Vov at Vide

Der bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser.  Bliver undervisningen bedre, hvis dansklæreren får hjælp af kunstig intelligens til at vurdere elevernes skriveevner? Det er et af de spørgsmål, antropologen Maja Hojer Bruun gerne vil blive klogere på i de kommende år med et nyt stort forskningsprojekt, der handler om brugen af AI og algoritmiske systemer som støtte for fagprofessionelle. Mødet mellem menneske og teknologi har hun også tidligere beskrevet med udgangspunkt i en oversvømmelses-app. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan høre, hvordan de nye teknologier bliver til, og nogle gange er en stor hjælp, og andre gange får en helt anden virkning end forudset.    Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie

Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt.    Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der opstår i byen. Tilbage i de tyndt befolkede bliver en mindre gruppe unge boende, og dem har danske forskning sat fokus på. Selvom deres muligheder i forhold til karriere og ungdomsliv er mindre, finder en del af dem til gengæld stor glæde i at være tættere på naturen og familien.   Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan blive klogere på, hvorfor denne gruppe af unge ikke følger strømmen mod storbyerne. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Forskningsprofessor Jeanette Østergaard, Rockwoolfonden, og ph.d. i sociologi Eva Mærsk, Uddannelse og Sted.   Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægge

Når du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det.  En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, og hvem der kan følge med i, hvad der sker på deres mobil. Kortlægningen kræver en masse data og interviews, og det kan godt lade sig gøre, når forsøgsdeltagerne er velvillige. Det andet med, hvem der følger med i telefonerne, er noget sværere at blive klog på, men hvis du lytter dette podcast-afsnit, kan du finde ud af, hvad forskerne ved om det. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Stine Lomborg, lektor på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, postdoc Eva Otto og adjunkt Signe Sophus Lai, Center for Tracking and Society. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: A

Plastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen. Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde frem til bakterier, der effektivt kan æde sig ind i plastikbjergene. Det er en svær mission, forskerne er på, men de er ret optimistiske. Grunden til det kan du høre i dette podcast-afsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Daniel Otzen, professor og leder af forskningscentret En’Zync på Aarhus Universitet, og  Andreas Møllebjerg, postdoc ved En’Zync. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson

Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger vil gerne lave stærkere glas. Det er nemlig vejen til tyndere glas. Og hvad er det gode ved tyndt, stærkt glas? Det fylder mindre at transportere, kræver mindre energi at producere, og der er flere andre gavnlige perspektiver i det. Det er derfor, at de aalborgensiske forskere er i gang med flere projekter, hvor de ser på glassets molekyler. Det er kompliceret stof, men Morten Mattrup Smedskjær er en glimrende fortæller, og her i podcasten kan du blive klogere på ”Glassets gåder”. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Professor og leder af forskningsgruppen Glass Structure and Mechanics, Morten Mattrup

I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med.   Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og måske bliver det danskere, der opdager nye positive sider. Klinisk professor og overlæge, Allan Linneberg, er sammen med en gruppe kolleger i færd med flere projekter, der skal gøre os klogere på vitaminet. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre mere om k-vitaminets ”fader”, der formentligt er den mest ukendte danske nobelprisvinder. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Allan Linneberg, klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, og seniorforsker Jette Jakobsen, DTU Føde

C02 er blevet en slags alternativt betalingsmiddel. Den tanke slog antropologen Steffen Dalsgaard, da han var på feltrejse til Papua Ny Guinea, og han besluttede sig for at undersøge fænomenet nærmere. Det har han gjort i et nyt forskningsprojekt.  Folkekirken vil gerne gøre noget ved CO2-udledningen, men det er en svær opgave. Institutionen er bundet så meget op på både traditioner og gamle bygninger, at kampen for klimaet støder mod mange udfordringer. Det er noget af det, en gruppe danske forskere har set nærmere på, for at kaste lys over vores forhold til drivhusgassen. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre, hvordan unge i en by, der lever af olie, forsøger at være klimabevidste uden at støde forældregenerationen. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Steffen Dalsgaard, professor i antropologi med fokus på digitale teknologier ved IT-Universitetet i København, varehuschef Dennis Ø.K. Andersen, Kvickly i Bruuns Galleri i Aa

Psykedeliske stoffer kan have en gavnlig virkning på sygdomme som depression og alkoholisme, og for at få undersøgt effekten nærmere har godt 80 danskere deltaget i forsøg, hvor de bliver overvåget nøje, mens stofferne sætter hjernen på arbejde.  Det er typisk en god, men opslidende oplevelse, for de personer, der får den hallucinerende psilocybinsvamp på Rigshospitalet. Mens forsøgsdeltagerne drager afsted til en slags alternativ virkelighed, bliver de fulgt minutiøst af forskere, der arbejder på at nå en større forståelse af, hvad stofferne bevirker inde i vores hjerner.      Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan blive klogere på perspektiverne for forsøgene med psykedelika. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Overlæge og klinisk professor ved Københavns Universitetshospital, Gitte Moos Knudsen, professor Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og lektor Dea Siggaard Stenbæk fra Københavns Universitet. Vært: Kasper Friis Producer og t

Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle. Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer. I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv.   Medvirkende: Johan Ulrik Lind, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, Danmark

Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Det bliver nemlig gult med tiden. Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og minder mere et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag.  I denne podcast kan du høre, hvordan en gele og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalder himmel blå og dermed passe bedre på vores kulturarv – og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier. Medvirkende: Marie Husby, konservator og ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering.  Lisbet Tarp, kunsthisto

For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser og ældgammel vulkanaske ledte ham på sporet. Som bonus får du også udfoldet et apokalyptisk scenarie over, hvad konsekvenserne af et lignende vulkanudbrud i det 21. århundrede ville være. For ligesom vi bruger fortidens klima til at forudsige fremtidens klima, kan fortidens naturkatastrofer også gøre os klogere på, hvordan fremtidens katastrofer vil påvirke vores samfund, fortæller Felix Riede i podcasten. Men hvad kan vi så konkret lære af et 13.000 år gammelt vulkanudbrud? Det kan du høre lektor på Saxo Instituttet Mikkel Sørensen give sit bud på. Og det er faktisk knap så apokalyptisk, som man umiddelbart kunne forestille sig. Medvirkende:  Felix Riede

Et kæmpe spejl, der kan afvise nogle af solens mange stråler - eller hvad med en kunstig vulkan, der kan skygge for solen og køle jorden lidt ned? Begge er forslag til teknologiske indgreb, der potentielt kan fungere som en klima-håndbremse. Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen, fortæller lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Olaf Corry, her i podcasten. For international politik består af et utal af forskellige aktører med forskellige interesser, og de kan sjældent, hvis nogensinde, blive enige om, at handle som én samlet aktør. Det er altså ikke nok at tale om teknologien bag fremtidens klimaløsninger. Vi er også nødt til at se på det politiske klima, hvis vi vil redde kloden. Derfor forsøger Olaf Corry med sin forskning at putte international politik og sikkerhed »tilbage i gryden« med klimaforskning. Det fortæller han om her i podcasten, hvor du bl.a. kan blive klogere på, hvad der egentlig bekymrer det

Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Det er den helt særlige evne, som Ditte Caroline Andersen håber på at kunne efterligne i en ny form for genterapi. Hun er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital og i denne podcast fortæller hun om, hvordan hun og hendes kolleger arbejder på at efterligne zebrafisken evner i vores egne gener. »Kan vi bare øge hjertets pumpefunktion med 10 procent vil det gøre en kæmpe forskel for hjertepatienter,« siger hun i podcasten.    I samme ombæring kan du blive klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi ege

Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er.  »Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten.   Det skyldes, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling.  Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller p

Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor Mads Hartvig Clausen og hans kolleger på DTU gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft.   Hvordan en sådan sukker-vaccine fungerer, kan du blive klogere på i denne podcast.  Her tager Mads Hartvig Clausen os blandt andet med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’).  Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne, som skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne.  Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Un

Kan fossiler fra fortidsdyr fortælle os, hvordan de arktiske havdyr vil klare sig i en klimaforandret verden uden is? Lyt med og få svaret her. 

Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel.  Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics, i denne Vov at Vide-podcast.  »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt –også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten.   Lars Iversen har forsket i psoriasis i mange år og er ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis.   Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver

Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem.  Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne.  Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på. Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i.  Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningspro

Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.  Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil. En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast. Han er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, og med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer.  Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt.  De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære

Hvorfor er nogle samfund rige og fredelige, mens andre er fattige og har en tumultarisk og konfliktfyldt historie? Eller formuleret mere præcist: Hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Det er et af de store, fundamentale spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs.  Men måske er vi på vej til at løse mysteriet.  I hvert fald mener lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen, at have fundet en del af svaret: religiøsitet.  I et nyt forskningsprojekt vil hun undersøge, hvilken effekt graden af religiøsitet – altså hvor religiøs, du er – har på for eksempel økonomi, uddannelsesniveau mm.  Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. Men vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok har en effekt på vores religiøsitet, som Jeanet Sinding Bentzen fortæller i podcasten. COVID, tsunamier, jordskælv, vul