Sinopsis
Hold fyraften med Fedeabe som Anders Lund Madsen kalder sig på Twitter. Fedeabes Fyraften er programmet til dig, som tager hjem fra arbejde, og stadig mangler noget før du kan sige til dig selv, at lige præcis denne dag ikke blot var endnu en ligegyldig trædesten på vej mod graven - men derimod en dag, som var værd at gennemleve. Fordi den er fuld af oversete mirakler og undertrykte tragedier. Og fordi den betyder alverden for nogen. Fedeabe vil have, at den også skal betyde noget for alverden.
Episodios
-
Tyveriet af de falske guldhorn og en forsigtig sejr til vintertid
28/10/2019 Duración: 54minPå Ranum Efterskole er to gips-kopier af Guldhornene blevet stjålet, og forstanderen blev mildt sagt urolig, da han fik tilsendt et billede, hvor elever drak af hornet. Nu er hornene heldigvis på vej til deres rette hylde - med post fra Norge (!). Dagens kvinde på gaden er Rima, der har to jobs og samtidig læser til kosmetolog, så det er helt på sin plads, at Fedeabe beder hende passe på sig selv. I Skive er det lidt 50/50, om de har hørt Radio24syv, og om de kommer til at savne os. Men John (påstår at) han har lyttet til os, og det er et lyspunkt af de større på denne mørke mandag. Og apropos mørke, så kender vi nogen, som ikke har tilbragt hele sin weekend med at stille ure tilbage, og det er Jørgen, for hans ure har selvfølgelig hele tiden stået på vintertid, eller normaltid, som det jo hedder. Så det bliver et forsigtigt tillykke til Jørgen fra Fedeabe, fordi Europa-parlamentet nu også snart har fået øjnene op for det værre bøvl.
-
Sammendrag - Jernalderlandsbyen & Børstefabrikken
26/10/2019 Duración: 55minFedeabe trækker tiden, inden han må vende tilbage til København og se radioens skæbne i øjnene. Derfor befinder han sig i dag i jernalderlandsbyen Odins Odense. Her har han været så heldig at få Bitten i tale, som er kvinden bag vindposerne på Storebæltsbroen, for hvordan lander man egentlig sådan en kontrakt som syerske? Anette er daglig leder i jernalderlandsbyen og Peter er frivillig, og man kan ikke påstå, at det er pengene der driver dem, men snarere god gammeldags interesse eller måske den dejlige mjød, de serverer. Vi taler om, hvordan de har kæmpet for landsbyens overlevelse, og om hvordan Harry Potter stjal deres shine. På Ærø skyller det ene døde vildsvin op på stranden efter det andet, og udover, at det er et lidt makabert syn, så er det da også lidt mystisk. Bagefter er Fedeabes Fyraften havnet på Fyens Børste- og Kostefabrik i Odense. Nærmere præcist på chefens kontor. Chefen, eller i hvert fald den kommercielle direktør, Karsten, starter sin dag klokken 3.45 hver eneste dag, for hvordan søren sk
-
Live fra jernalderlandsbyen
24/10/2019 Duración: 55minFedeabe trækker tiden, inden han må vende tilbage til København og se radioens skæbne i øjnene. Derfor befinder han sig i dag i jernalderlandsbyen Odins Odense. Her har han været så heldig at få Bitten i tale, som er kvinden bag vindposerne på Storebæltsbroen, for hvordan lander man egentlig sådan en kontrakt som syerske? Anette er daglig leder i jernalderlandsbyen og Peter er frivillig, og man kan ikke påstå, at det er pengene der driver dem, men snarere god gammeldags interesse eller måske den dejlige mjød, de serverer. Vi taler om, hvordan de har kæmpet for landsbyens overlevelse, og om hvordan Harry Potter stjal deres shine. På Ærø skyller det ene døde vildsvin op på stranden efter det andet, og udover, at det er et lidt makabert syn, så er det da også lidt mystisk.
