Historiske Dage

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 13:49:13
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Historiske Dage er en podcastserie for historieinteresserede. I serien vil vi bringe historiske særmeldinger og highlights fra festivalen Historiske Dage, som afholdes i marts i Øksnehallen i København næste gang afholdes 30.-31. marts 2019. Få mere information på http://www.historiske-dage.dk/

Episodios

  • Demokratiet under pres

    24/04/2019 Duración: 25min

    Friheden og demokratiet er under pres – også i vor egen verden. I både USA og Europa buldrer populismen frem. Men hvor bekymret skal man være – og hvilke historiske referencer er det godt at have i bevidstheden? Få er bedre egnet til at belyse det end den amerikanske historiker og Yale-professor Timothy Snyder, som er bogaktuel med ’Vejen til Ufrihed’, hvor han ser nærmere på, hvordan demokratier kan udhules og ødelægges. Journalist Marcus Rubin interviewer Timothy Snyder. 

  • Fortælling om Grønland

    24/04/2019 Duración: 24min

    Hvordan brænder en romanforfatter som Kim Leine så stærkt igennem hos det historieinteresserede publikum? Hvad er hans greb, og hvordan går han til tiden, kilderne og materialiteten? Kim Leine løfter sløret i en samtale med Lif Lund Jacobsen, som er forsker og vejleder ved Rigsarkivets Grønlandske arkivalier.

  • Kim Larsen og det gamle København

    24/04/2019 Duración: 28min

    Forfatteren Jens Andersen og Kim Larsen havde i første halvår af 2018 en række samtaler, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken, og som dannede basis for bogen ’Kim Larsen – Mine unge år’, hvor Larsen fortæller levende, varmt og humoristisk om en tryg, men også spændingsmættet barndom i København NV i 1950’erne og 1960’erne. I en samtale med Claus Hagen Petersen fortæller Jens Andersen et stykke københavner- og musikhistorie set gennem Kim Larsens prisme.

  • Småstat eller stormagt? Danmark i krig

    13/05/2018 Duración: 26min

    Som følge af nederlaget i 1864 blev Danmark en fredsommelig lilleputnation. Men efter afslutningen på den kolde krig har Danmark gentagende gange været i krig. Fra Kosovo og Irak til Libyen og Afghanistan. Men hvordan kan det være? Hvorfor er vi begyndt at gå i krig? Lyt med, når historiker Bo Lidegaard og kontreadmiral Nils Wang diskuterer dansk krigsindsats.

  • Hvorfor ikke fred i Mellemøsten?

    13/05/2018 Duración: 25min

    Der har i 70 år været blodige konflikter mellem Israel og Palæstina. Da Per Stig Møller var udenrigsminister, satte Danmark alle sejl ind på at skabe fred mellem de stridende parter. Lyt med, når Per Stig Møller i samtale med historiker Steen Andersen fortæller om fredsinitiativet i Mellemøsten. Det var skønne spildte kræfter.

  • Danmarkshistorien Og DIG

    13/05/2018 Duración: 16min

    Demokratiet i Danmark har tråde tilbage til middelalderen, den moderne opfattelse af kærlighed blev skabt i 1700-tallet og lærerlockouten i 2013 kan vi takke 2. verdenskrig for. Historie handler altid om samtiden. Det mener historiker Asser Amdisen.

  • Beatles - Skælv og oprør

    02/05/2018 Duración: 25min

    Idéerne om teenageren og ungdommen opstod i 1960’erne med langt hår og rockmusik. Men har der været tidligere bølger af ungdomskultur, som kom før ungdomsoprøret? Hør eller genhør museumsinspektør ved Ragnarock Rasmus Rosenørn og forfatter Knud Romer tale om Beatles og ungdomskultur gennem tiderne.

  • Den russiske katastrofe

    22/04/2018 Duración: 16min

    Den russiske revolution var et forsøg på at skabe orden i kaos. Men hvad var det for en orden, der blev skabt? Historiker Bent Jensen ser den russiske revolution som et civilisationssammenbrud. Hør Bent Jensen i samtale med journalist Bo Bjørnvig.

  • Magasin 150 år på modetoppen

    15/04/2018 Duración: 19min

    Magasin fylder 150 år. I den periode har Magasin overlevet to verdenskrige og mange skift i mode og kultur. Hvordan har Magasin kunnet holde fingeren på modepulsen i 150 år? Julia Lahme er forfatter til bogen 'Damen i midten' om Magasins historie og kan her høres i samtale med DR's modeekspert Chris Pedersen.

  • Struensees liv og efterliv

    08/04/2018 Duración: 17min

    Struensee var en reformator, en elsker, og eftertiden husker ham som et oplysningens fyrtårn. Men havde han nu også positiv indflydelse på Danmark? Historiker Ulrik Langen er kritisk overfor Struensee. I samtale med historieformidler Liv Thomsen.

  • Helte og skurke under 2. verdenskrig

    08/04/2018 Duración: 24min

    Hvad fik Arndt Paul Lauritzen til at tage til Italien under krigen og bekæmpe fascister? Og hvad fik Christian Kryssing til gå i tysk tjeneste for Frikorps Danmark og kæmpe på den blodige østfront? Forfatter Thomas Harder diskuterer 2. verdenskrigs helte og skurke med historiker Bo Lidegaard.

  • Kampen om Ukraine: Fra folkemord til invasion

    14/03/2018 Duración: 25min

    Rusland er i den grad begyndt at røre på sig. Fra formodet giftmord i Storbritannien til invasionen af Ukraine. Den amerikanske historiker Anne Applebaum har været i byen og på Historiske Dage. Hun trækker tråde fra Stalins udsultning af Ukraine til Putins invasion. Hør – eller genhør – hendes samtale med journalist Kerrin Linde.

página 2 de 2