Radioaktiv Podcast

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 336:55:43
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Radioaktiv er en podcast-kanal. Her kan du finde og lytte til et hav af forskellige podcasts. Det kan være sport, miljø, kultur og politik, altid med en fræk venstreorienteret vinkel. Vi bringer dig de nyeste nyheder fra klassekampen, dybdegående interviews, nørdede analyser og knivskarpe debatter. Kort sagt - det er ræve rød radio!

Episodios

  • Fagbevægelsens død #5 - Lærkes nichefag og de sociale medier

    17/12/2023 Duración: 48min

    Louise og Tom har fået besøg af Lærke, der arbejder med snedker -og nichefag i BJMF, til en samtale om hvordan man bygger en bevægelse, der er et fagligt og socialt fællesskab, i stedet for bare en forsikringsordning. For helt ærligt: De fleste mennesker bruger jo ikke deres fritid, på at lave faglig aktivisme. De er sammen med deres familie eller bruger de to timer, de har til sig selv i løbet af en uge, på at gå til håndbold. Og så taler de om hvordan det kan være, at snedker -og nichefagene måske er de bedste i hele fagbevægelsen, til at kommunikere på de sociale medier og hvorfor fagbevægelsen først 10 år for sent er ved at komme med på vognen

  • Udbrud #30 - State of the European Union ved Margrete Auken

    14/12/2023 Duración: 45min

    Margrete Auken har siddet har siddet i Europa-parlamentet siden 2004. Til valget i 2024 stiller en af Danmarks største europapolitiske profiler ikke op. Solidaritet og Radioaktiv har besøgt Margrete Auken for at få hendes State of the European Union. Ligger unionens demokratiske underskud i Kommissionen eller i Ministerrådet? Og er det overhovedet muligt at lave venstreorienteret fordelingspolitik i EU? Det er nogle af spørgsmålene, men vi når også at komme forbi Aukens lange europapolitiske karriere samt at give en røffel til Danmarks nuværende socialdemokrater. Vært: Jonas Neivelt Programmet er produceret med støttemidler fra Europanævnet.

  • Udbrud #29 - Sådan dækker de røde redaktører Ukraine og EU

    10/12/2023 Duración: 41min

    Redaktør på Solidaritet, Jonas Neivelt, og redaktør på Arbejderen, Marc B. Sanganee, debatterer, om det overhovedet giver mening at censurere debatindlæg om krigen i Ukraine. Er det overhovedet muligt at undersøge, hvad der er sandt, så langt fra krigen? Eller er der udsagn, som er så tydeligt forkerte, at de ikke skal bringes? De to redaktører debatterer også, hvordan de vil dække valget til Europa-Parlamentsvalget i 2024. En redaktør ser Kommissionen som den store satan, mens en anden ser højrefløjen som det største problem. Lise Møller Schilder er vært. Programmet er produceret med støttemidler fra Europanævnet.

  • Udbrud #28 - EU, unge og venstrefløjen: Hot or not?

    07/12/2023 Duración: 48min

    Hvordan skaber man politisk engagement blandt unge? Bør 16-årige have stemmeret? Og hvad gør venstrefløjen relevant for denne målgruppe, når der er valg til Europa Parlament i 2024? Gæsterne er: ★ Emil Samaras., 25 år, fra Enhedslisten og medlem af hovedbestyrelsen i Rød Grøn Ungdom. Han har desuden været i praktik i Europa Parlamentet. ★ Fatme Chahrour, 28 år, er projektleder hos oplysningsforbundet "Demokrati i Europa" (DEO) og prjektleder hos DEO Ung. Et projekt, som har til formål at få unge stemmer ind i den danske EU-debat. Vært: Rune Eltard-Sørensen. Teknik: Lise Schilder. Programmet er produceret med støttemidler fra Europanævnet.

  • Krig i Europa #5 - EU: Fredsdue eller krigsmaskine?

    03/12/2023 Duración: 48min

    Kan EU skabe fred i Ukraine? Eller er unionen en del af problemet? Og er militær oprustning og konfrontation med Rusland overhovedet den bedste vej til fred? Hvilke løsninger og svar skal venstrefløjen spille ind med? Det skal vi diskutere i dag. Gæsterne i studiet er: - Aktivist Andreas Bülow, som er medlem af den nystiftede gruppe "Venstrefløjen". En gruppe, der udspringer af Enhedslisten og er stærkt kritisk overfor EU's rolle i Ukraine og militær oprustning generelt. - Kristine Amalie Rostgård, forkvinde for SF's udenrigspolitiske udvalg og kandidat til Europaparlamentsvalget. Hun er desuden Cand.mag. i historie med tilvalg i russisk med speciale i russisk mentalitet og herskerkultur. Arbejdede på Danmarks ambassade i Moskva under Ruslands annektering af Krim i 2014. Vært: Rune Eltard-Sørensen. Teknik: Lise Schilder. Programmet er produceret med støttemidler fra Europanævnet

  • Udbrud #27 - René Karpantschof: De ekstreme danskere 1921-1939

    26/11/2023 Duración: 01h09min

    Vi har den tidligere BZ’er og nu historiker, René Karpantschof, i studiet. I sin anmelderroste bog, De stridbare danskere 1848-1920 (Gads Forlag 2019), fortalte han danmarkshistorien gennem alt det, danskerne har været uenige og sloges mod hinanden om. Det dogme fortsætter han i et kommende storværk om mellemkrigstiden. Vært: Søren Nørgaard Vil du støtte Rene i arbejdet med at gøre bogen færdig så læs mere her: https://boomerang.dk/projekt/25726/de-ekstreme-danskere-19211939

  • Sange om merværdi #42 - Kvinder på arbejdsmarkedet og Nobelprisen 2023

    19/11/2023 Duración: 34min

    Årets Nobelpris i Økonomi gik til Claudia Goldin for hendes omfattende empiriske studier af kvinders vilkår på arbejdsmarkedet over de sidste 200 år. Derfor er Sange om merværdi taget ud til Københavns Universitet for at besøge Miriam Wüst, lektor i økonomi, så hun kan guide os rundt i i Goldins imponerende forskning. Vært: Alex Arash Sand Kalaee.

  • Udbrud #26 - På besøg hos IWW syndikalisterne i USA

    12/11/2023 Duración: 25min

    IWW er en legendarisk syndikalistisk fagforening, der historisk har drevet meget af klassekampen. IWW eksisterer stadigvæk idag og laver stadigvæk faglig aktivisme i USA. Reinout Bosch fra Solidaritet besøgte dem på en tur til USA for at høre om status på syndikalismen i USA.

  • Fagbevægelsens død #4 - Med Anders på museum

    08/10/2023 Duración: 48min

    Denne gang har vi fået besøg af Anders Dalsager, der er formand for DM Kultur og Medier, uddannet historiker og arbejder på et museum. VI skal tale om hvordan man får museumsfolk til at at gå på barrikaden og hvordan man i den akademiske fagbevægelse arbejder med organisering.

  • Sange om merværdi #41 - Postvækst eller grøn vækst?

    24/09/2023 Duración: 01h22min

    Hvordan omstiller vi vores samfund til at være i balance med klima og miljø? I deres nye bog, Efter Festen, argumenterer forfatterne Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrup for, at vi er nødt til at have et opgør med vækst, også kendt som “postvækst” eller “degrowth”, for at skabe en sand grøn økonomi. Men er det nødvendigt? I det her afsnit af Sange om merværdi diskuterer vi, om postvækst eller grøn vækst er løsningen. Gæsterne er Rune Detlif Baastrup, forfatter og direktør i DeltagerDanmark/Teknologirådet, Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom i Kraka, og Peter Kjær Kruse-Andersen, adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet. Vært: Alex Arash Sand Kalaee.

  • Fagbevægelsens død #3 - Med Karsten til stormøde

    18/09/2023 Duración: 46min

    I tredje afsnit kommer vi bredt omkring! Vi starter tilbage under påskestrejkerne, kommer rundt om hvordan fagbevægelsen har sovet i timen, når den ikke har taget udfordringer som social dumping og klima alvorligt. Og så snakker vi om solidaritet.

  • Fagbevægelsens død #2 - Brian med gnisten

    10/09/2023 Duración: 49min

    Du ser ham skænke kaffe fra den store grønne kaffevogn til diverse blokader, demonstrationer osv. Navnet er Brian Rünitz. Han er udlært snedker, fællestillidsrepræsentant i Jakon og aktiv i Snedker-Tømrernes Brancheklub København. Vi taler bl.a. om, hvorfor det er vigtigt at skabe stærke faglige alliancer på tværs af offentlige og private grupper. Det er med udgangspunkt i OK18 på det offentlige område, sygeplejerskestrejken i 2022 og senest med opsigelsen af overenskomsten mellem 3F og A Hereford Beefstouw/Brødrene Price.

  • Champagnesocialisterne #2 - Finanslov, Formand Dragsted og god pasta

    03/09/2023 Duración: 59min

    Champagnesocialisterne er tilbage med deres 2. afsnit. Det skal handle om finansloven og to herrer, der henholdsvis har lavet deres entre og tilbagekomst på den storpolitiske scene: Pelle Dragsted, som er ny partiformand (Ja enhedslisten-fanboys: han er formand) og Jakob Ellemann Jensen. Og om vin og pasta.

