Bag Om København

En vandrertur på Assistens Kirkegård - vi hører om de store danskere, der ligger dér og om Guldalderens ildelugtende København.

Anna Hude, den første kvindelige historiker og den første danske kvinde med en doktorgrad. Og aktiv i kampen for kvinders stemme- og valgret. Men hun var også et dramatisk midtpunkt i en 1800-tals #metoo historie… og endte en tid i fængsel.

Danmark gik helt i front med ideen om at bruge raceforbedring i forbindelse med socialpolitikken – primært ved brug af eugenisk sterilisation.

Dr. Dampe – en mand, der opildnede københavnerne til at tænke frit, kæmpe for en ny forfatning. Han blev en grundlovsmand, lang før, der var en grundlov. Og han betalte prisen med over 20 år i fangenskab på Christiansø.

Marie Christensen, fagforeningskvinde, kvinderetsforkæmper og politiker. Marie var tjenestepige, og oprørt over de slavelignende forhold, som tyende i Danmark levede under i 1800-tallet. Og hun gjorde noget ved det…

Det var da heller ikke det mest oplagte i denne verden, at den fattige, jødiske pige med den voldelige, fordrukne far og den arbejdsomme mor, skulle bane sig vej ind i landets mest indflydelsesrige kredse – og bliver dansk teaters superstar.

En ’landsfordærvelige sygdom’ rammer København i 1711. En tredjedel af byens borgere dør af byldepest, mens myndighederne kæmper for at begrænse smitten. Præster og barbere har travlt med at hjælpe de syge, kisterne slipper op og ligene stinker byen til.

Karen Spidsmus og Ferdinand blev det prominente kriminelle midtpunkt – Rabarberlandets Bonnie og Clyde. Deres historie er dramatisk og indimellem morsom - og modsat deres amerikanske pendanter, slog de ikke nogen ihjel... så vidt vides...

Omkring 300.000 dansker immigrerede til USA i perioden 1858 til 1920. Men ikke alle gjorde det helt frivilligt. F.eks. benyttede Københavns Politi lejligheden til at afskibe ’utilpassede’ og ’uønskede’ elementer i byens befolkning.

'Et urent pust som Herman Bang, må slås ned, thi han er den værste af dem alle'. Hvordan var livet for en offentlig kendt homoseksuel mand i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

I denne ekstraepisode af Bag Om København får vi glimt af, hvordan den almindelige indbygger oplevede en af de mest dramatiske begivenheder i byens historie.

Briternes bombardement af København i 1807 - det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad direkte rettet mod civilbefolkningen. En femtedel af byen smadres til ukendelighed – og i efterspillet bliver Danmark aldrig helt det samme i igen.

Førhen kaldte vi dem sigøjnere, nu dukker ordet ’roma’ op overalt i mediebilledet. Dengang som nu, er de upopulære og uønskede indvandrere - i Danmark, såvel som i resten af Europa. Og dengang som nu, gjaldt det om at slippe af med dem – på en den ene eller anden måde.

I periode på ca. 30 år, fik politiet beføjelser til at prøve at få styr på det omsiggribende problem med spredning af kønssygdomme i det tætbefolkede København. De prostituerede blev underlagt politiets kontrol, herunder regelmæssig helbredstjek.

Der sad en kongedatter i fangenskab i næsten 22 år. Og hvorfor gjorde hun så det? Hvordan kunne det ende så galt for en datter af Christian d. 4? Hvilken rolle spillede hendes ægtemand Corfitz Ulfeldt – og hvorfor blev han Danmarks fjende nummer 1?

Karen er opvokset i en familie af Spaniensfrivillige, kommunister og modstandsfolk - ordets og handlingens folk. Hun vælger da også at handle...

Vi er i ’de fem mørke år’ - 9. april 1940 til 4. maj 1945, her møder vi de kvinder, der indleder forhold til besættelsesmagtens soldater – og måske endda får børn med dem, og den pris de må betale for at ’fraternisere med fjenden’.

Den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne på vej mod bedre vilkår og rettigheder for de danske arbejdere.

I 1885 tager typografen Julius Rasmussen sagen i egen hånd i kampen mod Danmarks statsminister; konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup, som styrer landet med fast og diktatorisk hånd.

Indespærring, dårekister, isolation, skoldhede bade, trædemøller, spændetrøjer, det hvide snit, elektrochok. Det er ikke småting psykisk syge er blevet udsat for gennem tiden.Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær