Borgen Unplugged

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 443:54:10
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup

Episodios

  • Tager Løkke fusen på os alle?

    15/03/2019 Duración: 01h48s

    Det kostede regeringen en unødvendig jernbane i Tulles valgkreds og en overflødig omfartsvej i transportordfører Kim Christiansens hjemby at få splittet DF og Socialdemokratiet. Oppositionen kritiserer trafikplanen for slet ikke at være ambitiøs nok på miljøets vegne. Men kan nye motorveje hente tabte vælgere tilbage? Og er det også de dårlige målinger, der har fået DF til at kræve medieforliget genåbnet? Og så spørger vi: Vil statsministeren overraske alle klogeågerne og udskrive folketingsvalg i den kommede uge? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Nu går baglandet efter Tulle

    08/03/2019 Duración: 01h08min

    Det blev en sand møguge for Kristian Thulesen Dahl. Dels bliver han nu helt uhørt kritiseret af sine egne. Dels slap han i bedste fald halvskidt ud af duel-mødet med Nye Borgeliges Pernille Vermund. Spørgsmålet er, om DF har sejret ad helvede til? Samtidig er DFs krise endnu en pind til Lars Løkke Rasmussens politiske ligkiste. Alternativet havde til gengæld en god uge. Partiet er ude af forhandlingerne om sundhedsreformen, og dermed fik Uffe Elbæk bevist, at han ikke bare lader sig besnakke. Få analysen om endnu en begivenhedsrig uge i dansk politik. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Så presset er Thulesen Dahl

    01/03/2019 Duración: 01h01min

    Dansk Folkeparti er mere end almindeligt presset i to friske meningsmålinger fra henholdsvis Voxmeter og Megafon. Partiet står til henholdsvis 14,8 og 13,4 procent, og sammenlignet med de 21,1 procent ved valget i 2015 ligner det en regulær katastrofe. Spørgsmålet er, hvorfor DF styrtdykker og hvad Thulesen Dahl har tænkt sig at gøre for at vende udviklingen. Meningsmålingen fra især Voxmeter må ligeledes være forfærdelig læsning for statsministeren: Både Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen er under spærregrænsen, hvilket betyder, at blå blok risikerer massivt stemmespild. Vi runder – blandt meget andet – også Henrik Sass Larsens depression og stiller spørgsmålet: Skal pressen nu behandle Sass, der har meldt sig rask og klar til at bestride en ministerpost, blidere end alle andre politikere? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Derfor skamrider Løkke Tour de France

    22/02/2019 Duración: 01h01min

    Det blev ugen, hvor der gik cykelløb, Syrienskrigere og Riskær i det meste. Der var derimod ikke mange, der opdagede, at regeringen med en feberredning forsøgte at lappe på det sundhedsudspil, der hidtil har været en kommunikationsmæssig katastrofe. Nu er forhandlingerne om reformen gået i gang, og alt tyder på, at regeringen og Dansk Folkeparti kan blive enige – og måske går Alternativet endda også med i aftalen. Men er det for sent for Løkke at gøre reformen til en vindersag? Det spørger vi om i en uge, hvor bølgerne er gået højt – både i Folketingssalen og i Debatten på DR2. Lyt og bliv klogere på det hele. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Bringer Riskær ny spænding ind i valgkampen?

    15/02/2019 Duración: 59min

    I næste uge er Klaus Riskær Pedersen klar til stemmesedlen. Men hvad siger kaos-segmentet blandt vælgerne mon til, at Klaus Riskær på forhånd lover at støtte den siddende statsminister? Bliver det for friseret for dem? Eller kan Riskær blive den trængte Lars Løkkes redning? Han har i al fald brug for al den hjælp, han kan få. For mens Venstre nærmest er i intern borgerkrig om sundhedsreformen, har Socialdemokratiet ramt plet med forslaget om tidlig tilbagetrækning, der ser ud til at være dén vindersag, som kan bringe Mette Frederiksen i Statsministeriet. Men hvad så efter valget - risikerer Socialdemokratiet da en ny løftebrudsdiskussion? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Thulesen ydmyger Løkke

    01/02/2019 Duración: 48min

    Hvis der er to partier, der står sammen, så er det Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet har stemt for paradigmeskiftet, og DF støtter forslaget om at lade nedslidte danskere gå tidligere på pension. Hvor stor en gamechanger er det i dansk politik? Hvor presset er Statsministeren? Og hvad afholder egentlig Dansk Folkeparti fra at lave deres Plan B om til Plan A og støtte Mette Frederiksen i stedet for Lars Løkke? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Vælgerne er ikke imponerede

    25/01/2019 Duración: 56min

    Trods udspil efter udspil fra regeringen, rykker målingerne sig ikke ud af stedet – det tyder stadig på klar rød sejr. Hvad er gået galt for regeringen? Og som om det ikke var slemt nok for Løkke, præsenterede Socialdemokratiet så i denne uge et forslag om at give nedslidte danskere ret til at gå tidligere på pension. Det rammer lige ned i målgruppen og kan måske ovenikøbet være med til at trække vælgere fra Venstre og især Dansk Folkeparti. Bankerne skal nemlig være med til at betale regningen. Har S mon fundet vinder-formularen? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Spinkrigen raser – hvem vinder?

    18/01/2019 Duración: 54min

    Vil det efter et mareridt af en sundhedsreform-lancering lykkes statsministeren at få diskussionen til at handle om mennesker – frem for strukturer? Det kan blive helt afgørende for hans chancer for at vinde valget. Problemet for Løkke er, at han er under dobbelt beskydning; både venner og fjender kritiserer. Og hvad værre er: Det er især i Venstres kerneland, at der er modstand. For øjeblikket flyver tal og påstande i alle retninger. Hvem vinder spin-krigen om Sundhedsreformen? Bliver det Løkke, eller bliver det Mette Frederiksen? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Oprør mod Løkke

    11/01/2019 Duración: 56min

    Kort før valget er Løkke løbet ind i en dyb krise med sine egne. Sundhedsreformen, der skulle have været hans trumfkort på vej ind i valgkampen, er nu ved at udvikle sig til et regulært mareridt for statsministeren. Venstres bagland er lodret imod en nedlæggelse af regionerne, og den første tryktest for Løkke kommer, når han skal forklare sig på et hovedbestyrelsesmøde i Venstre. Hvad vælger Løkke? Vælger han Venstres bagland, eller vælger han Dansk Folkeparti? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Borgen Unplugged ramt af cyklon

    04/01/2019 Duración: 01min

    Vi ville have talt om Løkkes nytårstale. Det gik ikke som planlagt.

  • Dér røg Løkkes julehumør

    21/12/2018 Duración: 52min

    Kan man købe sig til adgang til Lars Løkke Rasmussen, hvis man donerer penge til Løkkefonden? Det er nu igen blevet et af de helt store spørgsmål i dansk politik. Og som om, det ikke er slemt nok for Løkke, så er de Konservatives soloudspil med massive skattelettelser kommet noget på tværs for statsministeren, der også kan notere sig intern uro i Venstre i forhold til regionernes fremtid. Læg så dertil, at de seneste målinger er et mareridt for Løkke. Glædelig jul, statsminister.

  • Mette ramt af børne-boomerang

    14/12/2018 Duración: 01h02min

    Socialdemokratiet og Mette Frederiksen er gået i offensiven og har rettet et frontalangreb på Lars Løkke Rasmussen og regeringen. Og de har gjort det på et helt klassisk område for Socialdemokratiet – nemlig på fordelingspolitikken. Til gengæld har hun problemer med påstanden om at ville være ”børnenes statsminister”. Vi runder - blandt meget andet - også de seneste rygter om, at Venstrefolk på Christiansborg forsøger at overtale Jakob Ellemann-Jensen til at melde sig som formandskandidat. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Derfor ignorerede Løkke DF

    07/12/2018 Duración: 53min

    Noget usædvanlig bad Løkke i denne uge DF om at pakke sammen. Og det samme i forhold til ministre, der ikke vil tage til Marokko og skrive under på den omdiskuterede Marrakesh-erklæring. Løkke ”bangede" i bordet, og nu tager far altså selv af sted, når det skal være på den måde. Socialdemokratiet bakker op om aftalen, men kalder hele forløbet og regeringens håndtering for amatøragtig. Hvorfor går bølgerne så højt lige her? Og så har Socialdemokratiet valgt mellem pest og kolera i udlændingespørgsmålet. Hør hvad valget faldt på. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • ØDE Ø – Special Edition

    01/12/2018 Duración: 29min

    Så landede finansloven og ikke mindst en række markante stramninger af udlændingepolitikken. Dansk Folkeparti og regeringen er ikke i tvivl. Det her er et paradigmeskifte. Men er det det? Eller er indholdet af stramningerne ligeså meget symbolpolitik, der skal sælge varen til vælgerne frem mod valget? Hvad gør Socialdemokratiet nu? Hvad gør Nye Borgerlige? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Lykketoft - et mareridt for Mette F

