Udestuen

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 209:12:52
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter, som mødes på en internetforbindelse. Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'. Panelet består for indeværende af: - Aein Amripour, freelancejournalist og gymnasielærer - Amalie Lyhne, selvstændig skribent - Casper Gronemann, journalist på Radio24syv og skribent hos Berlingske - David Holt Olsen, museumsinspektør på Danmarks Industrimuseum - Leif Donbæk, advokatfuldmægtig og debattør - Mads Havskov Hansen, stud.jur. og kulturredaktør på Netavisen Pio - Marta Sørensen, skribent på Weekendavisen og RokokoPosten - Mikkel Andersson, journalist, radiovært på Radio24syv, debattør på Berlingske og redaktør på RokokoPosten - Nafisa Fiidow, stud.scient.pol og politisk assistent i Alternativet - Niels Jespersen, historiker og kommentator - Søren K. Villemoes, journalist og debatredaktør på Weekendavisen

Episodios

  • Hvad sker der med Loud? Og Afghanistan?

    03/09/2021 Duración: 01h11min

    Efter 1,5 år er det slut for tidl. programchef Anne Lykke Daviden, da hun på trods det årlige budget på 65 millioner ikke formåede at få ungdommen til at lytte til DAB-radio. Efterfølgeren er Simon Andersen, som bliver rykket til radioen fra hans tidligere stilling som nyhedschef på Berlingske. Er der tale om et holstile takeover fra Berlingske, og hvad vil Pilestræde i så fald bruge alle de mange skattekroner på? Og apropos mediestøtte, så skal vi også vende det forstående medieforlig. Hvad kommer der til at ske, vil det lykkes S-darlingen DR at skaffe endnu flere penge, og vigtigste af alt; hvad med de små politiske nichemedier? Læs: Får Udestuen penge? Og så skal vi selvfølgelig forbi Afghanistan. Hele verden så med, da USA efter knap 20 års tilstedeværelse forlod landet som tabere. Hvor stort er det her nederlag for USA og Vesten? Og kommer det til at betyde et skifte i den globale magtbalance? Kan Niels som en anden komiske Ali (nej, ikke den Ali vi har i studiet) finde noget positivt at sige om tilbaget

  • Exit-special

    18/08/2021 Duración: 01h15min

    I Udestuen opfylder vi lytterønsker! Og denne gang hele to af dem; vi taler om Tommy Ahlers exit, og så er Casper Gronemann tilbage. Men først skal vi vende et andet exit, nemlig kulturminister Joy Mogensen. Efter knap to år som kultur- og kirkeminister træder hun tilbage og overlader posten til Ane Halsboe-Jørgensen. En klar opgradering, mener nogle politiske kommentatorer. Men hvordan kunne det gå så galt for Roskilde-darlingen, og kommer vi til at huske hende for andet end håndboldhaller og Absolut Music? Og så blev det for meget for den tidligere uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, der nu har valgt at trække sig fra dansk politik. Den succesrige iværksætter og ”manden fra det virkelige liv” fortæller selv, at hans exit skyldes, at ”politik handler for meget om spillet og for lidt om visionerne”. Stiller Ahlers sig i rækken af andre foregående ministre såsom Thyra Frank og for den sags skyld også Joy Mogensen, som er eksempler på, at der ikke er plads til ”rigtige mennesker” i politik? Eller

