Sinopsis
Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup
Episodios
-
Gavebod til egen valgkreds
22/04/2022 Duración: 01h25minIngen kan længere være i tvivl om, hvor statsminister Mette Frederiksen er vokset op og valgt: Aalborg er og bliver den helt store lotto-vinder i S-regeringens nye udspil til grønne reformer. Cementvirksomheden Aalborg Portland favoriseres på bekostning af tusindvis af både større og mindre virksomheder i resten af landet. Men vil det alligevel lykkes? Regeringen satser i hvert fald på et bredt forlig om CO2-afgiften. Samtidig har Rasmus Paludan endnu engang skabt bål og brand i gaderne – nu i Sverige. Hen over påskedagene er balladen også blusset op igen i Dansk Folkeparti, mens udlændingeminister Mattias Tesfaye selv forsøger at holde liv i det spektakulære valgløfte om et modtagercenter for asylansøgere – i Rwanda. Til gengæld har Socialdemokratiet endegyldigt droppet et andet centralt valgløfte. Er der tale om et regulært løftebrud? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
-
Nej-siden har momentum
25/03/2022 Duración: 01h11minDramaet fortættes i dansk politik, ikke kun mellem blokkene, men i allerhøjeste grad også mellem ja- og nej-siden frem mod folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet om blot 68 dage, den 1. juni. Siden statsminister Mette Frederiksen udskrev den nye EU-afstemning har ja-siden tabt vælgeropbakning dag for dag, mens nej-siden omvendt vinder hastigt frem. Nej-generalen Morten Messerschmidt er dog røget ind i nye problemer i Dansk Folkeparti, mens Ja-jokeren Pia Olsen Dyhr netop har holdt en brandtale på SF's landsmøde. Som så mange gange før er en ægte EU-gyser derfor under opsejling. Samtidig er S-regeringen ramt af en stribe møgsager – fra forsinket varmecheck over fake news om fulde unge til svigt af handicappede. Ny måling viser tilmed, at Lars Løkke kan gå hen og bliver kongemager. Hvad sker der, hvis Moderaterne rent faktisk får rollen som tungen på vægtskålen? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaer
-
Cigaretforbud er et røgslør
18/03/2022 Duración: 01h19minRegeringen har reelt ikke noget bud på, hvordan der straks kan skaffes flere sygeplejersker. Som ellers er hovedproblemet på landets hospitaler. Og da størstedelen af det nye sundhedsudspil tilmed er gamle skuffeforslag, havde sundhedsminister Magnus Heunicke brug for et spektakulært forslag, som hurtigt kunne stjæle opmærksomheden: Derfor lancerede han og S-regeringen i ugens løb et forslag om at ville forbyde salg af cigaretter til alle danskere født efter 2010. Og spin-tricket har faktisk virket. Samtidig fortsætter nedsmeltningen i Enhedslisten, der står splittet mellem på den ene side de unge og moderne og på den anden side de gamle koldkrigere. Tumulten kan hurtigt skubbe vælgere over til SF, som holder landsmøde her i weekenden. Pia Olsen Dyhr er ligefrem begyndt at drømme om ministerposter efter næste valg. Men har det overhovedet nogen gang på jorden? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdl
-
Messerschmidts store chance
11/03/2022 Duración: 01h19minValgkampen om EU-forsvarsforbeholdet har straks bragt Dansk Folkepartis nye formand Morten Messerschmidt helt frem i frontlinjen. Pludselig er den interne ballade gledet i baggrunden, og han har nu en enestående mulighed for at optræde som Nej-general. Omvæltningerne har samtidig ændret på magtbalancen i blå blok: De Konservatives formand Søren Pape Poulsen har håndteret den nye sikkerhedspolitiske situation vaklende og usikkert, mens Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen omvendt er trådt i karakter med stor myndighed. I det hele taget er dansk politik i opbrud: Det nye nationale kompromis forandrer ikke alene dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, men vil også tvinge partierne til at måtte ændre på deres økonomiske prioriteter. Særligt Socialdemokratiet har været tvunget til at skifte kurs. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
-
Forsvarsforbehold til afstemning
04/03/2022 Duración: 01h16minPå rekordtid har krigen i Ukraine fået de etablerede magtpartier til at gå sammen om et nationalt kompromis på forsvarsområdet: I løbet af få døgn ventes S-regeringen, Venstre, de Konservative, de Radikale og SF at præsentere en historisk aftale om både et højere forsvarsbudget og en snarlig folkeafstemning om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Det var ikke ligefrem noget, der stod skrevet noget sted i statsminister Mette Frederiksens drejebog frem mod valget. For hvor skal pengene til forsvaret tages fra? Og er det ikke risikabelt med de der folkeafstemninger? Hør også om, hvordan et spøgelse går gennem Enhedslisten – en spøgelse fra den kolde krig. Gammelkommunisterne, der lige nu har travlt med at forklare og undskylde præsident Putin, kæmper med en yngre garde, der desperat forsøger at fastholde en facade udadtil som et moderne venstrefløjsparti. Samtidig er der totalt opbrud i udlændingepolitikken, hvor ukrainske krigsflygtninge bydes velkommen af alle de politikere, som ellers hidtil har ønsket yderlig
-
Krig vender dansk politik på hovedet
25/02/2022 Duración: 01h24minRuslands invasion i Ukraine har sendt chokbølger gennem dansk politik og straks tvunget både statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen til at måtte ændre deres prioriteter. Fremover vil forsvaret skulle have tilført mange flere milliarder, hvert år, og det vil uundgåeligt blive taget fra andre områder. Socialdemokratiets formand kan dog håbe på en fornyet 'rally-around-the-flag'-effekt, men en øget militær oprustning kan også blive en kraftfuld dagsorden for Ellemann-Jensen. Udsigten til en strøm af krigsflygtninge fra Ukraine har samtidig ændret hele udlændingedebatten. S-regeringen er kommet i defensiven med idéen om at oprette modtagecentre i Afrika. Imens fortsætter sæbeoperaen i DF med uformindsket styrke: Dramaet når nye højder med de fem medlemmer af folketingsgruppen, som netop har meldt sig ud af partiet. Er Morten Messerschmidt ved at miste kontrollen? Er det kaotiske kollaps ved at spinne ud af kontrol? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lar
-
Mette F. overhaler Fogh højre om
11/02/2022 Duración: 01h23minAmerikanske soldater på dansk jord. Sådan lyder statsministerens nye hardliner-budskab. Mette Frederiksen er godt i gang med at overhale selv Anders Fogh højre om og lægger nu op til et historisk tæt militærsamarbejde med USA. Det er ikke noget, der behager hverken Enhedslisten eller SF, men det er måske netop en del af øvelsen. For hvis de røde er imod, så kan det måske bekræfte borgerlige vælgere i, at det vil være en god ide at give Mette Frederiksen fire år mere. Og netop valgrygterne rumler på Christiansborg. Balladen om dagpenge og jobreform kan i sidste ende give Mette Frederiksen en anledning til at udskrive et forårsvalg – ganske bekvemt inden minkkommissonen kommer med dens beretning. Er der et lynvalg på vej? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.hellofresh.dk
-
Mette Frederiksen tvunget til rokade
04/02/2022 Duración: 01h19minEnhedslistens fyring af Benny Engelbrecht har givet statsminister Mette Fredriksen en kærkommen anledning til at løse et andet problem: Ved at flytte den skandaleombruste Trine Bramsen væk fra posten som forsvarsminister – og i stedet indsætte den erfarne Morten Bødskov – forsøger hun at dulme en ulmende konflikt. Det er ren damage-control, for at skabe ro frem mod det kommende forsvarsforlig, der gerne skal laves bredt med de borgerlige partier. Samtidig har Mette Frederiksen undladt både at forfremme en række bejlere og at rykke rundt på nogle af de ministre, der ellers gerne ville videre. Hvorfor endte rokaden, som den gjorde? Spørgsmål er der nok af. Også om Dansk Folkeparti, hvor den nye formand Morten Messerschmidt er kommet skidt fra start. Han er blevet ydmyget af sine egne. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.hellofresh.dk