    30/11/2018 Duración: 59min

    Socialdemokratiet troede, at de kunne genere Venstre og især Kristian Jensen ved at sende Lykketoft på banen med et uhørt hårdt angreb for sammenbruddet i SKAT. Men angrebet har udviklet sig til et mareridt for Mette Frederiksen. Hun markerede sig også i ugen med et udspil om, at uligheden skal mindskes, og de rige skal betale regningen: skatterne på renteindtægter og kursgevinster fra obligationer og aktier skal hæves. Hermed er der skabt klassisk kant til de borgerlige frem mod valget. Men hvad med formanden selv? Kneb det ikke for Mette Frederiksen at skabe kant i den direkte konfrontation med statsministeren under spørgetimen i tirsdags? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged er sponseret af https://parkpark.dk

  • Nedtælling til Finanslov

    23/11/2018 Duración: 01h01min

    Alt tyder nu på, at det vil lykkes for regeringen og Dansk Folkeparti at blive enige om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Bliver aftalen en sejr for Dansk Folkeparti, eller bliver den snarere et problem, fordi Nye Borgerlige – uanset hvad – vil sige, at det slet ikke er nok? Og så var det jo i sidste weekend, at Venstre holdt landsmøde. Det skulle have handlet om Venstres succeser men kom i stedet til at handle om én person: nemlig Inger Støjberg – i hvert fald i medierne. Ugen gav regeringen en kæmpe sejr på udlændingepolitikken. Men mordet på radioværten Nedim Yasar var på den anden side en udstilling af politikernes magtesløshed. Er indsatsen mod bander nu blevet banket tilbage? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged sponsoreres af https://parkpark.dk

  • Julevalg under opsejling?

    16/11/2018 Duración: 59min

    Forhandlingerne om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken ser ud til at blive endnu vanskeligere end først antaget. Kan det mon ligefrem tvinge Løkke til at udskrive et folketingsvalg? Kommer besværlighederne til at fylde på Venstres landsmøde i weekenden? Og hvad med Støjbergs ikke-afvisning af, at hun er i spil til at blive formand for Venstre den dag, Løkke træder tilbage. Skal dét ses som en krigserklæring til kronprinsen, Kristian Jensen? Og så er der jo den ildsprudlende socialdemokrat David Trads – vil det lønne sig for ham, at han nu er gået i kloster? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged sponsoreres af https://parkpark.dk

  • Hvor farlig er Sass for Mette F?

    09/11/2018 Duración: 01h21s

    Henrik Sass Larsen er tilsyneladende fuldstændig ligeglad med, om han udtaler sig i modstrid med partiets linje. Er der gået fuldstændig kamikaze i ham, og kan det blive et problem for Mette Frederiksen? Ovre i blå blok har Anders Samuelsen flottet sig og fyret 340.000 skattekroner af på indretningen af sit kontor i Udenrigsministeriet. Hvad blev der lige af minusvækst i det offentlige? Hvor hårdt rammer den historie Liberal Alliance, og hvor hårdt rammer den regeringspartierne, der i forvejen har vigende målinger og også har visse udfordringer i forhandlingerne med Dansk Folkeparti om et paradigmeskifte? Og er Løkke mon på vej væk? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Bliver den hellige konventions-ko slagtet?

    02/11/2018 Duración: 01h55s

    Forhandlingerne om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken er i fuld gang, men hvordan går forhandlingerne egentlig? Bliver Dansk Folkeparti og regeringen enige, eller falder det hele til gulvet? Det er et af de store spørgsmål i en uge, hvor skatteministeren har pudset Finanstilsynet på de store banker i sagen om udbytteskat, og hvor regeringen har måttet opgive planen om at gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Øksen over Jensens hoved

    26/10/2018 Duración: 59min

    De politikere, der har ansvaret for omlægningen af Skat, sidder stadig sikkert i sadlen på Christiansborg – på trods af et årelangt rod med skatteinddrivelse og tab af milliarder af kroner til udenlandske svindlere. Til gengæld er Niko Grünfeld fra Alternativet ikke længere i dansk politik. Kontormøbler for snoldede 130.000 kroner og rod i CV'et kostede hans politiske liv. Hvordan hænger det lige sammen? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

página 15 de 24