Succeskriteriet

Informações:

Sinopsis

SuccesKriteriet - en podcast om drømme og ambitioner.Følg iværksætterens vej fra den gode ide til investering, markedsføring og exit.Med Ane Cortzen som vært

Episodios

  • Sæson 1 - Episode 06 - Professionalisering, Halifax

    07/02/2019

    Peter Ahn og Ulrich Dehler mødte hinanden på CBS i 2004, og senere stiftede de burgerrestauranten Halifax. Det blev hurtigt en succes. Året efter åbnede de Halifax nummer to, og snart var der fire. Og så blev det for kompliceret for de to venner at drive alene. Sjette afsnit af »Succes Kriteriet« handler om professionalisering af den voksende virksomhed, når stifterne ikke længere kan have hænderne på det hele. I dag er der syv Halifax-restauranter. De to ejere af Halifax bruger i dag konsulenter til ansættelser, og når de bliver uvenner, bruger de mentorer eller erhvervspsykologer til at komme på god fod med hinanden igen. Dette programs business angel er Klaus Nyengaard, tidlige administrerende direktør i Just Eat, som afslører, hvad han primært kigger efter, hvis han skal sætte penge i en ny ide. Til slut giver eksperter fra Nordea i »Det lukkede rum« gode råd til iværksættere - denne gang fortæller Jan Sirich, Head of Experimentation & Learning, om at få investorer med om bord. »Succes Kriteriet« udgives

  • Sæson 1 - Episode 05 - Vokseværk, Praqma

    07/02/2019

    Da IT-konsulenterne fra Praqma var i krise, lånte Lars Kruse og hans medstifter yderligere penge i banken og stoppede udbetalingen af deres egen løn, så de i stedet kunne få råd til de rigtige spillere i virksomheden. De blev nødt til, som Lars Kruse selv beskriver det, selv at have penge med på arbejde. Det viste sig dog at være en rigtig satsning, for de er gået fra 8 ansatte for blot to år siden til 30. I dag ansætter de nye medarbejdere hver måned og har store virksomheder som Grundfos og Novo Nordisk som kunder. Denne uges business angel er Thomas Ryge. Han er blandt andet tidligere marketingdirektør i Pandora, i dag rådgiver og investor - og han har op til fem ting på sin tjekliste, før han kaster penge i en ny virksomhed. Til slut i »Det lukkede rum« giver eksperter fra Nordea gode råd til iværksættere - denne gang fortæller områdedirektør Frank Vestergaard Olsen om styring af indtægter og udgifter i en opstartsvirksomhed. »Succes Kriteriet« udgives af Berlingske Business og er sponsoreret af Nordea. P

  • Sæson 1 - Episode 04 - Markedsføring, PL & Partners

    07/02/2019

    Mads Paaskesen og Kristian Larsen begyndte egentlig med en webshop, hvor de solgte kinesiske ure. I dag er PL & Partners en succesfuld konsulentvirksomhed, der hjælper firmaer med at lave Facebook-annoncer - og de er så gode til det, at Facebook har inviteret dem til det europæiske hovedsæde i Dublin for at lære fra sig og modtage nye input om, hvordan virksomheder skal markedsføre sig på det sociale medie. Denne uges Business Angel i »Succes Kriteriet« er Jesper Jarlbæk. Han investerer selv i vækstvirksomheder, og så er han formand for et netværk af 100 »engle« i Danish Business Angels - hør i podcasten hvordan man bedst kommer i kontakt med denne »ærkeengel«! Til slut i programmet kan du i »Det lukkede rum« få direkte rådgivning til iværksættere fra Nordea. I fjerde afsnit sætter forbrugerøkonom Ann Lehman Erichsen fokus på deleøkonomi. »Succes Kriteriet« udgives af Berlingske Business og er sponsoreret af Nordea. Programmet er tilrettelagt af Ane Cortzen og Fannie Pramming.

  • Sæson 1 - Episode 03 - Produktudvikling, Habib Frost

    07/02/2019

    Det er sjældent den første ide, der er den helt rigtige. Der skal lægges hårdt arbejde i produktudviklingen. Det mener Habib Frost, som er lidt af en wonderboy. Som 23-årig blev han den yngste nyuddannede læge i Danmark. To år senere blev han først optaget på Berlingske Business Talent 100 - listen over de mest talentfulde unge erhvervsfolk, og nogle måneder senere kåret som vinder af iværksætterkonkurrencen Guldæg 2016 for sit firma NeuRescue. Ideen kom til ham, da først en fire måneder gammel baby og en 30-årig kvinde omkom af hjertestop. Denne uges Business Angel er Birgit Aaby, som er stifter af CombiService, har været direktør for Superliga-klubben Lyngby, har været med i panelet i DR-udsendelsen »Løvens Hule«, og hun er nu angel investor i andre startups. Birgit Aaby fortæller om, hvad hun vil sætte penge og lægge sit engagement i Til sidst får du i »Det lukkede rum« direkte rådgivning til iværksættere fra Nordeas eksperter; denne gang fortæller Jan Sirich, Head of Experimentation & Learning, om bankens

  • Sæson 1 - Episode 02 - Find kapital, Mate Bike

    07/02/2019

    Hvordan skaffer man kapital til at komme i gang med sit projekt? En af metoderne er crowdfunding: Christian Adel Michael og Julie Kronstrøm Carton indsamlede 23 millioner kroner på under 50 dage til deres elcykel Mate Bike. Denne uges Business Angel er Preben Damgaard, som giver tips til iværksættere på jagt efter kapital - og han afslører et af sine ultimative krav, hvis han selv skal skyde penge i en startup. I »Det Lukkede Rum« giver Frank Vestergaard-Olsen, områdedirektør i Nordea, gode råd til mødet med banken. »Succes Kriteriet« udgives af Berlingske Business og er sponsoreret af Nordea. Programmet er tilrettelagt af Ane Cortzen og Fannie Pramming.

  • Sæson 1 - Episode 01 - Den gode ide, Famly

    07/02/2019

    Hvordan opstår den gode idé, og skal man opfinde noget helt nyt eller gribe fat på noget velkendt og gøre tingene på en anderledes måde? Anders Laustsen fortæller om Famly-appen, som hovedsagligt blev udviklet med papir og blyant, og om at stille skarpt på den kommercielt bæredygtige ide med det samme. Denne uges Business Angel er Toke Kruse, som afslører, hvad han kigger efter for at beslutte, om han vil kaste penge efter et opstartsprojekt. I »Det Lukkede Rum« guider Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen nye iværksættere gennem etableringen. »Succes Kriteriet« udgives af Berlingske Business og er sponsoreret af Nordea. Programmet er tilrettelagt af Ane Cortzen og Fannie Pramming.

página 3 de 3