Borgen Unplugged

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 443:54:10
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup

Episodios

  • Blændværk

    12/10/2018 Duración: 55min

    Regeringens klimaplan er ambitiøs. Sådan lancerede regeringen i hvert fald selv planen, og langt de fleste – også oppositionspolitikere, eksperter og kommentatorer (os selv inklusiv) – faldt mere eller mindre i med begge ben. Men nu – efter at have kigget planen efter i sømmene – er der flere og flere, der peger på, at klimaplanen vist slet ikke er så ambitiøs alligevel: Elbilerne er blot en målsætning, og landbrugets klimapåvirkning bliver stort set ikke adresseret. Og hvad med finansieringen? Den er der heller ikke styr på. Har Løkke skudt sig selv i foden, eller er den gode historie om at ville gøre noget godt for miljøet og klimaet alligevel en vindersag frem mod valget? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Mette Frederiksen floppede

    05/10/2018 Duración: 55min

    Statsministeren er i offensiven. Og Mette Frederiksen har store problemer med at finde noget at angribe Løkke for. Det så man tydeligt under Folketingets åbningsdebat, som hun ikke kom godt ud af. Den ”røde” Løkke har øjensynligt bragt socialdemokraterne i vildrede om valg-strategien. Og samtidig har Løkke nu koblet DFs krav om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken sammen med finanslovsforhandlingerne. Dermed bliver de næste fire-fem uger helt afgørende. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • DF rasende på Støjberg

    28/09/2018 Duración: 57min

    Ved indgangen til et nyt folketings- og valgår er DF gået i frontalangreb på Inger Støjberg, fordi hun har hældt Dansk Folkepartis krav om at afskaffe integrationsuddannelsen ned af brættet. Et krav, som DF står fast på i forhandlingerne om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Henriksen kalder regeringens politik for ”fup og fidus” og Støjbergs linje for en ”håbløs slingrekurs”. I sagen om Dansk Bank og hvidvaskning er Løkke fuldstændig forsvundet. Hvorfor egentlig det? Og så har de fortsatte bandeskyderier udstillet politikernes – og især justitsministerens – totale magtesløshed. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Mette klar til Tulle

    22/09/2018 Duración: 01h01min

    Mette Frederiksen vil nu HELLER ikke være statsminister for enhver pris. Det sagde hun på Socialdemokraternes kongres. Men hvad betyder det, og hvorfor skulle man egentlig stole mere på hende i den forbindelse end på Lars Løkke? Frederiksen bedyrede også, at hun ikke er kæreste med Tulle, men hun vil alligevel godt holde lidt i hånd. Kan hun samle oppositionen, spurgte hun og svarede selv med både et ja og et nej. Og hvad betyder det så? Og hvorfor valgte Venstre pludselig at fjerne en udlændinge-hardliner fra en ordfører-post? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Nå, Løkke – tid til ”bang the table”?

    14/09/2018 Duración: 54min

    Inger Støjbergs tvangshåndtryk bliver ved med at skabe ballade internt i Venstre. Flere slår sig i tøjret og går offentligt imod Støjbergs linje. Det vil integrationsministeren ikke finde sig i – hun er nemlig godt og grundigt træt af at blive underløbet. Lige rundt om hjørnet kommer Jan E Jørgensens bog ”En ægte liberal”, og den bog risikerer at kaste ekstra benzin på bålet. Kan Løkke stoppe balladen, inden det hele løber løbsk? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Venstre fik håndtrykket lige i sylten

    07/09/2018 Duración: 58min

    Det var tænkt som noget, der skulle genere Mette Frederiksen, men i stedet giver diskussionen om håndtryk anledning til intern ballade i Venstre. Det var ikke lige meningen. Til gengæld har Venstre med en ny velfærdsdagsorden inspireret af Anders Foghs gamle vinderstrategi sat Socialdemokratiet under pres. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Har LA fået det hvide snit?