  • Kværulanter for Løkke

    25/06/2021 Duración: 56min

    Nature is healing og kværulanterne er tilbage i Mikkels have på Amager. Vi skal blandet andet diskutere, om Sofie Carsten Nielsen har kappet fortøjningerne til rød blok og satset hele butikken på blå.Kort sagt: Skal Mikkel forberede sig på at stemme på en regeringen, der inkluderer de radikale? - indsæt selv hjerte-håndtegn.Udestuen er skeptisk. For at kunne pege på en borgerlig regering, skal de radikale ændre deres udlændingepolitik og så er de lige vidt. Men frustrationen over Socialdemokraterne blandt støttepartierne er reel nok. Hvordan skal Mette Frederiksen håndtere utilfredsheden i sin baghave? Kommer der et efterårsvalg for at rense luften?Og så kan I høre en SF'er rose Lars Løkkes ærlighed. Har korkproppen Løkke stadig evnen til at vende op og ned på dansk politik? Udestuen tror på projektet - vi kender om nogen en skruppelløs kværulant, og derfor får Løkke vores fulde professionelle anerkendelse. Men hvad er egentligt Løkkes endgame? Kan han blive statsminister eller handler det i virkeligheden bar

  • Virkeligheden kalder Udestuen

    18/06/2021 Duración: 01h16min

    Udestuen er ofte ude efter velaflagte kulturradikale med alle de rigtige meninger, men som ikke selv oplever konsekvenserne af fejlslagen integration. Men er Udestuen selv en flok virkelighedsfjerne journalister, der ikke kender vilkårene i de belastede boligområder? Det finder vi ud af sammen med Lars Grenaa, der er socialpædagog i Københavns kommune. Er glasset halvt tomt eller halv fyldt, når man kigger på indvandreres og efterkommeres beskæftigelse, kriminalitet og værdier? Og er integrationsudfordringerne i højere grad et klasseproblem end et kulturelt? Har venstrefløjen løsningen, eller stikker den hovedet i busken, når tingene ikke kan fikses ved at beskatte de rige? Hvad siger man til pædagogen, socialrådgiveren og læreren, som i sidste ende er dem, der står med problemet? Og hvad kan vi bruge forskningen til? Og så tager vi en snak om, hvorvidt der overhovedet findes et woke twitter.. I studiet: Lars Grenaa, socialpædagog Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen Niels Jespersen, chefredaktør på N

  • Detektor-snaps med Dybvad

    09/06/2021 Duración: 01h12min

    Da Helle Thorning skulle straffe Karsten Hansen pga af en #Metoo-sag, gjorde hun ham til boligminister frem for beskæftigelsesminister. Så Udestuen har sat sig for at undersøge, hvad Kaare Dybvad egentlig har gjort for at gøre sig fortjent til posten som boligminister..Og så har Mikkel taget detektor-snapsen med, for efter to års socialdemokratisk triumftog er der meget lidt, der bider på regeringen. Kan ministeren lokkes på glat is, og ligger det borgerlige Danmarks håb på bunden af en flaske norsk akvavit? Ved folketingets afslutningsdebat løftede statsministeren sløret for, at regeringen forbereder sig på en ambitiøs reform med et 10-årigt perspektiv, der skal øge væksten og binde Danmark bedre sammen. I den forbindelse skal der gøres op med markedskræfternes mangeårige dominans på boligmarkedet, men hvordan gør man lige det, og hvordan ser Danmark ud om 10 år, hvis sosserne får held med deres reformer? Dansk anti-identitetspolitiks to apokalyptiske ryttere aka Morten Messerschmidt og Henrik Dahl står bag

  • Hvorfor skrubber I ikke af til jeres eget land?

    31/05/2021 Duración: 01h06min

    En video af en mands overfusning af en familie på Kastrup Havn har atter sparket liv i diskussionen om racisme vendt mod minoritetsdanskere. Er det endnu engang et eksempel på, at vi tager lettere på hadforbrydelser, når bare det går ud over muslimer? Og er der også en positiv lære af episoden? Manden, Lars aka. Kastrup-manden, har efterfølgende sagt undskyld i Ekstrabladet, og så længe der stadig er et rum, hvor majoritets og minoritetssamfundet mødes, så står det måske alligevel ikke så slemt til med integrationen? Og hvorfor kan det i øvrigt blive ved med at overraske MedieDanmark, at det er sådan man taler til hinanden på bunden af samfundet? Samtidig vil regeringen gøre det lettere at uddanne sig udenfor de store byer. Det er ambitionen i det nye udspil; “Tættere på flere uddannelser og stærke lokalsamfund”. Et udspil, der blandt andet opretter 25 nye uddannelser udenfor de store byer. Er regeringens udspil et reelt opgør med storbyernes uddannelsesmonopoler, eller er det blot et lille forsøg på at gøde

  • Har DF'erne fundet Nye Borgerliges svage punkt?

