Ugeskrift For Læger

Patienter med akut svimmelhed er en hyppig årsag til at folk henvender sig i landets akutmodtagelser. Men ofte ender denne gruppe som kastebold i systemet, for svimmelhed er ofte forbundet med mange diffuse symptomer. Det er derfor vigtigt hurtigt at kunne afklare det videre forløb hos disse patienter – og her kan en enkel metode tages i brug, der sparer personale og patienter for scanninger, der ofte ikke kan nås i vagten. Medvirkende: Bjarki Djurhus, overlæge på øre-næse-hals kirugisk afdeling i Køge. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Hele verden skriger på viden om coronavirus og COVID-19. Hvornår kommer der en vaccine eller en effektiv behandling, hvorfor bliver personer uden for risikogrupperne kritisk syge, og hvad er følgevirkningerne af infektionen? Der forskes på livet løs, og videnskabelige artikler skyder allerede op som paddehatte, men mange af dem lever ikke op til de normale standarder. Er det helt i orden, når der er tale om en ekstraordinær situation, eller bør kravene netop være ekstra høje? I denne særudgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi om fast track- forskning under Coronakrisen sammen med Jens Peter Gøtze, professor og overlæge på Rigshospitalet samt videnskabelig medredaktør på Ugeskrift for læger og Jens Rehfeld, professor og overlæge på Rigshospitalet.

Kritisk syge COVID-19-patienter ser ud til at have en øget risiko for blodpropper, også selvom de modtager forebyggende behandling. Det viser en række internationale studier, som er samlet i en ny statusartikel fra Dansk Selskab for trombose og hæmostase. Men studierne er små og lever ikke op til de normale forskningsmæssige standarder. Så hvordan navigerer man i det, når der samtidig er et stort behov for viden om konsekvenserne af COVID-19? Det taler vi med Maja Hellfritzsch Poulsen, læge og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, om i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast.

Grønland har over de seneste 6 årtier gennemgået en voldsom udvikling, socialt, politisk og kulturelt. Men hvad har det betydet for folkesundheden. Det kigger vi nærmere på i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabelige Podcast. Medvirkende: Anders Koch, professor i infektionsmedicin, Rigshospitalet og Statens Seruminstitut Henrik Hansen, landslæge i Grønland Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Perifer nervekirurgi er ikke et selvstændigt speciale, men involverer mange dele af kirurgien, og der er stor forskel på kompleksiteten i operationer på perifere nerver. Det kan give udfordringer i forhold til at sikre patienterne den bedste behandling. En ny statusartikel lægger op til debat om centralisering af visse dele af den perifere nervekirurgi og mulighederne for bedre koordinering og vidensdeling. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med én af forfatterne, Kåre Fugleholm, som er lektor og overlæge på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

Siden de første forsøg med stamcellebehandling til multipel sclerose begyndte i slutningen af 1990'erne er udvælgelsen af de rette patienter blevet langt mere finmasket. Klinisk praksis og studier viser, at tidlig indsats og et aktivt sygdomsforløb inden en kronisk fase giver den bedste effekt og færre bivirkninger. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med Morten Blinkenberg, neurolog og overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center ved Rigshospitalet, om en ny statusartikel der samler kliniske erfaringer og en række studier i stamcellebehandling mod MS.

Flere studier tyder på, at der er en sammenhæng mellem laterale bækkenlymfeknuder og tilbagefald af endetarmskræft. Det er blandt andet størrelsen på lymfeknuderne, der kan give et fingerpeg, om de med tiden vil udvikle sygdom. Herhjemme har der traditionelt set ikke været fokus på at operere bækkenlymfeknuder, men med inspiration fra især Japan er det ved at ændre sig. Blandt andet på Sjællands Universitetshospital. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du møde overlæge Jens Ravn Eriksen, der fortæller om suspekte bækkenlymfeknuder og lægger op til, om man i en dansk kontekst skal undersøge positive effekter af bækkenlymfeknudedissektion.

