Bag Om København

(I anledning af at oktober 2021-udgaven af Bag om København, handler om de tre år, hvor Struensee gav danskerne total ytringsfrihed, har jeg tilrettet/justeret indhold, ændret sprog og formuleringer en anelse - så den gamle og den kommende episode supplerer hinanden bedre //Berit)   ”Under henrettelserne stod jeg tæt ved, hvor Holmens Magt [matroserne] var opstillet. Et ungt menneske af disse sagde, da Struensees Hoved var afhugget: "Nu er det nok! Det andet (han mente parteringen) kunde de gerne lade være."   Den tyske læge Johann Friedrich Struensee fik i sin korte tid i spidsen for det dansk-norske rige (1769-72) sat gang i omkring 2000 lovændringer og reformer, blandt andet afskaffede han censur og gav ytringer fri – og satte Danmark på en progressiv politisk kurs. Indtil magtfulde mennesker fik nok og fik ham vippet af pinden. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste.

"Jeg glemmer det aldrig. Flammerne slikkede mig i nakken, jeg råbte og skreg, og bag mig buldrede det løs. Fra de andre værelser hørtes desperate råb om hjælp… Jeg ved ikke, hvad der sker i sådan en situation, men det er, som om ens koncentrationsevne skærpes voldsomt, og jeg var med det samme klar over at det gjaldt om at komme ud på den gesims." Bag om København går true crime i denne måned. Hotel Hafnia på Vester Voldgade brænder ned 1. september 1973 og 35 mennesker omkommer. Der skal gå 12 år før politiet mener de har fanget den rette gerningsmand, en udviklingshæmmet mand, der gerne tilstår en masse brande – og et enkelt mord. Men var han nu også den skyldige? "Vi var enige om, at havde vi forelagt Erik Solbakke drabet i Finderup Lade, så var det også blevet opklaret." (Pensioneret politimand fra Rejseholdet) Her finder du litteraturlisten

Leif Rovsing er en elitetennisspiller, hvis lovende karriere aldrig rigtig til noget.  DBU og hans klub B93 mener ikke at Leifs seksualitet er i foreneligt med tennisspillet, med at dele omklædningsrum med andre mænd. ”Hr. Rovsings Moral er af en sådan Beskaffenhed, at den står i åben Modstrid med de Maal, som det er al sund Idræts Opgave at tilstræbe, nemlig legemlig og sjælelig Sundhed.” Leif kæmper resten af livet for homoseksuelles rettigheder i almindelighed og hans egen genoprejsning i særdeleshed. Og når nu han udelukkes fra den officielle tennisarena, får han selv bygget en enestående hal, som fungerer den dag i dag. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit - i anledning af WorldPride og EuroGames (Copenhagen 2021) den 12. -22. august. Her finder du litteraturlisten

Natalie Zahle mener at kvinder skal uddanne sig – uanset om de vil bruge uddannelsen eller ej. Og på hendes tid findes der meget få muligheder for piger og kvinder – i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Hendes pædagogiske kongstanke er, at undervisningen ikke kun skal udvikle elevens intellekt, men hele personligheden. Hun stiller sig aldrig tilfreds med status quo, men fornyer konstantfagene, deres indhold og metoder Hendes ambition udvikler sig til et helt undervisningsimperium i København - med pigeskole, gymnasium og seminarium for kvinder. Og så er der mange spekulationer om hendes privatliv…. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Maiken Cetti, Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste.

Der ligger et lig i Nyhavn 65 – og det lugter ikke godt. Morderen mister hovedet mere end én gang. Stakkels Tønder vandred' rolig, Tarvelig sin Livets Vei; Worm sig lister i hans Bolig, Og paa Ondt hiin tænker ei. Denne ruger Dag og Nat Paa at stjæle Tønder's Skat. Dette er historien om et mord, men det er også historien om den myrdede, om morderen og om en læge med en sær pseudovidenskabelig interesse. Og så hører du også lidt om Nyhavns tilblivelseshistorie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.

København fejrer frihedsbudskabet den 4. maj og Danmarks endelige befrielse den 5. maj 1945. Og jublen vil ingen ende tage... Hvis man altså lige glemmer Bornholm. Her nægter tyskerne nemlig at overgive sig. Og så kigger russerne også forbi. Vi kunne ikke se selve byen, men vi kunne se, at de bombede, og vi kunne se røgen, der steg op. Det var grusomt. Og hver gang vi åbnede for en radio, så hørte vi hurra-råb. Det var barskt. Det var ganske forfærdeligt egentlig. (Inger Drewes) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.

Lis og Bornholmeren kan ikke flygte. De er fastlåst. Fanget i en lejlighed på 2. sal i Blågårdsgade. De hører at låsen til porten skydes op – og tunge støvler buldrer op ad trapperne. De søger tilflugt i lejlighedens soveværelse. Du holder din mund, læg pistolen under hovedpuden, så klarer jeg resten, siger Lise til Bornholmeren. Hans dialekt afslører ham nemlig med det samme. Og så ligger de dér og venter på de uniformerede mænd. Lis er 20 år og studerende – nærmest ved et tilfælde involveres hun i modstandsarbejdet for gruppen Holger Danske. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste

I en kort periode lå en uklippet kopi oppe og mange af jer har fået hentet den ned. Derfor udsender jeg den klippede version igen. I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917. I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’. Men Henny vil noget andet. Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på. ”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede s

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?” Men den er god nok. Vi havde faktisk fungerede slaver i selve Danmark. Slaveri var hverken tilladt eller forbudt ifølge Danske Lov, og derfor blev medbragte slaver fra Dansk Vestindien i praksis stadig betragtet som ejendom, når spørgsmålet en sjælden gang kom for retten. Jeg har læst et sted at der måske var omkring 100 slaver i (primært) København. Om tallet passer, ved jeg ikke, men vi skal i hvert fald høre om én af dem, der rent faktisk var her… I denne episode møder vi Hans Jonathan, der som barn hentes til Amaliegade 23 i København. Hans mor er huslave for familien Schimmelmann,og kom med familien fra Sankt Croix 3-4 år tidligere i 1789. Husets frue synes ikke rigtig at femårige Hans Jonathan gør gavn i familiens danske hjem, derfor kommer han i første omgang ikke med. 17 år gammel stikker han af for at kæmpe på dansk side i Slaget på Reden. Skrevet og fortalt af Berit F

Bag om København fylder fem år januar 2021. I den første episode tilbage i 2016 rammer kolera København i 1853. I fødselsdagsepisoden er det tuberkulosens tur.Du hører blandt andet om tuberkulosen som et modefænomen – ”Jeg ser bleg ud – jeg vil gerne dø af tuberkulose. Hvorfor, spurgte vennen. Fordi alle kvinder da ville sige: Se på stakkels Byron, så interessant han ser ud, når han dør. (Digteren Byron til en ven) og hvordan hygiejne lige pludselig blev enormt vigtigt (lyder bekendt, ikke?) Det tager flere tusind år, før man rent faktisk kan gøre noget mod sygdommen - antibiotika og en vaccine, løser problemet i den rige del af verden (lyder også bekendt?) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste.

Bag om København udkommer ikke med en normal episode i december. Jeg har brug for lidt luft til at forberede mig til de mange (og du er forhåbentlig enig med mig) interessante episoder, der er på vej i 2021. Den første den 4. januar. Men feedet står dog ikke tomt i den kommende måned – jeg udsender to ekstra/sær-episoder.  Den anden episode er et lån fra en anden af de københavnske bibliotekers podcasts: Kundskabens Hotel. Men emnet er stadig historie. Erik Høy, manden bag bloggen Politivennen - fortæller om Danmarks første fængsler, hvor hverdagen var pisk, lus og trædemøller - og hvor man kunne sættes i lænker for at stjæle en spegepølse eller strejfe omkring på landevejene. Og det gør han til Hotellets Anne Jeppesen. Produktion: Anne Jeppesen Medvirkende: Erik Høy og Jakob Kjær Kendingsmusik:  Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Musik i episoden: J.F. Händel - Concerto grosso no.4, European archive Musik i episoden: L. Beethoven - Sonata no. 21, spillet af Paul Pitman  

Mary Willumsen kaldes verdens første kvindelige erotiske fotograf. I dag ser vi hende som pioner indenfor fotografien – men det hun gjorde, var faktisk ulovligt. Og derfor bliver hendes karriere da også kortere end den burde have været.

