Vov at Vide

Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet. Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted. Men hjælper det overhovedet, eller risikerer teknologien at blive en sovepude og bremseklods for at foretage de store forandringer, som virkelig batter? Det diskuterer vi i denne podcast, hvor lektor på IT Universitetet Steffen Dalsgaard fortæller om mulighederne og faldgruberne ved, at vi bruger teknologi, som fokuserer på vores individuelle adfærd. Medvirkende: Steffen Dalsgaard, lektor på IT Universitetet Pelle Guldborg Hansen, lektor på Roskilde Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.«   Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt.   Men måske har testene fået en for stor rolle i selve måden, man underviser på.   Det mener Christian Ydesen, som er professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning. Han forsker i test og inklusion.   I sin forskning har han set, hvordan testene smitter af på det pædagogiske arbejde helt ned i børnehaven.   Medvirkende: Christian Ydesen, professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef på Via University College    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse   Teknik: Kristian Højgaard   Kont

Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof. Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang. Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter. Men hvad er det her mørke stof? Hvordan kan forskere måle, at det findes? Og kan mørkt stof gemme på en parallelverden af stjerner og planeter, som vi ikke har opdaget? Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at Vide. Medvirkende: Mads Toudal Frandsen, lektor på på Forskningscenteret CP3-Origins ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet Steen H. Hansen, lektor på Niels Bohr Institutet  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Vi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle - også politikerne - har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter. Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse. Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politikeradfærd i 2015: Politikerne måtte være blevet mere individualiserede og mindre partitro. Men nej. Forskningsprojektet, som er blevet til på baggrund af en sapere aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, viser faktisk, at politikerne i højere grad følger partilinjen i dag sammenlignet med i 1980 og i 1995. Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at vide. Medvirkende: Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundsk

I tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler. Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller. Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset. Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller. Årets nobelpris i medicin gik til to forskere, som netop forsker i immunterapi, og selvom professor på DTU Sine Reker Hadrup ikke modtog Nobelprisen i år, er hun alligevel glad for den, fordi den langt om længe gik til hendes felt, immunterapi. Et felt hun har interesseret sig for i 20 år, men som først i løbet af de seneste fem år har vundet indpas i forskningen og behandlingen af kræft. Lyt med og hør om Sine Rekers forskning i T-celler og bliv klogere på kroppens kamp mod kræft. Medvirkende: Sine Reker Hadrup, professor på Institut for nanoteknologi på DTU Per Thor Straten, cen

De fleste har sikkert prøvet at have en dårlig chef. En, som har en masse planer og visioner, men ikke har nogen idé om, hvilke opgaver du sidder med, og at du ikke har tid til at udføre alle de planer, han har besluttet. Måske skulle du sende ham et link til denne episode af 'Vov at vide', hvor ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen er gæst. En god leder kan få medarbejderne til at yde deres bedste ved at opstille fælles visioner for organisationen og få de ansatte til at arbejde sammen mod fælles mål. Når medarbejderne samarbejder og yder deres ypperste for at bidrage til det fælles mål, er resultatet en bedre og mere effektiv offentlig sektor til glæde for os alle sammen. Det viser forskning lavet af Lotte Bøgh Andersen, der er professor på Aarhus Universitet. Hør om hendes spændende forskningsresultater i anden episode af Vov at Vide. Medvirkende: Lotte Bøgh Andersen, professor og leder af Kronpins Frederik Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet Christian Bøtcher Jacobsen, vice-centerleder

I første episode af podcast-serien Vov at Vide kommer du med ind i lithium-batteriernes forunderlige verden, hvor lithiumioner fiser frem og tilbage mellem batteriets to elektroder. Lithiumbatterier giver liv til smartphones, bærebare computere, tablets og elbiler, og batterierne lagrer energi fra stikkontakten og afgiver energien igen, når du skal sende en sms, se en YouTube-video eller køre en tur i din elbil. Men hvad sker der egentlig indeni batterierne, når den usynlige energi bliver lagret og afgivet igen? Hvordan kan en større viden om det hjælpe os til at udvikle bedre lithiumbatterier, som måske i fremtiden vil kunne lagre nok vindenergi til, at vi kan blive uafhængige af fossile brændsler? Få svarene i første episode af Vov at vide. Medvirkende: Dorthe Bomholdt Ravsnæk, lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet Torben jensen, professor på kemisk institut og iNano på Aarhus Universitet Tilrettelæggelse og research: Marie Barse Vært: Jais Baggestrøm Koch Kontakt: