Sinopsis
Radioaktiv er en podcast-kanal. Her kan du finde og lytte til et hav af forskellige podcasts. Det kan være sport, miljø, kultur og politik, altid med en fræk venstreorienteret vinkel. Vi bringer dig de nyeste nyheder fra klassekampen, dybdegående interviews, nørdede analyser og knivskarpe debatter. Kort sagt - det er ræve rød radio!
Episodios
-
Krig i Europa #1 - Søren Riishøj om Ukraine og Rusland
02/02/2022 Duración: 01h18minKrisen i Ukraine har skabt krigsfrygt i Europa i snart en måned. Vi har inviteret Østeuropa-ekspert og tidligere folketingsmedlem Søren Riishøj i studiet for at høre et andet perspektiv. Han gør os klogere på konfliktens dybe historiske rødder, stormagternes motiver, risikoen for krig og ikke mindst giver han nogle bud på hvad et venstreorienteret svar på krisen kan være. Vært: Søren Nørgaard
-
Tro, Håb og Klassekamp #10 - Helliger målet midlet?
30/01/2022 Duración: 01h09minMichael og Tom tager i dette afsnit af Tro, Håb og Klassekamp et lytterspørgsmål op, om hvilke midler man må tage i brug, i forsvaret for de undertrykte i samfundet og om vold nogensinde kan være berettiget? Det er blevet til en samtale om klassekamp, mål og midler, had og kærlighed og tilgivelse og retfærdighed - om man med godt kristent sindelag kan slå et andet menneske ihjel. Om de faktisk svarer (måske endda godt?) på spørgsmålet, må du være dommer over!
-
Ildsjæl #3 - Hvorfor venstrefløjen vinder Vestegnen 2
20/01/2022 Duración: 26minPeter Westermann taler med Hvidovres nye SF-borgmester, Anders Wolf Andresen. Hvem er han og hvad driver hans politiske engagement? Hvad er hemmeligheden bag SFs succes i Hvidovre? Og hvad ser han som sine største muligheder og udfordringer som borgmester?
-
Ildsjæl #2 - Hvorfor venstrefløjen vinder Vestegnen 1
09/01/2022 Duración: 34minI dette afsnit af Ildsjæl taler Peter Westermann med Hvidovres nye borgmester, Anders Wolf Andresen og med Vivi Nør Jacobsen, der i et par timer var udpeget som Albertslunds kommende borgmester. Begge er fra Socialistisk Folkeparti, som pludselig, båret af solide venstrefløjsvalg, kunne overtage næsten to socialdemokratiske højborge. I programmet spørger Peter: Hvem er de og hvad driver deres politiske engagement? Hvorfor har venstrefløjen så godt fat i vestegnens vælgere? Er der nogle sager, vi har været bedre til at løfte? Hvordan har man mobiliseret de lokale borgere? Er der nogle bevægelser, der særligt er samarbejdet med? Hvordan er forholdet til Socialdemokratiet nu - og om et par år? Hvem vil de finde flertal med - om hvad? Kan borgmesterposten fastholdes efter næste valg - og kan venstrefløjen sætte sig på endnu mere af Vestegnen?
-
Den variable session #12 - Stum tvang på det frie marked
19/12/2021 Duración: 15minInstitut for Vild Analyse interviewer Søren Mau om markedets stumme tvang: Hvilke imperativer udsteder markedet? Hvilken rolle spiller arbejdsdeling og specialisering i et kommunistisk alternativ? Og hvem skal tage sig af alle lorteopgaverne? Del 3 ud af 3.
-
Den variable session #11 - Hvorfor lader arbejderen sig frivilligt udbytte?
12/12/2021 Duración: 17minInstitut for Vild Analyse interviewer Søren Mau om kapitalismens klasseforhold: Hvad vil det sige at være proletar? Hvorfor er det, at arbejderen tilsyneladende helt frivilligt underkaster sig kapitalens tvang? Del 2 ud af 3.
-
Den variable session #10 - Stum tvang med Søren Mau
05/12/2021 Duración: 28minInstitut for Vild Analyse interviewer filosoffen Søren Mau om kapitalisme og kommunisme. Del 1 ud af 3.
-
Tro, Håb og Klassekamp #9 - Prædikenens politik
28/11/2021 Duración: 48minTro, Håb og Klassekamp er tilbage med endnu en omgang teologi fra venstre side af kirkebænken. I dette afsnit har Tom og Michael inviteret en person, der ikke bare sidder på bænken i kirken, men taler fra prædikestolen. Vibeke Bidstrup er præst, queerperson og har sagt ja til at komme ind i studiet til en snak om spændingsfeltet mellem prædiken og politik. Det er blevet til en samtale med skarpe spørgsmål og velovervejede vinkler, hvor vi endelig får svaret på, hvem der kan tale på folkekirkens vegne. Lyt med og bliv klogere her.
-
Sange om merværdi #27 - Naturlige eksperimenter og Nobelprisen 2021
21/11/2021 Duración: 27minFungerer den traditionelle idé om udbud og efterspørgsel når det kommer til arbejdsmarkedet og mindsteløn? Og hvordan påvirker indvandring beskæftigelsen? I oktober blev den økonomiske pris i Alfred Nobels minde givet til Guido Imbens, Joshua Angrist og David Card for deres arbejde med naturlige eksperimenter i økonomisk forskning. Naturlige eksperimenter har været anvendt til at studere økonomien af f.eks. mindsteløn eller indvandring. Og de har fået beskrivelsen “natural experiments take the ‘con’ out of economics”. Men hvad er de egentlig? Sange om merværdi har besøgt økonomen Linea Hasager, der skal forklare os, hvad naturlige eksperimenter er for noget, og hvorfor de er så vigtige for økonomisk forskning. Vært: Alex Arash Sand Kalaee.
-
Verden fra venstre #3 - Jordskredsvalg på Frederiksberg
19/11/2021 Duración: 31minDen 16. november var der kommunal- og regionsvalg i Danmark. På Frederiksberg fordoblede Enhedslisten deres sæder i byrådet. Men skyldes det personsager, skiftende demografi, eller har Enhedslisten knækket koden til, hvordan man aktivere de unge vælgere? Rachid Moutiq er gæst i dagens podcast, og vært er Mikkel Lau Kristensen.
-
Leve Kommunen! #6 - Den store valgoptakt, del 2 Fyn og Sjælland
14/11/2021 Duración: 01h30minKRV-Valgspecial: Lad os gætte. Du vil gerne vide noget om hvordan det går for venstrefløjen rundt omkring i landet til tirsdagens valg. Men 103 valg er simpelthen for uoverskueligt og medierne dækker sjældent venstrefløjen udover i KBH. I denne særepisode i to dele er de 2 KRV-nørder Jeppe og Søren taget i studiet for at tale om hvordan valget går i 22 udvalgte kommuner og 2 regioner. Denne episode er anden halvdel og dækker følgende valg:(i rækkefølge) Middelfart, Odense, Svendborg, Langeland, Køge, Lejre, Region Hovedstaden, Halsnæs, Bornholm, Albertslund, Frederiksberg og København.
-
Leve Kommunen! #5 - Den store valgoptakt, del 1 Jylland
14/11/2021 Duración: 01h28minKRV-Valgspecial. Lad os gætte: Du vil gerne vide noget om hvordan det går for venstrefløjen rundt omkring i landet til tirsdagens valg. Men 103 valg er simpelthen for uoverskueligt, og medierne dækker sjældent venstrefløjen udover i KBH. I denne særepisode i 2 dele er de 2 KRV-nørder Jeppe og Søren taget i studiet for at tale om, hvordan valget går i 22 udvalgte kommuner og 2 regioner. Denne episode er første halvdel og dækker følgende valg:(i rækkefølge) Frederikshavn, Aalborg, Morsø, Randers, Region Midt, Århus, Syddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern, Kolding og Haderslev.
-
Udbrud #18 - Demokratiets A og B hold
13/11/2021 Duración: 19minFreja Kirchert har besat en gasterminal i Tyskland, hun har protesteret foran Ellebæk, hun er medlem af SUF og så er hun aktiv i Wolts Workers Group, som arbejder for at sikre bedre vilkår for Wolt-bude. Hun er en af de mange samfundsengagerede borgere, som med garanti vil møde op på valgstedet den 16. november for at sætte sit kryds til kommunalvalget. Benjamin Bendtsen har ikke tænkt sig at stemme, og han føler sig politisk hjemløs og synes ikke, at de ting, der sker til valget virker vigtige nok. Følg med, når to verdener, der normalt ikke mødes, bliver sat over for hinanden, oG Freja og Benjamin mødes i studiet til en samtale om deres beslutning om at stemme og ikke at stemme. Programmets vært er Mikkel Lau Kristensen.
-
Udbrud #17 - At føre valgkamp med sine shababs
12/11/2021 Duración: 51minI dette podcast snakker Rachid Moutiq og Sadek al-Amood om, hvordan det er at føre valgkamp med sine shababs på den ene side og en klassisk valgkampsgruppe på den anden. Der bliver også snakket om, hvordan man kan gøre det mere attraktiv for folk fra almene boligområder at stemme."
-
Ildsjæl #1 - #EnMillionStemmer
10/11/2021 Duración: 39minIldsjæl er Radioaktivs nye podcast, hvor Peter Westermann interviewer dem, der brænder for en sag, brænder igennem og kan tænde en gnist i andre for at forandre samfundet. I dette første afsnit interviewer Peter Monica Lylloff fra #EnMillionStemmer, der for alvor har sat handikappolitikken på dagsordenen. Her kan du høre, hvordan #EnMillionStemmer startede, bredte sig og hvad deres planer er for kommunalvalget.
-
Udbrud #16 - Debat: Byudvikling i København (2 af 2)
07/11/2021 Duración: 49minHvor skal vi hen med København? Bevægelserne har ordet - og venstrefløjens politikere forholder sig til deres viden og perspektiver. I panelet: Claus Høite (Lejernes Landsorganisation), Jakob Juhl Pedersen (DGI), Mads Øbakke (Danske Studerendes Fællesråd), Jonas Neivelt (SF), Karina Vestergaard (Enhedslisten) og Troels Chr. Jakobsen (Alternativet). Mødeleder: Rachid Moutiq (Solidaritet). Hør debatten i to dele; den første med fokus på bevægelsernes bud på byudvikling og anden del en mere klassisk paneldebat om de venstreorienterede partiers visioner og uenigheder om København. Optagelserne stammer fra debatmøde hos Mediehuset Solidaritet 1. november 2021.
-
Udbrud #15 - Debat: Byudvikling i København (1 af 2)
07/11/2021 Duración: 01h09minHvor skal vi hen med København? Bevægelserne har ordet - og venstrefløjens politikere forholder sig til deres viden og perspektiver. I panelet: Claus Høite, (Lejernes Landsorganisation), Jakob Juhl Pedersen (DGI), Mads Øbakke (Danske Studerendes Fællesråd), Jonas Neivelt (SF), Karina Vestergaard (Enhedslisten) og Troels Chr. Jakobsen (Alternativet). Mødeleder: Rachid Moutiq (Solidaritet). Hør debatten i to dele; den første med fokus på bevægelsernes bud på byudvikling og anden del en mere klassisk paneldebat om de venstreorienterede partiers visioner og uenigheder om København. Optagelserne stammer fra debatmøde hos Mediehuset Solidaritet 1. november 2021.
-
Leve Kommunen! #4 - Emma Thorup(SF) fra Ikast-Brande
05/11/2021 Duración: 50minKommunalvalg lugter langt væk af gamle mænd og mangel på ideologi. Radioaktiv har sat sig for at finde en anden side af kommunalvalget. I dette afsnit besøger Søren, Ikast-Brande Kommune for at snakke med Emma fra SF om hvordan venstrefløjen kan være appellere til midtjyske landsbyer, om at slås mod DI's ranglister for erhvervsvenlighed og hvordan det nu lige er med det udrejsecenter.
-
Leve Kommunen #3 - Signe Rosa Skelbæk(Ø) fra Gladsaxe
31/10/2021 Duración: 43minKommunalvalg lugter langt væk af gamle mænd og mangel på ideologi. Radioaktiv har sat sig for at finde en anden side af kommunalvalget. I dette afsnit er Søren taget en tur til Gladsaxe Kommune for at snakke med en af Enhedslistens kandidater om forstadspolitik, socialdemokratiske lokallister, kampen mod megainstitutioner og hvordan ideologi kan bruges i byrådet.
-
Verden fra venstre #2 - Rod i psykiatrien
24/10/2021 Duración: 23minPsykisk sygdom rammer op mod en tredjedel af alle danskere. Alligevel er psykiatrien et yndet sted for politikerne at skære. Skyldes det en manglende forståelse for psykiatriens vigtighed, eller bunder det hele i befolkningens berøringsangst overfor et tabu? Det taler Mikkel Lau Kristensen om med Rachid Moutiq, som også selv har oplevet psykiatriens udfordringer på egen hånd.