Rockhistorier

Var Karen Carpenter ikke så tragisk bukket under for anorexia nervosa (også kaldet nervøs spisevægring) i 1983, blot 32 år gammel, ville hun i år være blevet 70. Derfor hylder ‘Rockhistorier’ hende, for som sanger var hun i en klasse for sig.I første halvdel af 1970erne tilhørte hitlisterne søskendeduoen Karen & Richard Carpenter, der som Carpenters spyttede den ene vellydende soft rock-klassiker ud efter den anden, melodisk indbydende, musikalsk sofistikerede og nærmest cremet lækre at lytte til – og fuldstændig blottede for farlighed. Men ikke desto mindre i besiddelse af en helt særlig magi, som i høj grad skyldtes Karen Carpenters stemme, der grangiveligt lød som om hun stod og sang lige så blidt ind i øret på én.For selvom det var storebror Richard, der arrangerede, producerede og enten udvalgte eller komponerede gruppens materiale, var det Karen Carpenters udtryksfulde, dybtfølte og meget voksne altstemme, som folk forelskede sig ubodeligt i. Selvom hun kun var 20, da Carpenters brød igennem i 1970,

Bob Dylan benyttede sin motorcykelulykke i sommeren 1966 til at forsvinde fra offentlighedens søgelys de næste 18 måneder. Ikke mere ”spokesman for a generation”-shit!Bob Dylan flyttede i 1966 til landlige omgivelser i Woodstock, upstate New York, nu lykkeligt gift med en nyfødt søn og én til på vej. Speed’en, New York-vanviddet og turné’erne blev lagt på hylden til fordel for landlig idyl og familieliv. Han lokkede fire af musikerne fra sit backingband The Hawks – det senere the Band – til at flytte derop. De rykkede ind i det berømte hus kaldet ‘Big Pink’ i den nærliggende flække, West Saugerties, og der indspillede de fem herrer i løbet af 1967 tilsammen de 132 sange, der udgør de legendariske ’basement tapes’, som udkom komplet i 2014! Men da Dylan ved årsskiftet 1967-68 udsendte den med tilbageholdt åndedræt afventede lp, ‘John Wesley Harding’, indeholdt den ikke én af sangene fra disse sessions, men tolv til lejligheden nyskrevne kompositioner. Akkompagneret af kun bas og trommer stod pladens nøgne og

En kritiker skrev engang om komponist, vokalist, guitarist og pianist Signe Høirup Wille Jørgensen aka Jomi Massage, at ”hun ikke er som de andre piger i skolegården”, og hun er også altid gået sine egne veje.

‘Rockhistorier’ fører lytteren gennem et af alle tiders mest givende sangrepertoirer, fortæller næsten sandfærdige anekdoter om kunstneren og mindes i det hele taget mesteren med varme, taknemmelighed og ømhed.Da Jennifer Warnes i 1986 udsendte en lp med Leonard Cohens sange, befandt sangskriverens egen karriere sig på et nulpunkt. At hendes album overraskende nok blev en succes, tilskyndede Cohen til at færdiggøre ‘I’m Your Man’, som udsendt i 1988 blev hans kommercielle gennembrud.Den da 53-årige Cohen havde i mellemtiden skiftet den spanske guitar ud med en billig synthesizer, og i processen opdateret sin lyd, hvad der lå lige til tiden. Efterfølgeren ‘The Future’ fra 1992 hittede også, hvorefter Cohen gik i zen-buddhistisk kloster, hvor han blev årtiet ud.00’erne blev tumultariske for ham, idet han opdagede, at hans manager havde franarret ham hans formue. Af samme årsag påbegyndte han i 2008 sin første verdensturne i 15 år. Den blev en bragende succes, og før sin død i 2016 udsendte han tre strålende pla

Denne gang kigger Rockhistorier tilbage på 2019, som var et rigtig godt musikår, internationalt såvel som lokalt.

Den gode Claus Hempler kunne i januar 2020 fejre sin 50-års fødselsdag i triumf, idet han med sit første dansksprogede album, Kuffert fuld af sten, udsendt i 2019, i den grad havde fået hul igennem hos både publikum og presse.

