Ugeskrift For Læger

I dag opdager parrene først, at de er genetisk disponeret, når de står med et sygt barn. Teknologien gør det muligt, men hvilke og hvor mange sygdomme, man skal teste for, bliver i disse år diskuteret i lægefaglige kredse. Det samme gør en række etiske dilemmaer. Vi dykker ned i begge dele i denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, når vi besøger Laura Sønderberg Roos, afdelingslæge på Klinisk-Genetisk Afdeling på Rigshospitalet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

I de kommende år vil andelen af ældre nydiagnosticerede kræftpatienter stige. Mange vil være i stand til at modtage operationer, men en mindre gruppe sårbare ældre vil selv vælge behandlingen fra eller blive vurderet til at være for skrøbelige. Med et større fokus på patientforløbsvejledning og geriatrisk udredning vil flere patienter kunne tilbydes standardbehandling, der vil øge chancerne for overlevelse. Medvirkende: Henrik Ditzel, professor, overlæge og forskningsleder ved Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Selvom mange i Danmark overlever at blive for tidligt født, så kan for tidlig fødsel få voldsomme konsekvenser blandt andet på grund af risikoen for hjerneskade hos de for tidligt fødte børn. Men ved at give magnesium sulfat lige inden fødslen kan man mindske risikoen for cerebral parese. Tilrettelæggelse og produktion Karen Sigrid Jacobsen Medvirkende Hanne Wolf, Lene Drasbek Husom

I disse uger lægger tusindvis af danskere overarm til et lille, men længe ventet, stik. Vaccinationsprogrammet mod COVID-19 er i fuld gang efter et år, hvor incidenstal, podepind og spikeprotein er blevet en del af vores hverdagssprog. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kigger vi på det arbejde, som COVID-19-vaccinerne står på skuldrene af, og perspektiverne i de nye vacciner.

Mere end 200 sygdomme i Danmark er mere eller mindre relateret til alkohol. Danskerne er kendt for at drikke meget, men hvordan påvirker det egentlig vores sundhed? Det handler Ugeskriftets videnskabelige podcast om denne gang. Medvirkende: Maja Thiele, forsker i leversygdomme og alkohol Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Hvornår er et menneske uegnet til at køre bil? Det kan være svært at finde et entydigt svar på dét spørgsmål, især når der er tale om såkaldte lette til moderate kognitive svækkelser. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast besøger vi Michael Forbord Fischer, læge og ph.d.-studerende på Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Han mener, at reglerne om kørselsforbud ved kognitive svækkelser bør være tydeligere, for som de er udformet i dag, sætter de især de praktiserende læger i en vanskelig situation. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Ph.d.-studerende på de sundhedsvidenskabelige fakulteter har et højt fagligt niveau, og deres forskning får ofte international opmærksomhed. Men vi kan blive endnu bedre til at udnytte ph.d.ernes kompetencer, for en stor del af dem ender med at lægge forskningen på hylden. stor del af dem ender med at lægge forskningen på hylden. Det vil kræve en særlig indsats at skabe tid og mulighed for at kombinere forskning og klinisk arbejde. Det mener Helene Nørrelund, overlæge og leder af ph.d.-skolen på Health på Aarhus Universitet, som vi taler med i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

#84 - ECMO-behandling by Ugeskriftets videnskab

Da Viagra i slutningen af 1990’erne kom på markedet, var det en revolution inden for behandlingen af problemer med rejsning. Men det har også medført nogle måske lidt for urealistiske forestillinger om, hvad en rejsning er. Samtidig er der mange muligheder for at hjælpe de næsten 50% af mænd over 40 år , der i større eller mindre grad har rejsningsproblemer. I denne episode besøger vi Urologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, hvor vi snakker med læge og ph.d. Mikkel Foged. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

SGLT2-hæmmere har i en flere år været anvendt til patienter med type 2-diabetes, især pga. de positive effekter på hjertekar og nyrer. Men præparaterne er først for nylig blevet godkendt i Europa til patienter med type 1-diabetes. SGLT2-hæmmerne øge risikoen for den dødelige tilstand ketoacidose, men med grundig uddannelse og monitorering af patienterne, så er det muligt også at behandle patienter med type 1-diabetes. Det fortæller gæsten i årets første udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast, der er hovedforfatter til en statusartikel om brugen af SGLT2-hæmmere. Vi har talt med Elisabeth Buur Stougaard, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center København. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Er det virkelig sandt, at alle kirurger er højtråbende, og psykiatere er lige så skøre som deres patienter? Denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast handler lægevitser. De fleste kender måske vitsen om, hvor man skal gemme 100 kr for en ortopædkirurg, men hvordan opstår disse stereotyper, og hvad kan vi lære af dem. Medvirkende Lars Henrik Frich, overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på OUH og lektor ved klinik institut på SDU. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Næsten en halv million danske kvinder bruger p-piller eller andre former for prævention, der indeholder hormoner. Tidligere har det store fokus været på risikoen for blodpropper, men nyere studier viser også en sammenhæng mellem hormonel kontraception og depressioner. En viden, der især er vigtigt at få ud til de helt unge kvinder. Du kan høre mere om sammenhængen og hvilken forskel den viden kan gøre for fremtidige p-pillebrugere i denne udgave af Ugeskrift for Lægers Videnskabspodcast, hvor vi besøger Øjvind Lidegaard, professor og overlæge ved Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Christian Sørup fra Rigshospitalets Forbedringsafdeling gør i denne podcast os klogere på simuleringsmodeller,  der ligger til grund for de interventioner politikerne bruger til at holde pandemien i skak. Med mere overskuelige modeller er det lettere for den bredere befolkning at forstå på hvilket grundlag politikerne træffer deres valg. Medvirkende Christian Sørup, civilingeniør, Rigshospitalets Forbedringsafdeling. Produceret af Karen Sigrid Jacobsen.

