Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen Om At Blive Bedre

Informações:

Sinopsis

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre - Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv Min mission er at hjælpe danske dyrlæger med at blive bedre et skridt ad gangen. Jeg vil gøre det nemt for os at dele vores erfaringer med hinanden. Vi har så mange faglige kompetencer, og vi kan hjælpe hinanden med at blive bedre dyrlæger.Jeg interviewer interessante mennesker med en historie at fortælle og taler med eksperter, der kan lære os noget om deres felt. Til hver interview hører en artikel og når jeg har nok, samler jeg det til en serie i et online læringsforløb. Alt det skal jeg nok fortælle mere om.Jeg har også brug for din hjælp. Det her Nyhedsbrev For Dyrlæger vil kun skabe værdi for os, hvis vi er sammen om det.Nogle ønsker ikke at dele deres erfaringer, tanker eller små fifs med os andre. De er måske bange for, at andre skal snuppe de gode ideer og blive bedre end dem selv.Denne podcast er ikke for dem.Den er kun for os, der vil dele. I de første mails vil jeg spørge om hvilke emner du har mest brug for at vide noget om, hvilke eksperter du vil høre fra, og hvordan jeg bedst kan servere det for dig.

Episodios

  • SIVP108: Den nyuddannede dyrlæges guide til personlig branding med Caitlin DeWilde

    06/01/2019 Duración: 53min

    Noter og links på: SIVP.dk/108 Du har et personligt brand, uanset om du har arbejdet bevidst med det eller ej. Det er det ”billede”, der eksisterer af dig på f.eks. de sociale medier. Du kan tage kontrol over dit brand og bruge det til din fordel. Dyrlæge Caitlin DeWilde har specialiseret sig i social marketing og branding af dyrlæger. Hun har startet firmaet The Social DVM, der hjælper dyrlæger med at skabe forbindelser til klienter gennem de sociale medier. Caitlin fortæller i dag om, hvad personlig branding er, og hvordan du kan markedsføre dig selv og differentiere dig fra andre dyrlæger.

  • SIVP107: Basic Exotics: Akvariefisk med Kasper Jørgensen

    30/12/2018 Duración: 49min

    Noter og links på: SIVP.dk/107 Mange faktorer i vandet har stor betydning for akvariefiskenes sundhed. Dårlig vandkvalitet er den største stressfaktor for dem og ofte årsagen til sygdom i akvariet. Størstedelen af akvarierne i Danmark er ferskvandsakvarier, hvor kun 3% er saltvandsakvarier. Det er ofte akvarister med de mere sjældne ferskvandsarter, som afrikanske cichlider eller discusfisk, der kontakter dyrlægen. Kasper Jørgensen er dyrlæge i Den Blå Planet, hvor han primært arbejder med fisk, men også padder, krybdyr og pattedyr. Han fortæller i dag om, hvordan vi skal håndtere den ”kliniske undersøgelse” af syge fisk. Han kommer ind på vandkvaliteten, fiskesygdomme og behandling.

  • SIVP106: Basic Exotics: Ildere med Michael Thorsen

    23/12/2018 Duración: 37min

    Noter og links på: SIVP.dk/106 Hedder det en ilder eller fritte? Det er faktisk præcis det samme, fortæller Michael Thorsen, men vi kalder dem mest for ildere. Michael er dyrlæge på Strib Dyreklinik, hvor interessen for ildere tilfældigt opstod for mange år siden. Det er sjove væsner med et legesygt sind, der kræver specielle behov. Michael oplever derfor også, at det er dedikerede ejere, der formår at opfylde de behov. Michael fortæller i dag om den kliniske undersøgelse, vaccination og neutralisation af ilderne.

  • SIVP104: Basic Exotics: Fugle med Annette Fugl Thomsen​

    09/12/2018 Duración: 59min

    Noter og links på: SIVP.dk/104 Undulater, Finker, Kanariefugle, Dværgpapegøjer, Ara, Amazone papegøjer, Nymfeparakitter – det er bare et fåtal af de fugle, du kan møde i klinikken. Dyrlæge Annette Fugl Thomsen fra Kongelundens Dyreklinik, der har specialiserede sig i fugle, giver os i dag et overblik over den kliniske undersøgelse. Annette forklarer, at der er stor artsvariation mellem fuglene, hvilket betyder at fodring og pasning af dem er meget forskelligt. Det er derfor også vigtigt at slå fuglearten op, inden du igangsætter en behandling.

  • SIVP103: Basic Exotics: Skildpadder med Michelle Kischinovsky

    02/12/2018 Duración: 01h06min

    Noter og links på: SIVP.dk/103 De kan være udfordrende at holde, fordi de kræver specialiserede miljøer, der er en vigtig del for skildpaddernes trivsel. Derfor bliver det mere et hobbydyr end et kæledyr, forklarer Michelle Kischinovsky. Michelle har tidligere være med i Succes i Veterinær Praksis, derfor er vi glade for, at hun igen vil dele ud af sin store viden inden for eksotiske dyr. I mellemtiden har Michelle medvirket i to bøger om eksotiske dyr, og hun er blevet ansat som dyrlæge i Nordens Ark zoologiske have i Sverige. Vi kommer rundt om den vigtige anamnese, den kliniske undersøgelse og fodring af skildpadderne.

  • SIVP102: Basic Exotics: Slanger med Bo Andersen

    25/11/2018 Duración: 59min

    Noter og links på: SIVP.dk/102 Slanger har også navler, men ingen ører, fortæller Bo Andersen. Han er exotic dyrlæge ved AniCura Dyrehospital City Syd. Bo har altid selv haft slanger og har valgt at beskæftige sig med disse mærkværdige dyr i sin hverdag. Han forsikrer, at slanger deler nogle af de samme fysiologiske og anatomiske træk, som vi har lært om hos hunde og katte. Bo gennemgår i dag den kliniske undersøgelse, og hvilke forandringer vi skal være opmærksomme på, hvis vi får en slange ind i klinikken.

  • SIVP101: Basic Excotics: Øgler med Beth Fledelius

    18/11/2018 Duración: 01h11min

    Noter og links på: SIVP.dk/101 Skægagamer, varaner og kamæleoner er nogle af de mest populære øglearter, som vi kan møde i klinikken. Hvor meget ved du om øglers basale behov, og hvilke sygdomme de kan få? Dyrlæge Beth Fledelius, som har specialiseret sig i eksotiske dyr, giver os i dag et overblik over øglers miljøbehov og fodring af øglearter, samt hvilke lidelser der kan opstå ved fejlpasning og fejlfodring. Det er et kæmpe emne, og øglearter har meget forskellige behov, siger Beth, desuden kan deres behov også ændre sig igennem deres livsforløb Beth fortæller, at op til 80% af de øgler, som hun ser i praksis, kommer ind fordi de er blevet fejlpasset eller fejlfodret.

  • SIVP105: Basic Exotics: Marsvin med Mette Lybek Rueløkke

    16/11/2018 Duración: 51min

    Noter og links på: SIVP.dk/105 De er små, charmerende og sociale dyr. Det er også derfor, at marsvinet er blevet et utroligt populært kæledyr. Men hvor meget ved vi egentlig om det lille pattedyr? Inden for det veterinære område, sker der store fremskridt med evidensbaseret lærebogsmateriale, fortæller seniordyrlæge Mette Rueløkke på Universitetshospitalet for Familiedyr. Hun har haft marsvin avl og opdræt og har for nyligt udgivet bogen ”Mine marsvin”. Bogen henvender sig til marsvineejere, men vi kan også give os en grundviden. Mette fortæller i dag om de hyppigste henvendelsesårsager.

  • SIVP100: Det bedste af det bedste

    11/11/2018 Duración: 55min

    Få oversigten på sivp.dk/100   Er du ny her i podcast, er her et godt lille udvalg at starte med. Her er nemlig de 5 mest populære podcast of all time.

  • SIVP99: Hvem har gavn af allergivaccination (og hvad siger allergi-blodprøven)? med Babette Taugbøl

    02/11/2018 Duración: 53min

    Noter og links på: SIVP.dk/99 Hvad er effekten af immunterapi mod atopisk dermatitis, og hvordan udvælger vi hvilke allergener, der skal indgå i “allergivaccinen”. Babette Baddaky Taugbøl giver her et overblik over, hvordan vi anvender immunterapi i praksis. Babette er oprindelig fra Tyskland, men har praktiseret i Norge de sidste 30 år. Hun er dermatologisk specialist og interesserer sig særligt for allergi. Babette arbejder stadig i praksis med sine egne patienter, samt holder hun kurser og har startet hjemmesiden dr.baddaky.dk. Vi ser mange hudlidelser med kløe i vores klinikker, fortæller Babette, og det er er vigtigt, at vi overvejer allergi som årsag og ikke bare symptombehandler, fordi at 20% af de her patienter vil have allergi som underliggende problem.

  • SIVP98: Få styr på allergiske flare ups med Sue Paterson

    28/10/2018 Duración: 40min

    Noter og links på: SIVP.dk/98 Atopisk dermatitis er en udelukkelsesdiagnose, fortæller Dr. Sue Paterson, som er europæisk specialist i dermatologi (ECVD). Sue har mere en 20 års erfaring i praksis og er forfatter af adskille bøger om hudlidelser hos dyr, samt underviser hun og holder foredrag om emnet. Sue har lige startet ”Virtual Veterinary Dermatologists”, som er en online service for ejer og dyrlæger, hvor de kan søge hjælp og rådgivning til deres patienter. Hun fortæller i dag om autovacciner, kontrol af akutte opblusninger og pyodermier.

  • SIVP97: 5 grunde til at du bliver en bedre dyrlæge ved at have fokus på dyrlægeskræk med Katrine Hammer

    20/10/2018 Duración: 56min

    Noter og links på: SIVP.dk/97 Hvorfor skal du bruge tid på at undgå dyrlægeskræk hos dine patienter? Du gør både dit eget og patientens liv nemmere ved at sætte fokus på dyrlægeskræk i din klinik. Vi er konstant udsat for et tidspres i konsultationen, og det kan være et irritationsmoment, når patienten ikke opfører sig ordentlig, så vi kan komme videre i teksten. Men der er også andre grunde til at bruge lidt ekstra tid på de skrækslagne hunde. Katrine Hammer er hundetræner og veterinærsygeplejerske. Hun har startet hjemmesiden dyrlægeskræk.dk og Facebook siden Dyrlægeskræk, hvor du kan få gode råd og tips til at undgå angste dyr i din klinik. Hun fortæller i dag om 5 gode grunde til at undgå dyrlægeskræk og giver nogle konkrete tips til at forebygge det.

  • SIVP96: De vigtigste parametre i narkoseovervågning med Stephen Cital

    13/10/2018 Duración: 51min

    Noter og links på: SIVP.dk/96 EtCO2, temperatur og blodtryk er de 3 vigtigste parametre til narkose-monitorering, fortæller Stephen Cital. Stephen er RVT (Registered Veterinary Technician) i Californien, USA, hvor han arbejder som anæstesiolog på et dyrehospital. Stephen er efteruddannet i anæstesi, samt underviser han og er konsulent. Derudover er han medadministrator af Facebook gruppen “Veterinary anesthesia nerds”. Grundlæggende er monitorering af anæstesipatienter det samme, også selvom du ikke har dyre monitoreringsmaskiner, siger Stephen.

  • SIVP95: Hæmangiosarkom hos hund med Sue Ettinger

    06/10/2018 Duración: 41min

    Se links og noter på sivp.dk/95   Dr Sue Ettinger Canver Vet er en board certified veterinær oncolog og har mange jern i ilden. Hun er speaker på flere internationale conferencer og holder foredrag 2-3 gange hver måned. Der udover bruger hun en del tid på at uddanne ejere på YouTube, Facebook og flere andre platforme. Hun vil gerne vise at cancer ikke kun er ondt, det kan behandles og det ikke nødvendigvis er en dødsdom.

  • SIVP94: Protokol: Genkendelse og behandling af hypotension

    29/09/2018 Duración: 52min

    SIVP.dk/94 Hypotension er meget almindelig at se i klinikken. Det behøver ikke at være livstruende, men når det er, er det godt at kende til en effektiv behandling. Dyrlæge Garret Pachtinger er board-certified specialist i akutmedicin (DACVECC) og praktiserer til dagligt i USA, hvor han har fingeren på pulsen. Han er en meget passioneret underviser og er co-founder af Vetgirlontherun.com, som er et online uddannelsesforum. Garret fortæller om, hvilke kliniske tegn vi skal være opmærksomme på, og hvordan vi hurtigt får rettet op på de hypotensive patienter.

  • SIVP93: Bedre smertebehandling før og efter narkose og operation med Tasha McNerney

    22/09/2018 Duración: 35min

    Noter og links på: SIVP.dk/93 Med hvad, hvor og hvornår skal vi smertestille en kirurgisk patient? Med den rette smertemanagement af vores kirurgiske patienter kan vi skrue ned for anæstesien og give patienten en mere rolig opvågning og et bedre postoperativt forløb. Veterinærsygeplejerske Tasha McNerney fra USA har specialiseret sig indenfor anæstesi og smertemanagement. Hun sørger til dagligt for at alle hendes patienter ligger godt i anæstesien og er smertedækket før og efter operation. Tasha giver her et par gode råd til smertemanagement præ- og postoperativt.

  • SIVP92: Bedre teamwork og mindre stress gennem personprofiler med Johanne Østerbye og Tine K. Brogaard

    15/09/2018 Duración: 01h09min

    Noter og links på: SIVP.dk/92 Har du også oplevet, at kommunikationen i klinikken kan gå galt, hvor frustrationer og gnidninger opstår mellem kollegaer? Hvis nu vi havde nogle værktøjer til bedre, at kunne forstå hinanden og skabe et fælles sprog, ville det gøre vores travle hverdag i klinikken nemmere og mere afslappet. Dyrlæge og iværksætter Johanne Østerbye fortæller i dag sammen med klinikmedejer Tine Brogaard om, hvordan vi skaber balance i teamet, og hvordan vi bliver opmærksomme på hinandens styrker og svagheder.

  • SIVP91: Injektionsanæstesi til katte - 2 opskrifter med Carsten Grøndahl

    05/08/2018 Duración: 53min

    Noter og links på: SIVP.dk/91 Dyrlæge Carsten Grøndahl fortæller i denne podcast om anvendelse af Zoletil-blandingen og giver forslag til andre injektionsanæstetika til kat.

  • SIVP90: 2 typer diarré og én midt imellem med Knud Dahlgaard

    29/07/2018 Duración: 41min

    Noter og links på: SIVP.dk/90 Kan du se forskel på tyndtarmsdiarre og tyktarmsdiarre? Ved at spørge efter de rigtige ting, kan du give dig selv et forspring i diagnostikken og måske bedre forudse din patients forløb

  • SIVP89: IBD eller GI-cancer - to sider af samme sag? Med Janne Graarup Lyngby

    22/07/2018 Duración: 56min

    Noter og links på: SIVP.dk/89 Tænk engang, hvis vi havde en god, billig, hurtig og troværdig test for mavetarmkræft hos hund og kat. Symptomer på mavetarmkræft er bl.a. opkast, diarré, nedsat ædelyst og træthed, hvilket er symptomer for mange andre sygdomme. Det kræver en invasiv bughuleoperation eller kikkertundersøgelse for at tage biopsier og komme frem til en diagnose. Mange kæledyrsejere fravælger ofte det af økonomiske eller følelsesmæssige årsager. Specialist Janne Graarup Lyngby er ved at starte et Ph.d.-projekt op omkring hurtigere diagnosticering af IBD og mavetarmkræft hos hunde og katte.

página 5 de 9