    31/08/2018 Duración: 57min

    Alt er lagt smukt til rette, så DF kan gå fra finanslovsforhandlingerne som de store helte. Derimod bliver det svært for Socialdemokratiet at finde en grimasse, der kan passe. For hvad i alverden stiller man op med et finanslovsudspil, som bliver kaldt for rødt? Hvor er kanten til regeringen? Og hvad med Liberal Alliance – har de fået det hvide snit? Hvorfor finder Samuelsen & Co. sig i et udspil, der er så lidt borgerligt? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Mette og cirklens kvadratur

    24/08/2018 Duración: 57min

    Mette Frederiksen har rakt hånden frem til resten af rød blok og sagt, at partierne naturligvis får indflydelse på den politik, der skal føres, hvis Socialdemokratiet får magten – bare ikke lige på udlændingepolitikken. Spørgsmålet er derfor, om den udstrakte hånd overhovedet får nogen effekt? Alternativets leder Uffe Elbæk har i hvert fald ikke tænkt sig at møde op til eventuelle fællesmøder i rød blok for at finde en fælles linje. Han insisterer på, at Alternativet står for en tredje vej, men realiteten er, at han hjælper Løkke. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Lucky Løkke

    18/08/2018 Duración: 01h01min

    Statsministeren må knibe sig i armen. Med kaos i rød blok er det ham, der har al momentum lige nu. Løkke garanterer ganske vist, at der ikke bliver udskrevet valg i 2018, men kan vi nu også stole på det? For nu, da man ikke kan sparke sig frem for røde statsministerkandidater, så kunne et lynvalg måske være fristende. Og selv om Mette Frederiksen står godt i den seneste måling, så kunne hun måske godt lige bruge lidt tid på at få samling på tropperne i rød blok. Hvordan er det kommet så vidt, at Løkke nu pludselig er ovenpå? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • LA i struben på Tulle

    10/08/2018 Duración: 59min

    Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er i åben krig. DF vil have LA ud af regeringen efter valget – til gengæld har LA sat sig for at afsløre DF's dobbeltspil. Det kan ramme Kristian Thulesen Dahl på et ømt punkt. Der er i det hele taget lagt op til et højdramatisk politisk år – kulminerende med folketingsvalg og et historisk kompliceret regeringsdannelsesforløb. Vi forsøger at give overblikket, når Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene, og politisk kommentator Henrik Qvortrup giver svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Så starter festen

    03/08/2018 Duración: 01h09min

    Dansk politik har været på vågeblus i juli, men det er stilhed før storm, for fra nu af kommer ALT til at handle om det kommende valg, der skal afholdes senest den 17. juni næste år. Så længe behøver der ikke at gå, og kun statsministeren har svaret på, hvornår valgknappen bliver trykket i bund. Vi runder nogle af de største historier fra sommeren, og så kigger vi også nærmere på de meningsmålinger, som vi smed på Twitter i den forgangne måned. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Kaospiloten

    28/06/2018 Duración: 01h02min

    Uffe Elbæk peger på sig selv som statsminister og siger samtidig, at han hverken vil støtte Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen. Men realiteten er, at det slipper han ikke uden om. Løkkes reaktion på nyheden var ”it's crazy” - og spørgsmålet er da også, om Alternativets alternativ overhovedet giver mening, eller om det blot efterlader rød blok i endnu større opløsning. Vi ser – blandt meget andet – også på den nye og kontante erhvervs- og vækstminister, og så får du et bud på, hvornår valget kommer. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Ydmygelse på ydmygelse

    22/06/2018 Duración: 01h01min

    Nedtællingen til næste folketingsvalg er begyndt, og der er opløsningstendenser i blå blok, hvor regeringen møder den ene ydmygelse efter den anden. Statsministeren blev i denne uge tvunget ud i den anden rokade på mindre end to måneder. DF kalder den nye minister for ”hovskinovski”, og så har det såkaldte støtteparti også stukket en kæp i hjulet for et salg af TV2 og truer i øvrigt med at fyre Thyra Frank. Internt i regeringen anklager undervisningsminister Merete Riisager tidligere blå regeringer for at have ført rød uddannelsespolitik i årtier, og det gør hun samtidig med, at Socialdemokratiet går frem i en ny måling. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Morten Ø strammer den

