Sinopsis
Radioaktiv er en podcast-kanal. Her kan du finde og lytte til et hav af forskellige podcasts. Det kan være sport, miljø, kultur og politik, altid med en fræk venstreorienteret vinkel. Vi bringer dig de nyeste nyheder fra klassekampen, dybdegående interviews, nørdede analyser og knivskarpe debatter. Kort sagt - det er ræve rød radio!
Episodios
-
Sange om merværdi #9 - Præsident Xi og Kinas politiske økonomi
17/04/2019 Duración: 51minI 2012 blev Xi Jinping formand af Kinas Kommunistparti og i 2013 præsident af Kina og har siden koncentreret magt og opmærksomhed omkring sin egen person. F.eks. blev “Xi Jinpings Tanker” skrevet ind i landets forfatning i 2017, en ære der tidligere kun er tilkommet den revolutionære Mao Zedong og reformeren Deng Xiaoping. I den vestlige debat kan man få det indtryk at med Xi er Kina ved at vende tilbage til maoismen, men er det virkelig sådan? Sange om merværdi har inviteret Andreas Møller Mulvad i studiet for at diskutere Kinas politiske økonomi under Xi. Programmets vært er Alex Arash Sand Kalaee.
-
Et spøgelse går gennem Europa #14 - To veje til socialisme i Europa?
14/04/2019 Duración: 58min"Når man skal lave en forandring i EU, så skal man vide at man spiller på udebane, op ad bakke og er bagud på point og dommeren er imod dig." i det nye afsnit af Et spøgelse går gennem Europa diskuterer Jakob og Benjamin Europaparlamentsvalget og to danske strategier for socialisme i Europa med Kira M. Peter-Hansen (SF) og Jakob Nerup (EL).
-
Vand under broen #13 - Dorte Grenaa om DKP/ML, porcelænsstrejker og Albanien
10/04/2019 Duración: 56minVand under broen er tilbage - Radioaktivs historieprogram. Kom med på en rejse tilbage til 70'ernes venstrefløj. Denne gang får vi en snak med Dorte Grenaa, der er formand for APK og tidligere medlem af DKPml, som er centrum for dagens venstrefløjsforvikling. Historikerne Jonas Neivelt og Janus Rønbach sidder som sædvanligt klar, og guider dig igennem interessante emner som: Hvorfor brød Albanien med Kina? Hvad var DKPml's mærkesager? Porcelænsstrejkerne? Og vigtigst af alt! Hvad er den rette analyse af Sovjet?
-
Partiprogrammet #9 - Landsmøder, Riskær og penge i valgkampen
04/04/2019 Duración: 57minJeppe Rohde har endnu engang besøg af de tre folketingskandidater Carl Valentin (SF), Victoria Velásquez (Enhedslisten) og Rolf Bjerre (Alternativet). Carl kommer lige fra SFs landsmøde, så podcasten starter med en snak om partidemokrati. Herefter taler de om de om stråling og 5G-netværk efterfulgt af arbejdsmiljø og nedslidning. Endelig diskuterer de fænomenet Klaus Riskær Pedersen og får i forlængelse heraf en længere snak om penge i valgkampen.
-
Venstreorientering #7 - Vold, velfærd og en Schrödingers Douchebag
02/04/2019 Duración: 01h09minHvordan forholder man sig som venstreorienteret til vold og militære interventioner? Er sundhedsreformen andet end valgflæsk? Og skal vi stoppe med at danse til Billie Jean? Det er nogle af de spørgsmål, Systemkritisk Netværk diskuterer i syvende episode af Venstreorientering. Få også svaret på, hvad en ”Schrödingers Douchebag” er for noget, og et bud på, hvordan antikapitalisme gøres sexet.
-
Omklædningsrummet #15 - Sportsfilm
31/03/2019 Duración: 01h04sStår Pelé bag en revolution? Er Golfbanens Skræk en typisk post-finanskrisefilm? Og er historien om arbejderdrengen, der kæmper sig op i samfundet en historie om arbejderklassens sejr eller om en klasseforræder? Omklædningsrummet er trådt i studiet for at diskutere sportsfilm og det bliver både intenst og sjovt. Filmene Escape to Victory, Rudy og Golfbanens Skræk bliver gennemanalyseret og vi gør vores yderste for at finde venstreorienterede værdier og budskaber, som giver mening. Samtidig bliver der også plads til en overordnet diskussion om hvorfor sportsfilm er så dragende og hvordan de fungerer. Nyd en times underholdende podcast i selskab med Sylvester Stallone, Adam Sandler og som sædvanlig, Benjamin, Jonas og Simon.
-
Eksilårene #9 - Pelle Erobreren
27/03/2019 Duración: 01h02minSpændingen er bygget op siden vi i Eksilårerne i juni sidste år første gang annoncerede, at vi skulle læse Pelle Erobreren - og nu bliver den endelig forløst! Lyt med når Rasmus og Anne diskuterer en af venstrefløjens og arbejderbevægelsens helt store romaner - en utraditionel dannelsesroman og en grundbog i organisering. Vi tager fat på alt det, du ikke ser i filmen , og kommer ind på kvinders rolle i den faglige og sociale kamp, på personlige omkostninger ved politisk arbejde og på, hvad der gør Pelle til så succesfuld en leder og organisator. Find afsnittet i din podcast-app eller følg linket i kommentarsporet
-
Op i røven med patriarkatet #11 - Fordom eller sygdom
20/03/2019 Duración: 32minHvilke fordomme følger med dig ind til lægen? I den seneste udgave af "Op i R*ven med patriarkatet" tager Linda og Anna temperaturen på de fordomme, der kan have indvirkning på hvordan det er at gå til lægen når man ikke følger normerne. For at få flere vinkler på hvad man kan opleve hos lægen kan vi, som noget helt nyt i Radioaktivs historie, byde ind med et musikalsk indslag i form af sangen "LGBTQIA+" af Karina Willumsen der byder på flere vinkler i sagen(tak til Karina!)
-
Et spøgelse går gennem Europa #13 - Hvordan tegner vi Europakortet om?
17/03/2019 Duración: 57min”Der er en politisk elite, der har en interesse i at befolkningen ikke ser, at umulige løsninger er mulige. For hvad begynder befolkningen så at ændre på næste gang?” Benjamin og Jakob vender tilbage med den beskedne ambition at tegne vores kendte europakort om; men hvordan gør man egentlig det? Med udgangspunkt i Brexit, diskuterer de hvad der skal til for at skabe helt grundlæggende forfatningsmæssige forandringer, hvad enten det drejer sig om regional løsrivelse og selvstændighed, EU-medlemskab eller måske en nordisk union. Og hvem ved – måske bliver du inspireret til at ændre verden grundlæggende.
-
Sange om merværdi #8 - Moderne pengeteori (MMT)
13/03/2019 Duración: 01h05minMed Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez' voksende popularitet er amerikanerne begyndt at diskutere en ny økonomisk skole, moderne pengeteori (modern money theory, MMT). Ifølge MMT er statsgæld ikke længere et problem. Sange om merværdi har besøg af Asker Voldsgaard for at høre om hvordan MMT forstår penge og økonomien som helhed. Værterne er Alex Arash Sand Kalaee med Lasse Skou Lindstad som ny medvært.
-
Katalysator #7 - Janne Gleerup om prekarisering
10/03/2019 Duración: 53minKatalysator er tilbage. Filosofferne Janus Rønbach og Rasmus Rasmussen Harsbo, er taget ud på RUC for at få en snak med arbejdslivsforsker Janne Gleerup, der er medforfatter på bogen Prekarisering og akademisk arbejde. Hvad er prekarisering? Hvad gør prekariseringen af arbejdsmarkedet ved vores arbejdspladser, vores arbejdsliv og vores samfund? Og hvad kan vi gøre for at imødegå de problematikker som udviklingen rejser?
-
Venstreorientering #6 - Er du dus med Morten Messerschmidt?
06/03/2019 Duración: 59minVenstreorientering kaster igen et kritisk blik på nyheder fra indland og udland: Hvem må diskutere med folketingets formand? Hvilke incitamenter vil Klaus Riskjær Pedersen skabe for at højne fødselsraten? Hvem er dus med Morten Messerschmidt? Hvad er et paradigmeskifte? Og hvordan forholder vi os til borgerløn på venstrefløjen? Lyt med og hør hvem, der er Danmarks gladeste mand, hvem, der ligner dronningen, og hvad der sker, når vi tager drømmene fra hinanden.
-
Omklædningsrummet #14 - Touren, reklamer og kvindekønnet
03/03/2019 Duración: 52minOmklædningsrummet er tilbage i stærkeste opstilling for at diskutere politiske perspektiver på nogle af den seneste måneds største sportsnyheder. Vi kommer forbi den danske Tour de France-start, Nikes kontroversielle – og progressive? – reklamer og ikke mindst kan man høre tre hvide cis-het-mænd diskutere hvordan man kan skabe fairness i kvindeatletik. Som sædvanlig står den på en venstreorienteret og kulturkritisk tilgang til sportens verden.
-
Eksilårene #8 - Astrid Lindgren
28/02/2019 Duración: 01h01minHvad er kritisk børnelitteratur og er Astrid Lindgren et feministisk ikon? Denne gang i Eksilårene har Amalie, Anne og Signe læst Lindgrens historier om Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter og børnene i Bulderby – tre meget forskellige fortællinger med tre meget forskellige kvindelige hovedpersoner. Vi kommer bl.a. rundt om ”det frie barn”, vigtigheden af stærke piger i børnelitteraturen og spørgsmålet om censurering af problematisk sprog. Og så kæmper vi med at give eksilår til et forfatterskab, der har fulgt de tre værter siden barndommen.
-
Vand under broen #12 - Bodil Rasmussen om RSF og trotskismen
24/02/2019 Duración: 50minSå er vi her igen. Vand under broen er Radioaktivs historieprogram, hvor vi hopper ned i venstrefløjens historie. Denne gang sludrer vi lidt med Bodil Rasmussen, der i dag er medlem af SAP og Enhedslisten, men tidligere var med i RSF (Revolutionære Socialisters Forbund) og 4. Internationale (den trotskistiske). Historikerne Jonas Neivelt og Janus Rønbach guider dig igennem historien, og tager dig med på eventyr ind i trotskismen forunderlige verden. Entrisme, internationalisme og permanent revolution. Ender det hele med splittelse, eller ender det faktisk med forening?
-
Partiprogrammet #8 - Aktioner, grundlov, pension og landbrug
19/02/2019 Duración: 58minI Partiprogrammet har Jeppe Rohde igen besøg af tre folketingskandidater: Rolf Bjerre fra Alternativet, Carl Valentin fra SF og Mai Villadsen fra Enhedslisten (debutant). De tre kandidater fortæller hver om en mærkelig politisk aktion, som de har været med til. Derefter diskuterer de tre politiske emner: Grundlov, pensionsalder og landbrug.
-
Sange om merværdi #7 - En offentlig jobgaranti
17/02/2019 Duración: 34minBør vi gentænke beskæftigelsespolitikken? Ja, mener Peter Toft Jølving, der for nylig udgav en kronik i Ræson om at indføre en offentlig jobgaranti. Hvad er indholdet af sådan en garanti og hvad med de økonomiske og politiske konsekvenser for samfundet som helhed?
-
Et spøgelse går gennem Europa #12 - Nordens venstrefløj
14/02/2019 Duración: 01h02minNordens venstrefløj! I Radioaktivs Europapolitiske podcast tager Benjamin og Jakob dig Norden rundt med analyser af venstrefløjens position og historie hos vores broder- og søsterfolk. De fremdrager erfaringer, diskuterer ligheder og forskelle og perspektiverer til den danske politiske situation. Lyt med og tag del i at rykke Norden lidt tættere på!
-
Katalysator #6 - Kristian Thorup om klassekamp og populisme
10/02/2019 Duración: 49minI dette afsnit af Katalysator fortsætter vi diskussionen af populismen i selskab med Kristian Thorup, der har skrevet bogen Populismens Klassekamp. Filosofferne Janus Rønbach og Kristoffer Schønnemann, har i dagens anledning fået endnu en madvært, Rasmus Rasmussen Harsbo, som deltager i vores snak om alt fra populisme, arbejdervælgeren, DF, og hvordan vi vinder over højrepopulismen.
-
Venstreorientering #5 - Karakterer, strejker og Vänsterpartiet
07/02/2019 Duración: 39minEr karakterer af det onde? Hvordan får man strejker til at lykkes? Og kan Vänsterpartiets støtte til den nye svenske regering forsvares? Det er nogle af de spørgsmål, Systemkritisk Netværk diskuterer i femte afsnit af Venstreorientering.