Sinopsis
Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup
Episodios
-
Hænderne på kogepladen
27/08/2016 Duración: 46minSkatteminister Karsten Lauritzen var nødt til at gøre noget ved de monumentale problemer i Skat. Og det gjorde han. Men med sin storstilede redningsplan har han samtidig placeret sine egne hænder på kogepladen. For hvis det fortsat sejler i Skat om to år, ved oppositionen godt, hvor ansvaret skal placeres. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Vil Tulle ofre Messerschmidt?
19/08/2016 Duración: 39minSagen om misbrug af EU-midler i de to fonde, Meld og Feld, er sagen, der bare ikke vil dø for Morten Messerschmidt. Han er blevet politianmeldt af sin tidligere partikollega Rikke Karlsson for identitetstyveri. Og partiets næstformand, Søren Espersen, bliver nu også sat i forbindelse med den oprindelige sag om fusk med EU-penge. Hvad gør Thulesen Dahl? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
That's what we call stålsat!
12/08/2016 Duración: 39minFronterne er i dén grad trukket benhårdt op forud for efterårets forhandlinger om en 2025-plan. DF kræver en lang række stramninger på udlændingeområdet, og Anders Samuelsen har gjort det krystalklart, at Liberal Alliances ønske om at lette topskatten med 5 procentpoint er et ultimativt krav. Lugter det lidt af valg? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Terrordagsorden giver DF blod på tanden
05/08/2016 Duración: 36minDe mange terroranslag i Europa hen over den seneste måned har sat sit præg på debatten i dansk politik, og Dansk Folkeparti har genindtaget positionen som de absolutte hardlinere på udlændingeområdet. Det kan få betydning i et højspændt politisk efterår. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
"How low can you go?"
15/07/2016 Duración: 38minRegeringen skjulte helt centrale oplysninger i sagen om landbrugspakken, og det får nu rød blok op i det røde felt. Spørgsmålet er, om mørklægningen får konsekvenser. Vi ser tilbage på de seneste to uger i dansk politik. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Balladen lurer lige om hjørnet
01/07/2016 Duración: 36minDer har været gang i dansk politik i det seneste år, og både rød og blå blok er samspilsramte. Forude venter et højspændt efterår for regeringen med svære forhandlinger om blandt andet nye ejendomsvurderinger, en skattereform og en pensionsreform. Læg dertil en ordentlig omgang problemer i forhold til EU efter briternes farvel. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Kun en tåbe frygter ikke "de dumme"
25/06/2016 Duración: 38minRegeringen har fået en næse for landbrugspakken, men er det i virkeligheden ikke billigt sluppet? Og kommer briternes exit fra EU i vejen for Dansk Folkepartis regeringsambitioner? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Løkke brillerer - på de sociale medier
17/06/2016 Duración: 32minRegeringen er tæt på at dumpe i en ny måling, og Lars Løkke Rasmussens personlige tal er heller ikke imponerende. Til gengæld giver statsministeren alle andre på Christiansborg baghjul på de sociale medier. Og så blev Morten Bødskov overfaldet tidligere på ugen. Er det blevet farligere at være politiker? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Amoriner i luften
11/06/2016 Duración: 39minDansk Folkeparti og Socialdemokraterne flirter med hinanden, og et egentligt samarbejde er ikke længere urealistisk. Hvis det sker, bliver der for alvor vendt op og ned på dansk politik. Op og ned var det også i torsdags, de De Konservative – af alle – ikke kom med i aftalen om indkøb af nye jagerfly. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Konservative dødskramper
03/06/2016 Duración: 43minFolketingspolitikerne er gået på sommerferie – i hvert fald officielt. Vi tager temperaturen på både rød og blå blok, der begge virker til at kunne bruge lidt samtaleterapi. Spørgsmålet er, hvad De Konservative kunne bruge: Knap så meget gummiarm og mere luft til spærregrænsen er to oplagte bud. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Ja - Løkke begår løftebrud
27/05/2016 Duración: 43minRegeringen vil fjerne PSO-afgiften. Til gengæld skal pengene kradses ind ved en stigning i bundskatten og en sænkning af personfradraget. Det er det modsatte af det, Løkke lovede forud for valget. Vi runder – blandt meget andet – også Marienborg-mødet, ”Negergate” og Henrik Sass Larsens korstog i udlændingepolitikken. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Espersens neger og det, der er værre
20/05/2016 Duración: 48minSøren Espersen fra Dansk Folkeparti siger ”neger”, og Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne kvitterer med et tweet, hvor det fremstår, som om Espersens har sagt ”nigger” – om præsident Obama. Hvem sagde shitstorm? Vi taler også naturpakke, Dansk Folkepartis forhold til regeringen og den seneste popularitetsmåling. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Den er god nok - det kan FLYVE
12/05/2016 Duración: 40minDanmark skal have nyt kampfly, og det bliver med overvejende sandsynlighed F-35 Joint Strike Fighter. Det skulle både kunne flyve og det hele, men der er tekniske problemer med flyet, som heller ikke er kampklart. Skræmmer sporene fra IC4 ikke politikerne? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Skidt dag for DF
06/05/2016 Duración: 42minKristian Thulesen Dahl bliver nu kritiseret fra egne rækker for at være ”vælgerbedrager” og ”levebrødspolitiker”. Og de to organisationer MELD og FELD, som Morten Messerschmidt har været formand for, har ifølge Europa-Parlamentets generalsekretær fiflet med EU-midler for knap tre millioner kroner. Ikke den bedste dag for DF. Men hvor alvorlige er de to sager for partiet? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Hvem peger Rohdes missil på?
29/04/2016 Duración: 40minZenia Stampe og Dan Jørgensen skændes, og Jens Rohde siger, at det ikke er givet på forhånd, at De Radikale skal pege på en socialdemokratisk statsminister. Vi tager temperaturen på de to partier. Og så kigger vi meningsmålinger, der ikke er rar læsning for blå blok. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Hvor stålsat er Tulle egentlig?
22/04/2016 Duración: 41minKristian Thulesen Dahl siger, at der ikke kommer skattelettelser i denne valgperiode. Men hvad nu hvis regeringen tilbyder at stramme på udlændingeskruen endnu engang? Hvor meget skal der til? Og hvor efterlader det hele Anders Samuelsen og hans stålsathed om topskattelettelser? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Er SF de nye Konservative?
15/04/2016 Duración: 39minSF står dårligt i meningsmålingerne, medlemstallet er vigende, og Pia Olsen Dyhr har lagt sig så tæt op ad Socialdemokraterne, at partiet risikerer at glide ud i glemslen. Ikke ligefrem det optimale udgangspunkt for SF's landsmøde denne weekend. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Pape skal huske at tælle fingrene
08/04/2016 Duración: 34minDe Konservative har haft armene højt hævet, efter Esben Lunde Larsen sagde, at han ville imødekomme de Konservatives miljøkrav. Spørgsmålet er, om K ikke jubler for tidligt? Og mon ikke Kristian Jensen godt kunne undvære flere målinger om, hvem der skal efterfølge Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstre? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Hvem gør, og hvem bider?
01/04/2016 Duración: 43minFår det konsekvenser for Løkke, at han har været med til at lægge pres på tidligere fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen og hendes embedsmænd i forarbejdet til landbrugspakken? Hvis ikke Kristian Jensen skal være Venstres næste formand, hvem kunne det så blive? Og hvem gør i blå blok - og hvem bider? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
-
Kristian vil ikke ligne en tøsedreng
18/03/2016 Duración: 39minUdenrigsminister Kristian Jensen er klar til at kæmpe for at blive Venstres næste formand, men hvor smart er det egentlig at sige sådan noget højt? Og hvordan slipper Dansk Folkeparti fri af alle historierne om, hvem kontanthjælpsloftet rammer? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.