Mediano Håndbold

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 549:04:53
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Mediano Håndbold er Danmarks nye håndboldmedie. Vi laver masser af podcast med profiler, temaer og aktuelle debatter på podcast. Tryk abonnér og få besked lige så snart, der er en ny udsendelse klar. Tjek også håndbold.nu

Episodios

  • VM Special #6: Et kig på afrikansk sportskultur med Buster Emil Kirchner

    19/01/2021 Duración: 53min

    I denne udsendelse kigger vi nærmere på den afrikanske sportskultur i anledning af VM på afrikansk grund. De afrikanske nationer er i fremdrift, men mangler stadig en masse for kontinuerligt at true europæerne og bide sig helt fast.i toppen. Vi forsøger i udsendelsen at komme nærmere ind på hvorfor. Gæst er Buster Emil Kirchner,han optræder ind imellem hos Medianos fodboldafdeling, han har boet to år i Zambia og er projektleder på Mbete Youth Football Project. Partner på udsendelsen er Sparekassen Kronjylland.

  • Håndbold Legends – Michael V. Knudsen: Danmarks ”Smiling Killer”

    15/01/2021 Duración: 01h13min

    Med sine 244 landskampe har han som få kæmpet for Danmark på landsholdet. Han kom med på landsholdet efter det sidste VM i Egypten i 1999. Og han sagde farvel til håndbolden midt i Coronaens hærgen. Midt under VM i Egypten mødte vi ham til en samtale om et langt liv i og med håndbolden. En samtale om BSH, HOH 85, Flensburg, landsholdet og det at være til en slutrunde. Gæst: Michael V. Knudsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • VM Special #5: Tips og tricks til at sætte dit drømmehold med Rasmus Boysen

    11/01/2021 Duración: 01h22min

    En af glæderne ved de store slutrunder er at have et drømmehold på holdet.dk. Og en af glæderne ved at være lytter på Mediano Håndbold er, at vi gerne vil give dig et kvalificeret input til, hvordan du skal sætte dit VM-hold på holdet.dk. Meget få har et overblik over verdenshåndbolden som Rasmus Boysen. I denne podcast deler han ud af sin store viden om alt fra Kap Verde til den seneste sygdoms- og skadeliste. Fra position til position guider Rasmus Boysen dig igennem til, hvordan du kan sætte dit drømmehold på holdet.dk. Hvis du skal have succes i holdet.dk, er du nødsaget til at lytte til denne udsendelse først. Hør hele udsendelsen her: Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard * Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland*

  • VM Special #4: VM 1999 - da Egypten senest var VM-værter

    10/01/2021 Duración: 01h13min

    Sidst Egypten var værtsnation for VM i herrehåndbold dominerede svenskerne - Bengan Boys - de aldrende russere og de effektive spaniere stadig verdenshåndbolden. Danmark skrabede for alvor bunden til denne slutrunde med et forsmædeligt 8-måls nederlag til Cuba og exit i 1/8-finalen. Det blev på mange måder en mindeværdig slutrunde, hvor vi også fik flere spændende afrikanske nationer at se med anderledes spil og pæne resultater til følge. En succes som Afrika som håndbold-kontinent har haft svært ved at leve op til sidenhen. I denne særlige VM-udsendelse sætter vi spot på VM 1999. Bag mikrofonerne er Medianos faste duo Thomas Ladegaard og Johan Strange. Udsendelsen er præsenteret af Sparekassen Kronjylland.

  • VM Special #3: Assistenttræner Henrik Kronborg har ordet inden VM

    09/01/2021 Duración: 43min

    Nu er det en tradition. Inden en herreslutrunde giver vi ordet til assistenttræner Henrik Kronborg. Til en samtale om truppen, holdet, turneringen. Om forventninger og overvejelser. Om at afvikle en slutrunde i Egypten midt i en global pandemi. Om et løbende generationsskifte på det danske hold. Og om lysten til revanche efter EM i Sverige. Denne gang var han med os på en virtuel forbindelse fra hotellet i Kolding inden lørdag aftens testkamp mod Norge. Gæst: Henrik Kronborg Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • VM Special #2: Optakt til VM og vurdering af slutrunden med Simon Dahl

    07/01/2021 Duración: 01h12min

    Vi ser frem til herrernes forestående VM i Egypten. Et VM der fremstår ganske vanskeligt at forudse midt i en pandemi. Men vi prøver alligevel - sammen med vores ekspert Simon Dahl. Til daglig er han cheftræner i Nordsjælland Håndbold og assistent-landstræner på det danske herre U19-landshold. Han giver sit bud på, hvordan slutrunden kommer til at forløbe. Hvilke hold og kampe vi skal holde øje med. Og så taler vi også om det danske hold, og hvilke muligheder Nikolaj Jacobsen og Henrik Kronborg har med den danske trup. Hør f.eks. hvorfor vi skal holde øje med Brasilien - og om hvorfor Henrik Møllgaard bliver så vigtig for Danmark. Gæster: Simon Dahl Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Håndbold Legends: Balkans håndboldhistorie, det smukke og det grimme ved sporten (VM Special #1)

    01/01/2021 Duración: 01h19min

    Store individualister på banen, innovative tænkere og masser af drama og patos-appel. Den jugoslaviske håndboldhistorie indeholder kort fortalt alt det smukke og ind imellem alt det grimme ved sporten. Håndbolden på Balkan er derudover formet af landenes historie som ét fælles rige. I denne udsendelse varmer vi på til VM '21 på en speciel måde, her hylder vi jugge-stilen. Lidt af det grimme. Rigtig meget af det smukke. Udsendelsen er optaget foran håndboldeleverne på Oure Efterskole og er således Mediano Håndbolds første live podcast. Med: Thomas Ladegaard og Johan Strange Sparekassen Kronjylland er vores partner - også i 2021!

  • Håndbold Legends - Steinar Ege: Norges store målmand græd sig til at komme ind i målet

    25/12/2020 Duración: 01h14min

    Han var med, da de norske herrer slog sig ind i verdenstoppen i et nyt årtusinde. Og han er stadig med omkring det norske landshold, der skal afsted til VM i Egypten - nu som målmandstræner. Om kun få dage skal han med Norge til VM i Egypten. Og i denne samtale med Mediano Håndbold får vi hele hans historie om vejen fra Kristiansand til den tyske Bundesliga og afslutningen af karrieren i København. Vi får også historien om, hvordan Steiner Ege egentlig kom ind i målet. Og hvad der skal til nu for at blive en verdensklassemålmand. Og så ser vi endelig frem til VM i Egypten. Gæster: Steinar Ege Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Strange & Ladegaard Jule Special: Vi har det "Mičijević" ovenpå EM

    23/12/2020 Duración: 01h18min

    Så er der ikke mere EM for den 25-øre. Her er vores helt eget take på hele molevitten. Der er ros til de frivillige, ris til en særlig svensker - og en hel masse midt imellem. Strange & Ladegaard ønsker ‘glædelig jul’ med denne afrunding på EM. I studiet: Thomas Ladegaard og Johan Strange Udsendelsen er præsenteret af Sparekassen Kronjylland

  • EM Special #16: Medaljelyset brændte ud for Danmark 4. Søndag i Advent - Norge funklede påny

    21/12/2020 Duración: 43min

    Norge er igen at finde øverst på den europæiske håndboldtrone. Danmark kom akkurat ikke på podiet. EM-festen uden tilskuere sluttede med en spand koldt vand i hovedet, da Kroatien fuldbyrdede EM-sensationen og fortjent vandt bronzemedaljerne over Danmark. Det her er EM Special #16, vi skal sætte ord på en finaledag, der bød på norsk optur i en intens finale og ja, desværre et ærgerligt dansk punktum på en ellers flot slutrunde. Det overordnede spørgsmål er: Hvad lærte vi af EM-slutrunden 2020?

  • EM Special #15: En lys fremtid og den vigtigste bronzekamp siden 2002

    19/12/2020 Duración: 01h15min

    Det var uhyre tæt på mod mægtige Norge i fredagens EM-semifinale i Boxen. I en kamp og i en slutrunde der tegner et ualmindeligt lyst billede for de danske håndboldkvinder. Det danske hold kan nu sikre sig den første medalje på kvindesiden siden 2013. Søndagens bronzekamp fremstår som den vigtigste for dansk håndbold, siden de danske herrer slog sig igennem til toppen i 2002. Analyse og perspektiv efter semifinalen mod Norge og før søndagens slutkampe. Og så sætter vi også vores bud på slutrundens All Star hold. I studiet er Kasper Andersen, Thomas Ladegaard og Johan Strange. Sparekassen Kronjylland er partner på Mediano Håndbold.

  • EM Special #14: Russisk rundbarbering - Kan Danmark true suveræne Norge?

    16/12/2020 Duración: 43min

    Den flotteste præstation fra et dansk kvindelandshold i årevis sikrede en EM-semifinale. Rusland blev nedlagt 30-23. Forude venter den suveræne, norske maskine. Her er analysen. Kasper Andersen og Johan Strange er bag mikrofonerne. Sparekassen Kronjylland er partnere på udsendelsen.

  • EM Special #13: Overbevisende udtryk på og uden for banen - nu venter Rusland!

    14/12/2020 Duración: 41min

    Er EM-slutrunden allerede en succes for Danmark? Næppe, hvis du spørger Jesper Jensen. Vi sætter ord på den danske sejr over Spanien og kigger fremad mod Rusland, der venter i mellemrundens altafgørende opgør. I studiet er Kasper Andersen og Johan Strange. Sparekassen Kronjylland er vores stolte partner.

  • EM Special #12: ”Nu falder vi tilbage til basen” – efter sejren over Sverige

    12/12/2020 Duración: 01h01min

    Opskriften for Danmark er krystalklar. De tre kampe i mellemrunden skal vindes for at holde liv i drømmen om en plads i semifinalen ved EM. Fredag tog de danske kvinder det første skridt med en hårdt tilkæmpet sejr over Sverige. Vi analyserer kampen, ser frem mod søndagens kamp mod Spanien og sætter lidt ord på, hvorfor Norge fremstår som EM-slutrundens klare favoritter. Gæst: Kasper Andersen Vært: Johan Strange Udsendelsen præsenteres af Sparekassen Kronjylland.

  • Et kig bag EM-kulisserne - Sparekassen Kronjylland om at være hovedsponsor til EM uden tilskuere

    11/12/2020 Duración: 54min

    **Denne udsendelse stammer fra kanalen Mediano Lab, hvor vores kolleger ovre fra fodboldsiden står bag serien 'Mediano Marketing' om forretningsudviklingen i sportens verden. Serien er sponsoreret af Partnership - specialister i sponsorater og kommercielle partnerskaber** Her skal du høre en af de mest usædvanlige historier i moderne dansk sponsorhistorie. En historie om en million seere - og ingen tilskuere. Om en massebegivenhed - og corona. Sparekassen Kronjylland har taget tilløb i tre år. Været på vej sammen med det kvindelige landshold i håndbold som hovedpartner. Det hele skulle kulminere i Danmark på hjemmebane i 2020. Og det er så nu, hvor den ene dør efter den anden bliver lukket i på grund af corona-restriktioner. Så hvordan udnytter man et sponsorat, når man ikke kan have kunder med. Ikke kan lave attraktive arrangementer for mulige nye kunder. Og ikke kan have sine egne medarbejdere med på en oplevelse. Det har vi talt med Sparekassen Kronjylland om. Hør marketingschef Pernille Kempel Jensen

  • EM Special #11: Mellemrunden vil definere Jesper Jensens første år som landstræner

    09/12/2020 Duración: 44min

    Det gode danske spil i EM's første to kampe gør at man kan tillade sig at være skuffet over Danmark i nederlaget til Frankrig. I udsendelsen her forklarer ekspert Kasper Andersen hvorfor. Derudover vil udsendelsen bringe en analyse af nederleget, et kig ind i mellemrunden og hvor godt det danske landshold står rustet til Sverige, Spanien og Rusland. Gæst: Kasper Andersen Vært: Johan Strange Udsendelsen præsenteres af Sparekassen Kronjylland.

  • EM Special #10: Danmark klar til mellemrunden med point - Nyt fransk brag i vente

    07/12/2020 Duración: 43min

    Også Montenegro blev besejret med overbevisende cifre, denne gang 28-19, og Danmark er nu klar til mellemrunden ved EM med minimum to point. Hvad lærte vi? Og hvad kan vi forvente mod Monsieur Krumbholz’ franske tropper i puljefinalen? Panelet: Kasper Andersen, Thomas Ladegaard og Johan Strange Præsenteret af Sparekassen Kronjylland - Mediano Håndbolds trofaste partner gennem tre år

  • EM Special #9: To point mod Slovenien og færre mørke skyer

    05/12/2020 Duración: 38min

    Det danske kvindelandshold kom godt fra start ved EM 2020 med en sejr på 30-23. Her er analysen: - Hvor blev kampen afgjort? - Hvad var lyspunkterne? - Hvad kan forbedres? - Hvor peger pilen hen for Danmark? - Hvordan skal Montenegro besejres? Det er nogle af de spørgsmål vi går til bunds i. Kasper Andersen og Johan Strange er bag mikrofonerne. Sparekassen Kronjylland er partner på udsendelsen.

  • Strange & Ladegaard (i knæ) #11: EM-eufori, dokumentar og drømmehold

    03/12/2020 Duración: 01h09min

    I vores faste månedsmagasin ser Strange & Ladegaard frem mod EM og det, der venter os i december. Denne gang er vi gået ”i knæ” sammen med det danske kvindelandshold inden EM-slutrunden. Det sker som altid på vores helt egen subjektive og fabulerende facon. Naturligvis snakker vi også om holdet.dk og vores "drømmehold". Og det sker sammen med vores faste partner Sparekassen Kronjylland, der er med os - og med de danske kvinder igennem hele slutrunden.

  • EM Special #8: Slut med testkampe. Hvor står de danske kvinder en uge før EM?

    28/11/2020 Duración: 51min

    Danmark har spillet de sidste testkampe inden EM. Her er en dugfrisk status på de danske kvinder. Hvor optimistiske skal vi være på Danmarks vegne oven på de to Norge-kampe? Hvor står holdet? I hvor god form og hvor højt niveau møder de enkelte spillere ind i? Hvor peger pilen opad og fremad for Jesper Jensen? Og hvor er panderynkerne lidt dybere? Panel: Mark Iversen og Kasper Andersen Vært: Johan Strange Udsendelsen er præsenteret af Sparekassen Kronjylland.

página 21 de 25