Frontrunner

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 344:37:05
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Podcast by Mediano

Episodios

  • Asser Vittrup - optakt til den skarpeste duel ved årets Copenhagen Marathon

    19/05/2017 Duración: 39min

    Asser Vittrup Nielsen fortæller om sine forberedelser og målsætning om søndagens Copenhagen Marathon. Hvordan skal han knække Allan Dario og hvordan lader han op til forsøget på at komme under de 2 timer og 30 minutter? Lyt med i denne specialudgave af Frontrunner, som forgår i hyggelige rammer med en veloplagt Asser.

  • Optakt til Telenor Copenhagen Marathon

    19/05/2017 Duración: 42min

    Anders Spanggaard fortæller hvordan du bedst kan lade op til søndagens Copenhagen Marathon. Lyt med og få de sidste fif til at få din løbeoplevelse til at blive en god oplevelse.

  • Nike Breaking 2

    10/05/2017 Duración: 56min

    Lørdag morgen blev Nikes forsøg "Breaking 2" gennemført. Tiden endte på 2.00.25 efter et fantastisk løb af Eliud Kipchoge. Henrik Them var nede og se løbet, lyt her til hans betragtninger om løbet, forsøget og fremtiden, i en verden hvor 2 timer pludseligt blev meget mere realistisk.

  • Frontrunner - Mikkel Marker - forbedret lyd

    30/04/2017 Duración: 01h02min

    Dagens gæst er Mikkel Marker, fysisk træner i årets superligaoverraskelse Lyngby boldklub og træner for løberne i Københavns IF. Klubben har en trup bestående af ældre spillere som i flere tilfælde har brugt lange perioder af deres karrierer skadet, men med den rigtige træning har klubben formået at imponere. Mikkel fortæller indlevende om hvordan man træner eliteatleter og hvordan han kombinere erfaringer fra atletikken med erfaringer fra fodbolden. Til sidst giver han også dig et tip til at blive en bedre løber.

  • Mikkel Hansen - Eløbet

    27/04/2017 Duración: 43min

    Eremitageløbet er et af Danmarks ældste Motionsløb. Siden det første løb blev afviklet tilbage i 1969, har mere end 650.000 løbere passeret målstregen i Dyrehaven. Du finder ikke et mere traditionsrigt løb i Danmark. De seneste år har løbet dog desværre tabt pusten. Deltagerantallet er faldet, og løbet har ikke den samme prestige som tidligere. Vi snakker med løbschefen Mikkel Hansen, om løbet udfordringer samt fremtid. Kan løbet komme tilbage på samme niveau som tidligere?

  • Martin Parkhøi - Det perfekte løb

    26/04/2017 Duración: 01h06min

    I 2012 vandt Martin Parkhøi Copenhagen Marathon. Hør den fantastiske historie om, hvordan Martin fik et sæt løbetøj foræret i sin 30-års-fødselsdagsgave og efterfølgende begyndte at løbe. Martin var efter eget udsagn fed dengang tilbage i 2004. Få et spændende indblik i, hvordan Martin trænede til Copenhagen Marathon ved at løbe frem og tilbage på arbejde, og om hvorfor glæden forsvandt efter den flotte sejr i 2012.

  • Alt om løb - uge 16

    20/04/2017 Duración: 01h08min

    "Er Galen Rupp USA næste store superstjerne på marathon ? Hvad lærte vi af Boston marathon ? Bliver der sat verdensrekord på søndag i London ? Hvor stort er London marathon i sammenligning med andre sportsbegivenheder ? Hvordan gør man marathon transmissioner endnu bedre ? Hvor god bliver Anna Emilie Møller ? Er 73 i kondital ekstremt højt for en kvinde ? Kan det passe. der er kommet et nyt vidundermiddel blandt energidrikke ? ". Gæsterne er Flemming Brandt og Mads Tærsbøl. Jeres vært er Henrik Them. Teknikker er Klaus Jaque Frontrunner er produceret af Team Thempo i samarbejde med Mediano.

  • Alt om løb - uge 14

    10/04/2017 Duración: 01h10s

    Velkommen til Alt om løb. Denne uges gæster er direktør for Dansk Atletik Forbund Jakob Larsen, Spartas direktør Dorte Vibjerg samt grundlæggeren af NBRO Running Jacob Ørholm. Følgende emner bliver gennemgået. Copenhagen Marathon, VM Cross, den nye verdensrekord på kvindernes halvmarathon, Sociale løbeklubber og sub 2 projektet plus meget mere. Dagens vært er Henrik Them Podcasten er produceret af Team Thempo i samarbejde med Mediano. Teknikker er Daniel Sichlau.

  • Æd en masse trøjer til sidst

    25/03/2017 Duración: 52min

    Den bedste måde at klare sig godt på i et cross-løb er ved at "æde en masse trøjer til sidst". Sådan lyder et af rådene fra løbeekspert Henrik Them, der i denne Frontrunner podcast bliver interviewet om de mest aktuelle emner og begivenheder i løbeverdenen. Udover afviklingen af VM i Cross i Uganda på søndag, diskuterer vi; ny rute i Copenhagen Marathon, DM 10km i Middelfart, nyt om Nike´s SUB 2 projekt og så vender vi naturligvis også lige Henriks karrierestop fra sidste uge. Din vært i studiet er Jakob Vibild og udsendelsen varer lige knap en time.

  • Han mente at man blev hurtigere af at tabe sig - og nåede ned på 39kg.

    21/03/2017 Duración: 32min

    Jesper Garflet var et stort talent der kom på ungdomslandsholdet i fodbold i en alder af blot femten år. For at blive bedre, trænede han mere og mere. For at blive hurtig besluttede han sig for at smide noget vægt. Det var han også ret god til og på et tidspunkt vejede Jesper blot 39kg og hans liv var kaos. Det er et ganske alvorligt emne vi tager op, når Jesper Garflet fortæller om sin spiseforstyrrelse og den årelange kamp han har haft for at komme videre. Hør også om hvordan løb har spillet og spiller en aktiv rolle i forhold hertil. Jesper kommer med et par vigtige pointer vi alle kan tage med os. Som forælder til en ung teenager, kan denne udsendelse måske også være særlig relevant. Udsendelsen varer godt 30 minutter Vært og tekniker: Jakob Vibild

  • Det perfekte løb: Sådan føles det at løbe 2.13 - Interview med Christian Wolfsberg

    13/03/2017 Duración: 01h09min

    For første gang tager Frontrunner i udsendelsesrækken: "Det perfekte løb", fat i et maratonløb. Og det er en af de helt store præstationer indenfor dansk maraton vi her gennemgår. Den 10, maj 1987, blev Christian Wolfsberg bedste dansker ved London Marathon. Han slog ved den lejlighed både Jan Ikov og Henrik Jørgensen - hvor sidstnævnte forinden havde sat den stadigt gældende danske og nordiske maraton rekord på 2.09. Han skrællede ved samme lejlighed også 6 minutter af sin egen PR. Med andre ord, kan man sige at Christian virkelig ramte dagen. Hør hvordan han oplevede det hele. Hvordan han havde trænet op til. Hvad han sagde da han passerede Henrik Jørgensen... Og mange andre detaljer fra en kæmpe løbeoplevelse. Henrik Them guider os igennem interviewet og bag teknikken sidder Jakob Vibild

  • Interview med MIkkel Borg Bjergsø

    10/03/2017 Duración: 57min

    Hvis man kan sige, at man i øjeblikket oplever lidt af en "løbebølge" i Danmark, så har få virksomheder i en grad som Mikkeller bryggeriet formået at koble sig på den bølge. At det oveni købet er med et produkt som øl er måske opsigtsvækkende... Eller også er det det slet ikke. Stifteren af "Mikkeller", Mikkel Borg Bjergsø, er selv tidligere eliteløber, der efter tyve år genfandt kærligheden til løb. Det skete i en grad, at han slet ikke kunne adskille løbet fra sin bryggeri virksomhed. Udover Mikkels personlige ambition - der bl.a. indebærer en foreløbig målsætning om at løbe 1/2-maraton under 1.12 næste gang, betyder det at man selvfølgelig på Mikkellers menuseddel foreløbigt finder en løbeøl hhv. med og uden alkohol, samt en øl brygget specifikt til at optimere sin præstation på "The Beer Mile". Det betyder også at Bryggeriet Mikkeller særdeles aktivt opstarter nye løbefælleskaber efter konceptet: "først løber vi en tur og bagefter drikker vi en øl". Og der er noget der tyder på at den opskrift fungerer,