For de fleste børn kommer puberteten som en naturlig overgang mellem barndommen og ungdommen. Men hos især pigerne ser man en stigende tendens til for tidlig pubertet. I de fleste tilfælde er det blot kroppens naturlige proces, der er gået i gang før tid. Men der kan også være bagvedliggende patologiske årsager. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med overlæge Dorte Lydum Senning om, hvad der kan sætte puberteten for tidligt i gang, hvornår udviklingen bør bremses og hvornår den skal fortsætte, også selvom det er lidt for tidligt. Klippet og tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Behandling på højtspecialiserede neonatalafdelinger øger chancen for overlevelse og mindsker risikoen for men hos ekstremt for tidligt fødte børn. Derfor er det vigtigt, at kvinder, der er i risiko for at føde før uge 25, bliver henvist i rette tid. Det er budskabet i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, hvor vi taler med overlæge Ane Lando fra Rigshospitalets neonatalklinik om en ny vejledning til behandling af børn født før uge 25. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe børn og unge med OCD med at udsætte eller helt undgå deres tvangshandlinger, og langtidsudbyttet af behandlingen er bedre, end man hidtil har troet. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers Videnskabspodcast kan du møde professor og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Per Hove Thomsen, der fortæller om symptomer, involvering af forældre samt terapeutisk og medicinsk behandling af børn og unge med OCD. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Behandling af gravide med depression er komplekst og kan sætte læger og kvinden selv i svære dilemmaer. For både medicinen og sygdommen i sig selv kan føre til komplikation. Men nyere studier tyder på, at visse risici ved antidepressiv medicin (SSRI) ikke er helt så høj som tidligere antaget. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med overlæge og professor Poul Videbech, der er medforfatter på en ny statusartikel om SSRI til gravide. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Danske børn er ikke særlig gode til at spise efter kostrådene. De spiser for meget animalsk fedt, for meget sukker og alt for lidt fisk og grønsager. Andelen af overvægtige børn ikke er steget i de seneste 10-15 år, men udviklingen er stagneret. Videncenter for Forebyggelse er for nylig kommet med en række anbefalinger til, hvordan man får vendt udviklingen. Men spørgsmålet er, om man i langt højere grad skal være med til at udvikle børns kritiske sans over for mad, smag og måltidsfællesskaber i stedet for at sætte prisen op på sodavand og andre usunde ting. Medvirkende: Karen Wistoft, professor med særlige opgaver på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling på Aarhus Universitet. Produceret af Karen Sigrid Jacobsen

Professor Ulrik Schiøler Kesmodel fortæller i denne podcast om, hvorfor det er en rigtig dårlig idé at ryge, når man er gravid. For de fleste ved nok godt, at det ikke er sundt, men hvordan får man denne gruppe til at holde op? Medvirkende Ulrik Schiøler Kesmodel, professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital Produceret af Karen Sigrid Jacobsen

Dysfagi eller synkebesvær kan være en konsekvens af eller et symptom på alvorligere sygdom, men dysfagi kan også opstå, uden at det er muligt at finde den egentlige grund til problemerne. Selvom dysfagi er en udbredt lidelse, så mangler der viden om symptomer, udredning og behandling. Det mener læge Hanna Rahbek Mortensen og Dorte Melgaard, ergoterapeut og formand for Dansk Selskab for Dysfagi, som du kan møde i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Danmark sender årligt milliarder af kroner til udviklingslande. En del af pengene går til at udvikle sundhedsvæsener. Med FN’s verdensmål har vi forpligtet os til at skabe lige sundhed for alle. Men spørgsmålet er bare, om vi sikrer det, hvis de, der udfører projekterne, ikke ved nok om, hvad de laver. Medvirkende Helene Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Med biomarkører i blodet og ved skanninger er det muligt at opdage selv små forandringer i hjernen efter et hovedtraume. Biomarkører kan også gøre os klogere på, hvad gentagne hovedskader gør ved vores hjerne over tid. I USA spiller nationalsporten football en ikke ubetydelig rolle i forskningen i effekterne af hovedtraumer. Det kan du høre meget mere om i denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast, hvor vi taler med medicinstuderende ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Anne-Sophie Juul, der står bag en statusartikel om hovedtraumer og biomarkører. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Glukagonlignende peptider findes naturligt i tarmen og er også et meget effektivt stof til behandlingen af især type 2-diabetes, da det hjælper bugspytkirtlen med at udskille insulin. Men ny forskning viser, at det også har en lang række fysiologiske virkninger. Medvirkende: klinisk professor Filip Krag Knop, Institut for Klinisk Medicin, Herlev-Gentofte Hospital. Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

I dag er kemoterapi fortsat blandt de vigtigste behandlinger til kræftpatienter, men udviklingen af nye lægemidler går i retning af en meget mere målrettet behandling, og forskningen i nye lægemidler og behandlinger på kræftområdet er inde i en rivende udvikling. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du komme med på Fase 1 enheden på Rigshospitalet, hvor vi taler med overlæge og ph.d. Kristoffer Rohrberg om de nyeste behandlinger. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

I denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast skal det handle om vertebroplastik. Det er et indgreb, der tilbydes patienter med smertefulde knoglebrud i rygsøjlen, oftest i forbindelse med knogleskørhed. Her sprøjter man knoglecement på begge sider af ryghvirvlen, og kort tid efter er patienterne stort set smertefri. Problemet er bare, at den gode effekt er svær at bevise. Medvirkende: Mikkel Østerheden Andersen, overlæge på Rygkirurgisk Afdeling, Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt. Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Natlig sengevædning hos børn kan være en stor belastning for både børn og forældre. I takt med at barnet bliver ældre, kan det også blive et socialt problem og give skamfølelse og lavt selvværd. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast taler vi med børnelæge Marie Preel om enuresis nocturna, diagnostik og behandling. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.