Sinopsis
Podcast-serien Bag om København (og omegn) tager dig med tilbage i den københavnske historie og beretter om personer og begivenheder, der har været med til at forme byen eller som bare fortæller en rigtig god historie. Ofte tages der udgangspunkt i byens bagside, den mørkere del af Københavns historie, fortalt af Berit Freyheit, Københavns Biblioteker. Podcasten udkommer en gang om måneden. Se mere:https://bibliotek.kk.dk/tags/bag-om-koebenhavn-podcast
Episodios
-
Da kultusministeren gik på bordel - 1885
01/06/2024 Duración: 31minScavenius standser udfor Knabrostræde 24 – ser sig hurtigt omkring og går ind i opgangen. Vinduet på første sal åbner og en knaldende champagneprop runger i den smalle gade. En halvanden time senere forlader han opgange – ser sig om hurtigt – og går ned mod Kongens Nytorv. Landets kultusminister, landets kirkeminister, en gift mand, har været på horehus! Og han bliver set af en partifælle: "Jeg vil nu tillade at spørge den danske Folkekirkes primas, Danmarks kultusminister, den mand, der står i spidsen for præster og lærere her i landet, om ikke det er at gøre nar af ægteskabet, om ikke det er at sparke moral og religion over ende, om ikke det er at forhåne Gud og mennesker, når han, kirkens øverste tjener, går på horehus?" Jacob Scavenius og partiet Højre kæmper med alle midler imod at det pikante besøg, får konsekvenser. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 101
-
Stormen på Børsen - 1918
10/05/2024 Duración: 27minStormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution. Fastelavnsmandag 1918 går arbejdsløse syndikalister til angreb på Børsen. Det kom til meget drastiske optrin. Børsmæglerne blev sparkede, gennempryglede; der blev skudt med revolver uafbrudt. (Ekstra Bladet 1918) I løbet af nogle timer tømmes Børsen for demonstranter, men fadekampene fortsætter til langt ud på aftenen – og dagen efter flyder området omkring Børsen med blandt andet hatte, stokke, og politihjelme tabt under kampene. 1918 er i det hele taget et uroligt år med konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Det kulminerer i november med det som i dag kendes som 'Slaget på Grønttorvet'. Kampene raser i tre dage – flere hundrede betjente og demonstranter såres – omkring 50 personer anholdes. De følgende dage og uger blev alle, der havde holdt taler ved Grønttorvsmøderne eller andre møder og demonstrationer, anholdt. De mange anholdte fik lange fængselsstraffe
-
Luftalarm over København - 1940-45
01/05/2024 Duración: 24minTruslen fra britiske fly, slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener. "Det mørklagte København var jo ret ejendommeligt at gæste. Ingen biler og bælgmærke, det kneb for mig at finde vej. Der var mange mennesker på gaderne, jeg havde 3-4 sammenstød, men på københavnernes sædvanlige facon i al gemytlighed. Man hørte latter og små kvindehvin rundt om, men kunne ikke se, hvor det kom fra. Det hele var så hyggeligt midt i al uhyggen." Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
-
Ambassadørens søn og den kønne, blonde spion
01/04/2024 Duración: 35min"Jeg kunne ikke lade være med at heile, da Adolf Hitler pludselig stod foran mig. Man kan straks lide ham. Han virker ensom. Hans øjne er hjertensgode, ser lige på en. De stråler af kraft." Først kåres Inga Arvad til Miss Danmark i 1931, hun bliver filmstjerne i Danmark, blev freelance-journalist i Berlin 1935-36 for blandt andre Berlingske Tidende. Hun møder top-nazister, inviteres til Görings bryllup, interviewer Hitler og han inviterer hende til OL i Berlin 1936. I 1941 optages hun på USA’s bedste journalistskole og møder John F. Kennedy. En forelskelse som ikke bliver uden konsekvenser. Inga lever altså et begivenhedsrigt liv - indtil hun til ro med sin tredje ægtemand, som hun får to børn med. Mens børnene er små turnere de rundt i USA med McCoys westernshow. Hun tilbydes flere gange store summer for at fortælle om forholdet til Jack – hun takker altid nej. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
-
"Livmoderen tager skade af uddannelse" - Nielsine Nielsen
29/02/2024 Duración: 30min"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig." Nielsine Nielsen møder (mandlig) kollegial modstand på sin vej mod at blive Danmarks første kvindelige akademiker og første læge. Men heldigvis møder hun også både mænd og kvinder på sin vej, der tager hende alvorligt og gør deres for at hjælpe hende til at opnå sit mål - alt blive læge. Og hun finder en vej og en glimrende karriere, også selvom hun aldrig bliver gynækolog som hun ellers drømmer om - det forhindrer danske gynækologis fader. Frantz Howitz. Han sidder alene, og tungt på specialet. Og en halvdoktor som Nielsine skal i hvert fald ikke møve sig ind på ham. Howitz er indædt modstander af boglige uddannelser for kvinder – kvinder er generelt set for ubegavede til at studere, mener han – klart nok, når deres hjerner er mindre end mænds.