  • Det perfekte løb - Interview med Dennis Jensen - dansk rekordindehaver på 5.000m

    09/03/2017 Duración: 01h05min

    Mange der interesserer sig for maratonløb betragter 90´erne og 00´erne som fortabte årgange. Efter at en række farvestrålende og flamboyante personligheder havde huseret scenen op igennem 80´erne, var det ligesom det svandt ind med hjemlige løbere der kunne begå sig på distancen. Men... Der var faktisk løbere med et højt internationalt niveau på andre distancer i denne periode. Bl.a. var der Dennis Jensen, hvis danske rekord på 5.000m stadig står, her 17 år efter at den blev sat. Dennis var en uhyggeligt hårdtarbejdende løber, der på trods af en relativ sen karrierestart, virkelig får sat et aftryk og man forstår at han er løber af hele hjertet når man i denne podcast hører hans beretning om den dag han satte rekorden og løb "Det perfekte løb". Henrik Them er værten der stiller Dennis spørgsmålene om løbet. Hvad havde han trænet op til? Hvad spiste han dagen før? Hvad tænkte han på startstregen og undervejs i løbet? Hvornår var han klar over at detteher var godt? Og hvordan fejrede han det bagefter? Om

  • Frontrunner - Interview med Anders Storskov

    08/03/2017 Duración: 50min

    Det er grundlæggende principper fra løb der kommer spillerne i den hjemlige Superliga til gode. Vil du vide hvordan og hvem der løber hurtigst, så lyt med i denne podcast hvor værten Henrik Them spørger ind til FC Københavns Fysiske træner Anders Storskov om hvordan han får spillerne i topform. Varighed 50 min. Teknik: Daniel Sichlau

  • Liveoptagelse fra lørdagens DM i lang cross

    06/03/2017 Duración: 01h41s

    Vi prøver noget nyt denne gang. I lørdags blev der - midt under indendørs atletik EM - afholdt DM i lang Cross på en mark i Fredericia. Henrik Them tog dertil med den håndholdte recorder for at lave et panelprogram om Cross-løb. I panelet har vi Holdleder Niels Kim Hjort, den nykårede danske mester i lang cross Peter Glans, og Andreas Lindgren der også er nykåret dansk mester i U19-rækken. Der bliver snakket cross og der er spørgsmål fra publikum. Vi ved godt at lyden kunne være bedre, men hvad synes du ellers? Er sådan et program relevant? Fik du bedre indsigt i crossløb? ER der spørgsmål du gerne ville have stillet?

  • Alt om løb - Interview med Anders Rømer og Tonny Vorm

    24/02/2017 Duración: 01h02min

    Vi har to gode gæster i studiet i dag til at snakke om aktuelle løbeemner, der bliver lagt frem af værten Henrik Them. Gæsterne er Anders Rømer, der udover at være en af initiativtagerne til løbefælleskabet NBRO, faktisk også trives med at have en del kasketter på. Og så er der et glædeligt gensyn med den SNART bogaktuelle Tonny Vorm. Glæd jer for vi tager bl.a. en snak om: Superstjerner i maratonløb. Findes de? I udsendelsen får du mere indsigt i Nike´s SUB2 projekt, hvor man bl.a. er begyndt at profilere løbere, hvor det ellers - selv for løbeinteresserede - har set ud som, at "nye" verdensrekordindehaver blot var den næste i en af en lang række af løbere, primært af afrikansk afstamning. Vi snakker også Tokyo maraton, der som en af de seks majors, snart åbner ballet for 2017. Facinationen af maraton er enorm i Japan og vi kommer med et par bud på hvorfor og måske også med et bud på hvorfor Tokyo maraton bør stå på din "ønskemaratonliste". Doping er desværre også et tilbagevendende tema i løbesporten. H

