På Kanten Af Enighed

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 37:12:30
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Vi er et ægtepar, henholdsvis sociolog (AbdelKarim) og sprogpsykolog (Hamida), der brænder for at komme i dybden med de komplekse udfordringer som det moderne familieliv byder på. Det gør vi gennem podcast, foredrag og workshops.

Episodios

  • Vi er tilbage! - afsnit #33 - AbdelKarim & Hamida Talks

    20/02/2025 Duración: 43min

    I afsnit #33 vender vi tilbage efter en lang pause

  • Social Media Overdrive - m. Zainab Nasrati - afsnit #32 - På kanten af enighed

    25/04/2021 Duración: 01h20min

    I afsnit #32 tager vi et lille afbræk fra parforholdsserien '359° Ægteskab' og retter blikket mod brugen af sociale medier.   Vi har fornøjelsen at have Zainab Nasrati som gæst i dette afsnit. Zainab er forkvinde for bogforlaget 'Ordskælv' og ivrig fortaler for fremmelse af samtalekultur og brugen af sin stemme i litterær eller anden kunstnerisk sammenhæng.   Vores samtale finder sted midt i Ramadan måneden, som er en tid der er særligt kendetegnet ved fordybelse, afholdenhed og fællesskab. Værdier der måske står i kontrast til den flygtige og nogle gange overfladiske verden der kendetegner de sociale medier. Vi taler bl.a. om forvrængede skønhedsidealer, selviscenesættelse, George Floyd, Netflix's 'The Social Dilemma'.   Vi fortæller om vores oplevelser og brug af SoMe og så giver vi nogle bud på rammer for hvordan vi kan finde en god balance i brugen og undgå at SoMe overskygger vores virkelige liv.

  • Intimitet i parforholdet - 359° ægteskab, del 8 - afsnit #31 - På kanten af enighed

    09/03/2021 Duración: 37min

    Fortrolighed, sårbarhed, nydelse og en følelse af dyb forbundethed er noget af det der kendetegner intimiteten i et parforhold. I flere episoder har vi talt om hvad der former vores evne til at danne relationer og udvikle os som individer. I episode #31 går vi i kødet på limen i parforholdet. Hvad nærer parforholdet og hvad ødelægger det?Hvorfor kan det være så svært at holde liv i intimiteten i parforholdet?Vi giver vores bud på hvordan vi kan navigere i dette følsomme domæne.

  • Spiritualitet & selvudvikling i parforholdet . - 359° ægteskab, del 7 - afsnit #30 - På kanten af enighed

    19/11/2020 Duración: 36min

    For nogen er spiritualitet og selvudvikling uforenelige mens for andre er  de to uløseligt forbundet.    I afsnit #30 drøfter vi hvordan forholdet mellem religiøs selvudvikling hænger sammen med det mere videnskabeligt orienterede selvudviklingsparadigme.    Vi kommer ind på det arabiske begreb 'Ihsan' (groft oversat: at gøre sit bedste eller forskønnelse; forklares yderligere i afsnittet) som indgangsvinkel til at diskutere forholdet mellem sekulær videnskab overfor religiøse principper om selvudvikling.

  • Selvudvikling & ægteskab - 359° ægteskab, del 6 - afsnit #29 - På kanten af enighed

    01/10/2020 Duración: 49min

    Afsnit #29 er del 6 i serien ’359°ægteskab’. Forudsætningen for at lykkes i dit ægteskab er hviler på din villighed til at arbejde med dig selv, din karakter, din personlighed og generelle dannelse.  Vi taler i dagens afsnit om hvordan et så individuelt projekt som selvudvikling hænger sammen med parforholdet. Hvad der ligger i begrebet selvudvikling, hvordan det hænger sammen med parforholdet og hvorfor det er vigtigt?

  • Hollywood Love - 359° ægteskab, del 5 - afsnit #28 - På kanten af enighed

    13/08/2020 Duración: 01h14min

    Hvad har filmene Titanic, Avatar og sangen Despacito at gøre med ægteskab? Og hvordan påvirker populærkultur – dvs. film, serier, musik og litteratur det moderne parforhold? I afsnit #28 forsøger vi at takle disse spørgsmål. Vi er alle forbrugere af moderne kulturprodukter, i den ene eller anden form. Film, serier, musik, radio/podcast, litteratur er mere tilgængeligt end det nogensinde har været før. I dette afsnit forsøger vi at forstå hvordan den måde vi forbruger populærkultur (film, musik osv.) hænger sammen med den måde vi forstår kærlighed og parforhold. Og ja, vi kommer helt konkret ind på Titanic, Avatar og Avengers, hvis du troede det bare var click-bait

  • Ægteskabet på glatis - 359°ægteskab, del 4 - afsnit #27 - På kanten af enighed

    24/07/2020 Duración: 51min

    I årtier har næsten halvdelen af alle ægtepar gået hvert til sit. Nye begreber er blevet en del af hverdagssproget: Bonusbørn, papforældre, eneforældre, sammenbragte familier osv.  Den traditionelle familie med afsæt i et velfungerende parforhold er under stærkt pres og individer i alle led betaler prisen.   Afsnit #27 handler om hvordan værdier og praksis i vores samfund påvirker hvordan vores parforhold klarer sig. Ikke overraskende har synet på ægteskab ændret sig i takt med den øgede individualisme og større personlige frihed. Vi kommer ind på hvordan lidenskab, venskab/intimitet og forpligtelse alle er dele i et velfungerende parforhold. Vi diskuterer især hvordan forpligtelsen i parforholdet er noget der har ændret karakter i vores moderne samfund.

  • Menta-hvaffor-noget? - 359° ægteskab, del 3 - afsnit #26 - På kanten af enighed

    08/07/2020 Duración: 01h19min

    At vi alle sammen besidder en indre verden, som vi kalder sindet, er der ingen der betvivler. Den indre verden består blandt andet af vores følelser, behov, intentioner, forestillinger, drømme, ambitioner og forventninger. Mentalisering handler om hvordan vi forholder os til den indre verden, vores egen og andres, på en måde der er åben, nysgerrig og kontinuerlig. Du kan forestille dig hvorfor dette er særligt vigtigt i et ægteskab, hvor man deler så meget af sit liv sammen.  Mentalisering er derfor omdrejningspunktet for afsnit #26, hvor vi fortsætter serien  ’359°ægteskab’, om ægteskabets mange facetter. Vi taler om hvordan de bedste rammer for en god evne til at mentalisere er dybt afhængig af en tryg tilknytning til vores forældre. En evne vi tager videre med os, når vi selv danner familie. Denne evne er nemlig bestemmende hvor gode vi er til at danne stærke bånd til vores elskede på. Men også at forstå og håndtere stærke følelser og reaktioner, hos os selv og andre.

  • 'Barndoms-reden' - 359°ægteskab, del 2 - afsnit #25 - På kanten af enighed

    22/06/2020 Duración: 01h03min

    Sidste episode af podcasten markerede starten på en ny serie, ’359°ægteskab’, om ægteskabets mange facetter. I afsnit #25 - 'Barndoms-reden' - tager vi fat på det første domæne i ægteskabslivet, vores fortid og dens rolle i vores parforhold. Vi taler om hvordan vores måde at være i relation på og vores forventninger til ægteskabet er uløseligt forbundet med det barndomsmiljø vi er vokset op i. Vi ser på hvad tilknytningsteorien kan lære os om de processer der er med til at forme vores voksenliv, særligt når det kommer til parforholdet. Vi gennemgår de fire tilknytningsmønstre som forskningen peger på og bliver klogere på vores egne fleksible eller hæmmende adfærdsmønstre og overlevelsesstrategier, når vi møder udfordringer eller bliver usikre i kærligheden.

  • 359° ægteskab, del 1 - Intro & de 5 domæner - afsnit #24 - På kanten af enighed

    02/06/2020 Duración: 58min

    I afsnit #24 slår vi hul på en ny serie, '359° ægteskab', hvor vi gerne vil gå i dybden med emnet ægteskab, over en række afsnit. Vi præsenterer de 5 domæner af parforholdet som vi gerne vil beskæftige os med i de kommende afsnit. Det første domæne dækker over ens personlige baggrund, opvækst, familie og anden påvirkning, som har formet hvordan man ser på og udlever et parforhold. Domæne nr. 2 er; den personlige udvikling eller rejse, vi hver især er på, også når vi er i et parforhold. Her er fokus på selverkendelse, værdier, grænser og ansvarlighed. Domæne nr. 3 er; intimitet i forholdet, her fokus ikke primært på seksualitet, men især på nysgerrighed overfor hinanden, ’venskab’ og sårbarhed. Domæne nr. 4 dækker over de praktiske dimensioner af ens parforhold, såsom personlige mål/karriere, børn, økonomi, ansvarsområder osv. Det 5. domæne er fokuseret på idealer/ideologi om parforhold og kønsroller. Her fokuserer vi maskulinitet og femininitet, på enshed og forskel mellem kønnene, samt hvilken rolle samfunde

  • På kanten af Corona - afsnit #23 - På kanten af enighed

    27/03/2020 Duración: 36min

    Afsnit #23 handler om Corona og den nye hverdag de fleste af os oplever lige nu. Vi optager afsnittet lidt over 2 uger inde i det danske corona-lockdown. Vi taler om den oplevelse det har været at skulle ændre sin hverdag så radikalt, med fx. at have børn hjemme fra skole. Vi kommer også ind på hvordan man som par er sammen meget af tiden og hvordan det påvirker dynamikken i et parforhold. Derudover kommer vi også ind på nogle sociale og politiske dimensioner af hvordan denne særlige periode påvirker os som individer, familier og samfund.

  • SAS-reklame og danskhed - afsnit #22 - På kanten af enighed

    25/02/2020 Duración: 43min

    I afsnit #22 tager vi diskussionen op om samspillet mellem danskhed og det som ikke er dansk. Mellem minoritet og majoritet, mellem det som vi har til fælles og det vi har til forskel.  Hvad er dansk/skandinavisk? Absolut intet - ifølge SAS. Hvor lander vi henne ifølge den logik? Og hvorfor rammer spørgsmålet en nerve?Vi bruger SAS’s reklame om ’Hvad der er skandinavisk?’. Lyt med når vi diskuterer alt ligefra DNA-test, Cous Cous til Rasmus Paludan. Vi kommer i afsnittet ind på både psykologiske, sociale såvel som politiske dimensioner af en diskussion som har fyldt og stadig fylder utrolig meget nationalt såvel som internationalt.

  • Ligestilling og ligeværd, i det muslimske ægteskab - afsnit #21 - På kanten af enighed

    28/11/2019 Duración: 01h30min

    Afsnit 21 handler om ligestilling og ligeværd. For hvad betyder disse begreber? og hvordan udspiller de sig særligt i ægteskabssammenhænge?Emnet er følsomt, kontroversielt og ubehageligt for mange af os. Det gør det endnu sværere at tale om, men også endnu mere nødvendigt.For hvordan efterlever vi retningslinjerne i vores tro, uden at miste sans for det levede liv, og de grå nuancer?Hvor livets svære og komplicerede omstændigheder sjældent lader sig putte i kasser?Hvordan fremelsker vi ægteskabsånden, der hviler på dyb hengivenhed, kærlighed og barmhjertighed mellem to mennesker der begge stræber for deres højeste værdier.Lyt med når vi deler af vores tanker, overvejelser og oplevelser ifm ligestilling og ligeværd.

  • Børn VS karriere - afsnit #20 - På kanten af enighed

    12/11/2019 Duración: 01h12min

    I afsnit #20 tager vi fat på emnet småbørn, karriere og institutioner. For hvad betyder allermest? Børn eller karriere? Og hvordan viser det sig i de valg vi træffer. Kan institutioner erstatte de nære relationer og den livsnødvendige tryghed, som de kære små mennesker så desperat har brug for? Hvis ikke. Er det så mest rigtigt at nedprioritere karrieren og være hjemme med sine børn, mens de er små? Hvem skal i så fald ofre sin karriere? Med tre børn i bagagen og høje ambitioner har vi selv været konfronteret med disse spørgsmål. Lyt med i dagens afsnit, når vi deler af vores tanker, følelser og holdninger når det kommer det vi har allerkærest i livet.

  • Lad os tale om undertrykkelse - afsnit #19 - På kanten af enighed

    29/10/2019 Duración: 40min

    Afsnit #19 handler om undertrykkelse i parforholdet. Vi dykker ned i emnet ved at Abdelkarim spørger Hamida om hun føler sig undertrykt i deres parforhold. Det er ikke tilfældigt. Historien om den undertrykte muslimske kvinde er udbredt, særligt i vores del af verden.  Vi forsøger at bringe flere nuancer til denne diskussion ved at belyse hvilke faktorer, der spiller en rolle, når undertrykkelse finder sted. Vi kommer ikke ind på den kulturelt håndhævet eller juridisk betingede undertrykkelse som desværre finder sted i mange dele af verden.  Vi ser derimod på den dynamik der kendetegner forholdet mellem to mennesker, hvor magt og autoritet altid lurer i skyggen.

  • En samtale om prof. Jordan B. Petersons ideer, indflydelse og begrænsninger - afsnit #18 - På kanten af enighed

    01/10/2019 Duración: 01h35min

    Afsnit #18 handler om den canadiske psykologiprofessor Jordan B. Peterson, som i de sidste 3 år har været meget omdiskuteret. Vi kommer ind på hvad hans kernebudskaber er, herunder vigtigheden af det personlige ansvar, samt argumenter for religionens centrale rolle i moderne tider. Vi lever i en tid hvor alting er til diskussion, fake news og alternative sandheder er hverdagskost. Det er ikke så ofte at vi ser at offentlige intellektuelle argumenterer så sagligt og grundigt for religionens vigtighed og ideen om sandhed. Vi drøfter også Jordan Petersons begrænsninger og blinde vinkler, som vi mener er vigtige punkter at have med. Lyt med når vi deler vores tanker om hvad der er godt og mindre godt ved prof. Jordan B. Petersons budskaber.

  • Seksualitet - hvorfor er samtalen så svær? - afsnit #17 - På kanten af enighed

    17/09/2019 Duración: 01h16min

    I afsnit #17 er emnet seksualitet. Vi diskuterer hvilken kultur der er i de muslimske miljøer når det kommer til seksualitet i opdragelse, hvilke generationsforskelle der kan være ift. samtale om seksualitet og de udfordringer der er forbundet med at tale om følsomme emner. Vi kommer også ind på den måde seksualitet fylder i samfundet, i lige fra reklamer, dating-kultur, pornografi, ’Me too’ og meget mere.

  • Op på hesten - Sæson 2 går i luften - afsnit #16 - På kanten af enighed

    03/09/2019 Duración: 01h24min

    Sommeren er nu officielt forbi og hverdagen har meldt sin ankomst. I afsnit #16 taler vi om det at vende tilbage på arbejde eller i skole efter en lang ferie og at få gang i hverdagen igen. Derudover kommer vi også ind på podcastens næste skridt. Vi genbesøger baggrunden for og vores formål med podcasten, og drøfter også nogle af de emner, som de kommende afsnit kommer til at handle om, heriblandt; kønsroller, ideologi, ekstremisme, venskaber, seksualitet, døden, afhængighed, pornografi, perfektionisme, sårbarhed og meget mere.

  • Personal responsibility VS structural discrimination - afsnit #15 - På kanten af enighed

    29/06/2019 Duración: 02h04min

    SEE ENGLISH DISCRIPTION FURTHER BELOW. I afsnit #15 har vi ægteparret Tarik Younis & Amani Hassani med i æteren. Tarik er Ph.d. i psykologi og Amani er Ph.d. i antropologi og sociologi. Dette afsnit foregår på engelsk. Vores samtale med Tarik og Amani handler om samspillet mellem det personlige ansvar og strukturel diskrimination. Social retfærdighed og det personlige ansvar er begge vigtige værdier, men i praksis kan værdierne kan i nogle tilfælde modarbejde hinanden. Vi kommer godt omkring fordele og ulemper ved hvert af disse fokuspunkter og der er ingen entydige svar. Derimod har vi en frugtbar og livlig diskussion, der belyser nogle vigtige og højaktuelle spørgsmål. Vi kommer bl.a. ind på politik, magtforhold, racisme, psykiatri, antiradikalisering, familieforhold, os & dem diskurser og meget mere. ENGLISH: In podcast #15 we have 2 guests, the married couple, Tarik (Ph.d. in psychology) & Amani (Ph.d. in anthropology & sociology). The topic of our conversation is the interaction between p

  • Muslim af navn eller muslim af gavn - afsnit #14 - På kanten af enighed

    31/05/2019 Duración: 01h27min

    Afsnit #14 - Muslim af navn eller muslim af gavn - handler om rammer VS værdier, form VS indhold. Og hvad menes der lige med det? Rammer er det konkrete og håndgribelige – såsom bønnen, faste, almisse, læse i Quranen osv. Værdierne handler om mere ’flygtige’ størrelser såsom visdom, forståelse, mening, godhed, barmhjertighed osv. Et eksempel vi taler om er ’Islamisk opdragelse’ – for hvad er det, er det bøn, faste og Quran eller er der mere i det.  I vores samtale kommer vi ind på hvordan vi ser på balancen mellem rammer og værdier, samt de udfordringer der eksisterer når der er for meget eller for lidt fokus på rammer eller værdier. Vi kommer ind på emner som ’Islamisk opdragelse', læse VS forstå Quranen, kritik-kultur på internettet, sektariske tendenser, dyrevelfærd og meget meget mere.

página 1 de 2