Center For Vild Analyse Radio24syv

Informações:

Sinopsis

Medlemmerne er vitterligt jyske hjernemuskler af den vildeste slags, hvilket fremover vil blive bekræftet hver eneste lørdag aften i programmet. Her vil medlemmerne underkaste aktuelle og populære emner det, Mads Brügger kalder "et filosofisk paragraf 13-eftersyn"; lytterne må med andre ord forvente virkelig at få udvidet - om ikke sprængt - deres horisont, når medlemmer af CVA diskuterer hverdagens små og store spørgsmål.

Episodios

  • Center For Vild Analyse uge 32, 2012

    12/08/2012 Duración: 55min

    Mens alle andre har travlt med at kigge på, hvad der sker "bag" De Olympiske Leges blanke overflade (korruption, doping, aftalt spil osv.), kigger Center for Vild Analyse direkte på forsiden af medaljen. Hvis man for alvor vil have tvetydigheder, skal man kigge på forsiden. Det er nemlig her ideologien udspiller sig. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 31, 2012

    05/08/2012 Duración: 55min

    Som afslutning på vores læseklub om Hegels Åndens Fænomenologi bringer vi et interview med den slovenske filosof Mladen Dolar, der har arbejdet med netop denne bog gennem en hel generation. Det er nu, man skal skrue op for radioen, hvis man vil have forklaringen på, hvad det betyder, at "substansen selv er subjekt". Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 30, 2012

    29/07/2012 Duración: 55min

    Den slovenske regering har et ministerium for uddannelse, forskning, kultur og sport; alt "det kulturelle" braset sammen i én gryde. Inspireret af dette tager Center for Vild Analyse på en udflugt til Stozice Stadion i Ljubljana for at diskutere Hegel på tilskuerpladserne under en Europa League kvalifikationskamp. Det bliver til en lidt støjende diskussion af det populære fænomen "all inclusive". Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 29, 2012

    22/07/2012 Duración: 55min

    Hvilke fællesskaber findes der i dag? Er det kun, når Lise fra Gjern når i semifinalen i X-factor, at der er noget at samles om, eller er der bredere, kulturelle og etniske fællesskaber - og er de meget bedre bevendt? CVA sender i dag fra Ljubljana i Slovenien og fortæller blandt andet om de stridigheder om partikulære versus universelle fællesskaber, der udkæmpedes i ex-Jugoslavien i 1990erne. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 28, 2012

    15/07/2012 Duración: 54min

    Hvor er det bedst at bo - i Aarhus eller København? Begge steder - for så kan man sige til københavnerne, at man er i Aarhus og til aarhusianerne, at man er i København, mens man i virkeligheden sidder i toget og studerer, studerer, studerer. CVA taler denne gang om rejser - sendt fra en togkupé i Centraleuropa.

  • Center For Vild Analyse uge 27, 2012

    08/07/2012 Duración: 55min

    Dagens udgave af Center for Vild Analyse undersøger enigheden og uenigheden, sådan som disse fænomener opstår og udfolder sig i politiske diskussioner. I programmet anvender vi de følgende følgende begrebslige distinktioner, der her fremlægges til hjælp for lytteren: 1. Man kan være enige om at være enige. 2. Man kan være enige om at være uenige. 3. Man kan være uenige om at være enige. 4. Man kan være uenige om at være uenige. I debatter, der er specielt orienteret mod problemløsning, gør der sig desuden en yderligere skematik gældende: 1. Der kan være tale om et problem og et bud på en løsning 2. Der kan være tale om et problem og flere bud på løsninger 3. Der kan være tale om flere bud på, hvad problemet består i, omend man er enige om den ene og samme løsning. 4. Der kan være tale om en mangfoldighed af problemer og en mangfoldighed af løsningsforslag. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 26, 2012

    01/07/2012 Duración: 55min

    Dansk film er i "verdensklasse" - er det nu godt eller skidt? CVA diskuterer i dagens udsendelse bevægelsen fra dogme til Hollywood i dansk film - hvori består den, og hvad siger det om den tidlige dogmesucces, at den idag har åbnet mulighederne for at sende danske skuespillere og instruktører til det forjættede filmland? Som omdrejningspunkt for samtalen har vi Susanne Biers film 'Hævnen', der udsættes for grundig (vild) analyse. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 25, 2012

    24/06/2012 Duración: 55min

    Vi ankommer til verden vrøvlende og forlader den som oftest på samme vis; i mellemtiden ligger blot en uendelig række meget korrekte, og meget kedelige, samtaler. CVA ser i denne uge på fænomenet vrøvl: hvad siger det om sproget, og hvad siger det om mennesket, at det er i stand til at vrøvle? Undervejs beretter vi fra en række af filosofihistoriens mere sammenbidte skærmydsler, hvor den ene lejr typisk har ment at vrøvl helt bør udryddes fra sproget, mens en anden lejr har villet dyrke vrøvleriet som en kunst og kilde til højere indsigt. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 24, 2012

    17/06/2012 Duración: 55min

    Konferencen er videnskabens svar på EM i fodbold. Det er her den enkelte forsker skal vise sig på en international scene, det er her videnskaben fejrer sig selv og sine triumer. Men hvad sker der egentlig på en konference? - hvorfor sker der så ofte så lidt? Og frem for alt: Hvorfor er konferencer altid ens, ligegyldig hvor i verden de finder sted? Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 23, 2012

    10/06/2012 Duración: 55min

    Affald er et meget påtrængende problem, jovist, men hvad er egentlig affald? Måske må man netop besvare dette spørgsmål for at kunne åbne samfundet for en løsning af affaldets problem. Med dette udgangspunkt stikker Center for Vild Analyse i dag fingrene dybt i kompostdyngen og undersøger begrebet ’affald’ i spændingsfeltet mellem natur og kultur, forarbejdning og forbrug, hygge og uhygge. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 22, 2012

    03/06/2012 Duración: 55min

    Den ædle kunst at skrive jobansøgninger er måske ikke så ædel efter dagens udgave af Center for Vild Analyse, hvor vi tager denne særlige litterære genre i analyse. Vi taler om, hvor svært det er at tale sandt indenfor jobansøgningens sæt af uskrevne regler og analyserer de subjektive patologier der kan opstå som reaktion på det at skulle skrive en ansøgning "med sjæl og hjerteblod!" Til sidst kommer vi ind på det romantiske tankegods der i det hele taget knytter sig til tanken om arbejde, om jobs og om ansættelsesprocedurer. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 21, 2012

    27/05/2012 Duración: 55min

    Vi er ikke selv racister, men vi har hørt der findes nogle som er - vistnok ovre i Jylland et sted. Sådan udtrykker en af de former for moderne racisme sig, som CVA i denne uge ser nærmere på. Vi bevæger os i programmet fra en præsentation af den klassiske, biologiske racisme, til dens nyere fremtrædelsesformer i hhv. nationalisme og kulturalisme. Til sidst undersøger vi en af de filosofiske teorier, som har forsøgt systematisk at slippe af med racismens problem engang for alle, nemlig Judith Butlers. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 20, 2012

    20/05/2012 Duración: 55min

    Selvbiografien er løgnagtig, fiktionen er sand, men hvordan? Dette er udgangspunktet for dagens udsendelse af Center for Vild Analyse, der vil argumentere for, at Augustins 'Bekendelser', Jørgen Leths 'Det uperfekte menneske' og Frank Sinatras 'My Way' alle har det tilfælles, at de udelukker vægtige dele af, hvad det vil sige at være et subjekt. Bedre går det hos skønlitterære forfattere såsom Laurence Sterne, Marcel Proust og Charles Bukowski. Muligvis er de mest progressive selvfremstillinger imidlertid at finde hos Nietzsche - og Lars Larsen. Center For Vild Analyse

  • Center For Vild Analyse uge 19, 2012

    13/05/2012 Duración: 55min

    I denne uge tager Center for Vild Analyse kampen op med at tage kampen op. Vi diskuterer begyndelsens problem og bringer et interview om dette tema med Professor Markus Gabriel, der er en af filosofiens kommende superstjerner. I læseklubben det døde ord tager vi fat på Forordet til Hegels Åndens Fænomenologi. Center For Vild Analyse

  • Center for Vild Analyse uge 18, 2012

    06/05/2012 Duración: 55min

    I lyset af den seneste tids debatter om køn, forholdet mellem heteroseksuelle og homoseksuelle, og mellem forskellige typer af feminister (røde og blå) stiller CVA spørgsmålet: Hvor mange køn findes der? Dette er i virkeligheden et langt mindre selvfølgeligt spørgsmål, end man måske skulle tro. Svaret kan findes et sted mellem 1 og rigtig mange. Center for Vild Analyse

  • Center for Vild Analyse uge 17, 2012

    28/04/2012 Duración: 55min

    I denne uge når læseklubben det døde ord afslutningen på Platons Faidros og i den anledning handler Center for Vild Analyse om det tema, som slås an på de sidste sider af bogen: forholdet mellem talen og skriften. Hvordan kan en samtale overhovedet formidles gennem tekst? og giver det på nogen måde mening at forsøge at læse tekst igennem radioen? Disse er spørgsmålene som dagens samtale kredser om. Center for Vild Analyse

  • Center for Vild Analyse uge 16, 2012

    21/04/2012 Duración: 54min

    I denne uge når læseklubben det døde ord afslutningen på Platons Faidros og i den anledning handler Center for Vild Analyse om det tema, som slås an på de sidste sider af bogen: forholdet mellem talen og skriften. Hvordan kan en samtale overhovedet formidles gennem tekst? og giver det på nogen måde mening at forsøge at læse tekst igennem radioen? Disse er spørgsmålene som dagens samtale kredser om. Center for Vild Analyse

  • Center for Vild Analyse uge 15, 2012

    14/04/2012 Duración: 55min

    Hvem snyder man, når man snyder i kabale - og hvorfor? Center for Vild Analyse taler i denne uge om snyd. Hvorfor snyder vi, og hvad skal der til, for at vi overhovedet kan snyde? Vi går fra kabalen til Hamlet og kristendommen og ender hos Kriminalassistent Jensen i Olsen Banden. Center for Vild Analyse

  • Center for Vild Analyse uge 14, 2012

    07/04/2012 Duración: 55min

    "Signifianten". Del 2. Center for Vild Analyse handler i dag om ”signifianter”. Hvis du ikke umiddelbart forstår noget ved dette udtryk, har du forstået det rigtigt. Signifianten er nemlig sprogets rent materielle udtryk, som ikke har nogen mening, før vi knytter én til det. Center for Vild Analyse

  • Center for Vild Analyse uge 13, 2012

    31/03/2012 Duración: 55min

    "Signifianten". Center for Vild Analyse handler i dag om ”signifianter”. Hvis du ikke umiddelbart forstår noget ved dette udtryk, har du forstået det rigtigt. Signifianten er nemlig sprogets rent materielle udtryk, som ikke har nogen mening, før vi knytter én til det. Med udgangspunkt i Victor Borges leg med forholdet mellem tale og skrift bevæger vi os igennem signifiantens sociale, ideologiske og nydelsesmæssige dimensioner. Center for Vild Analyse

página 2 de 4