-
De fattiges Titanic - 1904
01/02/2024 Duración: 26minDet Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS)’s emigrantskib ’ S/S Norge - ligger i 1904 til kaj i Københavns Frihavn. Den afventer 405 passagerer – senere skal den samle flere op i Kristiania (nutidens Oslo). Den endelig destination er mulighedernes land -USA. Tirsdag den 28. juni 1904 støder 'Norge' på grund i det kolde hav ud for Skotland. Ombord er 68 besætningsmedlemmer og 727 passagerer – de fleste af dem emigranter. 635 mennesker mister livet - 160 mennesker overlever. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 96
-
Den emsige ælling - den unge H.C. Andersen
01/01/2024 Duración: 37minEn 14-årig dreng på sit livs eventyr. Alene – og med kun 13 rigsdaler og et rejsepas på lommen – men med hovedet sprængfyldt af ambitioner. Hjertet svulmer af håb – for fine herrer i hjembyen, har vist hans talent interesse og endda præsenteret ham for kongen! "Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!" Skal Hans Christian Andersen være balletdanser? Skuespiller? Eller skal han skrive teater? Og knækker han under den modbydelige skolegang? Ydmyg, anmassende, forfængelig, snobbet, umiddelbar, sentimental, nærtagende, egoist, selvoptaget, hårdhudet, tyndhudet – pågående, krævende. Alle disse tillægsord er i sin vorde, hvor vi begynder vores historie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 95
-
Fra dansk småsvindler til amerikansk westernlegende - 3. del af 3
07/12/2023 Duración: 25minDel 3: Chris Madsen - Amerikansk westernlegende. I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. (Ny skrevet version af episoden: Da danskerne emigrerede) Chris forlader hæren, oplever en personlig tragedie, bliver US Marshall, forsøger at fange Daltonbrødrene og Doolin-banden, melder sig som frivillig til Theodore Roosevelts invasionshær. Og hvis det ikke er hæsblæsende nok - så kalder Hollywood også... Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1: Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Lyt til del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 24/94
-
Fra dansk småsvindler til amerikansk westernlegende - 2. del af 3
01/12/2023 Duración: 19minDel 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. (Ny skrevet version af episoden: Da danskerne emigrerede) Christen er ombord på et dampskib til USA, og overfarten er en barsk omgang. Det første han gør på amerikansk jord, er at melde sig til hæren - han skal nedkæmpe de oprindelige indianere. Og så har han et skuffende møde med legenden Buffalo Bill. Og bliver danselærer... "Chris lignede slet ikke en danselærer, han lignede mere en bokser. Han var lav, bred og muskuløs med store fødder og en håndværkers hænder. Og så alligevel: Der var noget graciøst over hans bevægelser, han var let til bens og meget musikalsk. Omegnes piger lokkes med gratis undervisning til at deltage – én af de mest." Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1 : Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 24/93
-
Den store togulykke 1897
01/11/2023 Duración: 24minPå Gentofte Station holder et forsinket lokaltog fra Holte fyldt med glade, men trætte udflugtsrejsende. Toget er klar til afgang, men bliver pludselig påkørt af et særtog fra Helsingør, der kører uden stop fra Holte til København. Herman Bang skriver om ulykken. Karin Michaelis befinder sig i én af togvognene. Gentofteulykken var – målt i antallet af omkomne og sårede – den største jernbaneulykke som var indtruffet på de danske jernbaner. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 91
-
Regines monolog
04/10/2023 Duración: 15minFølgepodcast til 'Den livslange muse' om forlovelsen mellem Regine Olsen og Søren Kierkegaard Vi ved ikke så voldsomt meget om Regines tanker om at være eksforlovet til en verdenskendt filosof - og hvordan hendes følelser for ham udvikler sig gennem livet. 57 år efter afslutningen på forlovelsen, giver hun sin historie til en ung filolog Raphael Ludvig Meyer – og tre år senere fortæller hun den til en ung lærerinde Hanne Mourier. Jeg har bedt Mai-Britt Tollund, som har lagt stemme til Regine i episoden 'Den livslange muse' – og at forfatte ét eller andet, der kan beskrive Regines vinkel på forholdet til Kierkegaard – ud af de to beretninger. Skrevet og fortalt af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