    17/05/2021 Duración: 59min

    DF-formanden Kristian Thulesen Dahl kritiserer Nye Borgerliges ultraliberalistiske politik, som han mener er et "ekkokammer" af LA's. Er det rigtig set af DF, at den økonomiske politik kan gå hen og blive Ny Borgerligs akilleshæl, og er DF ved at positionere sig som højrefløjens SF, der kaster sig ind i diskussionen om de praktiske løsninger og lader parolerne komme i anden række? KD’s friskepust Hvis du spørger kristendemokraternes nye dreng i klassen, Jens Rohde, så er den danske højrefløj ved at forhandle sig til et sort hul af nationalkonservatisme. Kan KD med Jens Rohde på holdet blive det nye friske pust i blåblok, der kan opmuntre til samarbejde over midten (hvis Løkke ikke kommer først)? Dog er stemmen ikke så ny, at vi kommer udenom en diskussion om abort. Det er godt at være socialdemokrat eller er det? Og så skal vi selvfølgelig forbi uroen i S-baglandet. Kritiske røster fra socialdemokratiske lokalpolitikere om mødrene i Syrien og de udviste syriske flygtninge er ved at brede sig. Vi taler om; hvi

  • Udestuens kampagne mod den frie forskning

    27/04/2021 Duración: 01h08min

    Nedbrændings-gate og Søren Villemoes' artikel om RUC-forskningsrapporten "Magt og (U)mulighed" bliver endnu engang genstandsfelt for diskussion i Udestuen. Og denne gang har vi en vaskeægte radikal twitter-bruger med i studiet; Rasmus Eliasen. Han mener, at Sørens artikel er en del af en større kampagne mod den frie forskning. Har han ret, og er Udestuen med til at tale integrationsindsatsen ned og skabe frygt blandt forskere, eller er teorierne, man beskæftiger sig med på universiteterne bare alt for langt fra virkeligheden? Vi kan allerede nu afsløre, at panelet ikke er enige. NB: På et tidspunkt diskuteres respondenterne i Magt og (U)mulighed. I følge rapporten er de anonymiserede.Derudover skal vi selvfølgelig udnytte situationen og få et radikalt take på, hvad der foregår i dansk politik. Ikke mindst forholdet mellem S og R. Opfører Sosserne sig som stodder-kæresten, der forsvinder på druk med højrefløjen i dagevis og lader Morten Messerschmidt bo på sofaen? Eller er de radikale hende den trælse veninde,

  • Undskyldning til RUC, Stop Nazional-Sosser og sejerskurs i C

    19/04/2021 Duración: 01h15min

    Med en opfordring om ildspåsættelse og saltning af RUC har Niels lagt sig ud godhedens treenighed bestående af Twitter, Politiken og Stine Bosse - det satte ikke ild i RUC, men derimod Udestuens kommentarspor.Det vil Mikkel selvsagt ikke havde siddende på podcastens gode navn og rygte, så på vegne af Trekroner og omegn, afkræver han Niels en undskyldning. Ikke en af de der “semi-ironiske 90’er”-underskyldninger, men en helt oprigtig undskyldning. Foruden Twitter har Niels været i kamp med chefredaktør Mette Østergaard efter Berlingskes kampagne om; “Mette F. bruger coronaen til nationalsocial-demokratisme”. En række S-politikere, heriblandt Peter Hummelgaard og Jesper Petersen har kritiseret Berlingskes for at vække associationer til nazismen. Var det nazikortet vi var vidne til og blev det trukket for nemt, eller er det bare socialdemokraterne, der er nærtærende? C fik for nyligt den bedste meningsmåling i 26 år. Det går godt for Papes Konservative kurs. Men kan det fortsætte, og er det et udtryk for en form

  • Påskesnapse-frokost-special om Syrienbørn og tabte universiteter

    06/04/2021 Duración: 01h34min

    Der er snaps i glasset når Udestuen tager de svære debatter; for hvordan kan en progressiv regering lade danske børn vansmægte i syriske lejre? Venstrefløjen appellerer til humanismen, mens højrefløjen vægter statsborgerskabet. Men holder argumenterne til en nøgtern granskning? For hvad er staten egentligt forpligtet til, og er børnenes tarv, hvad man henviser til, når man grundlæggende har tabt diskussionen? Dernæst skal vi tilbage til et yndet udestueemne; hvad gør vi egentligt ved, at universiteterne producerer så megen ubrugelig og politiseret viden især integration og udlændingepolitik? Skal forskningsverdenen reformere sig selv og vil det ikke blot gøre tingene værre at slippe politikerne løs? På et tidspunkt udbryder der håndgemæng om mikrofonerne. Dagens panel;Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen Mikkel Andersson, chefredaktør på Kontrast Kanishka Dastageer, rådgiver i Socialdemokratiet Casper Gronemann, rådgiver i SF Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

  • #textmewhenyougethome og maskulinitetskrise

    26/03/2021 Duración: 59min

    "Uhh, når I så endelig har kvinder i studiet, så handler det bare om feminisme" - Ja, men så ikke helt alligevel. Drabet på den 33-årig kvinde fra London Sarah Everard kickstartede endnu en hashtagbølje; #textmewhenyougethome. I kølvandet på hashtaget har mange kvinder berettet om utryghed og frygten for voldtægt og overfald. Astrid er træt af, at debatten endnu engang kommer til at handle om de strukturer, som de venstreorienterede feminister ynder at bringe på banen, og at de er blinde overfor de problemer med indvandringen, der også fremgår af voldtægtsstatistikkerne. Har Astrid ret i, at venstrefløjen lukker øjnene for en ubekvem sandhed? Bedriver alle parter whatabouttery? Og hvad med de brune mænd, der statistisk set også er den absolut mest udsatte gruppe, når det kommer til vold og overgreb? Og nej, det bliver heller ikke denne gang, at Niels undlader at snakke om hæren og manglen på konstruktive maskuline forbilleder. I studiet er: Astrid Johanne Høg, kommunikationsmedarbejder for Ny Borgerlige, men

  • Stokken i stuen

    18/03/2021 Duración: 01h01s

    Udestuen har haft besøg af socialdemokratiets bad cop og twittersegments yndlings-hadeobjekt: udlændingeordfører Rasmus Stoklund. Vi starter med en vaskeægte kærlighedserklæring; for når Rasmus ikke taler om arveskat eller et eller andet rødt, har han en helt speciel plads i Mikkel Anderssons hjerte, hør hvorfor. Vi taler om paradigmeskift på integrationsområdet. Om de velmenendes kynisme, når de forsvarer boligområder, hvor de ikke selv vil bo og utilpassede unge, som de ikke selv vil ansætte. Men hvad med dem som vil Danmark, og som integrerer sig - er S gode nok til at anerkende dem? Derudover tager vi temperatuen på, hvordan det går i regeringspartiet, og om der stadig er plads til Blå-Bjarne i Mette Frederiksens fortælling. I studiet: Rasmus Stoklund, udlændinge- og integrationsordfører hos Socialdemokratiet. Mikkel Andersson, chefredaktør hos Kontrast og den ene del af en bizar duo Niels Jespersen, chefredaktør hos Netavisen Pio og den anden del af den bizare duo.