    15/06/2018 Duración: 01h05min

    Mette Frederiksen anklager Lars Løkke Rasmussen for løftebrud, fordi det ikke er lykkedes for regeringen at overbevise EU om, at børnechecken skal indekseres. Men er der virkelig tale om løftebrud, eller handler det mere om et angreb på Løkkes akilleshæl: troværdigheden? Det får du et bud på, hvis du lytter med, og du kan også blive klogere på, hvad de Radikales leder Morten Østergaard har gang i med kravet om, at Mette Frederiksen skal gøre sig uafhængig af Dansk Folkeparti, hvis hun vil være statsminister med de Radikales støtte. Disse historier, det seneste om Tibet-kommissionen og meget mere. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Rød blok i opløsning

    08/06/2018 Duración: 01h01min

    Var Mette Frederiksen lige lovlig hurtig på aftrækkeren, da hun afviste at sidde i regering med de Radikale? I al fald tvang det Kristian Thulesen Dahl til at sige, at han vil i regering med Løkke efter næste valg. Og hvad nu hvis Morten Østergaard er blevet så fornærmet, at han vil forhindre Frederiksen i at danne regering? Den radikale leder kalder nu S, SF og DF for det rød-brune kabinet, så stemningen i rød blok er helt i top. Og det er den også hos de blå, hvor en DF'er langer hårdt ud efter statsministeren. Hvad i alverden er det, der foregår i dansk politik? Lyt og bliv klogere. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Bli'r de Radikale Mettes Waterloo?

    31/05/2018 Duración: 01h04min

    Folketingets afslutningsdebat afslørede, at de blå HAR besluttet sig for, hvordan der skal spændes ben for Mette Frederiksens statsministerdrømme: Vælgerne skal skræmmes til at tro, at de Radikale kommer til at bestemme det hele på udlændingepolitikken. Vil dén strategi mon krones med held? Kan partierne i rød blok overhovedet blive enige om noget som helst? Og hvad samler blå blok bortset fra ønsket om at fastholde magten? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Støjberg på kollisionskurs med Løkke

    25/05/2018 Duración: 01h05min

    Inger Støjberg har gjort det igen. Sat dagsordenen med sine udtalelser om den muslimske højtid, ramadanen. Men Støjberg møder nu betydelig modstand internt i Venstre, hvor flere højt og offentligt har taget afstand til udlændinge- og integrationsministeren. Hvor splittet er Venstre? Og risikerer partiet at knække midt over? Hør også, hvorfor Venstre nu for alvor skal frygte Jens Rohde. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Ingen tør stoppe Sass

    18/05/2018 Duración: 51min

    Selv om Henrik Sass Larsen gang på gang udtaler sig stik imod Socialdemokratiets officielle linje, er han urørlig; hans magtbase i partiet er stærkere end nogensinde. Regeringen har i ugen spillet ud med en lang række forslag, der skal gøre det sværere at blive dansk statsborger. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er med på det hele – og mere til. Vil det lykkes Socialdemokratiet at udstille Inger Støjberg som en svagpisser på udlændingeområdet? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Mette og Tulle har en plan

    11/05/2018 Duración: 01h01min

    Med et enkelt smart træk kan Kristian Thulesen Dahl sætte de Radikale skakmat, hvis Mette Frederiksen blive statsminister efter valget. Hør hvilket i denne udsendelse, hvor vi også ser på spillet om arveafgiften. Bliver det afløseren for topskatte-diskussionen? Hvad skal DF have for at lægge stemmer til en lempelse af afgiften, og vil Socialdemokratiet virkelig rulle lettelserne tilbage? Få svaret på de spørgsmål i en udsendelse, hvor vi også ser på hvilke partier, der står stærkest på de områder, der bliver afgørende for, hvem der vinder næste valg. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged produceres i samarbejde med https://racoon.dk

  • Kaptajn Løkke på den synkende skude

    04/05/2018 Duración: 01h02min

    En dramatisk uge i dansk politik er slut. Vi giver dig den sammenhængende analyse og besvarer de afgørende spørgsmål: Hvad betyder det, at Søren Pind er ude? Kan Ellemann undværes som politisk ordfører? Har slapper-fløjen med Britt Bagers udnævnelse vundet? Er udnævnelsen af super-iværksætteren bare blændværk? Hvorfor får Eva Kjer lov at få comeback? Og hvor sikker er Kristian Jensen på, at ingen vil udfordre hans magt? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene. Borgen unplugged bringes i samarbejde med https://racoon.dk

página 16 de 24