Udestuen

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 209:12:52
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter, som mødes på en internetforbindelse. Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'. Panelet består for indeværende af: - Aein Amripour, freelancejournalist og gymnasielærer - Amalie Lyhne, selvstændig skribent - Casper Gronemann, journalist på Radio24syv og skribent hos Berlingske - David Holt Olsen, museumsinspektør på Danmarks Industrimuseum - Leif Donbæk, advokatfuldmægtig og debattør - Mads Havskov Hansen, stud.jur. og kulturredaktør på Netavisen Pio - Marta Sørensen, skribent på Weekendavisen og RokokoPosten - Mikkel Andersson, journalist, radiovært på Radio24syv, debattør på Berlingske og redaktør på RokokoPosten - Nafisa Fiidow, stud.scient.pol og politisk assistent i Alternativet - Niels Jespersen, historiker og kommentator - Søren K. Villemoes, journalist og debatredaktør på Weekendavisen

Episodios

  • Udestuen valgspecial: De unge tager ordet

    19/10/2022 Duración: 59min

    Hvorfor har du valgt at stille op til valget? Det tilspørger vi dagens særlige ungepanel. Hvor hårdt er det egentlig at føre en folketingsvalgkamp (Udover at diverse pressechefer presser en ind på Tik-Tok)? Hvorfor er det i grunden så vigtigt at stemme ungt bare for at stemme ungt og ville der være det samme fokus, hvis gruppen 40-54-årige ikke stemte? En af vores panelister stiller sig kritisk over for rationalet om at stemme ungt, bare for at stemme ungt. Yderligere deler vores panel deres egne refleksioner om at nå ud til unge vælgere og hvorfor de mener det er vigtigt for unge at engagere sig i foreningslivet. Dagens panel er Lea Friedberg (Socialdemokratiet), Yasser Ghanbari (SF), Malte Jäger (Nye Borgerlige) og Nicola Emily Larsen (Konservative)Denne Udestuen er en valgspecial støttet af Tuborg fonden.

  • SNAPSESTUEN - Nu uden Detektor-tjek

    12/10/2022 Duración: 01h04min

    SNAPSESTUEN: Nu uden Detektor-tjekJeres loyale kværulanter fejrer lukningen af Detektor og Putins fødselsdag med hjemmelavet snaps. Vi vender Ukraine og ikke mindst den brændte bro til Krim. Hvem står bag og hvad har vi i vente over de næste måneder? Er vi vidne til et regimes snarlige kollaps, eller kan Putins 300 000 mobiliserede rekrutter gøre en forskel? Panelet vender også den første uge af valgkampen. Hvem er kommet godt fra start, hvorfor er Løkke så dygtig i debatter og hvorfor er det hele bare så ufedt i den borgerlige lejr? Panelets borgerlige stemmer er deprimerede. I panelet: Søren Villemoes, Niels Jespersen, Leif Hove-Donbæk, Mikkel Andersson og Kasper Jensen

  • Girlboss Mussolini, Papes Grindr-swindler og rød københavnerballade

    07/10/2022 Duración: 01h09min

    Hvorfor hylder feministerne ikke Girlboss Mussolini, aka den nyvalgte italienske premierminister Giorgia Meloni? Hva' hva' hva'? Hør, hvad feministerne svarer. Og hvem har ikke pyntet lidt på sine historier for at score i byen? Ikke Udestuen, der dog alligevel har lidt sympati for Papes forhenværende mand, Josue. Vi har forfatteren til den nye Pape-biografi med i studiet for at svare på slibrige spørgsmål om toppolitiske bøssedramaer. I København har Enhedslisten taget røven på sosserne og indgået budgetforlig med højrefløjen og skattelettelser og det hele. Galt eller genialt? Udestuen er ikke enige.I studiet:Sabrina Louise Christiansen, byrådsmedlem på Frederiksberg (Ø)Lea Friedberg, borgerrepræsentant København (S)Johs Lynge, forfatter til Pape-biografiNiels Jespersen, chefredaktør Netavisen PioRedigering: Josephine Dahl ChristensenUdestuen er sponsoreret af Toga Vinstue. Kværulanternes vandhul og Indre Bys bruneste bastion.

  • Mørklægning, Løkke og Svend Brinkmann

    22/09/2022 Duración: 55min

    Udestuen har besøg fra savnlandet "den politiske midte" - Besøget kommer fra Rasmus Lund-Nielsen, der er psykolog og Folketingskandidat for Moderaterne. Han udgiver snart en bog ved navn "Revolutionen fra midten", der diagnosticerer en række problemer som han argumenterer for kan løses ved hjælp af samarbejde over midten. Bogen kan forudbestilles her: https://www.williamdam.dk/revolutionen-fra-midten__2910588?fbclid=IwAR1uahkNw-l2uDj3xQmD6j4seRokIGhWJNWv21IbEoPmV7tqjTbza-0s8G8En yderligere stramning af offentlighedsloven sætter fornyet liv i debatten om, hvad journalister og andre kan forvente at få adgang til. Er det nye forslag en bagatel eller en vigtig principiel sag? Journalisten Morten Okkels hader fortsat den nye offentlighedslov og forsøger at få flere paneldeltagere til at missionere for den sag i deres egne partier, så de ser lyset frem for mørklægningen. Og sidst men ikke mindst, så taler Udestuen om Svend Brinkmanns opgør med store dele af kapitalismen og den kritik han har været igennem. I studie

  • Lavalampe eller buttplug?

    05/09/2022 Duración: 57min

    I denne episode af Udestuen taler panelet endnu engang om Mette Frederiksen og mink. Primært fordi Mette selv havde et behov for at fortælle, at der i hvert fald ikke var tale om en skandale, indtil der var tale om en form for skandale. Har Mette-Mink bare ingen chill?Panelet vender også de stigende energipriser, samt hvorfor vi endnu engang er underlagt bizarre tyske prioriteringer. Hvad gør vi? At fjerne elafgiften for den fattigeste del af befolkningen, er som at skulle vælge mellem en lavalampe elller buttplug. Hvis du vil forstå den analogi må du hellere lytte med.Vi slutter af med at runde Gorbatjovs reelle eftermæle som er noget anderledes, end hvad der har været rapporteret. Det bedste man kan sige om manden var, at han var en dårlig kommunist. Paneldeltagere er: Mikkel Andersson, Emil Møller, Niels Jespersen og Søren Villemoes.

  • Mette, mink og normstormere

    13/07/2022 Duración: 01h07min

    Udestuens sommerafslutning: Har de radikale væltet regeringen på samme måde som Mikkel Andersson har løbet en Ironman? Burde Mette Frederiksen gå af oven på minkkommisionen og har de borgerlige forledt sig ned af et juridisk vildspor, frem for at hugge til der hvor det gør ondt - på det politiske ansvar? Dertil vender vi seneste stjerneskud i den borgerlige meteorsværm: Kan Inger Støjberg puste nyt liv i den antielitære højre, eller smadrer han bare en i forvejen dysfunktionel blå blok?Og hvad med de københavnske socialdemokrater der ikke stoler på at forældre kan opdrage deres børn, men hellere vil udlicitere opgaven til kommunalt finansierede normstormere?I havenNiels Jespersen, Leif Donbæk, Mikkel Andersson.

  • Ateisterne har købt sig ind i Udestuen

    11/04/2022 Duración: 01h03min

    Hvordan kommer man med i Udestuen? En måde er selvfølgelig at bestikke værterne med alkohol som formand for Ateistisk selskab og komiker Anders Stjernholm har gjort det. Derfor skal vi nu diskutere ateisme og om ateisme stadig er en relevant kamp i dagens Danmark. Har den danske folkekirke en rolle i samfundet trods den sekulære tilgang de fleste mennesker i Danmark har fået til samfundet? Lyt medI studietAnders Stjernholm, komiker og formand for ateistisk selskabNiels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioRachid Moutiq, podcast redaktør hos Netavisen Pio og komikerYasser Ghanbari, klummeskribent og SF'er

