Rix Pod

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 35:42:11
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

I mine podcast vil jeg forsøge, at få svar på en række spørgsmål om sclerose ved at interviewe nøglepersoner i miljøet. Men også give lytteren et indblik i min verden og til tider turbulente måde at tackle livet og sygdommen på. ...Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk/Hindenburg

Episodios

  • Podcast 36

    28/02/2010 Duración: 33min

    Rix pod 36 handler om mænd, sex og MS. Kvinder er ikke tænkt som målgruppe. Hvis de vil høre med, skal de være velkommne, men også forberedte på mænds særlige sprogtone i forhold til emnet:-)  Hør bl.a.: - om at miste henholdsvis lysten og evnen - hvordan det påvirker følelsen af at elske - om at opsøge hjælp For de to mænd i studiet hænger potens og lyst sammen med manderoller. Når noget påvirker sexliv og evnen til at præstere, går det nemt ud over egoet. Vi kommer ikke med løsninger eller anbefalinger, men håber at sætte gang i en lidt tabubelagt og usynlig debat. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 35

    31/01/2010 Duración: 35min

    Podcast 35 er specielt på den måde, at det er et tilbageblik på de sidste 15 podcasts. Her kan du høre noget af det der ikke kom med i de egentlige podcasts, men som stadivæk er bevaret i de fulde interviews. Samtidig er podcast 35 en rejse. En rejse for Rix, for at få besvaret spørgsmålene:  - hvordan accepterer jeg min sygdom?  -er accept det samme som at give op, at lægge sig ned, og lade sygdommen overmande en?  -hvordan bevarer man en gejst på trods af attaks, depression og andre genvordigheder?  -hvordan bærer de mennesker jeg interviewer sig ad med det, og hvordan lærer jeg det selv? ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 34

    27/12/2009 Duración: 33min

    Podcast 34 handler om Kenneth på på 36, der snart rejser til Costa Rica for at modtage intensiv stamcelle-behandling. At sådan en tur hverken er hel billig, eller særligt respekteret blandt danske læger eller Sclerosefroeningen for den sags skyld, stopper ikke Kenneth i hans beslutning om at "gøre noget", for at ændre sin situation. Du kan også høre overlæge Bjørn Sperlings (Biogen Idec) kommentar til emnet. Hør bla.: - hvordan kan du være sikker på at det virker? - hvad er det der sker i kroppen? - hvad mener eksperterne? - hvordan samler du penge ind? Så kan du også høre nyt om min situation, samt hvad jeg har tænkt mig at fylde i de næste to podcast. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 33

    29/11/2009 Duración: 41min

    Denne gang kan du høre Bjørn Sperling (Biogen Idec) fortælle om PML og Tysabri. Tysabri er af mange blevet kaldt "vidunder-medicinen", eller også frygtet som "den medicin man risikerer at dø af". Rix pod forsøger at nuancere billedet, ved at lade den medicinske direktør hos producenten for Tysabri besvare en række spørgsmål. Hør bl.a.: - hvad gør I for at opdage nye tilfælde af PML? - hvad skal man selv være opmærksom på hvis man tager medicinen? - er Tysabri god nok? Så kan du også høre om Rix's frygt for svineinfluenza, og hans overvejelser om vaccinen. Og så er Rix pod blevet nomineret til European Podcast Award, og efterlyser din stemme! ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 32

    25/10/2009 Duración: 39min

    I podcast 32 kan du møde Søren, som pludselig måtte se sig selv i helt nye roller, på ganske kort tid. Kort tid efter diagnosen blev han skilt, og rollen som delefar er ikke nem, specielt når man tager i betragtning, at Søren både arbejder, og har et barn med ADHD. Hør bl.a.: - hvordan er du blevet et bedre menneske? - hvordan man scorer med MS - hvad er et godt liv? Og så filosoferer Rix over hvordan sygdommen har ændret ham, på godt og ondt, over en kop kaffe en sen aftentime. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 31

    27/09/2009 Duración: 36min

    I podcast 31 kan du høre Laila som fik diagnosen i 94, og som ikke er bange for at sige tingene lige ud. Fækal inkontinens og død er nogen af de samtaleemner der kommer op. Hvis du frygter emnerne, så bare rolig, for Laila har både humor, varme og vid.  Hør bl.a. følgende: - computeren i ballen - alt kan trænes - tanker om døden Hvad enten du er optimist, realist eller pessimist, kan du hente noget i dette podcast. Lailas livsindstilling smitter igennem, og mottoet: Alt kan trænes - tages alvorligt. For så længe der er bevægelse, er der håb! ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 30

    06/09/2009 Duración: 31min

    Podcast 30 er en samtale mellem to sclerosepatienter der er to vidt forskellige steder i deres sclerose-forløb. Rix besøger Annemette Samuelson, som fik sin diagnose i 2006. Samtalen kommer omkring mange emner, både alvorlige og lette. I Podcastet kan du bl.a. høre følgende: - kan man regne 100% med dig?  - er du religiøs?  - hvordan ser du på fremtiden? Og så springer Rix ud som protestsanger og fortæller om sin sidste meningsløse jobtræning! ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 29

    26/07/2009 Duración: 39min

    Podcast 29 er et interview med Psykoterapeut Jesper Sloth om kunsten at mærke efter, at bevæge sig frit, og ikke sidde fast. Mange vælger ikke at gå i terapi, når de får en alvorlig sygdom, fordi der ikke er så meget at snakke om - "Det er noget skidt, men det må man klare, livet går jo videre". Hør her hvad man måske kan få ud af en vellykket terapi: - hvordan ved jeg når terapi er godt for mig? - er der et klassisk reaktionsmønster ved en alvorlig diagnose? - hvordan tager jeg et tab til mig, så jeg bliver mere fri? Så kan du også høre nyt i den forsatte saga om Rix's pensionsansøgning. Vi er nu oppe på femte år, med meningsløse jobtræninger og horribelt sjusk. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 28

    28/06/2009 Duración: 30min

    Podcast 28 handler om kunsten at leve i nuet. Hør hvordan Tina er blevet bedre til at leve med sin sygdom ved at dyrke meditationsformen Mindfulness, og være åben og nysgerrig over for det alternative og selvudvikling - alt det som Rix skeptisk forholder sig til som det åndelige supermarked. Hør bl.a.: - om at være åben - mindfulness, om at være i nuet - at finde en tilstand og en vej Og så springer Rix ud som skabs-køleskabsfetischist og katteforelsket med hang til chakrarensning. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 27

    30/05/2009 Duración: 46min

    I dette podcast kan du høre to vidt forskellige historier: Dels Susan Binaus, om at komme sig over canceren - og Rix Untidts, om at komme sig over depressionen. Susan fik i 2006 at vide at hun havde Cancer Rektum og sandsynligvis kunne dø af det. Hør bl.a.: - om ikke at blive fastholdt i rollen som syg - hvordan siger man det til familien? - vigtigheden af at være åben Så kan du også høre lidt om, hvorfor der ikke har været podcast i 3 måneder, og hvordan Rix er kommet sig oven på depressionen. Fælles for begge historier er handling, og det ikke at finde sig i rollen som patient, men at ville "skrive sin egen historie" for at skabe mening - også for andre. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 26

    01/02/2009 Duración: 34min

    Mød Kim Gelser som er stifteren af Sclerose.info. I dette telefoninterview kan du høre hvordan Kim stiftede foreningen Sclerose.info, som en slags protest mod det billede Scleroseforeningen tegnede af sygdommen. Han syntes at der var brug for en mere positiv modvægt. Hør bl.a.: - hvorfor lavede Kim en forening mere, hvorfor ikke bare et website? - hvordan han blev modtaget af Scleroseforeningen? - hvad er Sclerose.info's styrker og svagheder? Så kan du også høre om Facebook's velsignelser, når man har kognitive problemer, og hvordan Rix pod har fået sin egen gruppe på Facebook, og inviterer alle sine lyttere til også at være med der. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 25

    08/01/2009 Duración: 37min

    Podcast 25 handler om attaks. Vidste du f.eks. at vi MS-patienter får ca. 10 gange flere attaks end vi selv oplever? Mød scleroselæge Bjørn Sperling (Biogen Idec) og få svar på bl.a. følgende spørgsmål: - er der forskel på hvor i hjernen et attak sidder, og hvordan det kommer til udtryk? - kan man være bedre eller dårligere rustet til at håndtere et attak? - får man attak fordi "man ikke har taget den med ro"? Udover et spændende interview kan du også få forklaringen på hvorfor Rix må lave dette podcast fra sin sofa, og hvad han fejler. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 24

    07/12/2008 Duración: 36min

    Podcast 24 handler om hvordan det er, når mor har MS. Mød søskendeparret Maiken og Katrine, der ærligt fortæller om tiden efter diagnosen, og hvordan familien lever med sygdommen i dag - en sygdom som lægerne mente var en depression i cirka 20 år. Hør bl.a.: - hvordan diagnosen var et chock, men også en lettelse for nogen - hvad sygdommen har betydet for hele familien - hvordan man tager hensyn, uden at "pakke ind" Mange scleroseramte oplever at få diagnosen depression, inden de får en neurologisk undersøgelse, der afslører hvad de i virkeligheden fejler. At der i gennemsnit går syv år fra det første symptom til diagnosen stilles, kan for mange betyde, at de må gå i uaceptabelt lang tid med en fejldiagnose. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 23

    09/11/2008 Duración: 32min

    Podcast 23 handler om kærlighed. Du kan møde Cathrine som har haft MS siden 1985, men har svært ved at finde en kæreste. At kærligheden kan være svær for alle, er ikke noget nyt. Men måske er den ekstra svær når man har sclerose? Hør bl.a.: - Kan man vælge kærligheden fra? - Er din værdi på det fri marked nedsat? - Hvad er ægte kærlighed for dig? Cathrine mener ikke at hun er svær at leve sammen med, eller stiller urimelige krav. Men den berømte prins på den hvide hest skal alligvel indeholde noget ekstra særligt, for at kunne rumme en kæreste med en så alvorlig sygdom. Kigger man på skilsmisseprocenten for MS'ere så er der noget om snakken. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 22

    12/10/2008 Duración: 35min

    I podcast 22 kan du høre MS-snapshots. Du kan møde samtlige medvirkende i Rixpod, siden starten i juni 2007. Jeg har forsøgt at samle en række indslag, der tilsammen belyser mange sider af det at leve med MS. Hør bl.a. om: - de kognitive problemer - det at tackle sygdommen psykisk - at der også kan være plads til smil og latter Udsendelsen skulle gerne være lidt som at bladre i et katalog eller en brochure. Godt hvis man gerne vil danne sig et samlet overblik, og måske en opfordring til at gå i dybden. Jeg tror ikke at man på en halv time kan give et fuldstændigt billede af sygdommen, men ved at møde så mange forskellige mennesker med det samme livsvilkår, kan man måske finde sig selv :-) ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 21

    14/09/2008 Duración: 33min

    I podcast 21 kan du møde Lars på 44. Han fortæller ærligt om overgangen fra et liv som IT-chef til "en hjemmegående husmor, der ingengang kan lave mad". Hør bl.a.: - om den store kost- og livsstilsændring - om at være positiv og ikke blive bitter - ønsket om igen at kunne bruge sine evner fagligt Det at være nydiagnosticeret har budt på store ændringer for hele familien. Lars indrømmer, med et glimt i øjet, at han også kan være en "irriterende tyran" - og at hans børn bare venter på et omrejsende tivoli. Alligvel føler han at han er heldig og velsignet med gode venner og støtte - men tiden i vadestedet er svær. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 20

    24/08/2008 Duración: 32min

    I podcast 20 kan du høre om D-vitamins indflydelse på sclerose. Overlæge Michael Broksgaard fra Hillerød Sygehus bliver interviewet om den seneste forskning. Hør bl.a.: - har MS-patienter et lavere d-vitamin-niveau end andre? - hvad siger forskningen på området og er den tilstrækkelig? - vil D-vitamin kunne bremse, hindre attaks, specielt hos nydiagnosticerede? At D-vitamin har en stor indvirken på en lang række sygdomme, og at vitaminet spiller en afgørende rolle når man taler om imunsystemet, ser først nu ud til at gå op for scleroseforskere, og forskningen er inde i det man kalder fase 2 stadiet. Hvis du vil vide mere om d-vitamin anbefaler jeg Karl Favrbros hjemmeside om emnet. Denne Civilinginør har i mange år forsøgt at gøre opmærksom på emnet relevans for MS-patienter, bl.a. ved at indsamle forskningsresultater: ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 19

    03/08/2008 Duración: 34min

    I podcast 19 kan du møde ægteparret Lærke og Søren. Lærke fik MS i år 2000, får Rebif og er ansat i fleksjob. Parret har to voksne børn og bor i nordsjælland. Jeg var nysgerrig på at interviewe et par, for at høre hvordan de sammen tacklede det at leve med en svær sygdom. Hør bl.a.: - kan man bestemme over sclerosen? - hvad har sygdommen ændret i deres liv? - hvordan de ser på sygdommen og hinanden? Ægteparret har formået at få sygdommen til at fylde så lidt som muligt i deres forhold og samtidig, at være ærlige og åbne omkring Lærkes begrænsninger i forhold til venner, famile og job. Og så kan du som altid høre små og store nyheder fra Rix pod, og også hvad du kan forvente dig af udsendelser i efteråret. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 18

    01/06/2008 Duración: 30min

    I podcast nr. 18 kan du igen møde Bjørn Sperling som er overlæge på Hillerød Sygehus. Hør bl.a. om: - kognitiv rehabilitering - hvordan MS-patienter dør - om der er relevant medicin til os der har haft sygdommen længe - hvordan der kommer mere fokus på kognitive problemer Til sidst kan du høre, hvorfor Bjørn har sagt op på Hillerød Sygehus, og hvilke omstændigheder en læge må fungere under i dagens sygehusvæsen. ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

  • Podcast 17

    10/05/2008 Duración: 36min

    I podcast nr. 17 kan du høre om de kognitive problemer. Jeg har besøg af Karin fra Jylland, og sammen diskuterer vi hvordan vi har det med de kognitive udfordringer.  - Kan du genkende disse situationer, som værende vanskelige? Bilka & McDonnalds, at lære nye ting, om at glemme tid og sted, navneordssyge, om ikke at gide folk, besvær med rum og retning, det mentale tempo, behovet for at være alene, hæslige familie-komsammener og umulige deadlines. Hvis du kan genkende en eller flere ting, så har du muligvis kognitive problemer. De rammer ca. 50% af alle scleroseramte, i højere eller mindre grad - efter ca. 10 år fra sygdoms-debuten. Lyt til udsendelsen for at blive klogere på problemerne, men få også dine nærmeste til at lytte, hvis du gerne vil kunne sige: "Så er det altså ikke mig der er blevet vanvittig!" ... Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.

página 2 de 3