Bag Om København

Peter Adler Alberti var justitsminister i den første regering efter Systemskiftet i 1901. En brutal herre, der ikke tålte kritik – og gerne lagde sag an mod dem, der formastede sig til at stille spørgsmålstegn ved hans økonomiske transaktioner.Og der var meget at stille spørgsmålstegn til.

Franske Maria af Orleans, gift med Christian den 9. yngste søn. Hun er med helt i front ved systemskiftet i 1901 – hvor Danmark indfører parlamentarisme, den statsform vi også har i dag. Og så er hun lidt af en karakter.

Christian 4. vil gøre noget ved det voksende antal af løsgængere, tiggere og forældreløse. Derfor grundlægger han i 1605 Tugt- og børnehuset i København.

Så har jeg det godt hver eneste nat, er Højheden træt, tager trykkeren fat, og dygtige kræfter besidder og manden, så er da lykken blevet mig huld: den ene fylder min lomme med guld, min længsel stiller den anden.Det er ikke let at være Louise. Hun mobbes, hånes, chikaneres, udelukkes af ’det fine København’. Men kongen ser hende som sin engel, og lytter til hende – også om det dér med en forfatning, en grundlov, som han ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med.Hun bruger store summer på velgørenhed – og efter Frederiks død, rejser hun ud i verden, fordi hun ikke længere føler sig hjemme i Danmark.Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær.

Del 1: Louise vokser op under kummerlige kår, men Det Kongelige Teater sætter en række begivenheder i gang: Hun møder to mænd, der ændrer hendes liv, hun åbner en modebutik på Strøget, bliver hustru til venstre hånd – og får stor indflydelse på Frederik den 7.

Navnet er Nielsen - Martha Nielsen. Profession: privatdetektiv - og Danmarks første kvindelig af slagsen.

Journalist og forfatter Gustav Esmann elskede at iscenesætte sig selv, han elskede at skabe skandale og vække opmærksomhed. Han festede igennem, når han kunne, og var overordentligt glad for kvinder - og det endte med at blive skæbnesvangert for ham.

Københavns første politimester var lidt af en pralerøv. En farverig… karakter. En højtråbende drikkebror – fræk og krigerisk – og ambitiøs på den grådige måde.

Bag om København handler denne gang om tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Bag om København handler om et socialt eksperiment, som begyndte i Grønland i 1951.

Før anden verdenskrig er Danmark fuld af nazistpartier, men meget få nazister. Wilfred Petersen begynder i DNSAP, men vil hellere selv være Fører. Og en af de mest aktivistiske danske nazister.

I 1658 er København belejret, men byen kæmper bravt og effektivt mod den svenske besættelsesmagt. Aldrig har Danmark været så tæt på at ende som en sydlig svensk provins.

Forbryder, frugthandler, folkehelt? Uanset hvilket øje, der ser, er ’Det borende X’ den mest kendte indbrudstyv i kriminalhistorien. Han fik hurtigt celebrity-status i aviserne og mødte en vis sympati hos befolkningen.

Thit Jensen skrev uhyre populære romaner, samtidig med hun rejse riget rundt for at tale for det frivillige moderskab og prævention. I sær fattige kvinders ret til egen krop og til ikke at ødelægge deres liv og helbred med alt for mange fødsler.

Oktober 1728. I tre døgn står København i flammer. Det er den største brand i Danmarks historie – og byen bliver aldrig helt den samme efter den.

Det er en kæmpe omvæltning for den hollandske handelskvinde Sigbrit Villoms, da kong Christian den 2. forelsker sig i hendes datter. Hun får stor betydning for en række reformer kongen indfører i et modvilligt Danmark – og de betaler begge en høj pris.

Danmarks næstsidste skarpretter Seistrup, når man svinger øksen for anden sidste og sidste gang – indtil efterspillet efter anden verdenskrig. Og én af henrettelserne går grueligt galt… og ændrer proceduren for den sidste dansker på bøddelblokken.

Den spæde homoseksuelle københavnske subkultur, gør at der dukker værtshuse og barer op for mænd og at der også pludselig er flere mandlige prostituerede, trækkerdrenge, synlige i gadebilledet. Medierne griber chancen til at oppiske lidt moralsk panik.

Georg Carstensens motto ’Hold fast på lykken, mens du har den’, blev aldrig helt let for ham at overholde. Skuffelser og stridigheder var vigtige overskrifter i hans liv. Dømt som fusentast, fantast og alt, alt for flyvsk. En mand som aldrig rettede ind.

Det kongelige teater er guldalderens mødested for byens borgere. Teatret er også rammen, hvor en stor dansk digter forelsker sig… uigengældt.