  • Javel, Hr. Minister

    06/04/2022 Duración: 57min

    Udestuen er tilbage på ministergangen, hvor Kaare Dybvad stilles til regnskab for det sløje S-kommunalvalg.Sidst vi optog Udestue med Kaare fremlagde den selvsikre S-ideolog sine fremtidsvisioner for Danmark. Derfor stiller vi skarpt på, om planen for et land i balance stadig holder, eller om Socialdemokratiet har måttet sadle om. I interviewet får vi også afsløret, hvilken type toastbrød Indenrigs- og boligministeren køber. Det er banebrydende magtkritisk journalistik. Suvevænt det bedste i Danmark. Så diskuterer vi også krigen og dens betydning for Danmark. Hvor skal de mange ukrainske flygtninge bo, og har ministeren en køkkenhave i Holbæk han kan leve af hvis globaliseringen falder sammen? I dette podcast:Kaare Dybvad Bek, indenrigs- og boligministerLeif Donbæk, advokat og SF'erNiels Jespersen, chefredaktør for Netavisen PioMikkel Andersson, chefredaktør for KontrastRachid Moutiq, podcastredaktør hos Netavisen Pio og komikerSøren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen

  • Kan man både elske frihed og socialdemokratiet? Udestuen med Frederik Vad

    18/03/2022 Duración: 01h21min

    Frederik Vad er med i Udestuen for at slå et slag for en uddøende race: Den frihedselskende socialdemokrat. Der diskuteres om det er gået for vidt, når socialdemokraterne vil nægte 17 årige at købe øl i Netto. Det får Mikkel Andersson til at tænke på hans første læserbrev om, hvor forfærdeligt indskrænkning af ungdoms-druk ved Århus Å var. Søren Villemoes fremlægger sin analyse af Ukraine situationen og hvad Ukraines nye droner kan betyde for en kamp, der ikke går særlig godt for Rusland og Niels og Mikkel skændes om forsvarsforbeholdet.Medvirkende Niels Jespersen, Chefredaktør for Netavisen PioMikkel Andersson, Chefredaktør for netmediet KontrastFrederik Vad formand for DSU Søren K. Villemoes journalist og kommentator på Weekendavisen

  • Udestuen om krigen

    05/03/2022 Duración: 01h25min

    Hvorfor er den russiske offensiv i Ukraine kørt fast? Kan ukrainerne vinde krigen og hvad er risikoen for atomkrig? Og hvordan holder man sig orienteret, selv om man kun har adgang til pro-ukrainske medier? Dagens store emne er selvsagt den største landkrig i Europa siden 2. verdenskrig. Og hvad med flygtningene? Vil Niels og Mikkel stadig have stop for spontanasyl og familiesammenføringer og er danskerne racister der hellere vil hjælpe hvide flygtninge?Til sidst skal vi på Toga Vinstue (hvor ellers?) hvor en liberal partiformand tog hovedet under armen (og armen over hovedet?) og reciterede en 50 år gammel tysk "Sieg Heil" joke. Er der ved at ske et skred i mediernes respekt for privatlivets fred?PaneletRachid Moutiq, journalist og stand-upper. Mikkel Andersson, chefredaktør KontrastNiels Jespersen, chefredaktør Netavisen Pio

  • Kussesult på Weekendavisen og Borgen is back

    21/02/2022 Duración: 52min

    “Hvor mange mænd har ikke drømt om at komme i krig og ende i ukendt territorie og vælte et eller andet hus med kvinder og så voldtage hele banden”.Det sagde forfatter Kim Leine, da han besøgte Martin Krasnik i Weekendavisens podcast Avistid, hvor de to mænd udvekslede tanker om bl.a. MeToo, trængte mænd og mandeligt begær. Ikke overraskende har podcasten vækket en del opsigt og kritik, særligt hos Twitter-Danmark. Er den udleverende samtale mellem de to mænd tonedøvt og totalt upassende eller det blot et billede på, at mænds seksualitet er for grimt til at se dagens lys? Til en anden våde drøm - nærmere bestemt en Radikal en af slagsen. Borgens is back. Selvom serien er bedre end den forgående, er det stadig opsigtsvækkende for Niels, hvorfor eliten endnu ikke har fattet, at befolkningen ikke er lige så begejstret for globalisering, som de selv er. Og så skal vi selvfølgelig se på den forstående krig mellem NATO og Rusland. I studiet er: Lea Friedberg, medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemo

  • A word from our sponsors

    17/02/2022 Duración: 09min

    Der har været stille i Udestuen siden vores julefrokost, men nu åbner landet og det begynder så småt at røre på sig i kværulant-Danmark. Som opvarmning til weekendens optagelse, får I et lille interview som vi optog med vores velgører, restauratør Frederiksen, der vil gøre vores lyttere klogere på, hvorfor Toga Vinstue spiller så stor en rolle i Udestue-universet.Gæst: Ejer af Toga Vinstue Peter Frederiksen

  • Rigsret og tone-bekymret Udestue

    20/12/2021 Duración: 56min

    I dette afsnit bliver rigsretsdommen gennemgået, herunder de juridiske og politiske konsekvenser. Kommer dommen til at ændre forholdet mellem politikere og embedsmænd, eller er dommen fint i tråd med en forvaltningstradition, der har rødder helt tilbage i enevælden? Samtidig kommer vi ind på, om Mette Frederiksen med nyheden om Støjbergs dom, er begyndt at tage armbøjninger på et koldt stengulv for at vænne sig til fængsel? Et sted hvor hun nok kan forhandle med de andre fanger om, hvordan man sletter SMS'er så selv ikke politiet kan genskabe dem. Og hvad med mediernes og de borgerliges retorik om grundlovsbrud og totalitarisme? Bærer de et medansvar for forråelse af den offentlige samtale, eller er det Udestuen der er nogle tone-bekymrede whiney bitches? Lyt med!I paneletRachid Moutiq, freelancer og standupperLeif Donbæk, advokat og SFerSøren K. Villemoes, journalist på WeekendavisenNiels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio

  • Indvandrevalget i Udestuen

    15/12/2021 Duración: 55min

    Efter sidste års julefrokost, er Udestuen blevet kritiseret for kun at være en flok kværulerende fulde hvide mænd. Derfor har vi tilføjet to fulde og kværulerende brune mænd for at skabe diversitet. Kandidat til borgerrepræsentationen for SF Yasser Ganbari fortæller om sin egen valgkamp i København, og hvordan det var let at komme til postkasserne i Mjølnerparken, fordi mange af dørene var brudt op.Med er også Niels Jespersen, Morten Okkels og Rachid Moutiq. Tak til Toga, som har sponsoreret denne podcast.

  • Rigsret er en ret, der bedst serveres kold

    10/12/2021 Duración: 38min

    Rigsret er en ret, der bedst serveres kold sammen med masser af snaps. Varm op til mandagens dom med anden del af Udestuens julefrokost-special. Her snakker vi om Inger Støjbergs tur i retten, og en eventuelt fortsat karriere i politik. Til det har vi et kompetent panel med Søren Villemoes, der har fulgt de fleste retsdage i rigsretten, Leif Donbæk, der har skrevet en bog om rigsretten som institution og skulle have været dommer i den - og så Rachid Moutiq, der er komiker og kan se det sjove i enhver absurditet.

  • UFO'er i Udestuen

    09/12/2021 Duración: 43min

    Har slette-Mette også slettet din Julefrokost? Udestuen har holdt sin egen for åbne mikrofoner, og der er tale om en snaps man er nødt til at bide over. Derfor kommer her første del af Udestuens julefrokost:The truth is out there, men Udestuen ved, at sandheden er inde på Toga Vinstue, og derfor er vi taget dertil for at snakke om UFOer. Søren Villemoes har for nylig gravet sig ned i UFO-kaninhullet. Kan den anstændige borgerlige Mikkel Andersson lokkes med ned, hvis han er fuld nok? Kan det lykkedes Niels Jespersen at sige noget, der får ham i Detektor og hvordan har Astrid det med interplanetarisk indvandring? Alle disse spørgsmål og mere til vil blive besvaret, hvis du lytter med til vores første og mindst berusede julefrokost-episode.I panelet er;Mikkel AnderssonNiels JespersenSøren VillemoesAstrid Høg

