Borgen Unplugged

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 443:54:10
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup

Episodios

  • Statsministeren står vingeskudt

    05/11/2021 Duración: 01h29min

    Troværdigheden har lidt et gevaldigt knæk: Vælgerflertallet er ikke overbevist af statsminister Mette Frederiksens forklaringer om de slettede sms’er i minkskandalen. Budskabet på ugens pressemøde var ellers, at regeringstoppen ikke var vidende om den manglede lovhjemmel til at slå alle minkene ihjel - og at sms'erne kun er blevet slettet af sikkerhedshensyn. Men den autoritet, som Mette Frederiksen tidligere havde, ser ud til at være forduftet. Oppositionen angriber hende hårdt, og fronterne er pludselig trukket skarpt op. Hør også om Venstres offensiv med topskattelettelser og nye møgsager for Dansk Folkeparti. Og så er kommunalvalget også gået ind i slutspurten. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.hellofresh.dk

  • SMS-gate er en gamechanger

    29/10/2021 Duración: 01h20min

    Dramaet tager til i Minksagen. Statsminister Mette Frederiksen, departementschef Barbara Bertelsen, særlig rådgiver Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape har indstillet deres mobiltelefoner til at slette alle sms'er. Er det - som hævdet - sket af sikkerhedshensyn? Eller er det gjort bevidst for at lægge et røgslør ud over, hvem der vidste hvad om den ulovlige ordre om at aflive alle danske mink? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Lokummet brænder i Statsministeriet

    22/10/2021 Duración: 01h15min

    Minkskandalen er eksplosiv for statsminister Mette Frederiksen. En række dramatiske sms’er fra hendes højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen, der blev fremlagt i Minkkommissionen torsdag, afslører, at Statsministeriet har været dybt inde i håndteringen af ulovlighederne: ”Lige nu er det ægte farligt,” skrev hun for et år siden. Udadtil skulle daværende fødevareminister Mogens Jensen tage hele skraldet, og han blev ligefrem truet med, at skandalen ville ramme ham ”endnu hårdere”, hvis han forsøgte at skubbe Mette Frederiksen foran sig. Spørgsmålet er: Hvad vidste statsministeren selv? Det her kan blive rigtig grimt. Hør også om, hvordan ældreminister Astrid Krags gamle mobberi af Thyra Frank nu rammer hende selv som en boomerang. Kristendemokraterne har holdt landsmøde, og Lars Løkke er kommet med en ny bog. Og så er kommunalvalget gået i gang. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.

  • Korruption i regeringstoppen?

    16/10/2021 Duración: 01h27min

    Kan man købe sig til et møde med en minister ved at betale 20.000 kroner til den socialdemokratiske erhvervsklub? Det er et af de store spørgsmål i en uge, hvor regeringen også har trukket en gammel traver af stald: billige boliger, der er til at betale for ganske almindelige mennesker – et udspil, der er perfekt timet frem mod kommunalvalget. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen fik endelig lidt ro på bagsmækken på landsmødet, hvor han fik bragende bifald for at gå til angreb på Mette Frederiksen for hendes ansvar i minkskandalen. Granskningen har allerede afsløret, at regeringen vidste, at ordren om at aflive alle mink var ulovlig. Hør også om rigsretten og ny ballade om juridisk kønsskifte. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også https://www.hellofresh.dk

  • Støjberg og DF går sammen

    08/10/2021 Duración: 01h24min

    Modtagelsen af de tre mødre og 14 danske børn fra Syrien skaber voldsom ballade på Christiansborg. Samtidig har Dansk Folkeparti og Inger Støjberg netop præsenteret en fælles 2030-plan, der skal sætte et bindende mål for, hvor mange udlændinge, der skal udvises i de kommende år. Snedigt bruger de klimaloven som et spejl. Er Støjberg på vej til at melde sig ind hos Dansk Folkeparti? Det er bare ét af mange spørgsmål i en uge, hvor granskningen af minkskandalen er gået i gang, og hvor stort set alle partier i Folketinget blev enige om en ny landbrugsreform. Og ikke mindst ugen, hvor Folketinget åbnede med et brag af en tale – af Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh. To tidligere statsministre har også stjålet opmærksomheden: Ikke mindst Helle Thorning-Schmidt er tilbage, og hun har smældende svirp til Mette Frederiksen. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Pigtråd og holdkæftbolsje fra Tesfaye

    01/10/2021 Duración: 01h21min

    Rigsretten har ikke skræmt udlændingeminister Mattias Tesfaye. Tværtimod. Han er klar til at afsøge nye grænser, og har netop været i Litauen for at se den militære pigtråd, som Danmark har solgt. Herhjemme er han dog lidt mere i defensiven efter et andet besøg – ved udrejsecenter Kærshovedgaard. Udlændingedebatten sitrer igen. Dog uden Dansk Folkeparti i hovedrollen: Pia Kjærsgaard siger nu, at hun ikke vil stille op imod Kristian Thulesen Dahl i et kampvalg om formandsposten i Dansk Folkeparti. Betyder det, at der nu er ro i partiet? Og hvad med Enhedslisten, der har problemer med krænkelser, mobning og stress? Risikerer den sag at blæse op i hovedet på Mai Villadsen, som metoo-sagerne gjorde det med de Radikale og Sofie Carsten Nielsen? Det er gode spørgsmål i en uge, der blandt andet også har budt på et nyt kapitel i Minkgate. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Anarki i Dansk Folkeparti

    24/09/2021 Duración: 01h23min

    Partistifter Pia Kjærsgaard har mistet grebet om Dansk Folkeparti. Martin Henriksen stormede ind i partiets hovedbestyrelse - på trods af, at Kjærsgaard netop havde udtrykt stærke ønsker om det modsatte. Weekendens årsmøde udstillede åbne fløjopgør, som hverken hun eller formand Kristian Thulesen Dahl længere er i stand til at tæmme. Forud for kommunalvalget i november truer Kjærsgaard ligefrem med at ville genopstille som formand, hvis Dansk Folkeparti igen får en vælgerlussing. Splittelsen er ude af kontrol, og det er den i en uge, der også har budt på flere spektakulære udmeldinger fra Mattias Tesfaye, hvis forgænger Inger Støjberg til gengæld har haft en god uge i rigsretten. Hun står efterhånden som Dansk Folkepartis eneste redning. Hvis hun selv vil. Enhedslisten har samtidig lanceret en knaldrød skatte-offensiv, som straks har provokeret de borgerlige. Men er Enhedslisten overhovedet ved at udløse en socialistisk revolution ad bagdøren? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Tr

  • Baglandsangreb på Thulesen Dahl

    17/09/2021 Duración: 01h23min

    Oprøret ulmer for alvor i Dansk Folkeparti op til weekendens årsmøde i Herning. Flere lokalformænd vil have partistifter Pia Kjærsgaard tilbage som formand. Dramaet er skruet op til max - og fjerner fuldstændig fokus fra de tre andre partier, som også mødes på årets store politiske ‘Super-lørdag’. Samtidig er Løkke er tilbage på stemmesedlen, og den tidligere statsminister siger, at det skal være slut med blokpolitik, symbolpolitik og intentionspolitik. Foreløbig er de politiske hylder i Moderaterne dog fuldstændig tomme for indhold – og det er de i en uge, hvor Inger Støjberg var i den varme stol i rigsretssagen. Hør også om ugens store barselsbombe: Hvorfor er Venstre trådt ind som lynafleder i en følsom debat, som ellers kunne have været ubekvem for Socialdemokratiet? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også mit.information.dk/videnskab

  • Frederiksen finder pisken frem

    10/09/2021 Duración: 01h22min

    Statsminister Mette Frederiksen har foretaget endnu en politisk kolbøtte. Med sit nye reformudspil vender S-regeringen tilbage til nogle af de tiltag – bl.a. den lavere dagpengesats til nyuddannede – som flere topministre tidligere har kaldt for “pisk” og “uintelligente”. Men tiderne har ændret sig, må man forstå. Er Mette Frederiksen ved at forvandle sig til en ny Helle Thorning-Schmidt? Eller er der tilpas mange afbalancerende tiltag, som vil kunne give regeringen ny succes? Reformudspillet er en åben invitation til de blå partier. Til gengæld spidser det til på landbrugsområdet, hvor de blå partier med et fælles udspil har presset den allerede fortumlede Rasmus Prehn op i et hjørne. Hør også om den seneste udvikling i Afghanistan-gate, Naser Khaders mystiske interview og balladen i Dansk Folkeparti, som begynder at minde om Fremkridtspartiets sidste dage. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlak

  • Showdown for Støjberg

    03/09/2021 Duración: 01h24min

    Rigsretssagen mod Inger Støjberg er skudt i gang. Og vanen tro lægger hun sig ikke ned fra start. Tværtimod. Som et nybrud i dansk politik har Støjberg netop lanceret en ny medie-platform, der skal give hende en direkte kanal ud til de mange tilhængere. Lidt mindre dramatisk har finansminister Nicolai Wammen i ugens løb præsenteret S-regeringens tredje finanslovsforslag, som følger en velkendt koreografi: Støttepartierne skal tvinges til selv at prioritere mellem velfærd eller klima. Radikale vil dog ikke nøjes med Socialdemokratiets udspil, og Sofie Carsten Nielsen er derfor gået sammen med Konservatives Søren Pape om en ny alliance for skattelettelser og udenlandsk arbejdskraft: Er det smart tænkt af dem, eller vender de snarere tilbage til en gammel fuser? Hør også om Mattias Tesfaye, der pludselig er blevet begejstret for Ungarns Viktor Orban. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og

  • Indgreb ødelægger Mettemors fortælling

    27/08/2021 Duración: 01h22min

    Lovindgrebet i sygeplejerske-konflikten risikerer at komme med en politisk pris for S-regeringen. Statsminister Mette Frederiksen har lagt sig ud med en afgørende gruppe af kernevælgere, og hendes valgkamp-fortælling om at ville styrke velfærden har pludselig mistet musik. Samtidig vokser presset på forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod i takt med, at nye oplysninger kommer frem om, hvem der vidste hvad – eller burde have gjort det – i forhold til situationen i Afghanistan. Samtidig forsøger Mette Frederiksen at stjæle endnu en bid af den politiske midte. Nu skal økonomisk ansvarlighed ikke længere være en borgerlig mærkesag. Og så er der sprængfarligt nyt i Messerschmidt-sagen: Nyt lydklip skaber tvivl om DF-ledelsens vidneforklaringer. Balladen i Dansk Folkeparti fortsætter. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også https://mit.information.dk/vid

  • Kollaps i Kabul udstiller regeringen

    20/08/2021 Duración: 01h15min

    Trods gentagne advarsler om et forventet kaos i Afghanistan valgte S-regeringen i ugevis at kigge den anden vej - og undlod at forberede evakueringen af ambassaden og de ansatte i Kabul. Skandalen har ramt særligt udenrigsminister Jeppe Kofod som en politisk vejsidebombe. Hvor længe holder han på posten? Naser Khader er til gengæld fortid hos de Konservative. Men var det for sent, og har Søren Pape fået ridser i lakken? Og hvad med Khader selv? Er han færdig i politik? Det er bare nogle af spørgsmålene i en uge, der også har budt på et iltert modangreb fra Morten Messerschmidt, og så blev statsminister Mette Frederiksen tvunget til at lave en ministerrokade, da Joy Mogensen trak sig som kulturminister. Hvorfor blev rokaden så lille? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.taxhelper.dk

  • Dom gør ondt værre for DF

    14/08/2021 Duración: 01h27min

    Fængselsdommen til Morten Messerschmidt kaster Dansk Folkeparti ud i en overlevelseskamp. Reelt blev han fældet af sine egne partifæller, der vidnede imod ham i retssagen – og nu venter et giftigt opgør om magten i partiet. Messerschmidts skæbne afgør Dansk Folkepartis fremtid. Samtidig er de Radikale blevet ramt af endnu en metoo-sag. Kristian Hegaard har udøvet grænseoverskridende adfærd og har valgt at trække sig fra Folketinget. Jakob Ellemann har også sine ubehagelige udfordringer. Målingerne er elendige, men nu skal partiet i offensiven, og blå blok skal samles. Kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad med Pape og det problem, han har fået på halsen? Problemet hedder Naser Khader, og han forsvinder ikke af sig selv. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.taxhelper.dk

  • Karakterbog til partierne - 2021

    02/07/2021 Duración: 01h13min

    Coronaen har fyldt næsten alt og har dikteret det meste af det, der er foregået inde på Christiansborg. Men nu er dansk politik – sammen med resten af samfundet – på vej tilbage mod mere normale tilstande. Hvordan er partierne sluppet gennem en af de mest specielle perioder i dansk politik? Det får du et bud på i denne udsendelse, hvor vi giver partierne karakterer. Og der er flere partiledere, der skal have læst op på pensum, hvis de skal have en chance for at bestå den næste eksamen. Derudover har vi besøg af valgforsker Kasper Møller Hansen, der er på gaden med bogen ”Klimavalget” om valget i 2019. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Radikale løsriver sig fra de røde

    25/06/2021 Duración: 01h20min

    Den bundsolide opbakning vakler under statsminister Mette Frederiksen. Radikales leder Sofie Carsten Nielsen er åbenlyst begyndt at råflirte med blå blok og ikke mindst med Liberal Alliance. Men hvad er planen egentlig? Er de Radikale på vej til at skifte side, eller fisker de bare stemmer i det samme vælgerhav, som Lars Løkke fisker i? Tilnærmelserne er under alle omstændigheder ildevarslende nyt for Mette Frederiksen, der ikke længere kan tage flertallet for givet. For måske er også Enhedslisten begyndt at få kætterske idéer, efter deres søsterparti i Sverige netop har væltet den socialdemokratiske statsminister. Sygeplejerskernes strejke gør samtidig ondt værre for S-regeringen, der snart kan blive tvunget til at træffe en ubekvem beslutning om et lovindgreb, der kan genopfriske traumet fra lærerkonflikten under Helle Thorning-Schmidt. Lykken er ved at vende for Mette Frederiksen. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samar

  • #Metoo er blevet Mettes problem

    11/06/2021 Duración: 01h20min

    Socialdemokratiet er endnu engang ramt af en skandalesag om seksuelt magtmisbrug. Syv kvinder har klaget over en nu tidligere partiansats grænseoverskridende adfærd, men føler ikke, at partiet har taget deres klager alvorligt. Indtil i går var der radiotavshed fra Mette Frederiksen, der nu har beklaget den krænkende adfærd. Men hvorfor går statsministeren ikke langt mere offensivt ind i sagen? Og hvad med Kristian Thulesen Dahl? Bør han gå offensivt ind for at stoppe balladen i Dansk Folkeparti, hvor et slagsmål om den politiske linje er brudt ud i lys lue - eller har han i virkeligheden slet ingen politisk pondus længere til at stoppe det, der kan ses som en optakt til det ventende formandsopgør? Hør også om regeringens nye offensiv med en kontroversiel gymnasiereform, der nok skal skabe ballade. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Regeringen er klar til valg

    04/06/2021 Duración: 01h21min

    Selvsikkerheden fejler ikke noget: Statsminister Mette Frederiksen har netop lanceret en omfattende 10-års plan, der skal få flere i job – også indvandrerkvinder, og så skal det være slut med uddannelsessnobberi. De unge skal uddannes til jobs, som der rent faktisk er behov for i fremtiden. Udspillet tegner et billede af en regering, der er klar til valg, måske allerede til efteråret – og det er ikke lige det, der står allerøverst på de borgerliges ønskeseddel. Til gengæld ser det svært ud for S-regeringen at kunne finde flertal for en reform af kontanthjælpssystemet, hvor højre- og venstrefløjen står på hver sin side af Socialdemokratiet. De brede forligs tid kan være forbi. Hør også om eftermælet for netop afdøde Poul Schlüter, der bisættes grundlovsdag. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Nederlagene står i kø

    28/05/2021 Duración: 01h16min

    Det har været en rædselsuge for Mette Frederiksen. Regeringen har inkasseret to kæmpe nederlag på stribe på udlændingeområdet, og det virker til, at statsministerens ellers faste hånd på roret er begyndt at ryste. Er nederlagene bare bump på vejen, eller varsler det nye tider for regeringen, der pludselig må erkende at være en étparti-regering i mindretal? Det er det store spørgsmål i en uge, hvor adskillige ministre har påbegyndt en sand charmeoffensiv – målrettet ikke mindst vælgerne i provinsen. Nu skal der deles gaver ud, så kan vi ikke lige tale om det i stedet for? Til sidst også nyheden om, at tidl. K-statsminister Poul Schlüter er død. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Frederiksen ydmyger sig selv

    21/05/2021 Duración: 01h21min

    Statsminister Mette Frederiksen har taget en gevaldig kolbøtte og vil nu bringe både danske børn og tre mødre hjem fra Syrien. Stik modsat hvad hun har sagt igen og igen i de seneste måneder. Det er et stort politisk nederlag. Officielt er forklaringen, at situationen i lejrene er blevet så alvorlig, at det nu er nødvendigt af hensyn til Danmarks sikkerhed. Men de nøjagtig samme advarsler kom fra PET allerede sidste forår. Behændigt forsøgte udlændingeminister Mattias Tesfaye at aflede opmærksomheden med sit forslag om et udrejsecenter på Langeland. Men måske bliver det slet ikke til noget alligevel, efter SF har stillet sig på tværs. Samtidig truer Enhedslisten nu med at vælte regeringen, hvis den laver et bredt forlig om det nye kontanthjælpssystem. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Oprør i S-baglandet

    12/05/2021 Duración: 01h10min

    Mette Frederiksen oplever nu for første gang i sin tid som formand for Socialdemokratiet uro på bagsmækken. Det er strammerkursen på udlændingepolitikken, der driller og som har fået dele af baglandet til at stille sig på bagbenene. Kan statsministeren få styr på tropperne, inden det kommer ud af kontrol og risikerer at skabe den splittelse, som partiet ellers har været forskånet for siden tiden under Helle Thorning-Schmidt? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

página 9 de 24