-
Nervekrig tyvstarter valgkampen
28/01/2022 Duración: 01h19minBlokpolitikken er straks vendt tilbage, her efter coronakrisen nu officielt er slut. S-regeringen står stejlt over for de fire borgerlige partier, som blokerer for den jobreform, som finansminister Nicolai Wammen præsenterede sidste fredag. Begge parter har malet sig op i et hjørne, og nu er en taktisk nervekrig brudt ud på Christiansborg. Hele aftalen risikerer at ryge på gulvet. Står den på iskold blokpolitik frem mod valget? Hvem blinker først? Det er spørgsmålet i en uge, hvor dramaet fortsætter i Dansk Folkeparti: Den nye formand Morten Messerschmidt skal sammen med sin unge løjtnant Peter Kofod forsøge at skabe samling i partiet og ikke mindst i folketingsgruppen. Det kan vise sig at blive en vanskelig opgave. Vil det lykkes for Messerschmidt at genrejse Dansk Folkeparti? Eller er splittelsen kun udskudt? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
-
Showdown i Herning
21/01/2022 Duración: 01h22minDansk Folkeparti balancerer på kanten af en sprængning før søndagens formandsvalg på det ekstraordinære årsmøde i Herning. Flere prominente navne truer med at forlade partiet, hvis valget falder på Morten Messerschmidt. Men balladen kan om muligt blive endnu større, hvis Martin Henriksen skulle vise sig at have flertallet af de delegerede bag sig. Måske begynder det rigtige og drabelige drama dermed først, når stemmerne er talt op? Venstre tager også vand ind – sidste fredag forlod nu tidligere gruppeformand Karsten Lauritzen nemlig partiet på Christiansborg – og det efterlader et billede af et parti, hvor medlemmerne ikke engang selv tror på, at de kan vinde magten tilbage fra Socialdemokratiet. Den store spionskandale skaber dog også problemer for regeringstoppen. For hvorfor gik det hele så galt? Hvorfor løb det løbsk? Hvem vidste hvad hvornår, og hvem har skylden? Vakler taburetten under forsvarsminister Trine Bramsen? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svar
-
Dansk Folkeparti rives midt over
14/01/2022 Duración: 01h25minMagtopgøret om formandsposten i Dansk Folkeparti har udviklet sig så kaotisk, uforsonligt og uværdigt, at partiet står over for en regulær sprængning. Den indre opløsning er i fuld gang med stadig mere perfide personangreb. Og spørgsmålet er, om partiet overhovedet kan genfinde en politisk eksistensberettigelse – uanset om det så bliver Morten Messerschmidt eller Martin Henriksen, der vinder den ondartede duel om at afløse Kristian Thulesen Dahl. Samtidig er Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen røget i totterne på hinanden i en skinger fejde om, hvem der minder mest om Donald Trump. Langt om længe er Lars Løkke også klar med lidt flere detaljer om sit nye parti Moderaterne. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.hellofresh.dk
-
Radikal trussel skaber drama
07/01/2022 Duración: 01h22minRadikale er parat til at vælte statsminister Mette Frederiksen for igen at få ministerposter. Med en opsigtsvækkende trussel har Sofie Carsten Nielsen sparket gang i et dramatisk 2022, og hun vil gøre alt for igen at gøre de Radikale til kongemager på Christiansborg. Men er det bare teatertorden? Statsminister Mette Frederiksen har med sin nytårstale selv lagt op til et tættere samarbejde med de borgerlige. Dansk politik rykker ind mod midten: Nødvendighedens politik er tilbage i Statsministeriet. Men hvordan reagerer de røde støttepartier? Kan SF og Enhedslisten acceptere, at S-regeringen går sammen med de blå om at halvere dagpenge til unge og måske ligefrem sænker topskatten? Samtidig spidser formandsopgøret i Dansk Folkeparti til: Morten Messerschmidt og Martin Henriksen er ude i en uforsonlig duel, der kan ende med at sprænge partiet til atomer. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
-
Årskavalkade 2021
30/12/2021 Duración: 01h25minSjældent har et ikke-valgår været så vildt og dramatisk i dansk politik! Hør om de 10 mest dramatiske begivenheder i dansk politik i 2021. For der har været nok at vælge imellem: Mink-sagen eksploderede mellem hænderne på statsminister Mette Frederiksen, der pludselig ikke længere er så urørlig. Det var Inger Støjberg bestemt heller ikke. Hun blev dømt i Rigsretssagen og efterfølgende kendt uværdig til at sidde i Folketinget. Og Kristian Thulesen Dahl tog konsekvensen af endnu et nederlag ved kommunalvalget og trak sig som formand for DF. Samtidig gik flere og flere løsgængere solo, mens antallet af partier på stemmesedlen slog rekord. Men hvad var det vildeste i 2021? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
-
Triumf for Messerschmidt
23/12/2021 Duración: 01h18minEfter Inger Støjberg er blevet dømt skyldig i rigsretten og dernæst kendt uværdig til at sidde i Folketinget, og Morten Messerschmidt samtidig har fået annulleret sin byretsdom, står han nu som storfavorit til at blive ny formand for Dansk Folkeparti. Men kampen er endnu ikke vundet, for pludselig stiller også Martin Henriksen op. Og hvad med Inger Støjberg? Er hun helt udelukket nu? Spørgsmål er der nok af i en juleuge, hvor corona igen slår gnister på Christiansborg. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
-
Støjberg dømt ude af Folketinget
17/12/2021 Duración: 01h25minThi kendes for ret: Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg blev i mandags dømt skyldig i den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien. Ifølge 25 af de 26 rigsretsdommere brød hun forsætligt loven i sagen om de tvangsadskilte asylpar. Et flertal er nu klar til også at erklære hende uværdig til at sidde i Folketinget, og dermed må Inger Støjberg forlade Christiansborg. Og dog? For er hun stadig værdig til Dansk Folkeparti? Har hun overhovedet mod og lyst til at stille op mod Morten Messerschmidt som ny DF-formand? Hør også om den nye fængselsaftale, som justitsminister Nick Hækkerup har lavet med netop Dansk Folkeparti og De Konservative, men uden om Venstre. Er S-regeringen atter lykkedes med at skabe splid i blå blok? Samtidig har en speget spionaffære udløst ballade på Borgen. Hvor presset er forsvarsminister Trine Bramsen? Og kan det alt sammen få indflydelse på minkkkommisionen, og dermed på statsminister Mette Frederiksens fremtid? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Tr
-
Frederiksen flygter fra ansvaret
10/12/2021 Duración: 01h23minStatsminister Mette Frederiksen afviste i går i Minkkommissionen ethvert personligt ansvar for beslutningen om at aflive alle mink. Det var en kollektiv analyse, drøftelse og konklusion, som førte til den beslutning, der blev truffet på mødet i regeringens koordinationsudvalg i november. Pludselig ser vi den ellers handlekraftige Mette Frederiksen i en helt ny rolle – som den umyndige og afmægtige. Og så fyger det ellers med beskyldninger om amerikanske tilstande i dansk politik. Trump-kortet er allerede blevet trukket adskillige gange. Hør også om en demonstrativ udramatisk finanslov, hvor det lykkedes finansminister Nicolai Wammen at udskyde de sværeste knaster. Endelig er nedtællingen til Inger Støjberg skæbnedag begyndt: Hør den gode, den onde og grusomme om hendes muligheder. Ender hun som en ny Mogens Glistrup? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.hellofresh
-
DF slået tilbage til Fremskridtspartiet