  • Vaccinerov i Israel, forskeraktivisme og larm i nattelivet

    08/03/2021 Duración: 01h04min

    Turen går til Israel. I hver fald for statsminister Mette Frederiksen. Ingen ved rigtigt, hvad der kommer ud af det, men muligvis flere vacciner. GRUNDLOVSBRUD råber Venstre, men er kritikken reel eller risikerer blå blok at fremstå som en flok proces-hystader? Søren Villemoes har endnu engang begået en artikel om al det venstreradikale gak, der florerer inden for integrationsforskningen, og politikere fra DF til S kræver indgreb. Men risikerer kritikerne af politiseret forskning, at ødelægge endnu mere, ved at invitere politikerne ind på universiteterne? Ifølge Københavns kommune skal færre bevillinger og tidligere lukning af barer være med til at løse støjproblemerne i indre by. Højrefløjen på Københavns rådhus forslår et kommunalt vægterkorps og tyssevægtere (for reel), mens Ali mener, at det Københavnske natteliv kan redes med en festuge med Thomas Helmig og fadøl. I studiet: Ali Aminali, radiovært, socialrådgiver og ikke Rachid Leif Donbæk, jurist og ofte ganske irriterende i Berlingske og Ekstrabladets

  • Har Mette Frederiksen kapituleret til corona-defaitisterne?

    21/02/2021 Duración: 01h14min

    I følge statsministeren skal det være slut med nedlukninger, som i fraværet af en effektiv smittesporing, er det eneste, som virker i kampen mod corona.Ser vi her en kapitulation over for defaitisterne i medierne, Folketinget og ikke mindst Sundhedsstyrelsen, der aldrig har troet på "ZeroCovid”-strategien?Eller er sandheden, at regeringen trods masser af hensigtserklæringer aldrig for alvor har kæmpet for de tiltag, som vi ved virker. Dvs. smittesporing og datasamkørsel?BRØD SOSSERNES DATA-NØRDER DF-KODEN?Det er påstanden i ny bog om DF "Skaberen, Taberen, Frelseren?". Her beskrives det, hvordan S med fokusgrupper og analyse fik skovlen under mavefornemmeren Thulesen Dahl og kunne skovle DF-vælgere tilbage over midten ved valget i 2019.Men det mener Mads, der har arbejdet på Dødsstjernen (læs: S), er en fejlslutning. Den data-drevne tilgang til politik har fortsat sine mangler. Hvad var så hemmeligheden bag Mette Frederiksens valgsejr? En helstøbt politisk fortælling om fejlslagen integration, centralisering

  • Jysk på den rigtige måde, rigsret og makrelmad

    07/02/2021 Duración: 01h14min

    Vinden blæser vest på i dansk politik. Du skal være jysk, men du skal også være jysk på den rigtige måde! Støjberg med den ur-jyske identitet vs. Ellemann, den fesne hipster? Niels mener (som altid), det i virkeligheden handler om klassekamp. Og bare rolig, vi har Udestuens jyske redaktion med. Det blev ugen, hvor et stort flertal i Folketinget stemte for en rigsretssag mod Inger Støjberg. Lov er lov, og lov skal holdes. Det har været det altoverskyggende argument mod Støjberg, men kan det siges så simpelt, eller er det også et politisk spørgsmål? ”Der er ting, der ikke forandre sig så meget. Jeg kan stadig li’ en rugbrød med makrel, mayo og agurk”, sådan skrev Statsminister Mette Frederiksen til sit instagrambillede af ja; en makrelmad. For selvom du er statsminister og har ansvaret for at lede et land ud af en verdensomspændende pandemi, kan du sagtens være ”Mette from the block” (I hvert fald Jylland). Er en makrelmad på Instagram gal eller genial kommunikation, og hvor megen gratis reklame får statsminist

  • Var Trump alligevel fascist? Trænger V til en stærk mand? plus corona-status

    23/01/2021 Duración: 01h21min

    Nyt år, ny Udestue. Samme gamle kværulanter.Vi starter i USA, hvor vi kigger nærmere på den begivenhed vi helt sikkert kommer til at huske Donald Trumps sidste præsidentperiode for: angrebet på Kongressen. Fastslog begivenheden Donald Trump som fascist eller var det bare et forsøg på et ’statskup for idioter’?Vi vender også blikket mod et parti, der måske rent faktisk mangler en stærk mand. Eller kvinde. For hvor meget Venstre er der egentligt tilbage, hvis Støjbergs nationalkonservative strømning forsvinder? Det sidste emne er også det uundgåelige: corona. Hvor er vi, hvor skal vi hen, og hvornår kan Niels komme tilbage på Toga?I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på det uafhængig demokratisk socialistiske medie Netavisen Pio Mikkel Andersson, chefredaktør på Kontrast og borgerlig caseperson Leif Donbæk, jurist og skribent for dem, der er villig til at betale Rachid Moutiq, komiker, debattør og kommende anonym skribent på Kontrast.

  • Året der gik med snaps

    30/12/2020 Duración: 03h19min

    Selvfølgelig kunne vi ikke forlade 2020 uden at give lorteåret en kyndig gennemgang i Udestuens store julestue med snaps. Vi gennemgår partiernes performance fra venstre til højre, og senere begynder Mikkel at rante om alle sine yndlingsaversioner fra DR til globaliseringsbegejstrede venstrefolk. Vi beklager udfald på hans mikrofon, men den har som os alle være igennem en del. I studietMikkel Andersson, vred mand på AmagerLeif Donbæk, Ikke-chefredaktørNiels Jespersen, uden corona-antistoffer

  • Udestuen goes EU med Niels Fuglsang

    07/10/2020 Duración: 48min

    EU-debatten i Socialdemokratiet har altid været et sted mellem et kildent spørgsmål og et åbent sår. For hvordan får man et forpligtende internationalt samarbejde samtidig med, at EU holder sig langt væk fra den danske arbejdsmarkedsmodel?Det tager Niels Jespersen og Mikkel Andersson op i dagens Udestue med Niels Fuglsang (MEP, S) Niels er nemlig ambitiøs når det gælder klimaet og arbejdernes rettigheder, men hvordan har han det med Mette Frederiksens noget fodslæbende EU-kurs? Er de danske og de europæiske sosser på linje? Hvad med hans "blyantpenge" og hvor gammel er det egentligt lige Niels er?Udsendelsen er støttet af Europa-Nævnet.

  • Udestuen Goes EU med Anna Libak

    29/09/2020 Duración: 45min

    Anna Libak råber hurra for "de fedtede fire" som kæmper mod et øget EU-budget. Samtidig er hun en kras kritiker af mere magt til EU, og hun både forstår og begræder briternes brexit.Men vil Libak overhovedet være med i EU og hvordan vil hun ellers løse problemerne med klimaforandringer og indvandring? Og hvordan er EU rent faktisk bedre end sit rygte, når det kommer til at løse grænseoverskridende problemer?Lyt med når Udestuens værter Niels Jespersen og Mikkel Andersson gør et ærligt forsøg på, at matche en af det borgerlige Danmarks mest interessante stemmer i EU-debatten.Denne udsendelse er sponsoreret af Europa-Nævnet

  • Chefredaktørerne om "State of det borgerlige Danmark"

    14/08/2020 Duración: 01h11min

    En varm augustaften inviterede debatforeningen "Det borgerlige Danmark" de to chefredaktører (der trods nye titler stadig er helt utroligt ydmyge, ja nærmest lidt spagfærdige) til at give deres bud på det borgerlige Danmarks udfordringer. Det skete i Christian IV's hellige haller og det kom der denne diskussion ud af. Optagelsen konkurrerer med et hårdtarbejdende udsugningsanlæg, så lyden er derefter. Til gengæld var stemningen god, øllet koldt og analyserne til at skære sig på!I paneletMikkel og Niels

página 7 de 10