-
Den livslange muse - Søren og Regine
01/10/2023 Duración: 35min"Den elskede var hun. Min tilværelse skal accentuere/fremhæve ubetinget hendes liv, min forfatter-virksomhed også kunne betragtes som et monument til hendes øre og pris. Jeg tager hende med til historien." Søren Kierkegaard har kun ét kendt forhold/én forlovelse i sit liv - og det er til Regine Olsen. I 11 månederne forsøger han at få det til at fungere, men hans behov for et liv med ord, et liv hvor hans tanker og forfatterskab fylder alt, er der ikke plads til et andet menneske så tæt på. Og han gør alt får at få Regine til at ende forholdet til ham - 'for hendes egen skyld'. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Søren Kierkegaard læses af Claus Vittus og Regine Olsen af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 89
-
Det filosofiske mobbeoffer - Søren Kierkegaard
01/09/2023 Duración: 30min"Det mindste jeg foretager mig blot jeg besøger en mand bliver det løgnagtigt fordrejet fortalt alle steder; får Corsaren det at vide, trykker den det og det læses af hele befolkningen." Søren Kierkegaard er en særling, en ener, en enspænder, men efter hans ture i satirebladet Corsaren, ændres offentligheden billede af ham - helt frem til i dag. Mange af os tænker på især én tegning fra bladet, når man tænker på Kierkegaard, og hvordan han ser ud. Corsaren skader altså hans image, ifølge ham selv, permanent. Selv da han ikke længere er en så hyppig gæst i bladet- grines der stadig af ham, manden på gade peger stadig fingre ad ham, gør nar af ham. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Søren Kierkegaard læses af Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 87
-
Fanden er løs i Laksegade! - 1826
17/08/2023 Duración: 16minPoltergejst og Fanden selv er løs i en lille Københavnsk gade Djævelen er en fysisk realitet i begyndelsen af 1800-tallet. Og sort magi og heksekunst – tilsat rigelige mængder naturreligion - lever side om side med Faderen, Sønnen og Helligånden - især blandt folk fra jævne eller små kår. I denne episode af Bag om København hører du om den begivenhed, hvorfra ’Fanden er løs i Laksegade’ stammer. Og som en lille ekstra spøgelseshistorie – skal vi en tur på… Københavns Hovedbibliotek… Uhhh.... det spøger i Bag om København! Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
-
”Jeg er træt af at stå her og forgylde jeres lort!” - Liva Weels sidste år
01/08/2023 Duración: 15minMinisode 4: Liva Weel er folkekær om nogen - og hun leverer en vise som ingen anden. Derfor bliver hun også PH - Poul Henningsens favorit-fortolker. Selvom hun ikke altid forstår, hvad han skriver, får hun lytteren til at føle budskabet helt ind i hjertet. Men de sidste år af hendes liv bliver ikke lette. Hun drikker for meget, kroppen begynder at svigte, helbredet skranter. Og det værste af alt - de gode visetekster forsvinder. Under besættelsen får hun dog én af de sidste helt store stjernestunder – med en vise skrevet af PH med musik af Kai Norman Andersen. En vise meget langt fra det ’forgyldte lort’ hun, især i sine sidste leveår, føler sig nødsaget til at synge. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
-
Da terroren ramte København - 1985
24/07/2023 Duración: 25min"Det er sprængbomber så ondskabsfuldt indrettet, at de ikke alene forbrænder sine ofre. Ved eksplosionen slynges søm og andre metalstykker ud og gennemborer de mennesker, der står i nærheden." En person dør, mens 27 personer såres, da København rammes af to (af tre) terrorbomber den 22. juli 1985. "Vi var alle måbende, chokerede, stive og kolde, uvirkeligheden havde presset sig på. Pludselig, er tv-reportagerne om krigen i Beirut rykket fra den trygge hjemlige tv-stue ind i ens konkrete daglige tilværelse." Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
-
Enkekejserinden: fra Rusland til Danmark -- og tilbage igen
01/07/2023 Duración: 37min(Dagmar del 2) "Hvis man havde lyttet til hendes råd, kunne Rusland være sparet for meget lidelse." (Britisk ambassadør i Rusland.) Dagmars søn bliver Zar i en urolig tid - og han er ikke god til. Han forsøger at styre med jernhånd, men oprøret lurer. Efterhånden lytter han mere til den selvbestaltede prædikant Rasputin end til sin mor. Og stiler direkte mod tragedien. Som hun senere konkluderer: "Man har for længe leget med ilden uden at ville åbne sine øjne og ører for at se eller forstå, at man selv hjalp til oprør!" Den danske gesandt i Sankt Petersborg advarer i et telegram hjem til København: "Mener det er min pligt at meddele, at kejserfamiliens liv mere og mere er truet. Enkekejserinden, hendes to døtre og svigersøn befinder sig under de forfærdeligste forhold, fuldstændig prisgivet omsværmende matrosbanders vilkårlighed." Efter en tur over Krim, flygter Dagmar tilbage til sit fødeland. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Naja Mottelson Her finder du en litteraturliste. Københavns Bib
-
Fra københavnsk prinsesse til russisk zarina
01/06/2023 Duración: 30min(Dagmar del 1) Farvel, prinsesse Dagmar, du går til storhed og glans En kejserkrone gror der udi din brudekrans; Gud lade sit solskin lyse i dig og dit nye hjem, Da bliver til perle hver tåre, som skilsmissen nu kalder frem! Sådan skriver HC. Andersen dagen før den danske prinsesse Dagmar forlader København, for at mødes med sin kommende ægtemand i Sankt Petersborg. Dagmar vokser op i Det Gule Palæ i Amaliegade som datter af Christian, en fattig fyrste fra den glücksburgske linje af den danske kongeslægt Oldenburg. Men da Frederik den 7. ikke får børn, opgraderes Christian til tronfølger. Og Dagmar bliver pludselig et vigtig kort i en kabale af taktiske giftermål og politiske alliancer. Hun ender i Rusland i en tid med stor politisk uro – og en lurende revolution. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Naja Mottelson Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 84
-
Opportunisterne - Besættelsen som forretningsmodel
01/05/2023 Duración: 23minNazityskland udnytter dygtigt filmmediet til propaganda – og den tyske filmindustri renses for jøder. Men det forhindrer ikke danske filmfolk i at indgå tætte samhandelsaftaler og i et gå på kompromis og ”ofre sine egne”. Jeg vil naturligvis stadig i de film, der hører under mig, ikke benytte mig af skuespillere, der på én eller anden måde beskæftiger sig tyskfjendtligt eller er ikke-arier. Desværre måtte jeg i min sidste film – Afsporet – der er den samlede danske presse blev betegnet som den bedste danske film, der endnu er fremstillet, benytte en ikke-arisk skuespillerinde – Illona Wieselmann, da jeg ellers ikke kunne få manuskriptet. (Henning Karmark/ASA) Også Nordisk Film står i et moralsk vadested. Det kan bedst betale sig økonomisk at tækkes tyskerne. De forsøger at f.eks. at skaffe sig monopol på at udleje tyske film – og da det ikke lykkes – står de i stedet bag en nazistisk ugerevy – og lader en velhavende tysk parfumefabrikant OG nazist bosat i Danmark – overtage direktørposten. Skrevet og fortal
-
Den hemmelige samling 1940-45
01/04/2023 Duración: 35minGæstevært: Naja Mottelson En sen nattetime i 1944 ringer dørklokken hos en hr. bibliotekar Albert Fabritius. Hvad laver den tyske besættelsesmagt midt om natten, på dørtrinnet hos en proper og respektabel bibliotekar? Og hvad er det for nogle pakker, de har modtaget i pligtafleveringen på vor nations fornemste hukommelsesinstitution? Her beretter vi den glemte historie om en hemmelig samling, opbygget i smug af en række uhyre uventede modstandsfolk, om en skjult underverden af trykkerier, skribenter og læsere; om de historier, den fremstillede – og hvorfor visse af dem chokerer, når man læser dem i dag. Skrevet og fortalt af Naja Mottelson Stemmer til låns: Claus Vittus, Jakob Kjær og Berit Freyheit Klip og lyddesign: Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.