Radioaktiv Podcast

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 336:55:43
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Radioaktiv er en podcast-kanal. Her kan du finde og lytte til et hav af forskellige podcasts. Det kan være sport, miljø, kultur og politik, altid med en fræk venstreorienteret vinkel. Vi bringer dig de nyeste nyheder fra klassekampen, dybdegående interviews, nørdede analyser og knivskarpe debatter. Kort sagt - det er ræve rød radio!

Episodios

  • Sange om merværdi #4 - Kritiske Politter og Rethinking Economics, pt. 1

    25/11/2018 Duración: 59min

    Verden over er økonomistuderende begyndt at organisere sig for at reformere økonomistudiet. Deres kritik er, at det moderne økonomistudie er blevet alt for abstrakt og har fået et ensporet fokus på nyklassisk teori. Derfor ønsker de en debat om manglen på økonomisk pluralisme. Sange om Merværdi er rejst til Stockholm for at interviewe Sammy-Sebastian Tawakkoli og Alyona Kashyna fra Rethinking Economics Sweden og høre mere om bevægelsen. Herefter skal vi til København, hvor Philip Frost fra Kritiske Politter og Mads Falkenfleth fra Rethinking Economics Danmark diskuterer den nyklassiske skoles dominans og økonomisk pluralisme. Del 1 / 2

  • Op i røven med patriarkatet #8 - Forperson, brandperson og tisseperson

    21/11/2018 Duración: 28min

    "...hvis man syntes det er vigtigt, så må man begynde at bruge ordet og se om det vinder indpas. For det der i virkeligheden sker når vi begyndet at bruge nye ord og tale om sproget så sender vi det ud som en prøveballon og håber at vi alle som samfund tager det til sig." Det sprog vi bruger har magt og i oprøret mod patriarkatet tager Anna og Linda snakken om de ord vi bruger uden at tænke nærmere over det - for ligger der en mulighed for at skabe forandring ved at lave små ændringer i den måde vi omtaler mennesker?

  • Et spøgelse går gennem Europa #9 - Tyskland

    18/11/2018 Duración: 58min

    Europas politiske og økonomiske centrum er i opbrud. Socialdemokraterne får alvorlige bank i meningsmålingerne efter at have være juniorpartner med Merkel og de konservative CDU/CSU i tre af de sidste fire regeringer. Samtidig stormer Die Grüne frem og skaber en ny midte i Tyskland. Venstrefløjen står midt i en skillevej og Merkel er på vej ud af europæisk politik. I RadioAktivs europapolitiske podcast: “Et spøgelse går gennem Europa” tager Benjamin og Jakob temperaturen på vores store nabo mod syd i kølvandet på nogle meget opsigtsvækkende valg i Sydtyskland. Lyt med!

  • Omklædningsrummet #10 - E-sport

    15/11/2018 Duración: 01h03min

    Computerspil og e-sport er blevet en kæmpe industri. Vi diskuterer i tre omgange computerspil som et stort og betydende ideologisk felt, hvordan computerspil har udviklet sig til en sport og hvordan denne sport bliver brugt politisk i samfundet i dag. Dagens værter er i Omklædningsrummet er Benjamin og Simon, og gæsterne er Niklas Zenius der har skrevet artikler om det ideologiske indhold i computerspil og Sofus Bynge der er en af Danmarks førende eksperter i e-sports og blandt andet har udviklet en officiel træneruddannelse i League of Legends for DGI.

  • Partiprogrammet #4 - Hjemløse, banker og demokrati

    13/11/2018 Duración: 49min

    Velkommen til Partiprogrammet, der denne gang sender fra Enhedslistens Landskontor. Jeppe Rohde har igen inviteret de tre folketingskandidater Rolf Bjerre (Alternativet), Carl Valentin (SF) og Victoria Velásquez (Enhedslisten) til en rundbordssamtale om en række aktuelle og principielle emner. Panelet kommer bl.a. omkring hjemløshed, banksektoren og demokratiets tilstand.

  • Eksilårene #5 - Arbejdspladslitteratur

    11/11/2018 Duración: 55min

    Hvorfor er det vigtigt med litteratur om livet på arbejdspladsen og hvordan læser vi som socialister Olga Ravns roman “De ansatte”? Rasmus Markussen, Signe Rieland og Amalie Bonde diskuterer udvinding, teknologi og potentialet i en kritisk arbejdspladslitteratur med udgangspunkt i romanen, hvor menneskelige og menneskelignende ansatte i en dystopisk og nær fremtid arbejder side om side på det sekstusinde skib.

  • Katalysator #4 - Rune Lund om Den blå regnemaskine

    07/11/2018 Duración: 49min

    Er Finansministeriet regnemodeller blå? I fjerde afsnit af Katalysator møder filosof og historiker Janus Rønbach folketingsmedlem Rune Lund, til en snak om finansministeriet skæve regnemodel, og giver nogle bud på hvad vi kan gøre ved det. Enhedslisten har udgivet en rapport, som kritiserer regnemodellernes økonomiske grundlag, der både økonomisk og ideologisk er gennemsyret af neoliberalisme.

  • Venstreorientering #2 - Kim Larsen, politisk forbrug og afbefolkning af de danske landområder

    04/11/2018 Duración: 53min

    I anden episode af podcasten Venstreorientering diskuterer Systemkritisk Netværk Kim Larsens død og om der er et potentiale i det folkelige, om klimamærkning bare er endnu en måde at lægge ansvaret for forandring over på forbrugeren, om Britta-skandalen er et problem for dem der vil have mere stat og hvem der bærer ansvaret for afbefolkningen af landområder.

  • Et spøgelse går gennem Europa #8 - Opsamling på Sverige, Tyrkiet og Italien

    31/10/2018 Duración: 50min

    Hvorfor forsøger EU at stoppe Italiens finanslov? Hvilken betydning havde Erdogans genvalg for Kashoggi-sagen? Og er idéen om stærke borgerlige midterparter ved at genopstå i Skandinavien? Igennem de sidste 10 måneder har Jakob og Benjamin guidet igennem politik og valg i hele Europa. I dette afsnit samler "Et spøgelse går gennem Europa" op på valgene og den generelle politiske situation i Sverige, Tyrkiet og Italien.

  • Vand under broen #9 - Holger K. Nielsen om SF i 70'erne

    28/10/2018 Duración: 56min

    Så er der Vand under broen. Programmet om venstrefløjens historie i 60'erne og 70'erne. Denne gang får historikerne Janus Rønbach og Jonas Neivelt en snak med Holger K. Nielsen, om hvad der egentlig skete i SF i 70'erne, efter at VS brud ud i slutningen af 60'erne. I en periode med mange nye venstrefløjspartier, var 70'erne på mange måder domineret af andre strømninger, men SF var stadigvæk med i de forskellige bevægelser, og benyttede specielt perioden til at udvikle ny politik.

  • Sange om merværdi #3 - Danske Bank, hvidvaskning og rentekapitalisme, pt. 2

    25/10/2018 Duración: 48min

    På tiåret for banken Lehman Brothers kollaps og finanskrisen i 2008 diskuterer vi stadig uansvarlige banker og manglende kontrol med finansverdenen. I 2008 var Danske Bank "too big to fail" og den er kun blevet større siden. Er det muligt inden for kapitalismen at få reel kontrol over finansverdenen, eller er ulovlig og uansvarlig virksomhed et fundamentalt vilkår ved vores nuværende økonomiske system? Alex har mødtes med økonomen Karen Helveg Petersen, der er forfatter til bogen Rentekapitalismen, til en samtale om kapitalisme og Danmarks "anden nationalbank", Danske Bank.

  • Sange om merværdi #2 - Danske Bank, hvidvaskning og rentekapitalisme, pt. 1

    25/10/2018 Duración: 44min

    På tiåret for banken Lehman Brothers kollaps og finanskrisen i 2008 diskuterer vi stadig uansvarlige banker og manglende kontrol med finansverdenen. I 2008 var Danske Bank "too big to fail" og den er kun blevet større siden. Er det muligt inden for kapitalismen at få reel kontrol over finansverdenen, eller er ulovlig og uansvarlig virksomhed et fundamentalt vilkår ved vores nuværende økonomiske system? Alex har mødtes med økonomen Karen Helveg Petersen, der er forfatter til bogen Rentekapitalismen, til en samtale om kapitalisme og Danmarks "anden nationalbank", Danske Bank.

  • Op i røven med patriarkatet #7 - Er du også en havfrue?

    23/10/2018 Duración: 46min

    Er der bred repræsentation i den litteratur vi kan finde på bibliotekets og boghandlernes hylder? Har vi litteratur der spejler vores samfund, menneskerne i det og hvem har egentlig ansvaret for at den repræsentationen findes? Til at svare på de spørgsmål har Linda og Anna inviteret bibliotekar Kathrine Bach Pachniuk fra Bibliotekattens Bøger med omkring bordet for at bladre i bøger og tage snakken om stereotyper, køn og forfatterskabets forpligtigelser.

  • Partiprogrammet #3 - Politisk forbrug

    17/10/2018 Duración: 58min

    I Partiprogrammet bliver der denne gang budt på te, vegansk kage og økologisk frugt i Alternativets lokaler. Jeppe Rohde har nemlig inviteret Carl Valentin (SF), Victoria Velásquez (Enhedslisten) og Rolf Bjerre (Alternativet) til en samtale om muligheder og begrænsninger ved politisk forbrug. De kommer bl.a. omkring Ryanair, hvidvask, cyklisme, Boykot Israel, kakaobønder, veganere og jordhuler. De får desuden en snak om det kommende folketingsvalg. Hvordan er det egentlig at være kandidat, og hvordan skal man konkret gribe valgkampen an?

  • Omklædningsrummet#9 - Roller derby

    14/10/2018 Duración: 53min

    Roller derby er en kontaktsport på rulleskøjter med rod i 1920erne. Sporten er subkulturel, internationalt orienteret, domineret af kvinder, og der er smæk på. To socialister har været til rollerderby i DGI-byen og gør sig store tanker om det. Omklædningsrummet og Op i Røven med Patriarkatet er gået sammen i et ambitiøst crossoverprojekt. Vi snakker kønsroller i sportsmiljøet og sport i kønsrollemiljøet.

  • Vand under broen #8 - Litten Hansen om VS i 70'erne

    10/10/2018 Duración: 56min

    Vand under broen er på plads igen, og klar til at dykke ned i venstrefløjens historie i 60'erne og 70'erne. Denne gang kigger historikerne Janus Rønbach og Jonas Neivelt på hvad der skete med VS i løbet af 70'erne. Til at hjælpe os med dette har vi Litten Hansen i studiet, som har siddet i Folketinget for VS, men som også har været formand for skuespillerforeningen og leder på det Kongelige Teater. Vi få mere at vide om de indre konflikter i VS, og en masse gode røvere fra det politiske liv.

  • Venstreorientering #1 - Svensk valg, politiske løgne, bacon og initieringsritualer

    07/10/2018 Duración: 54min

    Velkommen til første afsnit af Radioaktivs nyhedsprogram - Venstreorientering. En podcast lavet af Systemkritisk Netværk, hvor vi gennemgår det danske og det internationale nyhedsbillede med kritiske billeder. I første episode snakker vi om kødforbrug og maskulinitet, om absurde løgne i annoncer og politiske debatter, om svenske svingvælgere og venstrefløjens taktiske muligheder i nutidens omskiftelige politiske landskab og om initieringsritualer på gymnasier.

  • Katalysator #3 - Nicholas Buhmann-Holmes om danskhed, hygge og krig

    03/10/2018 Duración: 55min

    Er Danmark en krigsnation eller en hyggenation? I tredje afsnit af Katalysator diskuterer filosof og historiker Janus Rønbach med forfatteren Nicholas Buhmann-Holmes dette spørgsmål med udgangspunkt i hans nye bog 'Hygge kan ikke oversættes'. Vi vender og analyserer begreber som aktiv udenrigspolitik, danskhed og hygge. Vi ser på hvorledes disse begreber spiller ind i den krigspolitik, som Danmark har ført de seneste årtier.

  • Sange om merværdi #1 - Frihandel

    30/09/2018 Duración: 33min

    Radioaktiv byder velkommen vores nye serie: Sange om merværdi, en økonomipodcast hvor vi forsøger at forstå den økononmiske dimension af hvad der sker omkring os. I første afsnit undersøger Anne Vraa-Jensen og Alex Arash Sand Kalaee hvad økonomiens grand old men, Adam Smith og David Ricardo, har at sige om frihandel. Der bliver diskuteret Trump, Afrika og et paradis med tøj og vin.

  • Op i røven med patriarkatet #6 - LOVFORSLAG: forbyd højhælede sko

    26/09/2018 Duración: 30min

    "...Hvad er det der får så mange mennesker af primær af kvindekønnet, men også andre køn, til at iføre sig sko i udseendets, kapitalismens, forbrugets hellige navn. Sko der får det til at gøre SÅ fucker ondt i fødderne?!" lyder spørgsmålet i den seneste oprørsopråb fra radioaktivs husfeminister Anna og Linda. I tråd med tidens ånd byder "Op i røven med patriakatet" derfor ind med et lovforslag i folkesundhedens navn; FORBYD HØJHÆLEDE SKO! Men hvordan vil sådan et forslag folde sig ud på strøget en fredag nat, og hvor længe kan man holde ud at have ondt i sine fødder? Følg linket i den øverste kommentar og lyt til hvad optageren fangede da der blev trykket "optag"

página 17 de 20