Radioaktiv Podcast

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 336:55:43
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Radioaktiv er en podcast-kanal. Her kan du finde og lytte til et hav af forskellige podcasts. Det kan være sport, miljø, kultur og politik, altid med en fræk venstreorienteret vinkel. Vi bringer dig de nyeste nyheder fra klassekampen, dybdegående interviews, nørdede analyser og knivskarpe debatter. Kort sagt - det er ræve rød radio!

Episodios

  • Udbrud #10 - Skrot budgetloven

    23/02/2020 Duración: 41min

    Når der ikke er råd til pædagoger, sygeplejersker og klimarenoveringer inden for det offentlige, tror vi borgere, at det er vores kommunale og regionale politikere, der træffer dårlige beslutninger. Men ansvaret ligger faktisk langt hen ad vejen hos Folketinget, som har vedtaget budgetloven, der styrer hvor mange penge, der må bruges på velfærd og grøn omstilling. Jeppe Rohde fra Radioaktiv har mødtes med Tormod Olsen og Jesper Kiel fra Enhedslisten for at blive klogere på fænomenet. Tormod sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden, mens Jesper sidder i byrådet i Svendborg Kommune.

  • Venstreorientering #12 - Bernie, Buttigieg, Biden, Bendtner og Bulbasaur

    16/02/2020 Duración: 01h07min

    Er Bernie på vej mod sejren, eller får pengemændene og deres hånddukker smidt grus i maskineriet? Hvorfor er det tabu at blande sig politisk i overenskomstforhandlingerne? Og hvordan bør man reagere på stedfortræderkrig på dansk jord? Systemkritisk Netværk tager i dette afsnit af Venstreorientering et kritisk blik på Bernie Sanders' to første sejre, frygten for at blande sig i OK20, et ægte spiondrama i Danmark og meget mere.

  • Den variable session #1 - Op med humøret, Peterson!

    09/02/2020 Duración: 01h07min

    Op med humøret, Peterson! - Jordan Peterson er en af samtidens mest populære højre-intellektuelle. Hvori er hans appel, og hvad er problemerne i hans tænkning? Institut for Vild Analyse roder rundt i Petersons hus, og konfronterer mytologiske fejlslutninger, jungianske arketyper, hummere og meget andet.

  • Sange om merværdi #17 - Atomkraft

    02/02/2020 Duración: 01h13min

    Kan atomkraft være en del af løsningen på klimakrisen? I dette afsnit af Sange om merværdi diskuterer vi atomkraft og fremtidens energiforsyning med data- og energinørd Magnus Gottlieb samt fysiker og formand for Ren Energi Oplysning, Thomas Grønlund Nielsen. Værten er Alex Arash Sand Kalaee.

  • Eksilårene #15 - Journal 64 af Jussi Adler Olsen

    26/01/2020 Duración: 01h05min

    Overraskelserne har stået i kø i denne omgang af eksilårene. Rasmus, Amalie og Signe har både på indholdsfronten samt formmæssigt og temamæssigt været overraskede over Jussi Adler-Olsens Journal 64. I denne udgave diskuterer de bl.a. hvad krimigenren kan bidrage med i et politisk perspektiv. Hvis du også er nysgerrig på det, så lyt med!

  • Vand Under Broen #17 - Venstrefløjen fra oven med Anders Dalsager

    19/01/2020 Duración: 01h17min

    Hvad karakteriserer 60'erne og 70'ernes venstrefløj? Er der noget specielt ved perioden? Hvordan adskiller den sig fra nutidens venstrefløj? Igennem 16 episoder har historikerne Janus Rønbach, Jonas Neivelt og Jeppe Rohde undersøgt netop disse spørgsmål, igennem en række erindringsinterview med centrale personer fra perioden. Det vi har bedrevet er erindringshistorie, men som vi alle ved, er erindringer farvet af ens egen position, ideologi og hukommelse. Derfor har vi inviteret historiker Anders Dalsager i studiet, for at få et andet greb om perioden. Vi kigger på tiden fra oven med en kritisk historikers blik, og prøver at forstå konteksten for de mange erindringer, vi er blevet præsenteret for. Kom med!

  • Venstreorientering #11 - 2019 set fra venstre

    15/01/2020 Duración: 01h03min

    Venstreorientering er tilbage med et kritisk blik på alt, hvad der sker i ind- og udland. I det første afsnit i det nye år kigger de kritisk på året der gik: Hvem fortjener hæderen som venstrefløjens ufrivillige hjælper? Hvad skal vi tænke om det danske valg? Om den nye regering? Kan man sige noget opløftende om britisk politik i året, der gik? Og er alle de folkelige oprør, vi så i 19, tegn på, at vi faktisk kan revolutionere verden? Hør med og smid om kommentar med dine tanker, om året der gik i dansk og international politik.

  • Yazdanis Karavane #2 - Drabet på Soleimani

    09/01/2020 Duración: 38min

    Den højtstående iranske general, Qassem Soleimani, blev dræbt af USA, natten til forrige fredag. Men hvorfor? Hvad lå forud for hans likvidering? Var den illegal og illegitim? Og hvad kan eskalering få af konsekvenser i Iran og resten af region? Jourhavende redaktør på Eftertryk Magasin, Poya Pakzad, giver sit bud.

  • Sange om merværdi #16 - Økonomien og Virkeligheden

    08/01/2020 Duración: 02h25min

    Hvad betyder den voksende finansielle sektor for økonomiens stabilitet? Hvordan ser mulighederne ud for økonomisk vækst i fremtiden? Og er mainstream makroøkonomi tilstrækkelig til at beskrive den økonomiske udvikling? Gæsterne er Katarina Juselius, professor emeritus i økonomi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen 'Økonomien og Virkeligheden: et opgør med finanskapitalismen', samt Jeppe Druedahl, adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet. Musikken er Olé af Eme Hache

  • Udbrud #9 - Bevægelse og forandring

    03/01/2020 Duración: 01h03min

    Hvad er det egentligt, der gør, at samfundet bevæger sig i en bestemt retning? Hvordan fungerer samspillet mellem bevægelser, partier og parlament? Kan man overhovedet gøre en forskel som almindelig borger? Lyt til en spændende samtale om bevægelse mellem Rene Karpantschof (historiker og forfatter), Helga Mathiassen (tømrer og fagligt aktiv i 3F) og Pelle Dragsted (debattør og tidl. MF). Vært er Jeppe Rohde.

  • Megafonholder #4 - Flygtningesolidaritet og antifascisme

    22/12/2019 Duración: 32min

    I Megafonholder giver Anne Hegelund ordet til jyske aktivister og bevægelser, der ellers ikke bliver hørt nok. I det her afsnit rækker Anne megafonen til Anemone Samy, som er en del af aktivistgruppen, der står bag initiativet Lysfest for Humanisme ved udsmidningslejren Kærshovedgård. I selskab med Lise Baastrup fra Randers mod Racisme, som lige har været på gaden for at sige fra overfor højreekstremt hærværk mod byens jødiske gravplads. Til en snak om flygtningesolidaritet og antifascisme.

  • Eksilårene #14 - H.C. Andersen

    15/12/2019 Duración: 01h07min

    Hvordan læser vi som socialister nationalklenodiet H. C. Andersen? Hvad kan eventyrene sige om den verden, vi lever i i dag? Og hvordan forholder vi os til Bertel Haarders og borgerlighedens store begejstring? Denne gang har Amalie, Rasmus og Signe kastet sig over Snedronningen, Den lille pige med svovlstikkerne og Grantræet i et afsnit med eventyr og julestemning. Lyt med for diskussioner om et levende sprog, 200 år gammel socialrealisme og (manglen på) transformativt potentiale.

  • Et spøgelse går gennem Europa #16 - Det britiske valg

    09/12/2019 Duración: 49min

    Valget i Storbritannien er lige om hjørnet. Det er et ideologisk valg mellem to helt forskellige politiske projekter i et splittet klassesamfund. Jakob Ruggaard fra Radioaktivs europapolitiske podcast Et spøgelse går gennem Europa interviewer ekspert i politisk økonomi og kender af Storbritannien Rune Møller Stahl om perspektiverne i det forestående engelske valg. Lyt med og bliv klogere på årsagerne til, at vi står foran et valg imellem to populistiske positioner, som er længere fra hinanden end nogensinde. Interviewet er foretaget lidt inden det nu bliver bragt. Det giver stadig en stærk baggrund for at forstå, hvad vi kan lære af den engelske valgkamp og hvilken kontekst den foregår i.

  • Yazdanis karavane #1 - Oprør i Libanon

    08/12/2019 Duración: 29min

    Libaneserne har protesteret i snart to måneder. Men hvad demonstrerer de for? Er det alle libanesere? Og hvorfor? Hør Sune Haugbølle, professor MSO ved RUC og Libanon-kender give sin analyse af protesten, der indeholder både et opgør med sekterisme og en fejlslagen økonomi - samt en førstehåndsberetning fra protesternes udbrud ved arabisk-studerende på Købehavns Universitet, Nick Soltani.

  • Sange om merværdi #15 - Medarbejdereje

    01/12/2019 Duración: 31min

    Anden del af Sange om merværdis interview med Frederik Lasserre, analytiker fra Cevea, denne gang om hvordan vi udvider arbejderes indflydelse over arbejdspladsen og arbejdslivet: medarbejdereje.

  • Megafonholder #3 - Kønnet vold

    24/11/2019 Duración: 30min

    I Megafonholder giver Anne Hegelund ordet til jyske aktivister, der ellers ikke bliver hørt nok. Dette afsnit følger op på snakken i sidste afsnit til Talk Town. Anne rækker megafonen til Signe fra Ikke én mere, som var medvært sidst. Til en snak om kønnet vold, mikroaggressioner og "Tag byen tilbage". Hun hiver også et par guldkorn fra Ilhaam fra De Blå Stjerner, Meryam fra Kvinder i Dialog og Maia fra LGBT-rådgivningen ind. Så man ikke går glip af noget, hvis man ikke var med live sidste gang.

  • Eksilårene #13 - Jonas Eika

    17/11/2019 Duración: 52min

    En IT-implementeringskonsulent i en sammenstyrtet bank, en mand, der vil smelte sammen med en sten fra rummet, et trekantsdrama i London og unge beach boys der udfører okkulte ritualer på en strand i Mexico. Det er noget af det, Amalie, Rasmus og Signe tager fat på i denne udgave af Eksilårene, hvor de læser 'Efter Solen' af Jonas Eika. I kølvandet på de mange diskussioner af Eikas takketale ved uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris, forsøger de at undersøge, hvilken type værk, der egentlig er tale om. I hvor høj grad er værket politisk, hvilke diskussioner afleder bogen, og hvilke perspektiver åbner den op for? Lyt med!

  • Udbrud #8 - Militærkup i Bolivia

    15/11/2019 Duración: 01h25min

    Bolivia har været udsat for et militærkup og landets præsident er flygtet til Mexico. For at forstå konflikten har Lasse Skou Lindstad interviewet Jeppe Krommes-Ravnsmed, der selv har boet i Bolivia. Hvorfor er Bolivia i krise, og hvordan ser fremtiden ud for landet, der har verdensrekorden i statskup?

  • Sange om merværdi #14 - Klimafond

    10/11/2019 Duración: 36min

    Hvordan løser vi klimakrisen? I diskussionen generelt kan man få det indtryk at det nødvendigvis må kræve højere skatter eller en forringelse af velfærden. Men for Frederik Lasserre, analytiker fra tænketanken Cevea, er der en tredje mulighed: staten skal oprette en klimafond og investere stort i omstillingen. Sange om merværdi har inviteret Frederik ind i studiet for at fortælle mere.

  • Omklædningsrummet #20 - Legender

    06/11/2019 Duración: 54min

    Det er med lige dele sorg og beundring, at Radioaktiv må meddele, at dette er den sidste udsendelse med Omklædningsrummet. Jonas, Simon og Benjamin forklarer hvorfor i programmet. Inden da giver de en forklaring af, hvad der gør sportsfolk og sportshold til legender. Hvad har Miguel Indurain og Ingemar Stenmark til fælles? Og hvad sker der egentlig med vores samfund? Lyt med her.

página 12 de 20