Trykkammerbehandling bliver af mange forbundet med akut behandling af dykkersyge, men flere hundrede patienter er hvert år i ambulante forløb i den store metalbeholder i kælderen under Rigshospitalet. Princippet i trykkammerbehandling har været kendt i mange år, men sidste år modtog de tre læger Gregg Semenza, William Kaelin og sir Peter Ratcliffe Nobelprisen i medicin for at kortlægge, hvordan cellernes oxygenfølsomhed fungerer. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kan du høre om hyperbar oxygenbehandling af blandt andet stråleskader, når vi besøger Ole Hyldegaard, overlæge og chef for trykkammerenheden ved HovedOrtoCentret på Rigshospitalet.

De fleste af os vil nok stifte bekendtskab med artrose i et eller andet omfang i løbet af vores liv. Selv om der ligger spændende ny forskning med blandt andet stamceller i støbeskeen, ved vi faktisk meget lidt om sygdommen, og måske er artrose langt hen ad vejen noget, man må vænne sig til. I denne episode af Ugeskriftets videnskabelige podcast snakker vi med redaktør på Ugeskrift for Læger og praktiserende læge Lene Agersnap og redaktør på Ugeskrift for Læger og professor på Hvidovre Hospital Per Hölmich, som begge fortæller om deres behandling af patienter med artrose. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Hepatitis C smitter primært udsatte grupper i befolkningen med ringe adgang til sundhedsvæsenet, men selve behandlingen er i nyere tid blevet langt mere effektiv og skånsom. Der er en række barrierer for at opspore og behandle endnu flere – og det vil faktisk være muligt helt at udrydde hepatitis C i Danmark. Det mener hovedpersonen i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, men det vil kræve en national strategi. Vi har besøgt Nina Weis, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og nyudnævnt klinisk professor. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Ashanti DeSilva er måske ikke et navn, der klinger helt bekendt. Men i virkeligheden er hun verdensberømt. Hun er nemlig den første patient i verden, der tilbage i 1990 blev behandlet med genterapi – og hun lever i bedste velgående i dag. Genterapi har siden 1990’erne været godkendt til en række behandlinger af sjældne sygdomme, men det er inden for de senere år, at der for alvor er sket et gennembrud. Denne episode af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast handler om genterapi. På femte sal i Mærsktårnet med udsigt over det meste af København sidder David Wolbye, han er lektor i neurovidenskab på Københavns Universet. Karen Sigrid Jacobsen, har besøgt ham.

I denne episode af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast kan du blive  klogere på kønmodificerende kirurgi - altså kirugi,  der skal bekræfte patientens opfattede køn. Men grænserne for opfattelsen af køn bliver mere og mere flydende, så derfor er det et område, hvor lægerne hele tiden bliver udfordret på svære etiske valg. Medvirkende: overlæge i gynækologi og leder af Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen

Kunstig intelligens og big data er allerede en del af sundhedsvæsenet. Men vi kommer til at lægge endnu mere arbejde i hænderne på maskinerne i de kommende år. Det stiller krav til både det lægefaglige personale og dem, der fodrer computerne med algoritmer og sundhedsdata. Det er derfor helt nødvendigt, at de to faggrupper skal arbejde endnu tættere sammen. I denne episode kan du møde læge og ph.d. Carla Kruse samt it-ingeniør Brian Bell, når vi taler om fremtiden for kunstig intelligens i det danske sundhedsvæsen set fra to forskellige fagligheder. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Hvor mange gange har du glemt dine nøgler eller andre personlige ejendele inden for den sidste uge eller 14 dage. Det kan man blive spurgt om, hvis man på et tidspunkt har haft en depression eller har en bipolar lidelse. Kognitive vanskeligheder ved en depression er almindelig kendt, men hvad mange ikke ved, så oplever 30-60% af patienter med depression eller bipolar lidelse kognitive vanskeligheder efter en depression, derfor er det vigtigt at screene. Karen Sigrid Jacobsen har talt med Kamilla Miskowiak, der er professor i kognitiv neuropsykiatri på Københavns Universitet og tilknyttet Psykiatrisk Center København. Medvirkende Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri på Københavns Universitet og tilknyttet Psykiatrisk Center København Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen