Efter Otte

Informações:

Sinopsis

Klokken er otte, og vi er klar til at servere et miks af indslag fra hele kanalen om tidens store emner.Kasper Lundberg har samlet en radiofonisk æske godbidder med perspektivrige og spændende interviews og debatter til aftenkaffen.

Episodios

  • Trumps interesse i Arktis og internettets mørkeste afkroge. Anmelderi i alle...

    07/08/2019 Duración: 02h45min

    I aftenens første time spørger vi: Hvad vil Donald Trump egentlig med sit besøg i Danmark? Arktis-eksperter er ikke i tvivl - han er interesseret i Grønland. Desuden kommer vi tættere på det mest dystre internetforum, 8Chan, hvor flere manifester og planer om terror bliver delt. Og som også har været omdrejningspunkt for efterdønningerne oven på El-Paso-skyderierne. Herefter kommer vi omkring objektivitet og subjektivitet, og traditionen for anmeldelser og smagsdommeri her til lands. Kan man godt med den ene hånd starte en fan-bevægelse, men man med den anden hånd anmelder selvsamme kunstner? Og er Mad Max et mesterværk, eller er Ekko-filmanmelderen bare glad for nostalgiske far-film? Og så finder vi sammen ud af, om vi egentlig kan bryste os af et stærkt sundhedssystem i Danmark, eller om det er fyldt med fejl, lange ventetider og voldsom overvågning.

  • Opera sunget som pop, sagen om A$AP indtil videre og depression og behandling

    06/08/2019 Duración: 02h45min

    Efter Bibelskolen handler første time om forskellige former for formidling af opera. Hør blandt andet klassisk opera fortolket som pop eller hvordan en ung dirigent redder en forestilling, da en sangerinde taber sit tøj på scenen.Anden time handler om voldssagen i Sverige med den amerikanske rapper A$AP Rocky - få begyndelsen og den seneste udvikling.Tredje time handler om depression og behandling af depression. Der bliver blandt andet spillet et interview med Christina, der har fået det bedre efter 12 elektrochok-behandlinger, og så er der et klip fra et nyt program, hvor Sebastian Dorset og Iben Foss ser på, hvad videnskaben siger kan bruges som behandling af depression.

  • Hvad er 100% Brian?

    05/08/2019 Duración: 55min

    Efter Otte fejrer eftermiddagens nye nyhedsprogram 100% Brian med Brian Weichardt. Hør klip med politiske analyser og politikere, der kun må svare ja eller nej.

  • Biblen i memes, vilde historier om mord og kult og weekend i din radio

    02/08/2019 Duración: 02h45min

    Bibelskolen er ikke de eneste, der kan sende frisk radio om de hellige skrifter. Også Det Lille Mememageri tager versene under krælig behandling, taler om dåb og frelse, tro og tvivl - alt sammen mens de laver humoristiske instagramposts om det hele. I første time af Efter Otte kan du også høre, hvordan det egentlig føles at være på epo, og om tirsdag er lidt ligesom ugens bjerg-etape. Herefter har Efter Otte samlet to af de vildeste historier, som er fortalt på kanalen. Både en ny om en tidligere guitarists eks-kone, der i Cambodja myrdede en anden kvinde. Og en ældre fortælling fra en dansk professor, som var den næstsidste gæst i Jonestown, der blev ramt af en massakre i 1978. Og så er der smuglyt på de kommende gode programmer. Tre indblik i weekenden med både farlig stråling (?), en skrantende men smuk by i udkanten og John Kørners fængselskunst.

  • Kunst er nemt, tavshed er guld og penge gør alt muligt

    01/08/2019 Duración: 02h45min

    Efter Bibelskolen denne torsdag aften hjælper kunstneren Elmer dig med at forstå den forståelige kunst, mens et familiemedlem til en dansk kvindelig performance-kunstner får svar på sine spørgsmål om den vanskelige kunst. Derefter skal vi tale om stilhedsterapi med Camilla og Morten, som enten klarede eller droppede seks dages fuldstændig ro. I Mikrofonholder bliver der talt om helt stille gudstjenester. Og så skal vi også forsøge os med det modsatte af tavshed; god sladder. I sidste time handler det om penge. I kærlighed, i opdragelse og i fremtidens betalingssystemer.

  • En ejendomsmægler i Helved, en altødelæggende haglbyge og meditation for...

    31/07/2019 Duración: 02h45min

    Efter Otte sætter i aften fokus på forskellige måder at indrette sit hjem i byen Helved på Als.I anden time er der en potpourri af klip fra Fedeabes Fyraften, hvor Anders Lund Madsen ringer og takker folk for at lytte til Radio24syv. Hør også historien om haglbygen, der på 10 minutter ødelagde juletræer for en million kroner.Til sidst skal det handle om meditation på et stilhedsretræte, for rockere og for kampsportsudøvere.

