Bæredygtig Business

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 117:57:38
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

I Bæredygtig Business dykker direktør og bæredygtighedsnørd Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje. Gennem interviews med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere går han i dybden med CSR, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi for at finde svar på det helt store spørgsmål - kan virksomheder tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar?Vært og tilrettelægger: Steffen Max HøghTeknik og medtilrettelægger: Tine BielefeldtMusik: Per Bloch, Stimuli

Episodios

  • Episode 6: Sociale investeringer med Lars Jannick Johansen fra Den Sociale Kapitalfond

    08/04/2018 Duración: 43min

    Hvad kan virksomheder vinde ved at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet, og hvordan måler man den samfundsøkonomiske værdi af at hjælpe en udsat i arbejde? Lars Jannick Johansen, stifter og managing partner i Den Sociale Kapitalfond og tidligere direktør i Mandag Morgen, fortæller, hvorfor det giver mening at investere penge og viden i virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar. Der er både holdånd, et bredere rekrutteringsgrundlag og økonomi at hente, hvis kommercielle virksomheder lærer at agere mere socialt, mens de sociale med fordel kan tænke mere kommercielt. Endelig kan du stifte bekendtskab med det fikse online-værktøj socialetal.dk, der kan bruges til at sætte tal på din virksomheds sociale værdi. Episode 6: Gæst - Lars Jannick Johansen, Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh,

  • Episode 5: Cirkulær økonomi med Ditte Lysgaard Vind

    01/04/2018 Duración: 41min

    Det handler om økonomisk, miljømæssigt og socialt potentiale, når Ditte Lysgaard Vind giver en forsmag på en verden, hvor vi køber lys i stedet for lamper, og nedrivningsfirmaerne er de nye oliesheiker. Ditte Lysgaard Vind er internationalt anerkendt ekspert i cirkulær økonomi. I sin konsulentvirksomhed The Circular Way rådgiver hun virksomheder i cirkulær omstilling og værdiinnovation, Ditte er desuden medlem af Designrådet og flere ekspertpaneler og arbejder i øjeblikket på en bog om cirkulær økonomi og omstilling. Episode 5: Gæst - Ditte Lysgaard VInd, Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh,

  • Episode 4: Platformsøkonomi med Claus Skytte

    25/03/2018 Duración: 41min

    Hvordan navigerer vi sikkert gennem de tidligste cowboy-år af den fjerde industrielle revolution, og kan vi overhovedet undgå at få disruptet røven ud af bukserne, når det for alvor går løs? Claus Skytte, formand for Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, giver sit bud, når vi møder ham til en snak om internettet, Uber og fremtiden. Claus opridser konturerne af fremtidens arbejdsmarked og kommer med tips til, hvordan virksomheder arbejder med og ikke imod den store omvæltning, de står overfor. Episode 4: Gæst - Claus Skytte, Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh,

  • Episode 3: Verdensmål i praksis med Claus Stig Pedersen

    18/03/2018 Duración: 34min

    Som chef for bæredygtighed ved Novozymes er Claus Stig Pedersen lykkedes med at få FN’s Verdensmål forankret dybt i virksomhedens strategi. Vi taler om, hvordan Claus og Novozymes formåede at spotte potentialet i målene allerede inden, de blev vedtaget, og hvordan de bruger verdensmålene til at målrette deres innovation med det udtalte formål at tjene flest mulig penge i længst mulig tid. Lyt med og bliv klogere, rigere og måske endda et bedre menneske. Episode 3: Gæst - Claus Stig Pedersen Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh

  • Episode 2b: CSR - Fra intention til virkelighed med Dennis Friis Thaagaard

    11/03/2018 Duración: 44min

    Steffen taler videre med Dennis Friis Thaagaard fra Sustainor. I dag handler det om implementeringen af CSR-strategien og om, hvordan man får formidlet alt det gode, man går og gør. Vi starter på de høje nagler med en snak om FN’s 17 Verdensmål, og hvordan de kan bruges i CSR-arbejdet, og slutter helt konkret og lavpraktisk i en snak om strømforbrug og regneark. Dennis og Sustainor har desuden udarbejdet en tjekliste til CSR-processen, der kan hjælpe jer i gang med arbejdet, og som kan hentes ganske gratis lige her www.sustainor.dk/podcast-tjekliste-til-csr-proces Episode 2: Gæst - Dennis Friis Thaagaard Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh

  • Episode 2a: CSR - Hvordan og hvorfor? Med Dennis Friis Thaagaard

    11/03/2018 Duración: 33min

    Steffen har besøgt Dennis Friis Thaagaard fra Sustainor, der rådgiver små og store virksomheder i arbejdet med CSR. I den første af to episoder med Dennis taler vi om, hvorfor og hvordan man kan tage hul på arbejdet med en CSR-strategi, og hvilken type virksomheder CSR er relevant for. Endelig kan du blive klogere på, hvad greenhushing er for en størrelse, og om man egentlig kan undgå en shitstorm ved hjælp af regneark. Dennis og Sustainor har desuden udarbejdet en tjekliste til CSR-processen, der kan hjælpe jer i gang med arbejdet, og som kan hentes ganske gratis lige her www.sustainor.dk/podcast-tjekliste-til-csr-proces Episode 2: Gæst - Dennis Friis Thaagaard Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh

  • Episode 1: CSR - Gammel vin på nye flasker? Med Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen

    11/03/2018 Duración: 38min

    I første episode tager Steffen tilbage til skolebænken, når han møder professor v. CBS Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen. Esben har skrevet bogen Corporate Social Responsibility, og sammen med ham får vi fod på begreberne og de finere nuancer af CSR, for er al CSR god CSR? Og hvor meget skidt må man egentlig hælde i åen, hvis bare man sørger for en økologisk frugtordning til sine medarbejdere? Lyt med, bliv klogere og glæd dig til de kommende episoder, hvor vi taler med mange flere gode og kloge mennesker, der forhåbentlig kan hjælpe os alle sammen til at gøre og tænke forretning mere bæredygtigt. Episode 1: Gæst - Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh

página 9 de 9