der går rigtig tæt på rigtig svære følelser, kigger vi på, at det med kemi har stor indflydelse på rollespil. Vi kommer også med nogle forslag til, hvordan man som medspiller kan gøre det lidt nemmere at håndtere, hvis relationen bare ikke fungerer for den ene part (sig det, please!). Vi har også masser af lytter-input, efter det er blevet diskuteret på Larping Out Louds Facebook-side. Kom endelig over og fortæl os om du er enig eller uenig, eller om du har andre gode tips og pointer til det her emne.

  • 40. Ritualer vol. 2. Tips og tricks m/René Kragh Pedersen

    25/08/2021 Duración: 01h02min

    René er tilbage med konkrete erfaringer og forslag til ritualer. Denne gang handler det f.eks. om brug af lyd, lys, genstande, omgivelserne - og indvolde. Ad! Vi kommer også ind på, hvordan man kan kommunikere til de andre spillere under et ritual, og om ritualer kan fejle.

  • 39. Bliver dine ideer heller ikke til noget?

    04/08/2021 Duración: 24min

    Har du også en skuffe fyldt med ideer til scenarier, som du godt engang ude i den ukendte fremtid gad lave? Har du også tænkt din idé ihjel før du overhovedet fik den afprøvet? I dette afsnit taler vi om tips og tricks til at få gjort ideen til virkelighed. Vi påstår ikke at have den hellige gral, men da vi begge har gjort os skyldige i idé-drab, vil vi gerne dele nogle erfaringer.

  • 37. Ny film om rollespil med Moyna Söderstrand

    23/04/2021 Duración: 35min

    En queer rollespiller er hovedpersonen i filminstruktøren Moyna Söderstrands nyeste film “Live, laugh, larp”. Moyna fortæller om, hvilke tanker hun har gjort sig i forhold til repræsentation af både queerness og rollespil i filmen, der er en klassisk rom-com med et sci-fi rollespilsscenarie som setting, bliver optaget i maj 2021. Hvis du har lyst til at støtte projektet, finder du en Kickstarter her: https://www.kickstarter.com/projects/livelaughlarp/live-laugh-larp?ref=project_build

  • 36. Fastaval special with Fatima AbdulKarim and Juhana Pettersson

    31/03/2021 Duración: 01h16min

    Fatima AbdulKarim and Juhana Pettersson are the honorary guests for Fastaval 2020 and 2021. They were two members of the core organizing team of the Palestinian-Finnish larp Halat hisar (which means “State of siege”) in which they emulate the experience of being oppressed through a fictional foreign countries forces that interfere in the life of students and staff at a Finnish university. In this first episode in English of Larping Out Loud, Fatima and Juhana tell the interesting story of the larp itself and of their views on larp as a political tool.

  • 34. Firefly m/Nikoline, Marie og Helle

    30/01/2021 Duración: 49min

    Hvad rimer på franchise, nerfguns, babygylp og rollespil?   Firefly!  Til oktober kører Nikoline, Marie og Helle deres første Firefly-scenarie. De taler i dagens afsnit af Larping Out Loud om deres design, hvordan man håndterer franchise-rollespil og at arrangere et stort rollespil i en ren kvindegruppe, mens to ud af tre af gruppens medlemmer er på barsel. Hør deres bedste råd her.

  • 33. Blackbox m. Anna Groth og Jesper Heebøll

    02/12/2020 Duración: 59min

    Blackbox er en helt speciel genre af rollespil, som vi her dykker dybere ned i sammen med to af arrangørerne fra Blackbox Cph. Det er en årlig festival for eksperimenterende rollespil i teatersalene i Huset-KBH. Det er åbent for alle – både erfarne rollespillere og folk der kommer ind fra gaden. Næste gang bliver d. 15-17. januar 2021, en billet til et scenarie koster 100 kr, og programmet for weekenden kan findes her http://blackbox-cph.dk/en/programme-for-blackbox-cph-x-2021/ eller du kan finde deres gruppe på Facebook. 

  • 32. Ritualer m/René Kragh Pedersen

    12/11/2020 Duración: 01h08min

    Så skal det handle om ritualer! De kan være både fantastiske og skræmmende. René har lavet ritualer i mange forskellige sammenhænge i mange år og taler med Abel om det. 

  • 31. Ekstern tryghedsperson m/Klara Rotvig

    23/10/2020 Duración: 50min

    Det at have en tryghedsperson, som ikke er en del af arrangørgruppen til et rollespilsscenarie har både fordele og ulemper. Klara Rotvig og Katrine Wind deler deres erfaringer og tanker med udgangspunkt i det oplæg, de skulle have holdt om emnet på Knudepunkt 2020. Klara var ekstern tryghedsperson til Spoils of War i 2019 og bliver det igen i 2021. Lad os høre, hvad du synes!

  • 30. Er du bøsse eller hva'? m/Steen Bach Hansen

    10/09/2020 Duración: 28min

    Vi taler om seksualitet og repræsentation i rollespil med Steen, som ud over at elske high action livescenarier, Dungeons and Dragons og Magic the Gathering også er homoseksuel. Hvad er repræsentation, og hvad betyder det både for os almindelige dødelig og for samfundet generelt?

  • 29. Politik i rollespil m/Jacob Kronby Schulze

    25/08/2020 Duración: 45min

    Hvad har armbrøste, Bifrost og Nick Hækkerup med hinanden at gøre? Lige pt. en hel del! Ifølge Bifrosts næstformand Jacob Kronby Schulze kan rollespil som hobby sagtens være politisk uden at være hverken blå eller rød. I disse dage har han fået svar på det store arbejde med at få ændret dansk lovgivning og det er her, Justitsministeren kommer ind i billedet. Hør snakken om, hvad politik og rollespil har med hinanden at gøre i vores seneste afsnit.

  • 28. Kampagnen Paramounts opstart med Mads Sørensen og Lukas Sørensen

    13/08/2020 Duración: 19min

    To af deltagerne på Orkernes Sommerskole er i gang med at lave live-kampagne ved navn Paramount. Det vil vi gerne høre mere om og vise, hvad der også bliver lavet i rollespils-Danmark. Wind taler med de to unge arrangører, der er inspireret blandt andet af Game of Thrones og tidligere, danske scenarier i opbyningen af denne nye kampagne i Midtjylland. 

  • 27. Sommerskolens maskinrum

    26/07/2020 Duración: 42min

    Søren Lyng Ebbehøj og Troels Barkholt-Spangsbo taler om, hvad sommerskolen kan og hvor den skal hen i fremtiden i dette sidste afsnit fra #OrkernesSommerskole 2020. Som henholdsvis en af året forstandere og underviser fra sommerskolens opståen og leder af projektlinjen/en af personerne bag undervisningsstrukturen, giver de et unikt indblik i, hvorfor sommerskolen er så unik og vigtig, at Bifrost kører projektet videre. En særlig tak til de tidligere års forstandere Maria Bergmann Hamming, Jeppe Bergmann Hamming, Nynne Søs Rasmussen og Simon Steen Hansen for deres store indsats for, at sommerskolen er, hvad den er i dag.

  • 26. Orkernes sommerskole m/Erik Støvring Preussler

    24/07/2020 Duración: 05min

    Erik Støvring Preussler har været på sommerskolen adskillige gange før. Nu er han ved at lave et scenarie, som han fortæller om i denne her korte snak. Han fortæller også, hvordan han bruger sommerskolen til at komme videre med scenariet.

  • 25. Orkernes sommerskole m/Luca

    24/07/2020 Duración: 06min

    Så er der endnu en ung, spirende rollespilsdesigner på linjen til at fortælle om sine ideer og om sommerskolen.

  • 24. Orkernes sommerskole m/Martin Sinding

    23/07/2020 Duración: 07min

    Dette er det første i rækken af små afsnit fra Orkernes sommerskole 2020. Her med Martin Sinding, der introducerer. 

  • 23. Publikum til rollespil

    15/07/2020 Duración: 39min

    I dagens afsnit taler vi om publikum til rollespil. Abel skrev bachelor om dette emne, og Wind får udfordret sin kritiske opfattelse af, hvad publikum til rollespil kan og ikke kan. 

  • 22. Tryghedsupdate og debriefing m/Klara Rotvig

    12/06/2020 Duración: 01h22min

    Klara er tilbage! Vi skal høre en opdatering på, hvordan det går med tryghedsarbejdet i Bifrost, og derudover fortæller Klara om sine tanker omkring debriefing i rækken af podcastafsnit, der går fra planlægning til evaluering. Dette specialafsnit er optaget i en rollespilskælder i Vanløse, og Klara kommer med guldkorn omkring, hvad en debiefing kan og hvordan det kan gøres - for skal der overhovedet være en debriefing efter et rollespilsscenarie?

  • 21. Afvikling 2.0: Det praktiske m/Daniel Larsen

    02/06/2020 Duración: 59min

    Vi har fået eksperthjælp i anden del af vores føljeton om afvikling. Logistik, hård sikkerhed og det med at afvikle andres scenarier er noget, Daniel Larsen har beskæftiget sig meget med. Så hvad skal man vide? Og hvorfor gider man lægge det hårde, praktiske og ofte nærmest usynlige arbejde til andres scenarier? Vi slår et slag for, at vi skal hylde og passe meget bedre på vores praktiske folk. Der er ikke så mange af dem, og mange laver et uvurderligt stykke arbejde i foreningerne og til enkeltstående scenarier.

página 2 de 3