I andet afsnit af i alt fire om den unge Bob Dylan kigger 'Rockhistorier' på de tre banebrydende lp’er – Bringing It all Back Home, Highway 61 Revisited og Blonde on Blonde.Mr. Tambourine Man (Marts, 1965)Subterranean Homesick Blues (Marts, 1965)Love Minus Zero/No Limit (Marts, 1965)It’s All Right, Ma (I’m Only Bleeding) (Marts, 1965)Like a Rolling Stone (Juli, 1965)Ballad of a Thin Man (August, 1965)Desolation Row (August, 1965)Positively 4th Street (Single only; september, 1965)I Want You (Juni, 1966)Stuck Inside of Mobile with the Memphis Blues Again (Juni, 1966)Just Like a Woman (Juni, 1966)Just Like Tom Thumb’s Blues (Live, mono, Odeon Theatre, Liverpool d. 14. maj, 1966)Like a Rolling Stone (Live, Free Trade Hall, Manchester, d. 17. maj, 1966)Visions of Johanna (Live, The Royal Albert Hall, 26. maj, 1966)

Det var både en ære og en fornøjelse at have det myreflittige koryfæ i studiet, hvor han spillede sange med og fortalte om nogle af de kunstnere, der har spillet en rolle for hans musikopfattelse. Fra Nina Simone til Oh Land kom han vidt omkring, alt sammen krydret med erindringer og holdninger. Trackliste: Sebastian: Vindens glemte sange (2017)Bob Dylan: You’re a Big Girl Now – Take 2 (1975)Donovan: Jersey Thursday (1965)Joni Mitchell: Amelia (1976)Nina Simone: Pirate Jenny – Live (1964)Leonard Cohen: Take This Waltz (Paris Version) (1988)The Beatles: Komm, gib mir deine Hand (1964)The Rolling Stones: Confessin’ the Blues (1964)Lou Reed: Walk on the Wild Side (1972)Sting: The Lowest Trees Have Tops (2006)The Kinks: Dead End Street (1966)Fred Åkerström: Den gamle skärsliparen (1972)Mastodonterne/Steen Lunell: Satans engel (fra ’Klokkeren fra Notre Dame’, 2002)Sebastian: Stjerne til støv (1981) Oh Land: Speak Out Now (2011)Phlake: The Rascal (2017)No Name: Fødelandssang (1972)Sebastian: Rose (1972)

Thomas Alan Waits – kendt og elsket som Tom Waits – fejres på sin 70-årsdag, fordi han fuldstændig unik.Tom Waits er en af de få nulevende musikere, hvis musikalske udtryk udgør en genre i sig selv. Det trækker på alskens americana, folk, blues og jazz til show tunes og torch songs, som han frejdigt blander med polkaer, rumbaer, tangoer og mariachis tilsat et skvæt tysk kabaretmusik, lidt vaudeville og lydene fra et omrejsende tivoli. Resultatet er en original syntese, som mange har efterlignet, men som kun Waits selv virkelig mestrer.‘Rockhistoriers’ værter har lyttet til Waits siden de sene 1970’ere, hvor han arbejdede i en noir-inspireret loungejazzstil, som lå milevidt fra hvad der ellers rørte sig i tiden. De oplevede derfor også effekten af hans skarpe venstresving i 1983, hvor han – inspireret af blandt andre Captain Beefheart og vagabondkomponisten Harry Partsch – med albummet ‘Swordfishtrombones’ skabte et for rockmusikken helt nyt udtryk, hvis brug af bizarre instrumenter og alskens slagtøj samt hel

Som altid i ‘Rockhistorier' handler det om det ypperste indenfor de seneste små hundrede års populærmusik – suppleret med en røvfuld mere eller mindre sandfærdige historierDogmet er at spille sange med kunstnere, som ‘Rockhistoriers' værter holder af, men af den ene eller anden grund aldrig har fundet plads til i de foreløbig 198 timers podcast, de hidtil har produceret – bare for at understrege, at de kun lige er begyndt at kradse i overfladen, og at det forhåbentlig aldrig stopper . Ud over USA og UK går turen til Jamaica, Frankrig, Tyskland, Sverige, Australien og selvfølgelig også hjem til Mor Danmark. Jerry Butler: Moon River (1961)Juliette Greco: La javanaise (1963)Lou Rawls: Southside Blues/Tobacco Road (1966)Nick Drake: River Man (1969)Rod Stewart: Maggie May (1971)Bunny Wailer: This Train (1976)Grace Jones: Private Life (1980)Before: A Wish of Life (1981)Talk Talk: Today (1982)The The: This Is the Day (1983)The Highwaymen (Willie Nelson, Johnny Cash, Waylon Jennings, Kris Kristofferson): Highwayman (

Siden teenagetiden har ‘Rockhistoriers' værter med betagelse oplevet Cohens værk foldet ud for ørerne af dem. I denne omgang underkaster de derfor den første del af Leonard Cohens pladeproduktion som sanger og sangskriver en kærlig undersøgelse. Fra debuten ‘Songs of Leonard Cohen' (1967) og de efterfølgende syv albums frem til ‘Various Positions', udsendt i 1984, hvor hans karriere befandt sig på et kommercielt (om end ikke kunstnerisk) nulpunkt. Sange som ‘Bird on a Wire', ‘Famous Blue Raincoat og ‘Dance Me to the End of Love' er tatoveret ind i både Klaus og Henriks DNA, men repertoiret er bredere end som så, og der kommes ud i hjørnerne i denne podcast.Den Leonard Leonard Cohen, der lp-debuterede i 1967, var 33 år gammel og havde en produktiv karriere som digter og forfatter bag sig med udgangspunkt i hjemlandet Canada – fire digtsamlinger og to romaner var det allerede da blevet til. Sangerinden Judy Collins indspillede i 1966 som den første et par af hans sange, hvilket førte til en solokontrakt med Col

Sort Sol-sangeren Steen Jørgensen aflagde midt i en pågående soloturne Heartbeats-studiet besøg med et udvalg af numre, der vist kun kan betegnes som eklektisk. Veloplagt, entusiastisk og vidende at være i selskab med fløj de to timer afsted med en sådan fart, at værter og gæst blev enige om, at næste session skulle vare 24 timer. Mindst!Steen Jørgensen er udover at være en af Danmarks største rocksangere også musiknørd af guds nåde, og tilmed fuldstændig åben for næsten alle genrer. Det betød en af de mest afvekslende spillelister i programmets historie, tilsat uddybende kommentarer og noget så old school som begejstring.Steen Jørgensen har været musikaktiv, siden han i efteråret 1977 dukkede op som frontfigur i Danmarks første punkband Sods, der i 1979 udsendte albummet ‘Minutes to Go'. Gruppen morfede til Sort Sol i de tidlige 1980'ere og fik deres endelige gennembrud i 1991 med ‘Flow My Firetear'. Efter stort set at have ligget stillet siden starten af årtusindet, vendte bandet frygteligt tilbage i 2017 m

Anledningen er 30-året for Berlinmurens fald 9. november 1989, som indvarslede kommunismens fald i først Østeuropa og dernæst det daværende Sovjetunionen, der blev opløst i 1991. Den Kolde Krig opstod i kølvandet på 2. verdenskrig som et ideologisk opgør mellem på den ene side det demokratiske og kapitalistiske Vesten, med USA som primær aktør, og på den anden side af det såkaldte Jerntæppe – de kommunistiske østlande, der blev styret med hård hånd af Sovjetunionen. Atomvåbenkapløbet de to stormagter imellem gav anledning til megen frygt og bæven i begge blokke. Begge ‘Rockhistorier's værter er koldkrigsbørn og husker med gru tilbage på angsten for totaludslettelse, som i perioden var meget håndgribelig, ikke mindst i 1980’erne, hvor præsident Reagans USA oprustede som besat. Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget, og der kom nogle ret gode sange ud af svineriet. ‘Rockhistorier' spiller 19 stykker af de både bedste og mærkeligste fra årene 1961-1990. David Bowie: ‘Where Are We Now' (2013)Arthur “

Springsteen har, siden han debuterede i 1973, stået for en naturalistisk form for rockmusik, ikke mindst på grund af hans fysisk kontante og overskudsagtige koncerter, som oftest i selskab med det legendariske E Street Band. I 1980’erne blev han med lp’en ‘Born in the U.S.A.' superstjerne, en status, han frivilligt fasede sig ud af i det efterfølgende årti.  Springsteen er både romantiker og mytoman, men hans arbejderklassebaggrund betyder, at hans tekster altid er funderet i rå realiteter og altid står på underhundens side. Få har som ham sunget om afstanden mellem den amerikanske drøm og landets mere beskidte virkelighed. I det 21. århundrede er hans musik i stigende grad blevet politisk: Han var således yderst kritisk overfor Bush-administrationen, og støttede varmt Barack Obama gennem dennes præsidentperioder. Begge showets værter fik en epifani, da de i maj 1981 oplevede Springsteen fyre et 30-sangs langt sæt af i Brøndbyhallen. Og det er da også især årene 1973-1987, ‘Rockhistorier' fokuserer på, for i

Allan Olsen er en vidende og entusiastisk musikelsker, som generøst deler sin begejstring, så stemningen i studiet var helt i top. Han spillede koryfæer lige fra Hank Williams til Bon Iver med en række markante rockhistoriske stop undervejs. Traditionen tro havde showets værter valgt hver deres favoritsang med solisten, bare for at gøre det helt perfekt. Anledningen var, at Olsen netop har udgivet andet bind af sine erindringer, Laksetrappen, der fortsætter hvor bind 1 – Tilfældigt strejfet(2015) – slap. Begge bøger har er blevet særdeles positivt modtaget hos såvel presse som publikum.Og så som noget helt nyt drager Olsen under overskriften Afvejepå forsamlingshusturne i en række af de byer, man normalt bare kører igennem. 49 i alt og der er udsolgt over hele linjen, så det jo cool. Det er Olsen i øvrigt også. PlaylisteAllan Olsen: Hjørringvej (2013)The Pogues featuring Kirsty MacColl: Fairytale of New York (1988)The Rolling Stones: Rip This Joint (1972)The Rolling Stones: Street Fighting Man (1968)G

Første afsnit ud af fire om Dylan om årene 1959-64. .Den unge Robert Allen Zimmerman forlader i 1959 hjemmet i Hibbing for at tage turen til The University of Minnesota, hvor han sjofler studierne, men til gengæld opdager folkemusikken, ikke mindst idolet Woody Guthrie og begynder at kalde sig … Bob Dylan. I januar 1961 lander den unge knøs i folkemusikmiljøet i Bohemia Central aka Greenwich Village i New York City, hvor han suger til sig som en svamp, stjæler fra alt og alle med arme og ben, men til gengæld forvandler han tyvekosterne til folkemusikkens mest originale værk. Samtidig påbegynder han en myte om sig selv, der ligger endog meget fjernt fra hans prosaiske middelklasseopvækst i udkants-USA. Som 20-årig får Dylan kontrakt med Columbia Records, og udsender i 1962-1964 de fire lp’er, der ikke blot grundlæggende ændrer populærmusikkens kurs, men griber aktivt ind i en stribe verdenshistoriske begivenheder. Sangen ‘Blowin’ in the Wind’ forvandler i 1963 Dylan fra at være en kapabel performer til en stil

Selvom Ingram Cecil Connor III i 1946 blev født til et liv i rigdom, var hans liv fuldt af tragedier: Begge hans forældre var alkoholikere, og hans far, ’Coon Dog’ Connor, skød sig, da Gram – som han kaldtes – var 12 år. Moderen Avis giftede sig igen med en vis Bob Parsons, men gik til i druk og døde den dag, da 19-årige Gram blev student.Men musikken trak i Gram, der i 1965 dannede The International Submarine Band, hvis ene LP regnes for den første rigtige countryrockudgivelse. Efter at have indspillet en banebrydende plade med The Byrds, dannede han sammen med Chris Hillman det legendariske The Flying Burrito Brothers, hvis første LP regnes som en milepæl indenfor countryrocken. Gram Parsons opdagede efter at være gået solo sangerinden Emmylou Harris, med hvem han nåede at indspille to mesterlige albums før sin død.Playliste:Emmylou Harris: From Boulder to Birmingham (1975)Gram Parsons: Brass Buttons (Private recording, 1965 el. 66)The International Submarine Band: Blue Eyes (1968)The International Submarin

Som Dusty Springfield blev Mary Isobel Catherine Bernadette O'Brien kendt som både en af 1960’ernes største britiske sangere overhovedet og et stilikon for the Swinging Sixties, ikke mindst blandt de uhyre musik- og modebevidste mods.Dusty begyndte at synge som purung, og i 1958 kom hun med i pigegruppen The Lana Sisters, der over tre år udsendte syv singler uden dog at hitte. Sammen med storebror Tom dannede Dusty i 1960 trioen The Springfields, der red på tidens folk-bølge med stor succes i England, og tilmed opnåede en top 20-placering i USA som den første britiske gruppe nogensinde!Dusty tog gruppens navn som sit eget, og i 1963 bragede hun igennem i både Europa og USA med ‘I Only Want to Be With You'. I løbet af karrieren opnåede hun seks top 20-placeringer i USA og ikke færre end 16 af slagsen i UK! Karrierehøjdepunktet blev albummet Dusty in Memphis, der udsendt i 1969 regnes for en af alle tiders bedste lp’er. Fra 1970 og mange år frem kæmpede hun med personlige og professionelle problemer, men i 1987

På albummet ‘Hjemløshed' har Nussbaum sat musik til en række tekster af Nordbrandt, der tematisk kredser om den aktuelle flygtningesituation, men på et overordnet plan handler om hjemløshed som tilstand. Det er stærk kost, men også smukt og skrøbeligt.‘Rockhistorier' bad dem hver især pege på nogle sange, der havde betydet noget særligt for dem, og fokus rettedes ikke overraskende mod Middelhavsområdet og det folkemusikalske. Både græsk, tyrkisk, algerisk og spansk musik indgik i en yderst afvekslende playliste, hvor der fandtes plads til afstikkere til Sverige, Frankrig, England, Ungarn og sågar DK. Værterne kom på skolebænken, mens gæsterne spillede inciterende sange med kunstnere, hvis navne ikke altid var lige til at udtale. Playliste:1. Nordbrandt & Nussbaum: Lille krigsbarn (2019)2. Steppeulvene: Itsi-bitsi (1967)3. Arif Sağ: Sari gelin (1996)4. The Beatles: Because (1969)5. Lille Bror Söderlundh: En valsmelodi (1942)6. Khaled: Didi (1991)7. Fuat Saka & & Maria Farantouri: Ciğerparem (2004)8

For at fejre et godt nok lille skridt for et menneske, men altså et lidt større for menneskeheden, fokuserer denne omgang ‘Rockhistorier' på sange og musik om og fra det ydre rum, astro- og kosmonauter samt naturligvis liv på andre planeter. Der bliver plads til musik fra både film og tv-serier, sange om at føle sig fortabt i det ydre rum, drømme om aliens, og selvfølgelig David Bowie. Og ikke mindst et møde med en musikalsk gesandt fra Saturn! Det rejser måske spørgsmålet om, hvorvidt ‘Rockhistorier's værter selv tror på liv på andre planeter, altså rumvæsener? Det korte svar er, at tror man på dem, findes de. Tror man derimod ikke på dem, findes de muligvis nok alligevel.Playliste:Richard Strauss: Also sprach Zarathustra / Einleitung, oder Sonnenaufgang (1896) (Underlægningsmusik fra filmen ‘2001: A Space Odyssey', 1969)Bernard Hermann: Prelude / Outer Space/Radar (fra soundtracket til ‘The Day the Earth Stood Still', 1951)The Tornados: Telstar (1962)The Byrds: Mr. Spaceman (1966)Pink Floyd: Astronomy Domin