P6 Beat Elsker - Podcast

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 332:59:57
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Vi tager de helt store kunstnere og bands under kærlig, seriøs og musikalsk behandling. I seks timer dyrker vi hele deres karriere, afliver de store myter og deler røverhistorier og anekdoter med dig. Både fra lytterne og fra gæsterne i studiet.

Episodios

  • Daft Punk

    06/03/2021 Duración: 05h45min

    Seks timers digital kærlighed til de to robotter og menneskerne bag; Guy-Manuel & Thomas, og fortæller hele historien om den franske duo, der startede som et band, genopfandt sig selv som elektroniske musikere, og siden har rystet musikverdens fundament med få, men stærke udgivelser og liveshows. P6 BEAT tager dig med fra Darlin'-tiden før Daft Punk, til deres debut, deres genfødsels som robotter, og til deres seneste albumudgivelse 'Random Access Memories' fra 2013, der for alvor cementerede duoen som verdensstjerne med hele fem Grammy-statuetter. En hel time dedikeres til netop albummet 'Random Access Memories' fra 2013 og dennes omfattende historie. Programmet sluttes som altid af med P6 BEAT-lytternes Daft Punk top-10. Værter: Goodluck Casper Bach Hegstrup og Niels 'Fez' Pedersen. Medvirkende: Pernille Krog Mogensen, Peter Stenbæk, Peter Albrechtsen, LP Støvring og Magnus Albert Wanscher (Benal). Sendt første gang: 6. marts 2021.

  • P6 BEAT elsker Ekstra: Nick Cave

    10/02/2021 Duración: 02h23min

    Hvad er der sket med Nick Cave som musiker og menneske, siden "P6 BEAT elsker Nick Cave" (2013)? Det undersøger vi i denne "P6 BEAT elsker Ekstra"-podcast, i selskab med Nick Cave selv. Du får musik fra alle de albums, der er udgivet siden 2013, koncertklip, samtaler med Nick Cave-fans og et helt unikt indblik i den store udstilling "Stranger Than Kindness", som Nick Cave selv har været med til at skabe på Den Sorte Diamant i København. Medvirkende: Nick Cave, Jacob Ege Hinchely og Marie Hobitz (P6 BEAT) og Christina Back (Head of Exhibition, Den Sorte Diamant). Vært: Anders Bøtter. Sendt første gang: 8. december 2020.

  • Arctic Monkeys

    30/01/2021 Duración: 05h45min

    Seks timer om bandet fra Sheffield, der albumdebuterede i 2006 og siden har nået guitarrockstjernestatus med 6 albums i bagagen. P6 BEAT elsker Arctic Monkeys giver dig en solid portion kærlighed til et af Englands største bands i nyere tid og historien om de unge mænd fra Sheffield med fedtet halvlangt hår og polo-kraverne oppe om ørerne, der siden udviklede sig til et af verdens mest stilsikre rockbands, som stadig får nye fans med hver udgivelse, og her i januar kan fejre 15-året for deres debut. I albumtimen kan du høre hele historien om bandets album 'AM', og programmet afsluttes som altid med P6 BEAT-lytternes Arctic Monkeys top 10. Værter: Goodluck Casper og Robert Haugsted. Medvirkende: Søren Andersen, Anja Pihl Overby, David Brorson Fich, Niels 'Fez' Pedersen, Martin Rehof og Tobias Kippenberger. Sendt første gang: 30. januar 2021.

  • The Strokes

    21/11/2020 Duración: 05h45min

    Seks timer om New York-bandet, der samlede guitaren op og antændte gnisten i en genre, der ellers var dømt død i slutningen af 90'erne. The Strokes var med til at genføde guitarocken i start 00'erne og blev ikoner på både lyd og stil. Vært Goodluck Casper Bach Hegstrup styrer slagets gang, når P6 BEAT elsker den upolerede øvelokalerock, de stramme bukser, de slidte all stars og det fedtede hår. Medvært er Jacob Ege Hinchely, for hvem The Strokes har en stor portion ansvar for hans musikalske opdragelse. Han har været fan fra første gang han hørte 'Is This It' og frem til den seneste udgivelse 'The New Abnormal'. Hør hele historien om The Strokes, en gennemgang af albummet 'Is This It' og selvfølgelig P6 BEAT-lytternes top-10. Medvirkende: Steffen Westmark, Signe SigneSigne, Niels Fez Pedersen. Værter: Goodluck Casper Bach Hegstrup og Jacob Ege Hinchely. Sendt første gang: 21. november 2020.

  • Lana del Rey

    12/09/2020 Duración: 05h44min

    Seks timer om den dystopiske romantiker, der med sin filmiske sad-core har tryllebundet os gennem 10'erne. Vært Goodluck Casper Bach Hegstrup styrer slagets gang, når P6 BEAT elsker noir-sangerinden, sangskriveren, mystikeren, kritikeren og den til tider kritiserede Lana Del Rey. Hans medvært er musikeren Signe Tobiassen kendt som Signe SigneSigne, der er tidligere bassist i Nelson Can. Signe har fulgt Lana Del Rey fra begyndelsen og har i snart 10 år været fascineret af sangerinden og det store univers, der eksisterer omkring hende. Hør hele historien om Lana Del Rey, en gennemgang af albummet 'Norman Fucking Rockwell', og så slutter programmet som altid med P6 BEAT-lytternes top-10. Medvirkende: Peter Albrechtsen, Ulrik Elholm, GRETA, Lydmor. Værter: Goodluck Casper Bach Hegstrup og Signe SigneSigne.

  • Ekstra: Historien om Malk De Koijn på Roskilde 2009

    23/06/2020 Duración: 29min

    I denne podcast genfortæller vi Malk De Koijns hypede comebackkoncert på Roskilde Festival i 2009. Camilla Jane Lea tager dig med til koncerten sammen med dem, der var der. Roskilde er aflyst i år, og mens vi venter på 50 års jubilæet i 2021, dykker vi ned i minderne fra festivalens historie. I dette afsnit kan du høre historien om en nattefest, hvor Malk De Koijn overgik fansenes skyhøje forventninger og spillede en af de mest tætpakkede Arena-koncerter nogensinde. Koncerten bliver genfortalt af P6 BEAT-lytterne Bjarke Kragh og Nynne Dreyer Nielsen samt Malk De Koijn-medlem Tue Track. Vært: Camilla Jane Lea. Lyddesign: Steen Svendsen. Produceret og tilrettelagt af Robert Haugsted.

  • Ekstra: Historien om U2 på Roskilde 1982

    23/06/2020 Duración: 26min

    I denne podcast genfortæller vi U2's første og eneste koncert på Roskilde Festival. Camilla Jane Lea tager dig med til koncerten sammen med dem, der var der. Roskilde er aflyst i år, og mens vi venter på 50 års jubilæet i 2021, dykker vi ned i minderne fra festivalens historie. I dette afsnit kan du høre historien om koncerten, hvor fire unge mænd fra Irland ved første besøg overbeviste det danske publikum om, at de kunne blive ét af de største bands nogensinde. Koncerten bliver genfortalt af P6 BEAT-lytterne Morten Tangaa-Andersen, Preben Underbjerg, Gunvor Vestergaard og Jakob Bøje. Vært: Camilla Jane Lea. Lyddesign: Steen Svendsen. Produceret og tilrettelagt af Robert Haugsted.

  • Ekstra: Historien om Jeff Buckley på Roskilde 1995

    23/06/2020 Duración: 28min

    I denne podcast genfortæller vi Jeff Buckleys sagnomspundne koncert på Roskilde Festival i 1995. Camilla Jane Lea tager dig med til koncerten sammen med dem, der var der. Roskilde er aflyst i år, og mens vi venter på 50 års jubilæet i 2021, dykker vi ned i minderne fra festivalens historie. I dette afsnit kan du høre historien om den anden og sidste koncert, som Jeff Buckley nåede at give i Danmark. En koncert som de fleste gik glip af, men som tryllebandt de få, der var der. Koncerten bliver genfortalt af P6 BEAT-lytterne Michael Wurm Pedersen, Nikolaj Tring og Jesper Krüger. Vært: Camilla Jane Lea. Lyddesign: Steen Svendsen. Produceret og tilrettelagt af Robert Haugsted.

  • Ekstra: Historien om Björk på Roskilde 1994

    23/06/2020 Duración: 26min

    I denne podcast genfortæller vi Björks overfyldte festkoncert på Roskilde Festival i 1994. Camilla Jane Lea tager dig med til koncerten sammen med dem, der var der. Roskilde er aflyst i år, og mens vi venter på 50 års jubilæet i 2021, dykker vi ned i minderne fra festivalens historie. I dette afsnit kan du høre historien om dengang, en af plakatens allermest hypede navne insisterede på at spille op til dansefest i et telt, der kun havde plads til en tredjedel af de fremmødte fans. Koncerten bliver genfortalt af P6 BEAT-lytterne Lasse Hartmann og Jesper Krüger samt musiker Tomas Barfod. Vært: Camilla Jane Lea. Lyddesign: Steen Svendsen. Produceret og tilrettelagt af Robert Haugsted.

  • Pearl Jam Ekstra: Historien om Pearl Jams "Gigaton".

    15/06/2020 Duración: 02h38min

    Pearl Jams 11. studiealbum "Gigaton" er gruppens bedst anmeldte album siden debuten "Ten" (1991). I denne podcast fortæller Pearl Jam guitarist Stone Gossard dig alt om Gigaton skabelsesprocessen og gør dig klogere på Pearl Jam anno 2020. Anders Bøtter og medvært Henrik Tuxen folder alle "Gigaton" sangene ud for dig og markerer også 20 året for ulykken på Roskilde Festival, hvor 9 mennesker døde under Pearl Jams koncert på Orange Scene. Hør også Stone Gossard fortælle om, hvordan den ulykke her 20 år senere, har ændret bandmedlemmerne som mennesker og musikere. Vært: Anders Bøtter. Medvært: Henrik Tuxen. Medvirkende: Stone Gossard (Pearl Jam). Producer og tilrettelægger: Marie Hobitz Filtenborg.

  • Rage Against the Machine

    01/02/2020 Duración: 05h44min

    6 timers nørderi om verdens vredeste band, Rage Against the Machine. Hør hele historien om albummet 'Evil Empire' fra 1996, samt interview med produceren af debutalbummet GGGarth Richardson. Hør en sammenkogt gang oprør med de bedste historier fra bandet der genopstår i 2020. Det hele sluttes af med den ultimative lytterbestemte Rage Against the Machine Top 10. Medvirkende: Garth Richardson (producer), Moses Luxhøj (rapper), Martin Hall (musiker) og Søren Andersen (guitarekspert). Værter: Casper Bach Hegstrup og David Brorson Fich.

  • Kashmir

    05/10/2019 Duración: 05h44min

    6 timers radio- og podcast-nørderi om et af Danmarks mest betydningsfulde rockbands, Kashmir. Hør hele historien om albummet 'No Balance Palace' fra 2005, og nyd dugfriske interviews med Kashmir medlemmerne og producer-legenden Tony Visconti. Mød både nye og gamle fans og hør den ultimative lytterbestemte Kashmir Top 10. Medvirkende: Kasper Eistrup, Asger Techau, Mads Tunebjerg og Henrik Lindstrand (Kashmir), Tony Visconti (producer), Søren Andersen (guitar ekspert), Poul Martin Bonde (Smukfest talsmand), Maria Fantino (DR-radiovært), Marie Tiedt og Asta Jakobsen (elever på Kastanievej Efterskole). Værter: Anders Bøtter og Mads Gundersen.

  • Ekstra: Historien om Rocket Brothers

    28/09/2019 Duración: 01h04min

    I denne podcast giver vi dig hele historien om Kashmirs største hit 'Rocket Brothers'. Vi tager dig i hånden og følger dig hele vejen fra den første idé, der opstod allerede før Kashmir var et band, og til det færdige nummer udkom, og åbnede resten af Danmark og ikke mindst dele af udlandet for Kashmir. Hør hvor idéen kom fra, om vejen fra et simpelt akustisk nummer til det vi kender i dag, om konflikterne det medførte at skrive nummeret, og ikke mindst om hvad nummeret betyder for gruppen. Vi fortæller historien sammen med bandet selv: Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg, Asger Techau og Henrik Lindstrand. Produceret og tilrettelagt af Mads Gundersen.

  • C.V. Jørgensen

    14/09/2019 Duración: 05h45min

    6 timers radiohyldest til en af Danmarks vigtigste tekstforfattere og sangskrivere, C.V. Jørgensen. Hør hele historien om albummet 'Sjælland' fra 1994 og mød C.V. Jørgensens samarbejdspartnere Rene Wullf fra "Det Ganske Lille Band" og producer Kasper Winding, samt de unge musikere Bisse og Aksglæde, som begge er inspirerede af C.V. Jørgensen. Værter: Anders Bøtter og Henrik Queitsch. Medvirkende: Bisse (musiker), Aksglæde (musiker), Stefan Kjerkegaard (lektor og forsker i dansk litteratur), Rene Wullf (musiker), Kasper Winding (musiker og producer) og Silas Bjerregaard (Turboweekend).

  • Damon Albarn

    25/05/2019 Duración: 05h45min

    6 timers radio- og podcast musiknørderi om musikeren og mennesket Damon Albarn, som står i front for bands som Blur, Gorillaz og The Good, The Bad and The Queen. Sendt i anledning af The Good, The Bad and The Queens koncert på årets Heartland Festival. Bliv klogere på det musikalske legebarn Damon Albarn, og hør musik fra alle hans utrolig mange projekter, lær alt om Blur albummet 'Think Tank' fra 2003 og bliv klogere på, hvad P6 BEAT's lyttere stemmer ind på den ultimative Damon Albarn Top 10. Værter: Anders Bøtter og Tilde Bang. Medvirkende: Peter Sommer, Simon Kvamm (Nephew), Katinka Bjerregaard (Katinka), Bo Madsen (Turobolens), lyddesigner Peter Albrechtsen og Robert Haugsted (DR P6 BEAT).

  • D-A-D

    27/04/2019 Duración: 05h45min

    6 timers radio- og podcast rockfest om hele Danmarks største kopunk band, D-A-D. Sendt i anledning af det nye D-A-D album 'A Prayer For The Loud'. Hør fortællinger om bandets fascinerende historie, lær alt om albummet 'No Fuel Left For The Pilgrims' fra 1989, hør spritnye interviews med alle D-A-D medlemmerne, og bliv klogere på, hvad P6 BEATs lyttere stemmer ind på den ultimative D-A-D Top 10. Medvirkende: Jesper Binzer, Jacob Binzer, Stig Pedersen, Laust Sonne, Peter Lundholm Jensen (D-A-D), Lars Top-Galia (Sort Sol), Søren Andersen (Electric Guitars), Thorleif Hoppe, Søren Weiss, Carsten Holm og Mikael Berthelsen (DR). Værter: Anders Bøtter og Casper Bach Hegstrup.

  • R.E.M.

    02/03/2019 Duración: 05h43min

    6 timers radio- og podcast musiknørderi om verdens største alternative rockband, R.E.M. Hør hele historien om albummet 'Automatic For The People' fra 1992, hør fra danske R.E.M.-fans som Loveshops Jens Unmack, Johan Wohlert fra Mew og bliv klogere på, hvilken guitarlyd R.E.M. stjal fra Sort Sols guitarist Lars Top-Galia! Medvirkende: Michael Stipe og Mike Mills (R.E.M.), Jens Unmack (Loveshop), Johan Wohlert (Mew), Lars Top-Galia (Sort Sol), Tanja Forsberg Simonsen (ONBC), Søren McGuire (P3), Kaare Thøgersen (Complete Vocal Institute) og Brandingeksperten Frederik Juul. Værter: Anders Bøtter og Jacob Ege Hinchely.

  • Malk De Koijn

    22/12/2018 Duración: 05h41min

    6 timers sprudlende radionørderi om Danmarks skæveste og mest unikke rapgruppe, Malk de Koijn. Sendt i anledning af Malk de Koijns 25 års jubilæum. Hør historien om albummet 'Sneglzilla' fra 2002, nyd et helt nyt interview med Malk de Koijn og kom med ind i de mange unikke fanoplevelser, sammen med 'verdens bedste rapgruppe'. Medvirkende: Anders Kristiansen, Janus Staffe, Lasse Bavngaard (Malk de Koijn), Saqib Hassan (lydtekniker), Pelle Peter Jensen (P3), Thomas Lægård (Kølig Kaj), Benjamin Hav (Benal), Nis Boye (DR), Camilla Jane Lea (P6 BEAT) og Janus Spindler Møller (KUA). Værter: Anders Bøtter og Mads Gundersen.

  • Ekstra: Historien om Vi Tager Fuglen På Dig

    14/12/2018 Duración: 33min

    I denne special-podcast giver vi dig historien om Malk De Koijns til dato største hit 'Vi tager fuglen på dig'. Du kommer med hele vejen fra den første idé til det færdige nummer. Hør hvor inspirationen kom fra, hvad den egentlig handler om, og hvad den har betydet for gruppen. Vi fortæller historien sammen med de to Malk De Kanere Tue Track og Blæs Bukki. Produceret og tilrettelagt af Mads Gundersen.

  • Ekstra: Let Your Fingers Do The Walking 2:2

    24/10/2018 Duración: 20min

    Det her er del 2 af historien om Sort Sols største hit Let Your Fingers Do The Walking. Del 2 fortæller historien om filmen Nattevagten, der er med til at gøre Sort Sols musik endnu mere populær. Hør også historien om musikvideoen til Let Your Fingers Do The Walking, der indspilles på gaderne i New York, og som bagefter sikrer videoinstruktøren en dansk Grammy. Medvirkende: Guitarist og sangskriver Lars Top-Galia, sanger Steen Jørgensen og filminstruktør Pierre Winther. Produceret og tilrettelagt af Christian D. Lundov.

página 3 de 4