Ugeskrift For Læger

Ustabilt blodsukker hos indlagte patienter med diabetes kan give forlænget indlæggelsestid, dårligere sårheling efter operationer samt andre former for komplikationer. Det anslås, at 10-15% af indlagte patienter har sukkersyge, men det er en underbelyst patientgruppe rent forskningsmæssigt. En lang række faktorer kan påvirke patienters glukosemetabolisme under indlæggelse. Indlagte patienter med et dysreguleret blodsukker er ofte længere indlagt, og mortaliteten og generelle hospitalskomplikationer er også øget. Dansk Endokrinologisk Selskab vil i en kommende, national behandlingsvejledning anbefale, at man i højere grad bruger langtidsvirkende insulin til patienter med type 2-diabetes, der er indlagt på en ikkeintensivafdeling. Gæst: Mikkel Thor, læge og ph.d.-studerende ved Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Det kan være svært at stoppe med at ryge, og det er faktisk også forbundet med en række alvorlige bivirkninger, hvis patienten er på bestemte typer medicin. Klinikere har haft en formodning om, at en række lægemidler påvirkes af rygning, rygestop og rygestopmidler. Derfor er det vigtigt at have kendskab til de få typer medicin, der påvirkes af dette. Vi snakker med overlæge i klinisk farmakologi, Maija Bruun Haastrup. Gæst: Maija Bruun Haastrup, overlæge i klinisk farmakologi, Odense Universitetshospital Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Tab af lugte-og smagssans fik en særlig bevågenhed under Corona-pandemien, men årsager kan være mange og fælles for patienterne er, at det ofte påvirker deres livskvalitet betydeligt. Alligevel skiller patienter med senfølger efter Covid sig ud ved både at opleve fantomlugte og voldsomme forvrængninger i deres lugtesans. Kom med på besøg på Flavour Klinikken og hør hvordan man kan genoptræne sin lugtesans i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Gæst: Therese Ovesen, professor og overlæge på Flavour Klinikken ved øre, næse, hals-afdelingen på Gødstrup Hospital Tilrettelagt og produceret af Mie Brandstrup

Rekonstruktiv urologi har gennemgået en stor udvikling i de senere år med en patientgruppe, der spænder fra nyfødte til +80 år. De hyppigste indgreb ligger på 2-3% af en population, mens ekstremt sjældne misdannelser ses få gange om året herhjemme. For en del patienter er der tale om livslang behandling, og derfor arbejder man lige nu med at styrke behandlingen i overgangen mellem barn og voksen, ligesom man samarbejder på tværs i Europa om de allermest sjældne tilstande. Gæst: Yazan Rawashdeh, overlæge og urinvejskirurg ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Brugen af anabole steroider er ikke kun en genvej til store muskler og et stærkere selvbillede - det er også forbundet med en række konsekvenser for både det fysiske og mentale helbred. Forbrug af steroider er tabuiseret, konsekvenserne af de syntetiske hormoner er underbelyst rent forskningsmæssigt og brugerne havner ofte mellem flere stole, når de opsøger behandling Gæst: Caroline Kistorp, professor og overlæge ved Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet

Det er nok de færreste, der nogensinde kommer i nærheden af, hvad diabetesforskeren Jens Juul Holst har bedrevet. Hvad der startede med en undersøgelse af en perfunderet pancreas i en barak på Bispebjerg Hospital blev til opdagelsen af hormonet GLP-1. Det har revolutioneret hele forskningsfeltet inden for fedme- og diabetesforskning og er blevet en milliardforretning for medicinalindustrien. Ugeskriftets podcast har i denne særudgave mødt Jens Juul Holst på Panum Instituttet i København. Medvirkende: Jens Juul Holst, professor ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

I denne episode besøger Ugeskriftet afdelingslæge og børneortopædkirurg på Sjællands Universitetshospital i Køge Peter Buxbom. Som børnelæge tager han sig meget af de elektive ting, som børn kan fejle. Det kan være problemstillinger fra knoglebrud til hjulben og ledskred i hoften. »Der er rigtig mange børn, der oplever håndledsbrud. Det er der, man oftest har et brud som barn, men de kan få det alle steder. Børneknogler adskiller sig lidt fra voksenknogler, de er mere porøse og hullede, fordi de er mere karrige. De har mange elastiske kollagene fibre, som gør, at bruddene bare er anderledes end hos voksne«. Medvirkende Peter Buxbom, afdelingslæge og børneortopædkirug på Sjællands Universitetshospital i Køge. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Afstande mellem patienter og læger på danske hospitaler blegner, når man vender blikket mod Grønland, hvor der er hundredevis af kilometer mellem Nuuk og vestkystens bygder. Det stiller store krav til planlægning og logistik især i den specialiserede behandling I den seneste håndfuld år har man forsøgt at afprøve digitale løsninger - et langsommeligt arbejde, hvor Covid-pandemien skulle vise sig at skubbe på udviklingen Gæst: Uka Wilhjelm Geisler, kardiolog og overlæge på medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Implantater der sender elektriske impulser via rygmarv eller nerver kan helt eller delvist afhjælpe en række forskellige smertetilstande. Indgrebene er ofte den allersidste behandlingsmulighed for en lille med stærkt plaget patientgruppe Gæst: Kaare Meier, afdelingslæge og Ph.d. på Aarhus Universitetshospital samt lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

I de små femten år der er gået, siden HPV-vaccinen blev introduceret i det danske børnvaccinationsprogram er vaccinens dækning blevet mere effektiv i forebyggelsen af celleforandringer og kræft. Men giver den øgede effekt så også anledning til at tilbyde vaccination i flere aldersgrupper eller re-vaccinationer til personer der har modtaget de tidligere varianter af HPV-vaccinen. Gæst: Anne Hammer Lauridsen, forskningsansvarlig overlæge ved Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup samt lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Flerligamentskader i knæet med brud på korsbånd og flere ledbånd er sjældne, men hører til blandt de mest alvorlige ortopædkirurgiske skader. Hos en del patienter går knæet samtidig af led og det kan medfører nerveskader, karskader og i værste tilfælde amputation af underbenet, hvis det ikke opdages i tide. Gæst: Martin Lind, overlæge og professor på ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Over 1 million danskere menes at have fedt i leveren i større eller mindre grad. Hos 60.000 patienter udvikler sygdommen sig med arvæv, der kan give skrumpelever. Selvom risikofaktorerne er kendte kan der gå mange år før tilstanden opdages. Den gode nyhed er, at livsstilsændringer kan gøre en forskel, men mange patienter har nederlag forbundet med netop vægt, kost og motion med i bagagen Gæst: Camilla Dalby Hansen, læge og Ph.d.-studerende ved Center for Leverforskning på Odense Universitets Hospital Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

#118 - hjernebetændelse by Ugeskriftets videnskab

Tusindvis af danskere må hvert år en tur på operationsbordet med lyskebrok, der hører til blandt de mest almindelige kirurgiske indgreb. Men der er en række faktorer, der spiller ind på behovet for en operation, og her skal almen praksis ikke tøve med at henvise til yderligere udredning. »Det er meget sjældent, at det er et must, at patienten skal opereres. Men det er det overvejende hos kvinder og hos børn. Hos mænd der siger man, at hvis det giver symptomer, og patienten ønsker behandling, så er vi klar«, siger Jacob Rosenberg, professor i kirurgi og overlæge på Herlev Hospital. Gæst: Jacob Rosenberg, professor i kirurgi og overlæge på Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

For små to år siden begyndte man at se en ny patientgruppe med tics på Touretteklinikken på Herlev Hospital. Deres symptomer lignede ikke klassiske tics, og modsat patienter med Tourettes syndrom var debuten ofte pludselig og trigget af konkrete episoder. Flere internationale kolleger kunne berette om den samme patientgruppe, der var begyndt at dukke op i touretteklinikkerne, og deres interesse pegede i retning af sociale medier. Gæst: Nanette Mol Debes, overlæge på Touretteklinikken, Børne- og Ungeafdelingen, Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

En række studier tyder på, at især alvorligere sygdomsforløb med COVID-19 kan give kognitive funktionsnedsættelser. Men symptomerne kender man også fra andre infektioner. De store spørgsmål er, om COVID-19 adskiller sig fra andre typer af infektioner, og om patienter med COVID-19-kan gøres os klogere på generelle sammenhænge mellem infektioner og kognitive eller mentale senfølger. Gæst: Michael Eriksen Benros, professor og overlæge på Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Hundredvis af patienter er stærkt plagede af udmattelse (fatigue) som senfølge efter en infektion med COVID-19. For nogle er det mere end to år siden, at de blev smittet i første omgang, og langt størstedelen oplevede et relativt mildt sygdomsforløb. På senfølgeklinik for COVID-19 på Aarhus Universitetshospital forsøger man at blive klogere på, hvorfor nogle patienter er ramt af senfølger, og hvad der kan gøres for at hjælpe dem. Gæst: Jane Agergaard, speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital samt initiativtager og en af de fagligt ansvarlige for senfølgeklinik for COVID-19. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Gæst: Jane Agergaard, speciallæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital samt initiativtager og en af de fagligt ansvarlige for senfølgeklinik for Covid

#110 - heparinbridging by Ugeskriftets videnskab

Patienter med epilepsi har en stærkt forhøjet dødelighed i forhold til almen befolkning. En væsentlig del af mortaliteten ved epilepsi er pludselige og uventede dødfald hos ellers raske personer. Det viser en omfattende kortlægning af dødelighed og dødsårsager fra Epilepsiklinikken på Rigshospitalet. Du kan møde forfatteren bag i den sidste udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast inden sommerferien. Gæst: Marius Kløvgaard, ph.d. og læge på neurologisk afdeling på Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Herpes er en af de mest almindelige og udbredte infektioner på verdensplan. Men i ganske særlige tilfælde vandrer infektionen fra slimhinderne til centralnervesystemet og videre til hjernen. En alvorlig betændelsestilstand, der i mange år var lidt af et mysterie. Men ved hjælp af genomsekventering har man opdaget nogle af de bagvedliggende immundefekter, der forårsager herpes encefalitis. En viden der kan gøre os klogere på andre infektionssygdomme. Gæst: Trine Mogensen, overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Medvirkende: Mie Brandstrup