  • Pelle Dragsted i Udestuen

    29/11/2021 Duración: 50min

    "Så er der kommunister i lysthuset," udbrød de Konservative på Frederiksberg, efter Enhedslisten er stormet frem og har været med til at afslutte 112 års konservativt bystyre. I Udestuen evaluerer Pios chefredaktør Niels Jespersen og det nyvalgte medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg Pelle Dragsted kommunalvalget, med Rachid Moutiq som vært. Socialdemokratiet tabte stemmer i de storbyer, hvor Enhedslisten står stærkt. Hvor det første parti har svært ved at tiltrække unge akademikere, så er Enhedslisten endnu længere fra at kunne kalde sig et folkeparti. Men findes der overhovedet en progressiv politik, der både kan samle bryggeriarbejderen Arne fra provinsen og de unge symbolanalytikere på stenbroen? Både Niels og Pelle vil gøre forsøget - lyt med og afgør, hvem der har den bedste plan. Og så skal vi diskutere boligpolitik - for er det sosserne, der totalt har kapituleret til de privatkapitalistiske bolighajer, eller er Enhedslisten i virkeligheden et konservativt "Nej-til-nyt" parti, der prioritere

  • Den uaktuelle Udestue om Slette-Mette, Loud og ubrugelige borgerlige

    05/11/2021 Duración: 44min

    Hvem sletter SMS'er? Ud over folk der er utro, narkohandlere, terrorister - det gør højtstående medlemmer af regeringen. Men er der tale om en konspiration for at dække over mink-massakren, eller er der en god forklaring? Hør Mikkel og Niels spekulere for åben mikrofon få timer inden pressemødet onsdag aften. 24syv, Loud og 24syv igen? Mads Brügger fik ret; man kan ikke lave DAB-radio til unge. Et koncept, der demonstrativt efter 2 år stadig ikke har virket. Hvad gør man så - er et navneskifte løsningen, og vil Nævnet overhovedet give dispensation til det? Og kan det virkeligt passe, at ultraliberalisten Anders Krab-Johansen fra Berlingske kan få 65 mio. skattekroner om året til at bedrive konkurrenceforvridende podcastproduktion? Og så til det aktuelle i denne udgave af Udestuen; kommunalvalget. Niels er meget utilfreds med (ifølge ham) den alt for passive borgerlige opposition i København, der ‘truer’ med at gøre Socialdemokratiet til indehavere af borgmesterposten, hvis Enhedslisten skulle blive for store.

  • KoPio-Gate, røde lejesvende og kønsdysfori

    19/10/2021 Duración: 01h12min

    Niels har haft en hård uge, men som en der selv uddeler kritik, må han tage sin egen medicin, når han skal stå på mål for Pios kopiering af andre mediers arbejde. Til gengæld er der snaps i studiet. En gave fra Peter Bredahl Paulsen. Ender det i Detektor eller stikker det helt af?Og så viser det sig ikke overaskende, at Enhedslisten og de radikale er de journaliststuderendes foretrukne parti.Er medierne styret af ræverøde lejesvende, eller mener journalisterne bare det samme, som alle andre langtuddannede urbane unge?Niels mener selvfølgelig, at det bare handler om klasser, hvor Mikkel derimod synes, at journalisterne er mega røde. Og så fører alle veje i Udestuen til en diskussion om identitetspolitik: risikerer højrefløjen at stå på den forkerte side af historien, når de kæmper mod juridisk kønsskifte, eller er det venstreradikal LGBT+ ideologi pakket ind i bekymring for børn?I panelet er: Mikkel Andersson, chefredaktør, Kontrast Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen Astrid Johanne Høg, kommunikation

  • Daddy is back og hader sosserne unge og akademikere

    28/09/2021 Duración: 01h34min

    Det er politisk landsmøde-sæson, og tabere og vindere mødes for at klappe ad og dolke hinanden. Udestuen vender situationen i henholdsvis SF, Socialdemokratiet, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale. Og så skal vi selvfølgelig omkring Lars Løkke Rasmussen, der har samlet nok underskrifter til at komme på stemmesedlen. Har Løkke fået styr på sig selv i en grad, hvor han kan få styr på dansk politik? Eller er det bare Rachid og Niels, der har et politisk dad-crush? Og hvornår breaker Rachid sit kandidatur hos Moderaterne? Som bonus tager vi også debatten om det kgl. privilegerede danske socialdemokratis anstrengte forhold til intelligentsiaen.Er det akademiker-bashing, der udgår fra regeringspartiet, eller er det eliten, der raser over den første regering i evigheder, der opprioriterer arbejderungdommen?

página 6 de 10