  • Fagbevægelsens død #1 - Murer-Michael

    27/08/2023 Duración: 54min

    Nb: Der er en kliklyd i de første fem minutter, som forsvinder derefter. I denne serie spørger vi: er fagbevægelsen død? Organiseringsgraden falder, det kan være svært at pege på de store sejre og i det hele taget, så virker det ikke til, at der er så forfærdeligt meget energi i den danske fagbevægelse. Men er det nu hele sandheden? Det prøver Louise Andreassen og Tom Weinreich at finde ud af, ved at interviewe fagligt aktive. I dette første afsnit, er det Murer-Michael, der har ordet og prøver at vise os tilbage til fagbevægelsens rødder.

  • Champagnesocialisterne #1 - Pilot

    23/08/2023 Duración: 54min

    Champagnesocialisterne er Radioaktivs nye aktualitetsprogram, hvor Thomas, Mick og Tom forsøger at rode bod på, at hvide, veluddannede mænd indtil nu ikke har haft nogen platform. Nu får de endelig muligheden for at vende dagens vin, hvad der er sket i livet, dansk politik og kommentatorkøbing - alt sammen uden en snært af seriøsitet. NB: dette er et pilotafsnit, som blev optaget 8. august.

  • Græske tilstande #7 - Hvad nu Syriza?

    20/08/2023 Duración: 01h01min

    Ovenpå et valg, der bød på et katastrofalt nederlag til det store venstrefløjsparti Syriza og fremgang til den yderste højrefløj er spørgsmålet hvad vejen frem skal være nu. På trods af katastrofen står favoritten til formandsposten til at følge den eksisterende linje. Hvorfor har Syriza så svært ved at erkende sin krise og hvad kan vi lære af det i Danmark?

  • Specialekontoret #3 - Regnemodellernes magt og kapitalens væsen

    09/08/2023 Duración: 49min

    Specialekontoret er tilbage! Lasse Skou Lindstad fortæller om regnemodellernes magt, hvad det siger om kapitalismen og hvordan der kan opstå overraskende alliancer.

  • Ildsjæl #11 - Frirum i psykiatrien m. Søren Magnussen

    16/07/2023 Duración: 01h16s

    Peter Westemann har i programmet Ildsjæl interviewet Søren Magnussen som du måske kender fra dokumentaren 'Lys på den lukkede'. Søren Magnussen har selv en fortid som patient i psykiatrien og er i dag leder for projektet 'Frirum i Psykiatrien', hvor han arbejder med at give patienterne empowerment, ejerskab og ikke mindst almindelighed gennem meningsfulde aktiviteter. Lyt med til en dybdegående samtale om de lukkede døgnafsnit, og om hvordan havearbejde, naturmaling, lyrik og musik kan gøre en forskel for patienter på et psykiatrisk døgnsafsnit.

  • Sange om merværdi #40 - Kønsnormer og barsel

    25/06/2023 Duración: 27min

    Hvorfor tager kvinder typisk mere barsel end mænd? Og hvorfor ønsker mænd generelt ikke at være sygeplejersker? Selvom de fleste i Danmark støtter ligestilling har vi stadig et opdelt arbejdsmarked. Nogle forklaringer bunder i økonomiske incitamenter eller biologiske forskelle. Men hvilken rolle spiller vores sociale normer for kønsroller i at skabe forskellene? Det er nogle af de spørgsmål Anne Sophie Lassen satte sig for at studere empirisk i sin PhD i økonomi, hun færdiggjorde sidste år. I det her afsnit skal vi ud på CBS for at mødes med Anne Sophie og lære mere om kønsnormer. Vært: Alex Arash Sand Kalaee

  • Sange om merværdi #39 - Xi Jinpings økonomiske kurs

    05/06/2023 Duración: 49min

    Kina under Xi Jinping oplever reformer, der centraliserer magten over økonomien. Er de et tegn på, at Kina er ved at vende markedskræfterne ryggen og bevæge sig tilbage i retning af Mao-tidens planøkonomi? I en kronik i Ræson i begyndelsen af året diskuterede Rasmus Linder Mikkelsen, cand.mag. i Asienstudier fra Lunds Universitet, det spørgsmål. Hans budskab: Spørgsmålet er en misforståelse af hvordan det kinesiske system fungerer. Faktisk bør vi se centraliseringen som en liberalisering af hjemmemarkedet. Vi har inviteret Rasmus i studiet for at fortælle mere om sin analyse af Kinas økonomi og system.

página 3 de 20