  • Knud Romers fornemmelse for skak, venner og familie om Dan Turèll og tolkekaos

    30/07/2019 Duración: 02h45min

    Efter Bibelskolen så handler første time i aften om Knud Romers fornemmelse for skak. Han taler om skriveklichéer, Bobby Fischer og Iran.Anden time handler om venner og familie af Dan Turèll, der taler om ham og deres forhold til hamTredje time er et udpluk af en af de seneste historier fra morgenprogrammet om tolkekaoset, der har hersket siden EasyTranslate fik en kontrakt hos Rigspolitiet på over en halv milliard kroner.

  • Ny brexit-strategi og en genopfriskning af de irske konsekvenser

    29/07/2019 Duración: 55min

    Boris Johnson er ny premierminister i Storbritannien, og han har lagt en ny strategi for brexit-forhandlingerne - han har nedsat et krigskabinet. Hør om hvad det går ud på, og få også en genopfriskning af, hvordan brexit kan få konflikterne i det nordlige Irland til at bryde ud igen. Bibelskolen er nået til forskellige råd til at styre en menighed.

  • Køer og ulve. Kvindelige skakspillere og vægtløftere. Og weekend i din radio

    26/07/2019 Duración: 02h45min

    Sammen med AK 24syv undersøger vi, hvad der gør en prisvindende malkeko smuk, hvad der er 'et godt yver', hvordan man fotograferer køer og hvordan et lokalsamfund reagerer på et helt kuld ulveunger. Og så er Bibelskolen selvfølgelig klar med dagens vers. Kvinder investerer ikke deres penge i aktier og obligationer, piger spiller ikke skak eller løfter tunge vægte i motionscentret. Men så er der dem, der beslutter sig for at gøre det alligevel; springe ud i hobbyer eller fag, som i reglen er dominerede af mænd. I anden time i aften har Efter Otte samlet interviews med tre, der alle klarer sig fremragende som ene kvinde blandt mænd. Og i tredje time får du et unikt indblik i weekendens mange gode programmer på Radio24syv. Om prisvindende arkitekter, tidligere barnestjerner og magtfulde familier.

  • Mænd, der snyder kvinder. Folkelighed og politisk korrekthed. Og kunstnerisk...

    25/07/2019 Duración: 02h44min

    I starten af aftenens Efter Otte forsøger de to seneste Paradise Hotel-vindere at forklare, hvorfor det oftere er kvinderne, der bliver snydt i finalens sidste og afgørende ritual. Teitur smed glaskuglen på gulvet, og Anne blev snydt for præmien på 300.000 kr. Men de to er stadig gode venner. Desuden er der Bibelskolen, nyt om en mystisk udvikling i indiske fødsler, og homoægteskaber i Taiwan. Vi diskuterer folkelighed med Jeppe Søe og lytterne. Og politisk korrekthed, når den står i vejen for kunsten med Mary Consolatas panel bestående af udøvende hvide kunstnere. Og så får vi en hel time med gode kulturindslag til slut. Både om at udgive digte om relationer, og om en afdød tegneserietegner, der blev omdrejningspunkt i krimiserien Rejseholdets sidste afsnit.

  • BoJo er ny mand i Downing Street, ingen behøver at frygte børns...

    24/07/2019 Duración: 02h45min

    Første time handler om den nye premierminister i Storbritannien. Boris Johnson alias BoJo skal videreføre opgaven med at komme ud af EU, og efter Bibelskolen kan du høre forskellige bud på, hvordan det kommer til at gå. Anden time af Efter Otte kommer til at handle om gaming. Skaberen af Unity har som mission at gøre det let for alle at designe sine egne computerspil - det er så godt som lykkedes for ham i og med omkring 50% af alle mobilspil er lavet på den platform. Det skal også handle om, at børns computerspilleri ikke er farligt - heller ikke i sommerheden. I tredje time tegnes et portræt af den provokerende griseavler og filmmand Peter Aalbæk.

  • Ekstra månelanding, foie gras-forbud og Tour de France som meme og lyrik

    23/07/2019 Duración: 02h45min

    Der er mere at sende om månelandingen og menneskets besættelse af den skinnende sølvkugle i himlen. I time 2 skal det handle om forbud mod foie gras og spisning af foie gras, og i tredje time er der fokus på Tour de France og beskrivelser af touren i lyrik og i memes.

  • Månelandingen

    22/07/2019 Duración: 55min

    For 50 år siden, den 21. juli, landede Apollo 11 på månens overflade. Det blev et lille skridt for et menneske og stort spring for menneskeheden. For én dag siden sendte Radio24syv et særprogram på fire timer om månelandingen. Efter Bibelskolen er der i aften udvalgte klip fra programmet "Månelandingen 50 år"

  • Fællesskaber og teorier, stormfuld kærlighed og flystyrt, samt terapi med...

    19/07/2019 Duración: 02h45min

    I sommerprogrammet Søeforklaringer får lytterne hurtigt drejet samtalen hen på konspirationer, selvom det egentlig skulle handle om noget andet. Der er sågar nogle af dem, der er modige nok til at indrømme troen på, at jorden er flad. Bibelskolen tager først hul på et helt nyt brev fra Paulus - et ganske vigtigt et. I anden time handler Efter Otte både om mystiske flystyrt, som viser sig at være andet og mere end bare en tragisk ulykke. Og så ser vi på et historisk trekantsdrama i Skagen. Besøgshunde er so last year. I et lille smugkig på weekendens program Ungdommens Kilde lærer vi mere om miniatureheste og deres egenskaber i terapiens verden. Hvorefter vi finder ud af, hvordan det går med David Carsten Pedersens nervepirrende jagt på den bjørn, han gerne vil skyde.

  • Kærlighed til kæledyrene, en tur mod nord og til de varme lande

    18/07/2019 Duración: 02h45min

    Vi undersøger menneskers behov for at lade behårede familiemedlemmer, nuttede kæledyr, flytte ind, og hvorfor ret mange danskere betragter deres kæledyr som deres egne børn. Kattehviskeren Birgitte ringer til Torben Steno, der selv er glad for katte. Mens Persille fortæller om en facebookgruppe med kattebilleder. Og så er der selvfølgelig Bibelskole i første time i aften. Vi fejrer sommeren med kølige uddrag om det høje nord - og finder ud af, hvad man opnår, når man bader i helt koldt isvand. Dernæst varmer vi lidt op igen med gode klip fra strandture, både dem der foregår på Jamaica, hvor det hele hurtigt bliver lidt lummert. Og så dem der foregår på Kreta med All Inclusive.

  • Efter Otte 17-07-2019

    17/07/2019 Duración: 02h45min

    Efter Otte har samlet en radiofonisk æske godbidder fra Radio24syvs bedste interviews og debatter til aftenkaffen.

  • Ring ind, sluk for det hele, stå ved din tro

    16/07/2019 Duración: 02h45min

    Efter Otte handler i aften om den særlige radiogenre, hvor en vært sidder alene i et studie, lægger op til et debatemne og tager diskussionen med lytterne. Sommersendeplanerne har været fulde af dem de seneste år på radioen, og telefonerne har som regel været bimlende.Derefter skal det handle om at slukke og koble af - det være sig fra sin telefon og sit arbejde. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke gør det.Til sidst skal det handle om at stå ved sin tro, selvom man tvivler. Der vil blive spillet klip fra et uhøjtideligt højtidsprogram og et program om cool spiritualitet.

  • Prisen for at skyde en bjørn

    15/07/2019 Duración: 55min

    Der er et nyt sommerprogram på kanalen, der handler om jagten på en sort bjørn og prisen for at skyde en. I aften er der et sammendrag af første afsnit af "Før bjørnen er skudt" og et interview med kvinden, der har hjulpet til at gøre jagten og udsendelsen mulig.

  • Instagram i stormvejr, særlig dansk og tyrkisk humor og tre gode...

    15/07/2019 Duración: 02h45min

    Siden et selvmordsbrev lå offentligt på en dansk bloggers profil i to døgn, og modtog adskillige anmelderser uden at blive taget ned, har det sociale medie Instagram være genstand for debat. Hvem skal stilles til ansvar? Udgiverne eller selve platformen? Lyt til debatter om netop det i første time. Og hør desuden dagens afsnit af Bibelskolen. Humor på internettet er helt særlig - og måske ikke for alle. Men findes der en dansk form for humor? Og hvad med tyrkisk? Vi laver memes og diskuterer hyggeracisme i anden time af Efter Otte. I tredje time får du en tur rundt i tre gode portrætter fra 24syvdokumentar. Blandt andet om en synsk indianer fra Børkop og en vild stand-upper, der levede et hårdt liv på landevejen.

  • Jagten på bjørnen, lydords-nekrolog og lyden af stilhed

    11/07/2019 Duración: 02h45min

    David nærmer sig en bjørn, og lærer noget om besjæling og shamanisme i den forbindelse. I Bibelskolen tager Jeppesen og Ugilt hul på et nyt brev. Og vi finder ud af hvordan naturen er magisk. I anden time bliver det lidt syret, når lydordsuniverset fra Mad Magazine bliver fremført. Vi hører også beretninger fra demonstrationer i Hong Kong og undersøger sikkerhedsbrister i landets IT-system. Schhh... Efter Otte jagter stilheden til slut i programmet.

página 4 de 5