-
Live fra børstefabrikken
23/10/2019 Duración: 55minRadio24syv fik i går den kedelige nyhed, at vi lukker om 8 dage, hvilket har resulteret i en smule kaos og løssluppenhed på kontoret. Derfor er Fedeabes Fyraften flygtet ud af byen og er havnet på Fyens Børste- og Kostefabrik i Odense. Nærmere præcist på chefens kontor. Chefen, eller i hvert fald den kommercielle direktør, Karsten, starter sin dag klokken 3.45 hver eneste dag, for hvordan søren skal han ellers nå at løbe sine daglige 10 kilometer og som han siger - på Fyn vil man gerne tidligt i gang. Han har været med på fabrikken siden den nuværende ejer tog over for cirka 30 år siden, men selve børste- og kostefabrikken har eksisteret siden alle vores tip- og tiptipoldeforældres tid. Lars, der lystrer den fornemme titel executive assistant, har også været så rar at møde os på chefens kontor, og hvis man vil vide noget om børster, så er det ham, man skal spørge - så det gør vi. Vi taler om udvikling inden for børster, om hvordan de børster anderledes i Brasilien end i Danmark, og hvorfor det er smart at hav
-
De 40 fedeste sygdomme VI
22/10/2019 Duración: 55minVelkommen til finalen i gennemgangen af de 40 mest markante sygdomme, der har ramt menneskeheden, siden vi kom til verden. Dagens hovedperson er museumsinspektør på Medicinsk Museion i København, Malthe Bjerregaard. Og det er ham der endnu en gang står for at udvælge og præsentere de sidste sygdomme frem til klimaks, listens nummer 1 og den allermest markante sygdom. Men inden vi når dertil skal vi nå forbi listens nummer 8, som er lægefejl og nummer 7, som er demens, og én gang for alle bliver det slået fast, at det altså er noget man har, ikke noget man er. Find ud af hvad yoghurt har med demens at gøre, og hvorfor man pludselig troede, at yoghurt var med til at holde alderdommen på afstand (spørg lige hvor meget Cultura, der blev solgt efter den fejlantagelse). Pest har allerede figureret på listen, og nu kommer vi til kolera på listens nummer 6. Sygdommen var designet perfekt til at brede sig i den tætbefolkede by, hvor akut diarré og dehydrering kunne betyde, at man døde under et døgn efter at sygdommen
-
De 40 fedeste sygdomme V
21/10/2019 Duración: 55minVi har været i pesten, i diabetes og danset en kontroversiel dans med fedme. Fedeabe og museumsinspektør på Medicinsk Museion, Malthe Bjerregaard, er nået til sygdom nummer 16 i deres gennemgang af de 40 fedeste sygdomme. Denne sygdom har Fedeabe på skulderen, mens museumsinspektøren ikke har. Den er en stædig satan, der er dukket op igen og igen og endnu en gang, og måske er det dén sygdom, der har slået allerflest ihjel. Det er kopper, vi snakker om. Som i dag er udryddet (hurra!), men så alligevel ikke. Lyt med og find ud af hvilken rolle malkepiger spiller. Kræft er at finde på nummer 15, og selvom der findes lige så mange slags, som der er stjerner på himlen, så skal den alligevel have en plads på denne liste. Museumsinspektøren afliver myten om, at kræft er en moderne sygdom, til gengæld medbringer han den gode nyhed, at vi i dag overlever i langt højere grad end tidligere. Nummer 14 har et svært navn (Neu-ra-ste-ni) og er blevet brugt til at forklare en hel del mere, end den måske burde. Polio på numme
-
Sammendrag I af 'De fedeste sygdomme'
19/10/2019 Duración: 55minI dette sammendrag gennemgår Fedeabe, sammen med museumsinspektør på Medicinsk Museion Malthe Boye Bjerregaard, de 40 fedeste sygdomme. Udsendelsen starter med en undring fra Fedeabes side om, hvorfor det egentlig hedder museion og ikke bare gode, gamle museum, men lad nu det ligge, for der skal også være plads en disclaimer, som museumsinspektøren og Fedeabe kæmper lidt om at få lov til at lave, for sygdomme er jo ikke fede, som sådan (medmindre man er allergisk overfor et eller andet ekslusivt), men de er utroligt interessante og så er de utroligt gode som konversationsemne.
-
De 40 fedeste sygdomme IV
17/10/2019 Duración: 55minVelkommen til Fedeabes sygdomspøl - eller bare til gennemgangen af de 40 fedeste og mest markante sygdomme i verdenshistorien præsenteret af museumsinspektør for Medicinsk Museion, Malthe Bjerregaard. Som lovet starter dagens udsendelse ud med listens nummer 23, som er koldbrand. Hvis du ikke har lyttet til de tre forrige afsnit i denne programrække, er du gået glip af 17 klamme og interessante sygdomme, så hop tilbage og bliv bragt up to speed eller bliv hængende, hvis du ikke kan vente med at høre om koldbrand og døde celler og afhuggede lemmer.Nummer 22 er, modsat flere andre af listens sygdomme, på vej frem og utrolig aktuel i dag, det er nemlig diabetes. Smerte er på plads nummer 21, noget som er uløseligt forbundet med utrolig mange sygdomme og som leder snakken hen på smertestillende medicin. I anledning af listens nummer 20 vil museumsinspektøren gerne vifte en halvvejsmarkør, der går ud over den stillede opgave, for at skabe bevidstheden om, hvordan vi er kommet dertil, hvor vi er kommet i dag. Derfo
-
De 40 fedeste sygdomme III
16/10/2019 Duración: 54minI denne særudsendelse af Fedeabes Fyraften gennemgår museumsinspektør for Medicinsk Museion, Malthe Bjerregaard, de 40 mest markante sygdomme i verden. Sygdomme er i sagens natur noget, der truer os, så det er i virkeligheden ikke det allermest hyggelige tema, vi har fundet frem i anledningen af efterårsferien. Til gengæld er de djævelsk interessante, så find et tæppe der ikke kradser, skænk dig en kop the og lad os starte nedtællingen, der i dag starter ved børnenes dødsengel, der indtager plads nummer 30. De ældre lyttere vil kende sygdommen som difteri, de yngre har måske hørt om strubehoste, en frygtelig lidelse som især krævede mange børneofre i 1800-tallet. Her var befolkningstætheden en gave til de smitsomme sygdomme, og hygiejnen var om end ikke en by i Rusland, så måske en by i Nordtyskland. På nummer 29 finder vi én af de mest smitsomme og potente sygdomme, nemlig mæslinger, og her slipper vi selvfølgelig ikke for at slå et lille hyggeligt smut forbi vaccinemodstanden. Nummer 28 er fordøjelse, et pr
-
De 40 fedeste sygdomme II
15/10/2019 Duración: 55minTillykke til Thomas Helmig og de 55 år og velkommen til Fedeabes Fyraften Special - en gennemgang af de 40 fedeste sygdomme (altså ikke fede fede, men spændende og markante) orkestreret, udvalgt og fremlagt af museumsinspektør på Medicinsk Museion i København, Malthe Boye Bjerregaard. På listens nummer 36 findes vi den første infektionssygdom, gul feber. Mennesker, der er syge med gul feber, kan ikke smitte andre mennesker (medmindre man er en myg), en viden som man nåede frem til gennem nogle af lægevidenskabens mest ulækre eksperimenter, der blandt andet inkluderede meget tæt omgang med smittede patienter, små snitsår som der blev gnubbet opkast i, opvarmning af opkastning og indåndning af dampene og til allersidst fortæring af syge patienters opkast. Fedeabe runder punkt nummer 36 af med at stille det spørgsmål, som vi alle vil stille: findes der andre former for farvet feber? På nummer 35 har vi paradentose, én af de sygdomme, som Fedeabe allernødigst ville have, men det hænger også sammen med en hændels
-
De 40 fedeste sygdomme I
14/10/2019 Duración: 55minKære lytter, velkommen til første dag i resten af dit liv og velkommen til denne særudgave af Fedeabes Fyraften, hvor vi gennemgår de 40 fedeste sygdomme sammen med museumsinspektør på Medicinsk Museion Malthe Boye Bjerregaard. Udsendelsen starter med en undring fra Fedeabes side om, hvorfor det egentlig hedder museion og ikke bare gode, gamle museum, men lad nu det ligge, for der skal også være plads en disclaimer, som museumsinspektøren og Fedeabe kæmper lidt om at få lov til at lave, for sygdomme er jo ikke fede, som sådan (medmindre man er allergisk overfor et eller andet ekslusivt), men de er utroligt interessante og så er de utroligt gode som konversationsemne. Museumsinspektøren starter sin liste blødt ud med nummer 40, som er dårlig ånde - et emne, som får alle til at begynde at trække vejret gennem næsen med det vuns. Det skal dog understreges, at morgenånde ikke opfattes som en sygdom, da det er noget alle er belemret med, selv hendes majestæt (må vi formode). Nummer 39 på listen er nyresten, en syg
-
Sammendrag II - af Fedeabe og Lars Løkke Rasmussens vej gennem de fedeste...
12/10/2019 Duración: 55minFedeabe sætter ild til janteloven, og spørger, om vi ikke lige kan tale om Danmark et øjeblik? For det er faktisk på tide med en liste over de ting, der gør vores lille land allerfedest at bo i. Til at lave sådan en lille liste, har vi inviteret Danmarks tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som, om nogen, må have en ting eller to at sige om det land, han har regeret.
-
Pluk-selv-græskar og Elsebeth fikser ting
10/10/2019 Duración: 55minTil daglig passer han køer, men i sin fritid sælger 24-årige Frederik græskar fra en mark, hvor folk selv kan komme og plukke lige dét græskar, de har udset sig. Og selvom det kun er en fritidsinteresse, har Frederik faktisk næret en kærlighed til græskar, lige siden han var seks år. Elsebeth er frivillig og udnævnt tovholder på Repair Café i Viborg, hvor hun hjælper med at fikse ødelagte ting og sager for folk, der ikke selv har hænderne skruet så godt på. Carsten er formand for Museumsbanen Maribo-Bandholm, der efterhånden har en del år på banen, faktisk præcis 150 år. Og det bliver fejret med et brag i efterårsferien.
-
Lars Løkkes liste over de 40 fedeste ting ved Danmark VII
09/10/2019 Duración: 55minMan skulle tro, at Fedeabe og Lars er ved at nå til vejs ende i syvende time af deres gennemgang af de 40 fedeste ting ved Danmark& og det er de faktisk også så småt. For de mangler kun sølle fire punkter på Lars Løkkes alfabetiske, og en smule prioriterede, liste. Udsendelsen starter dog med, at Lars hævder at kunne gennemgå de fire punkter på bare ét minut, hvilket ville efterlade 54 minutter til radiotavshed, men heldigvis får Fedeabe ham overtalt til at fede punkterne en smule op. Inden Lars for alvor tager hul på listens nummer fire, som er Storms Pakhus, så tænder han derfor en smøg og fortæller om sin drøm om at lave natradio. Nå, tilbage til Storms Pakhus, også kendt som Odense Street Food, for det hele skal ikke handle om København og fancy pansy gastronomi. Lego vælter ind på plads nummer tre, og på nummer to finder vi Fjordenhus, Olafur Eliassons ikoniske og exceptionelle bygning i Vejle Havn. Lars følger sin intuition, når han gør plads til en nummer 1,5, for han har helt glemt Tordenskiold, men d
-
Lars Løkkes liste over de 40 fedeste ting ved Danmark VI
08/10/2019 Duración: 55minTiden er gået, som den slags nu gør, og Fedeabe og Lars Løkke er rykket fra restaurant Koks til Lars midlertidige færøske residens. Efter fem timers gennemgang er de endelig nået til top 10 i deres rejse gennem de 40 fedeste ting ved Danmark, og nu begynder Lars at trække i land, for han synes sgu, at de resterende 10 punkter er en smule kedelige. Men mon ikke han undersælger sig selv, for hvad søren er der kedeligt ved bl.a. boligjobordningen og Bamsemuseet? Lars stikker også en tur forbi barndommens land på Bornholm, og i en sidebemærkning får han nævnt, at han (selvfølgelig) har Macrons nummer kodet ind på sin telefon. Det bliver også i denne udsendelse, at det går op for Lars, at Gribskov ikke er Danmarks andenstørste skov, hvilket han ellers har gået og troet hele sit liv. Til gengæld bliver der plads til en noget ilter diskussion om, hvor langt der egentlig er til fods fra Svinkløv til Hirtshals - en diskussion der sætter den gode stemning en smule på prøve.
-
Lars Løkkes liste over de 40 fedeste ting ved Danmark V
07/10/2019 Duración: 55minHukommelsen begynder at svigte, når Fedeabe blander dødehavsrullerne sammen med rigsfællesskabet, men ikke desto mindre er Fedeabe og Lars Løkke Rasmussen kommet til aftenens første af tre desserter og sørme også nummer 24 på Lars’ liste over de 40 fedeste ting ved Danmark. Denne liste rulles ganske langsomt ud over en 19-retters-lang middag på den færøske restaurant Koks, hvor Fedeabe og Lars er taget hen for at få Danmark lidt på afstand, for det kan være en smule vanskeligt at tale om nogen, mens vedkommende står lige ved siden af. Pantsystemet indtager plads nummer 24 på Lars Løkke liste over de 40 fedeste ting ved Danmark. Og - indrøm det nu bare - stolheden over at aflevere fedtede, lugtende flasker og dåser i din lokale Netto ér da noget helt særligt. Listens nummer 23 giver Lars anledning til at berette om sin tid som drengespejder, en hobby han først lagde på hylden i sine tyvere. Sommerrevyerne er nummer 22, og her kan Lars passende fortælle historien om Lisbeth Dahl og den manglende and
-
Sammendrag af Fedeabe og Lars Løkke Rasmussens vej gennem de fedeste ting ved...
05/10/2019 Duración: 55minFedeabe sætter ild til janteloven, og spørger, om vi ikke lige kan tale om Danmark et øjeblik? For det er faktisk på tide med en liste over de ting, der gør vores lille land allerfedest at bo i. Til at lave sådan en lille liste, har vi inviteret Danmarks tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som, om nogen, må have en ting eller to at sige om det land, han har regeret.
-
Lars Løkkes liste over de 40 fedeste ting ved Danmark IV
03/10/2019 Duración: 55minVelkommen til Fedeabe og Lars Løkke Rasmussens vej gennem både listen over de 40 fedeste ting ved Danmark, såvel som 19 nordiske retter på den færøske michelinrestaurant Koks og dertilhørende vinmenu. Fire timer inde i dette maraton af en programrække er vi nået til nummer... 33 ud af 40 gode ting ved Danmark, som er Nem-ID, for selvfølgelig skal Nem-ID være på denne liste, og det bliver bakket op af nummer 32, den danske tillidskultur, som jo egentlig er det Nem-ID handler om. På 31. pladsen finder vi Storebæltsbroen, og selvom det er Lars, der står bag denne liste, er det alligevel Fedeabes begejstring over brokonstruktionen, der kan mærkes tydeligst - for Lars er også ret glad for Øresundsbroen. Vi fortsætter i infrastrukturen, da metroen i København får lov at trone på nummer 30. Lars har lidt svært ved at beslutte sig for nummer 29, for måske er listen i virkeligheden noget han finder på på stedet, men han bliver alligevel enig med sig selv om Solbjerg Engsø, som Fedeabe ikke aner hvad er. Til gengæld ha
-
Lars Løkkes liste over de 40 fedeste ting ved Danmark III
02/10/2019 Duración: 55minFedeabe og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen mindes gamle dage, nærmere bestemt dengang i 1983, hvor de kom i samme læsegruppe på jurastudiet, sammen med en der hed Dorthe og en anden ung kvinde, de ikke kan huske navnet på. Men det er faktisk slet ikke det, det skal handle om. Det skal handle om Danmark - om det allerbedste ved Danmark set med Lars Løkkes øjne. Han er nemlig gået med til at lave en liste over de 40 fedeste ting ved Danmark, og i denne udsendelse, hvor Fedeabe og Lars befinder sig på restaurant Koks på Færøerne, er de nået til nummer 35 på listen, som er Gilleleje Kirke, men som kommer til at handle om alt muligt andet. Nummer 34 på listen er, i Fedeabes øjne, det smukkeste af de danske slotte, nemlig Kronborg, og hvis vi holder os til Lars' udmelding "Der er noget ved Kronborg", så behøver der faktisk ikke siges mere. Til gengæld kan der godt blive plads til lidt sød musik, så Lars synger os en lille vise og vi slutter på Shu-bi-duas Vuffelivov.
-
Lars Løkkes liste over de 40 fedeste ting ved Danmark II
01/10/2019 Duración: 55minFedeabe er kommet til nummer 39 og Lars Løkke er kommet til nummer 14, for der hersker en smule forvirring over nummereringen på listen over de 40 fedeste ting ved Danmark. En liste som Lars har fået lov til at stykke sammen, men som han insisterer på at gennemgå alfabetisk i stedet for i prioriteret rækkefølge. Nedtællingen foregår på den færøske restaurant Koks og efter en del udenomssnak får de to herrer endelig taget hul på listen. I denne udsendelse har Lars udvalgt repræsentanter for større strømninger i Danmark, hvor Gadejuristen på plads nummer 39 får lov at repræsentere en bredere samfundsinteresse i mennesker på bunden, og hvor navnebroren Lars Larsen på plads nummer 38 bliver et billede på det købmandsgen, som altid har været vigtigt for et lille land som Danmark. Rammerne for denne samtale, førnævnte restaurant Koks, får også lov at indtage en plads på listen, for er der noget som en restaurant med speciale i det nordiske køkken, der fortæller historien om en stolthed over det nationale? Helt tilf