  • Interview med Per Le Fevre, Steen Walter og Thijs Nijhuis

    21/02/2017 Duración: 01h08min

    Cross løb er en herlig disciplin. Man får både kamp til stregen, naturoplevelsen og jord under neglene. Og så er det ovenikøbet særdeles tilskuervenligt. Alligevel har cross løb ikke den store scene herhjemme. Meget kan dog ændre sig i takt med at vi nærmer os 2019, hvor Århus bliver værtsby for VM i cross løb. Det er i sig selv en begivenhed der tangerer værtskabet for VM i halvmaraton i København for nogle år tilbage, og vi her på Frontrunner har tænkt os at følge udviklingen tæt. Med os i studiet, for en snak om cross løb, har vi, i dette andet program om cross løb, de to erfarne herrer; Per Le Fevre og Steen Walter og på en Skype forbindelse deltager også det danske stortalent Thijs Nijhuis (vi beklager den lidt udfordrede lyd fra Skypeforbindelsen). Værten er Henrik Them, der med sikker hånd sørger for at vi får gæsternes bud på de fem bedste danske cross løbere gennem tiderne, de bedste træningspas for at blive god til cross, samt alskens andet løbecrossnørderi. Bag teknikken sad med Skype forbindelser,

  • Bagsiden af medaljen - Interview med Mads Tærsbøl

    21/02/2017 Duración: 49min

    Mads Tærsbøl er et af de store danske løbetalenter. Han debuterede på maraton, som 18-årig og løb med 2.33, den hurtigste danske tid nogensinde for årgangen, men efterfølgende var det hans resultater på 1.500m og 5.000m, der fik størst bevågenhed. Under sit ophold på et sportscollege i Kentucky løber Mads imidlertid ind i en tilstand af overtræning, som det tager ham 12 måneder at komme sig over. Det er en ganske dramatisk og også lærerig fortælling Mads her giver Henrik Them, om bagsiden af medaljen ved at være løber med talent for at presse sig selv. Optagelsen varer knap 50 minutter og fandt sted i studiet hos Mediano og med Jakob Vibild som tekniker.

  • Det Perfekte Løb - Simone Glad

    10/02/2017 Duración: 42min

    Det er de færreste kvindelige løbere der nogensinde kommer under 33minutter på 10km. Heller ikke særligt mange mænd kan følge med i den fart. For eliteløber Simone Glad lykkedes det imidlertid den 12. marts sidste år. Ikke alene kom hun med tiden 32.47 under 33min. Hun satte også en personlig rekord med 70 sekunder. Det er ganske meget - især for en løber på det niveau - og man må sige at det lykkedes Simone at ramme dagen. Lyt med i denne podcast, som er vores anden udgave i serien: "Det Perfekte Løb", hvor værten Henrik Them tager en snak med Simone om netop det løb. Hvad gik der gennem hovedet på hende den dag? Hvordan havde hun forberedt sig? Og hvilken betydning har løbet sidenhen haft for hendes løbekarriere? God fornøjelse. :-)

  • Det Perfekte Løb - Ole Hesselbjerg

    06/02/2017 Duración: 47min

    Henrik Them interviewer i denne første udgave af Frontrunners udsendelsesrække om "Det perfekte løb" det unge danske løbetalent Ole Hesselbjerg. Den 1. maj sidste år ramte Ole på mange måder dagen. Måske kender du det selv? Men hvordan forbereder man sig op til det perfekte løb og hvad går der gennem hovedet undervejs? I interviewet hører vi bl.a. om hvad højdetræning har af betydning for den følelse man har i kroppen når man krydser en målstregen. Hvad råber Thijs Nijhuis da der er 1.000m igen. Og så kommer vi også et smut omkring den amerikanske løbelegende Steve Prefontaine. God fornøjelse.

página 19 de 20