Sinopsis
Hold fyraften med Fedeabe som Anders Lund Madsen kalder sig på Twitter. Fedeabes Fyraften er programmet til dig, som tager hjem fra arbejde, og stadig mangler noget før du kan sige til dig selv, at lige præcis denne dag ikke blot var endnu en ligegyldig trædesten på vej mod graven - men derimod en dag, som var værd at gennemleve. Fordi den er fuld af oversete mirakler og undertrykte tragedier. Og fordi den betyder alverden for nogen. Fedeabe vil have, at den også skal betyde noget for alverden.
Episodios
-
Flyet er ladet med månesten og til minde om Niels Jørgen fra tanken
05/08/2019 Duración: 54minI dag får du fornøjelsen af Fedeabes Fyraftens intet mindre end sjette sæsonpremiere - og sikke en start! Vi samler op på alle sommerens fedeste nyheder, så naturligvis ringer vi til Sidse, der har fragtet en månesten hele vejen fra kunstmuseet Louisiana og hele vejen til NASA i Houston uden at tabe den af syne. Canadiske Casey er på en lille fire-ugers forretningsrejse i det ganske land, hvor folkene er venlige, selv når de er fulde. Niels Jørgen fra tanken i Langeskov er gået bort, og vi bringer et mindeord til hans ære.
-
Sammendrag - Den sjældne vendehals, den kedelige danske frokosttradition &...
29/06/2019 Duración: 55minDen sjældne vendehals har slået sig ned i Flemmings sommerhushave, så nu har han sat en stopper for alle sommerens haveprojekter for ikke at forstyrre den lille spirrevip, der kan dreje sin hals hele vejen rundt og som spiser i tusindvis af pupper. Danske Karen og mexikanske Antonio er gift, og nu er de også dagens mænd på gaden. Vi diskuterer, hvem der lagde an på hvem, den kedelige danske frokosttradition og vandsalamandere. Det er blevet tid til endnu en opdatering om Hundborgstenen fra vores nyeste stenkorrespondent Søren Torp (der IKKE er søn af Søren Sko og Jette Torp). Rolf har skrevet til Fedeabe, fordi han havde så ondt af Lars fra Hover, der har fået ødelagt alle sine juletræer af en haglstorm. Derfor brainstormer Rolf og Fedeabe lige lidt over, hvordan de mon kan komme stakkels Lars til undsætning.
-
Fedeabes Fyraften 27-06-2019
27/06/2019 Duración: 55minMarie var diætist, nu er hun mekaniker, men hvordan udtaler man egentlig 'Peugeot'? Fedeabe bringer en beretning fra en del af Danmark, hvor tingene er fuldstændig fucked up. Malthe og Nikita, der er dagens mænd på gaden, arbejder begge to i en lidt lavloftet SuperBrugsen, men det skal også handle om Pokémon Go og K-Pop. Laurits er den stolte ejer af intet mindre end verdens smukkeste ko, og vi må lige høre lidt mere om hende her Judy.
-
I sommerhus med vendehalsen, mere om den store sten og en dansk-mexikansk...
25/06/2019 Duración: 54minDen sjældne vendehals har slået sig ned i Flemmings sommerhushave, så nu har han sat en stopper for alle sommerens haveprojekter for ikke at forstyrre den lille spirrevip, der kan dreje sin hals hele vejen rundt og som spiser i tusindvis af pupper. Det er blevet tid til endnu en opdatering om Hundborgstenen fra vores nyeste stenkorrespondent Søren Torp (der IKKE er søn af Søren Sko og Jette Torp). Danske Karen og mexikanske Antonio er gift, og nu er de også dagens mænd på gaden. Vi diskuterer, hvem der lagde an på hvem, den kedelige danske frokosttradition og vandsalamandere.
-
Ræven i campletten og en lille opfindsom mand på gaden
24/06/2019 Duración: 54minBrian fik natligt besøg i campletten, men ikke af den gode slags. Nej, i stedet var det en ræv, der sneg sig ind og bed Brian i hovedet, så nu er campletten byttet ud med en campingvogn. Rolf har skrevet til Fedeabe, fordi han havde så ondt af Lars fra Hover, der har fået ødelagt alle sine juletræer af en haglstorm. Derfor brainstormer Rolf og Fedeabe lige lidt over, hvordan de mon kan komme stakkels Lars til undsætning. Marius på 140 centimeter og hans mor er dagens mænd på gaden. Marius vil være opfinder, når han bliver stor, så han kan opfinde en robot, der kan bringe ham chips.
-
Sammendrag - Fedeabe på Planetstien
22/06/2019 Duración: 55minFedeabe befinder sig tre meter fra solen. Det lyder måske lidt for fantastisk, men det er faktisk sandt, og det er det fordi Fedeabe er taget til Lemvig for at vandre på den sagnomspundne planetsti, som netop starter ved solen. Planetstien er en skalamodel af solsystemet i målestokken 1:1 milliard
-
Lisbeths øjne i nakken og de stakkels juletræer
20/06/2019 Duración: 55minLisbeth blev angrebet af en ynglende musvåge, men så kom der en måge og reddede hende, og nu har hun altid en kasket med påfuglefjer og to store øjne på, når hun i er skoven. Frits fra Spjald er glad for at lytte til radio om aftenen, og Lars fra Hover har fået ødelagt juletræer for en million kroner af gigaenorme haglkugler. Nadda og Imman er dagens kvinder på gaden, og de når lige at få lidt hjælp til deres forestående historieeksamen, inden Imman skal skynde sig på arbejde i en popcornbod i Tivoli.
-
Fedeabes Fyraften 19-06-2019
19/06/2019 Duración: 55minFedeabe er taget til Lemvig for at betræde og opleve Planetstien, der bugter sig langs Limfjordens kyst. Hele vejen har han haft selskab af lokale borgere, der kan fortælle om alt det bedste ved lige præcis denne del af Danmark. På denne sidste strækning går selveste Tante Andante, også kendt som Elin, ved hans side, og hun har i dagens anledning taget spegepølsemadder med.
-
Fedeabe på Planetstien II
18/06/2019 Duración: 55minFedeabe har indtaget Planetstien, der bugter sig langs Limfjordens kyst, og undervejs på sin vandring møder han lokale ildsjæle, der kan fortælle ham om det allerfedeste ved at bo i Lemvig og omegn. I denne udsendelse har Fedeabe fået selskab af naturvejleder Jens Hedevang, og selvom terrænet er til den kuperede side, så bliver der heldigvis luft til at tale om Jens' Limfjordsfavoritter.
-
Fedeabe på Planetstien I
17/06/2019 Duración: 55minFedeabe befinder sig tre meter fra solen. Det lyder måske lidt for fantastisk, men det er faktisk sandt, og det er det, fordi Fedeabe er taget til Lemvig for at vandre på den sagnomspundne planetsti, som netop starter ved solen. Planetstien er en skalamodel af solsystemet i målestokken 1:1 milliard, og til at holde ham med selskab på den første etape er leder af Lemvig Museum, Mette Lund Andersen, som er udstyret med en liste over de 10 allerbedste ting ved Lemvig og omegn. Vi tør næsten love, at du får en pludselig trang til at besøge én af Limfjordens mange perler, når du har hørt denne episode om Planetstien færdig.
-
Live fra Folkemødet på Bornholm
13/06/2019 Duración: 55minFedeabe holder fyraften på Folkemødet og fejrer det med en pølsesnak med Tina fra Taastrup. Der bliver også tid til ikke én, heller ikke to, men TRE, eller faktisk FIRE mænd og kvinder på gaden. Kurt er kommunalpolitiker, Søren er embedsmand med sikkerhedsgodkendelse og Maibritt og Bo er gift på halvtredsindstyvende år (hvis man ikke tæller skilsmissen med). Og så taler vi rent faktisk også med Niels, som har en hund, der hedder Sif, der beroliger skoleelever inden de skal til eksamen.
-
Hunden Huxi og hestival
12/06/2019 Duración: 55minHold fyraften med Fedeabe og Huxi, der bogstaveligt talt rendte i problemer ude i hundeskoven. Birgit lytter ikke synderligt meget til Radio24syv, men hun er til gengæld glad for Mads og Monopolet (og hvem er egentlig ikke det?). Lars er en af hjernerne bag et østjysk kaffefirma, og nu prøver han at overbevise os om, at iced espresso med superbønner fra Uganda er det nye sort. Katja har arrangeret en hestefestival, hvor der blev afholdt yoga- og tangoworkshops for menneske såvel som for hest.
-
Romkugler hos Frøken Ost og kærlighed og svæveflyvning
11/06/2019 Duración: 54minFrøken Ost sælger romkugler i rygende hast, men heldigvis har hun også tid til at give os en opdatering på den hektiske situation. Kærlighed og svæveflyvning er hvad der binder ægteparret Birgitte og Jørgen sammen. Vi bringer et mindeord om Otterups tidligere skræddermester, Svend Arne.
-
Game of Stones II, Genmælet og fra McDonald's til NASA
10/06/2019 Duración: 55minGeologen Søren har gjort os opmærksom på, at der findes en kæmpestor sten i Danmark, som vi helt har glemt i vores søgen efter Danmarks største sten. Idag råder vi bod på fejltagelsen og drysser opmærksomhed ud over den glemte Hundborgsten og alle de mystiske historier, der hører til. Fedeabe har lovet at overbringe et form for genmæle fra en gruppe mennesker i Viby, og det løfte holder han. Marcus og Tilde fra fjerde klasse har helt styr på deres fremtid. Marcus begynder nok i Fakta, før han ender som politimand, og Tilde starter på McDonald's og rykker så videre til NASA.
-
Sammendrag - Tatoveringer i fængslet, legosortering som levevej & På cykel...
08/06/2019 Duración: 55minI Fængslet i Horsens er der lige blevet afholdt tattoofestival, og vi taler med en af hjernerne bag, der har en tatovering, der går fra foden til skulderen. Kim sorterer legoklodser, som han derefter sælger videre på en webshop, og kan han stadig huske den første gang, han holdt en legoklods i hånden.Vi ringer også til Nanna, der tog turen fra Kina til Danmark på jernhest, og så må vi jo lige høre, hvilken slags cykel, der kan klare sådan en tur.
-
Tatoveringer i fængslet og legosortering som levevej
06/06/2019 Duración: 55minFedeabe tilbyder at tage stafetten op efter Anders Samuelsen og køre Liberal Alliance videre. Og han kommer også med et bud på valgslogans. I Fængslet i Horsens er der lige blevet afholdt tattoofestival, og vi taler med en af hjernerne bag, der har en tatovering, der går fra foden til skulderen. Kim sorterer legoklodser, som han derefter sælger videre på en webshop, og kan han stadig huske den første gang, han holdt en legoklods i hånden. Barndomsvennerne Rasmus og Niklas er dagens mænd på gaden, og de blev venner første gang de så hinanden.
-
Den fedeste katastrofe og på cykel fra Kina til Danmark
05/06/2019 Duración: 54minVi kan endelig afsløre den allerfedeste og vildeste katastrofe på listen over katastrofeekspert Rasmus Dalbergs 40 fedeste katastrofer! Katastrofen kaldes "den første moderne katastrofe", og den ramte Portugal i 1755, men så siger vi heller ikke mere. Til gengæld når vi også at ringe til Nanna, der tog turen fra Kina til Danmark på jernhest, og så må vi jo lige høre, hvilken slags cykel, der kan klare sådan en tur.
-
De 40 fedeste katastrofer VIII
04/06/2019 Duración: 55minKatastrofeforsker Rasmus Dalberg har henover otte afsnit kompileret en liste over de 40 fedeste katastrofer i verden, og nu er vi nået til top 5. Det er ikke til at tro, men i dette uhyre smalle felt har Lolland sneget sig ind med stormfloden i november 1872. Vi kan allerede nu afsløre, at begreber som 'badekarseffekt' og 'flaskehals' indgår i historien om, hvad der i dag er den største danske naturkatastrofe i nyere tid. Vi bevæger os længere op i historien til en jomfrurejse foretaget i 1959, og apropos jomfrurejser og katastrofer til havs, så sejler 'Skibet, der ikke kunne synke' ind på en tredjeplads. Og selvom historien om Titanic efterhånden er velkendt af de fleste, så er det altså bare om at spidse ører, når manden, der ved alt om alle katastrofer, fortæller om myter, nemesis og manglende panik. Vi bliver i det maritime, når vi bevæger os frem til nummer to på listen, nemlig Halifaxkatastrofen i 1917, den største menneskeskabte eksplosion før atombomben - forårsaget
-
De 40 fedeste katastrofer VII
03/06/2019 Duración: 55minVi er nået til den berygtede top 11 i vores nedtælling af de 40 fedeste, mest signifikante og interessante katastrofer – kyndigt udlagt og udfoldet af katastrofeforsker Rasmus Dalberg fra Forsvarsakademiet. Dette afsnit er fyldt med eksplosioner og ild og både kendte og mindre kendte katastrofer. I den kendte ende af skalaen finder vi luftskibet Hindenburgs styrt – til gengæld er der nok ikke mange der ved, at luftskibet faktisk skulle have heddet Adolf Hitler. Giftulykken i Simmersted får også en plads på listen og det gør Københavns brand også - altså én af dem, for hovedstaden er jo brændt mere end én gang.
-
Sammendrag af De 40 fedeste katastrofer
01/06/2019 Duración: 55minI dette sammendrag gennemgår Fedeabe og historiker Rasmus Dalberg fra Forsvarsakademiet nogle af de 40 fedeste katastrofer. DISCLAIMER: Vi ved godt, at en katastrofe principielt er katastrofal, og ikke fed. Men det afholder os ikke fra at tale om, hvad en katastrofe egentlig er (svaret er noget med krise minus håb eller noget med et vendepunkt).