I begyndelsen af 1970’erne fandt du let som ingenting film og billeder med overgreb på børn i butikkernes udstillingsvinduer. Senere fjernes det fra vinduerne, mens sælges alligevel helt frit frem til 1980

I denne episode skal du en tur i straffeanstalten Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Her skal du file/raspe farvet træ, der farver din hud blå, brun og rød – eller du skal spinde og væve tekstiler til brug for militære uniformer.Din ryg er arret af kagstrygning og pisk – og er du også blevet brændemærket en, to eller tre gange.  Og måske står du også lænket med  tunge jern, der gnaver dybe sår i halsen.Og maden er fuld af hvide orme…Ikke noget under at du og de andre gør oprør i 1817… Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær

Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet. Men Ole Kollerød gjorde.Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur.Han analyserer samfundsforholdene, om de rige og fattige, om godt og ondt, ret og uret, forbrydelse, straf og magtmisbrug.Han skildrer situationer og personer levende, detaljeret og skarpsindigt. Og han håner og ironiserer over sine modstandere.Værket er ikke kun en levnedsbeskrivelse, men udvikler sig som et forsvarsskrift og en samfundskritik. Samfundet er en medvirkende årsag til at han ender, hvor han ender. Ryger du først ned i dyndet, er der ingen hjælp til at komme op.Nærmest tværtimod.

Skoleinspektør Inger Merete Nordentoft deltager i modstandsarbejdet under besættelsen, og drømmer om at demokratisere folkeskolen med sit pædagogiske pionerarbejde. Og så er hun en skandale i samtiden. Dét overskygger alt andet i hendes eftermæle.

Da en ung fattig kvinde 1639 stødte tæerne på noget hårdt og fandt det første guldhorn, vidste hun ikke at hornet omkring 200 år senere – sammen med dets makker fra 1734 – blev stjålet af en guldsmed.Og at det fik en digter til at skrive et digt, der bliver et gennembrud for romantikken i dansk litteratur.Men denne episode handler ikke om en ung pige eller en digter. Den handler om manden, der stjal guldhornene og smeltede dem om.Ved sin handling forvandlede han de to danefæ fra den germanske jernalder til nationale klenodier.Og ja, det er en corona-episode. Det betyder at jeg ikke har været så bred i min research som jeg plejer. Og lyden? Ja, den kunne være bedre…Skrevet og fortalt af Berit FreyheitGæsteoptræden: Poul Reumert, der i 1954, akkompagneret af Statsradiofoniens Underholdningsorkester, fremfører Adam Oehlenschlägers: "Guldhornene" – skrevet i 1802 og udgivet i 1803.

Svend Aage Hasselstrøm er kriminel det meste af sit liv – i storhedstiden under og efter besættelsen bliver han kongen af den københavnske underverden. En edderkop med tråde ude i alle de hjørner, hvor der kan tjenes penge. Gerne store penge.

Ekstraudgave i corona-tiden.Peder Schumacher Griffenfeld: Bibliotekar, rigskansler, landsforræder? Manden, der han udarbejdede Kongeloven, enevældens forfatning – men som kom på kant med Christian den 5. og er lige ved at miste hovedet.

Den 21. marts 1945 sker besættelsestidens største fejltagelse. Den Franske Skole, og det omliggende kvarter, rammes af britiske bomber. Skolen udbrænder totalt - 86 børn og 18 voksne dræbes. 900 personer mister deres hjem i området.