Julian

"Alt skal blive godt" (13 – gæst: Morten Aagaard)

Informações:

Sinopsis

I trettende afsnit af podcasten taler Louise Klinke Øhrstrøm med korshærspræst Morten Aagaard om Julians trettende vision, hvor hun blandt andet får ordene, hun er blevet så kendt for: ”Alt skal blive godt”. Morten Aaagaard blev som ung optaget af Julian af Norwich i forbindelse med en rejse til Kina, endte med at skrive speciale om hende på teologi og har hende i tankerne, hver gang han bisætter et menneske (ofte efter et kort liv i misbrug). Med udgangspunkt i Julian taler Morten og Louise om, hvordan man kan have tillid til godheden og holde fast i forundringen, når man ser så meget smerte og uretfærdighed omkring sig – og forfærdelige ting endda bliver gjort i Guds navn. De taler også om sammenhængen mellem det kontemplative og socialt arbejde, om ”praktisk medlidenhed” og om, hvorvidt vi som moderne mennesker har fået en for snæver idé om, hvad det gode liv er.   LIDT OM JULIAN AF NORWICH: Julian af Norwich levede som rekluse (en slags eneboer) i en celle i Sct. Julian’s Church i Norwich i England i s