03/12/2021 Duración: 01h24minMagtopgøret i Dansk Folkeparti er brudt ud i lys lue, efter at Morten Messerschmidt har meldt sig som kandidat til at efterfølge Kristian Thulesen Dahl som formand. Flere prominente DF’ere er gået til direkte modangreb på Messerschmidt, og det politiske kaos begynder at minde om nedsmeltningen i Fremskridtspartiet tilbage i 1995. Samtidig stiger presset på S-regeringen efter, det er kommet frem, at departementschef Barbara Bertelsen forsøgte at tryne eksperter og myndigheder til offentligt at støtte regeringens ulovlige beslutning om at aflive alle mink. Nye kontroversielle sms'er er kommet frem, og de blå er helt oppe i det røde felt. Hør også om finansloven, der mindre dramatisk er på vej, og de Radikale som til gengæld er begyndt at vride sig fri fra Mette Frederiksen. Er statsministeren endegyldigt ved at miste sin position som urørlig? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne
-
Støjberg eller kaos
26/11/2021 Duración: 01h16minDansk Folkeparti spiller højt spil ved at satse på Venstres tidligere næstformand Inger Støjberg som ny formand. Om blot 15 dage får hun sin dom i rigsretten, og under normale omstændigheder ville det være helt utænkeligt, at et parti vil turde løbe en så overhængende risiko: Støjberg kan meget vel blive dømt. Men har Dansk Folkeparti overhovedet andre muligheder tilbage? Og vil en dom reelt afskrække vælgerne? Den hidtidige kronprins Morten Messerschmidt, der har anket sin fængselsdom for dokumentfalsk, men først selv får svar i februar, har netop kastet sin støtte ind på Støjberg. Det er dramatiske tider i dansk politik. Statsminister Mette Frederiksen står stærkt svækket i sagen om de slettede sms’er, og hendes troværdighed har lidt endnu et knæk efter en uge. Det har skabt ballade på Borgen, at hun ikke åbnede konvolutter med resultaterne fra politiets undersøgelse af Statsministeriets mobiltelefoner, før kommunalvalget. Har statsministeren forsøgt at påvirke valgresultatet? Hør også sammenbruddet i Skat,
-
Thulesen Dahl kaster håndgranat
19/11/2021 Duración: 01h40minDansk Folkeparti er efterladt i kaos: Efter fire valgnederlag på stribe har partiformand Kristian Thulesen Dahl kastet håndklædet i ringen, men han har samtidig kastet en håndgranat i partiet. Ganske enkelt fordi der ikke er nogen oplagt efterfølger. Socialdemokratiet fik også en dundrende fiasko. Regeringspartiet gik massivt tilbage i både de største byer og på Mette Frederiksens egen hjemegn i Nordjylland. For første gang siden regeringsskiftet møder hun nu kritik fra egen rækker. Statsministeren er under beskydning for både at nedprioritere de store byer i sin provinsoffensiv og for at have sat partiets troværdighed over styr i minkskandalen. Og netop sagen om de slettede sms’er fortsætter, efter det er kommet frem, at resultatet af politiets undersøgelser er blevet holdt hemmeligt til efter kommunalvalget. Hør også om såvel vindere som tabere og de største magtdramaer på de lange knives nat. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produc
-
Radikale angriber Mette Frederiksen
12/11/2021 Duración: 01h22minSvækkelsen af statsminister Mette Frederiksen accelerer dag for dag: Nu kommer angrebene også fra hendes egne støttepartier. De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen langer voldsomt ud efter Mette Frederiksen, som hun kalder for magtfuldkommen. S-regeringen har udvist ”ringeagt” for Folketinget, og statsministeren misbruger embedsværket på ”en farlig måde”. Sofie Carsten Nielsen truer ligefrem med at trække støtten. Men er det tomme trusler? Det er ét af spørgsmålene i en uge, hvor tidligere fødevareminister Mogens Jensen havde meget svært ved at huske noget som helst i Minkkommissionen. Samtidig begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg at nærme sig dommens dag. Hør også om de største dramaer ved næste uges kommunal- og regionsrådsvalg, hvor Socialdemokratiet risikerer at tabe magten i København. Vil minkskandalen trække Socialdemokratiet ned over hele landet? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerd