Mediano Håndbold

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 549:04:53
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Mediano Håndbold er Danmarks nye håndboldmedie. Vi laver masser af podcast med profiler, temaer og aktuelle debatter på podcast. Tryk abonnér og få besked lige så snart, der er en ny udsendelse klar. Tjek også håndbold.nu

Episodios

  • Kvinde update: Guldet er hjemme – afsted til Budapest med Heine, Andreasen og Albertsen

    27/05/2024 Duración: 01h27min

    Guld, sølv og bronze er fordelt på kvindesiden. Team Esbjerg kan nu som suveræn dansk mester se frem til Final 4 i håndboldens Champions League i weekenden i Budapest. Samtidig vandt Odense Håndbold “Århundredets bronzekamp” over Ikast og kan nu se frem til et muligt wildcard til næste års Champions League. En dramatisk sæson er spillet til ende. Jakob Andreasen, Martin Albertsen og Allan Heine var med os for at tale slutkampene igennem - og for at se frem til weekenden i Budapest. Det inkluderede også et indblik i, hvordan man fejrer et mesterskab i Ungarn med 3-4 timers karaoke. Udsendelsen indeholder et særligt tilbud fra HelloFresh. Brug koden HÅNDBOLD på HelloFresh.dk. Gæster: Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

  • Herre update: Klar til DM-finalerne med Rasmus Vandbæk og Sonni Larsen

    24/05/2024 Duración: 01h33min

    Så gælder det kampen om guldet. Aalborg og Fredericia er klar til DM-finalerne efter intense semifinaler. Aalborg klarede finaledeltagelsen over to kampe mod Skjern, mens Fredericia måtte forbi to uafgjorte kampe, før de satte det hele på plads på hjemmebane. Hvad afgjorde semifinalerne? Hvordan står Fredericia og Aalborg til hinanden? Og hvad kommer til at afgøre guldkampen? Vi bad Rasmus Vandbæk og Sonni Larsen om at sætte ord på semifinalerne - og på den finaleserie, der starter søndag. Og så gik vi endelig detaljeret til værks i en analyse af Fredericias offensive forsvar. Hvordan gør de? Hvad er reglerne i den type forsvar? Hvilke individuelle kompetencer skal der til, og hvorfor skal man aldrig drible foran Einar Olafsson? Udsendelsen indeholder et særligt tilbud fra HelloFresh. Brug koden FLASHHÅNDBOLD på HelloFresh.dk. Gæster: Rasmus Vandbæk og Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • International håndbold med Rasmus Boysen #18 – Europæisk overblik

    22/05/2024 Duración: 01h23min

    Sammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Vi er i en periode, hvor der spilles finaler og afgørende kampe hver eneste dage. Både i Danmark - og i de udenlandske ligaer, vi har fulgt igennem hele sæsonen. Derfor brugte vi denne gang alle ressourcer på det helt store europæiske overblik. Fra Polen til Grækenland. Fra italiensk VM-kvalifikation og til afslutningen på den tyske Bundesliga. Udsendelsen indeholder et særligt tilbud fra HelloFresh. Brug koden FLASHHÅNDBOLD på HelloFresh.dk. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Jagten på sandheder #19: Slutspil og finaler med Henrik Møllgaard og Peter Bredsdorff-Larsen

    22/05/2024 Duración: 01h38min

    Normalt plejer vi i denne serie at se udenfor håndboldens rammer for at hente inspiration og blive klogere. Denne gang var der så meget håndbold at tale om, at vi holdt os indenfor stregerne og gav os til at jagte sandheder om slutspillet, DM-finaler, Final 4 i Köln og Mikkel Hansens “Last dance” med Aalborg Håndbold. Mød Henrik Mølgaard og Peter Bredsdorff i denne samtale med et særligt blik på herrernes slutspil. Udsendelsen indeholder et særligt tilbud fra HelloFresh. Brug koden FLASHHÅNDBOLD på HelloFresh.dk. Gæster: Henrik Møllgaard og Peter Bredsdorff-Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Kvinde update: Klar til DM-finalerne med Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen

    20/05/2024 Duración: 01h20min

    Først var det gabende kedsommeligt og ensidigt. Så blev det dramatisk. Og til sidst blev det sensationelt. Semifinalerne i kvindernes slutspil blev mindeværdige. Nu venter “Århundredets bronzekamp” forude - og en uventet finale mellem Esbjerg og NFH. Jakob Andreasen, Martin Albertsen og Allan Heine var med os for at tale semifinalerne igennem, revurdere vores guldbarometer og se frem til finaler og bronzekampe. Udsendelsen indeholder et særligt tilbud fra HelloFresh. Brug koden FLASHHÅNDBOLD på HelloFresh.dk. Gæster: Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

  • Jagten på sandheder #18: "Fællesskabet er superkraften" med Esben Danielsen

    17/05/2024 Duración: 01h02min

    Håndbold udspringer af det danske foreningsliv og er i høj grad muligt på grund af de mange frivillige kræfter, der hver dag skaber oplevelser i fællesskaberne. Men det er efterhånden blevet en vedtagen sandhed, at frivilligheden er under pres i en hyperkompleks konkurrencestat. Er det rigtigt? Hvordan går det med frivilligheden? Og hvad skal foreningerne gøre for at lykkes? Vi har igen været på besøg udenfor håndboldens verden for at jagte sandheder og lade os inspirere. Denne gang besøgte vi Esben Danielsen, der er direktør for Kulturens Analyseinstitut, og har arbejdet med frivillighed i en lang række sammenhænge. Hvad ved vi om frivillighed og fællesskab? Og hvad kan vi i håndbolden tage med os? Gæst: Kasper Andersen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Herre update: Vi ser frem til semifinalerne med Rasmus Vandbæk og Sonni Larsen

    13/05/2024 Duración: 01h24min

    Efter en djævelsk spændende sidste runde i slutspillet, gælder det nu semifinalerne på herresiden, der afvikles torsdag og søndag. Fredericia møder Ribe-Esbjerg og Aalborg tager imod Skjern. Store kampe venter forude - med en klar guldfavorit i Aalborg. Sammen med Rasmus Vandbæk og Sonni Larsen ser vi frem til ugens semifinaler på herresiden. Og så får vi også lige vendt det danske landshold efter kampene i Norge. Gæst: Rasmus Vandbæk og Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Kvinde update: Slutspillet og Champions League med Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen

    03/05/2024 Duración: 01h14min

    I weekenden skal det afgøres, hvilke fire hold der skal til Champions League Final 4 i Budapest i begyndelsen af juni. Både Esbjerg og Odense har chancen for at booke den helt store billet søndag. Det brugte vi som afsæt for en samtale om kvindernes slutspil og et kig mod de semifinaler, der venter forude mellem Esbjerg og Ikast og mellem Odense og NFH. Jakob Andreasen, Martin Albertsen og Allan Heine var skarpe i deres vurderinger i denne optakt til alt det der venter i den kommende tid. Og så får vi at se, om vores Guldbarometer giver anledning til en LED-bande og en ekstra motivation i Nykøbing Falster! Gæster: Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

  • Herre update - Status på slutspillet før sidste spillerunde og et kig til Europa med Sonni Larsen

    01/05/2024 Duración: 01h12min

    Vi er midt i en periode og en uge, hvor det ene store håndboldopgør følger det næste. Tirsdag fandt vi de fire deltagere til European Leagues Final 4. Onsdag og torsdag skal vi finde de fire deltagere til Champions Leagues Final 4 i Köln. Og søndag skal vi finde de sidste tre deltagere i årets semifinaler på herresiden. Årets slutspil har været jævnbyrdigt og seværdigt. Vi tager en status midt i det hele med Sonni Larsen. Ikke mindst ser vi frem til en forrygende søndag, hvor særligt et stort drama i Fredericia tiltrækker sig opmærksomheden. Gæst: Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Trænerportræt: Kasper Andersen – en glad esbjergenser i Ajax København

    29/04/2024 Duración: 01h11min

    Ved sæsonstart overtog Kasper Andersen ligaholdet i Ajax København. Et hold, der ikke havde vundet en ligakamp siden oktober 2022. Og så fulgte en sæson, hvor Ajax København rykkede ud af ligaen efter 26 nederlag i træk. Hvordan er det at være træner i sådan en situation? Hvad er opgaverne? Hvad lærer man? Og hvordan kommer Kasper Andersen og Ajax København nu videre? Vi tog på besøg i Bavnehøjhallen for at evaluere en ganske udsædvanlig sæson. Gæst: Kasper Andersen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Kvinde update - Kvartfinalerne i Champions League med Allan Heine og Martin Albertsen

    24/04/2024 Duración: 01h15min

    I denne uge tager vi for alvor fat på de afgørende kampe i sæsonen. Ikke mindst i de europæiske turneringer hvor vi på kvindesiden nu kan se frem til fire tætte opgør i kvartfinaler. Kampen om de fire pladser i Final 4 i Budapest bliver intens. Men hvor står de otte hold? Hvad kommer til at afgøre det? Og hvad skal vi lægge mærke til, når otte hold skal blive til fire? Martin Albertsen og Allan Heine giver dig her den optimale optakt til weekendens brag i Champions League. Gæster: Martin Albertsen og Allan Heine Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

  • International håndbold med Rasmus Boysen #17 – Afgørende uger i den europæiske håndbold

    22/04/2024 Duración: 01h40min

    Sammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Vi er på vej ind i en helt afgørende og definerende uge i den europæiske håndbold med kvartfinaler i både Champions og European League. Det er nu, vi skal finde deltagerne i årets Final 4. Det er nu sæsonen nærmer sig en kulmination. Vi talte alle kvartfinaler igennem - og bad samtidig Rasmus Boysen ‘powerranke’ de bedste europæiske hold lige nu. Det her er vores store optakt til en stor uge i den europæiske håndbold. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Jagten på sandheder #17: Video og analyse med Anders Sommer og Peter Bredsdorff

    19/04/2024 Duración: 01h29min

    Video og analyse spiller en stor rolle i mange træneres hverdag. Men hvordan ser man egentlig video? Hvad kigger man efter, og hvad er egentlig træneropgaven, når video og analyse skal blive til handling i træning og kamp? Vi tog på besøg udenfor håndboldens verden for at jagte sandheder og lade os inspirere. I toppen af dansk basket hos Bakken Bears hvor man arbejder med den samme software som i NBA og har adgang til enorme mængder data og videomateriale. Mød cheftræner for Bakkens Bears, Anders Sommer, i selskab med Peter Bredsdorff, når vi jagter sandheder om video, data og analyse. Gæster: Peter Bredsdorff-Larsen og Anders Sommer Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Trænerportræt: Marc Uhd og eventyret i Ringsted

    16/04/2024 Duración: 01h12min

    TMS Ringsted har været herreligaens helt store åbenbaring. De fleste gjorde før sæsonen den sjællandske oprykker til den store favorit til en direkte nedrykning. Men nu ligger TMS Ringsted solidt placeret i slutspillets Gruppe 2 og er med i kampen om en plads i semifinalerne. Cheftræner Marc Uhd har stået i spidsen for et eventyr i Ringsted, der langt fra er slut. Vi mødte ham efter sejren over Skjern og talte om alt det, der er lykkedes - og om alt det der skal lægges på. Gæst: Marc Uhd Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Trænerportræt: Ole Gustav Gjekstad, Mark Strandgaard og Håndboldens ABC i Odense Håndbold

    12/04/2024 Duración: 01h02min

    Nu kommer de helt store kampe. Efter en landsholdspause går det snart løs igen med kvindernes slutspil, og i slutningen af april er der kvartfinaler i Champions League. Odense Håndbold er med, der hvor det nu for alvor gælder de store titler. Vi tog på besøg i Idrætshallen og mødte cheftræner Ole Gustav Gjekstad og assistenttræner Mark Strandgaard. Til en samtale om sæsonen så langt - og om de to måneder forude der kommer til at definere sæsonen. Det kom til at handle om at skabe kultur, om de kampafgørende detaljer, om ledelse under stort pres - og om at starte i det små med en Håndboldens ABC. Gæster: Ole Gustav Gjekstad og Mark Strandgaard Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Jagten på sandheder #16: Danske trænere i udlandet med Nicolej Krickau og Peter Bredsdorff

    05/04/2024 Duración: 01h23min

    I disse år er danske trænere en efterspurgt vare i håndboldverdenen. Nicolej Krickau og Peter Bredsdorff-Larsen har begge været trænere i toppen af den danske liga og arbejder nu begge udenfor landets grænser. Vi brugte deres erfaringer som afsæt til en drøftelse af, hvordan det er at være dansk træner i udlandet. Hvorfor er der stor efterspørgsel efter danske trænere? Hvad er udfordringerne? Hvad lærer man? Og hvad skal man kunne for at få succes udenfor landets grænser? Krickau og Bredsdorff var skarpe som vanligt. Og bidrog også med både undringer og deres unikke blik på det danske slutspil, der starter denne weekend. Gæster: Peter Bredsdorff-Larsen og Nicolej Krickau Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Breaking: Mikkel Hansen siger farvel, og vi siger tak

    03/04/2024 Duración: 01h22min

    Det blev en historisk dag for håndbolden og for dansk idræt, da Mikkel Hansen på et pressemøde i Aalborg fortalte om sit karrierestop. Vi samlede et ganske særligt hold for at sætte perspektiv og ord på alle de tanker, som Mikkel Hansens stop sætter i gang. Sonni Larsen, Rasmus Boysen og Stanis Elsborg var med os i denne udsendelse på en helt særlig dag i håndboldens verden. Vi forsøgte på dagen at give det karrierestop perspektiv. Hvad er det for en spiller, vi skal tage afsked med? Hvad vil vi huske Mikkel Hansen for? Og hvor står han i det store billede i håndboldens historie og i dansk idrætshistorie? Gæster: Sonni Larsen, Rasmus Boysen og Stanis Elsborg Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

  • Trænerportræt: Mads Lyhne Nielsen på redningsaktion i traditionsklubben Lugi Handboll

    26/03/2024 Duración: 01h21min

    Mange danske trænere sætter i disse år deres præg på de udenlandske ligaer på både herre- og kvindesiden. I Lund i Sverige står en ung dansk træner lige nu i spidsen for en redningsaktion for klubbens kvindelige ligahold. Vi tog til Lund for at møde Mads Lyhne Nielsen før den sidste runde i det svenske grundspil. For at finde ud af, hvordan det er at være ung, dansk træner i den svenske liga i en stor traditionsklub. Gæst: Mads Lyhne Nielsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Herre update: Status på landsholdet frem mod OL – med Rasmus Vandbæk

    22/03/2024 Duración: 01h17min

    I sidste uge var det danske herrelandshold samlet i Aarhus. Holdet spillede lørdag en enkelt landskamp mod Schweiz. Det blev en samling, hvor sommerens OL helt naturligt kom til at spille en stor rolle. For hvor står landsholdet, og hvad skal der arbejdes med spillemæssigt? Derefter kommer så det store spørgsmål om, hvilke 14 navne, der skal på holdkortet til sommerens OL. Efter kampen mod Schweiz lød overskriften på TV2: ”Eksperter enige – Mikkel Hansen ikke sikker på OL”. Er det virkelig rigtigt? Og hvilke overvejelser skal man igennem, når puslespillet op til OL skal lægges? Det bad vi ligatræner Rasmus Vandbæk tage stilling til i denne udsendelse. Gæst: Rasmus Glad Vandbæk Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Kvinde update: Status inden slutspillet med Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen

    22/03/2024 Duración: 01h24min

    Grundspillet i kvindernes liga er spillet til ende. Et historisk liga-grundspil, hvor Esbjerg vadede gennem ligaen med maksimumpoints - og Ajax endte helt uden points. Nu kommer det til at gå løs i slutspillet, hvor Esbjerg, Ikast og Odense formentlig kommer til at dominere. Hvad har vi lært? Hvilke spillere har sat deres præg på grundspillet? Hvad har været det vigtige i sæsonen, og hvad skal vi lægge mærke til op til afslutningen af sæsonen? Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen sætter i denne udsendelse ord på afslutningen af grundspillet - og alt det vi kan se frem til i afslutningen af sæsonen. Gæster: Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

página 6 de 25