Rockhistorier

The Kinks – der ud over Ray Davies bestod af lillebror Dave på guitar, Pete Quaife på bas (afløst i 1969 af John Dalton) og Mick Avory på trommer – udsendte i perioden 1964 til 1971 en røvfuld stildannende singler på pladeselskabet Pye, heriblandt klassikere som ”You Really Got Me”, ”Sunny Afternoon”, ”Waterloo Sunset” og ”Lola”. Det blev også til ni lp’er i perioden, ikke mindst mesterværkerne Face to Faceog The Village Green Preservation Society. I processen skabte gruppen den lyd og attitude, der i 1990erne kaldtes Britpop.At denne Raymond Douglas Davies er en af 60’er-rockens vigtigste og mest velformulerede sangskrivere, er hævet over enhver tvivl. Her hyldes han og The Kinks med en stribe kanoniserede klassikere suppleret med nogle af værternes personlige favoritter. Playliste:You Really Got Me (1964) Tired of Waiting for You (1965)See My Friends (1965)Where Have All the Good Times Gone (1965)  A Dedicated Follower of Fashion (1966)I’m Not Like Everybody Else (1966) Lead vocal: Dave DaviesSunny Afternoo

Skæbnen ville, at Leonard og Phil Chess gennem deres netværk på Chicagos South Side kom til at skrive både musik- og kulturhistorie via fabelagtige udgivelser med først elektriske blues-giganter som Muddy Waters, Howlin’ Wolf, Little Walther og Sonny Boy Williamson II, siden rock’n’roll-pionerer som Chuck Berry, Bo Diddley og Dale Hawkins. Musikhistorie, mon ikke!I denne første del af ‘Rockhistorier's fortælling om Chess Records hører vi om brødrene Chess' start som ejere af natklubben Macomba, og parallelt hermed engagementet i indie- selskabet Aristocrat, der bl.a. havde Muddy Waters under kontrakt. Hvordan de i 1950 overtog det, omdøbte det til Chess og gennem en kolossal arbejdsindsats gjorde det til et af periodens dominerende R&B-selskaber. Med lanceringen af Bo Diddley og Chuck Berry blev Chess en central aktør i rock’n’roll-revolutionen, som de tilmed tjente boksen på. I 1956 gik det så godt for brødrene, at de byggede deres eget studie på den berømte adresse 2120, South Michigan Avenue, Chicago.P

Det er ‘Rockhistorier' en stor fornøjelse at byde The Cure-eksperten Anders Marcuslund-Reuss velkommen i den varme stol til et par timer om og med Robert Smith og The Cure. Marcuslund-Reuss, der har en baggrund som guitarist i blandt andet 90’er-ensemblet Naked, kender The Cures musik ud og ind og har til lejligheden kurateret en playliste, der er alt andet end en omgang greatest hits. Playliste:Three Imaginary Boys (1979) At Night (1980) All Cats Are Grey (1981) Charlotte Sometimes (1981) Siamese Twins (1982) Just One Kiss (1983) Shake Dog Shake (1984) Sinking Head on the Door (1985) If Only Tonight We Could Sleep (1987) Last Dance (1989)Lovesong (1989)Open (1992) Waiting (1996) Last Days of Summer (2000)Before Three (2004) 

Sidste år udsendte hun et af 2018's absolut fineste dansksprogede albums, Du går ind ad en dør, bestående af ti intelligente og indbydende sange, skarpt skårne og afsunget af en stemme, som lige besidder det der ekstra, der får én til at spidse ører. Der blev naturligvis spillet et par numre derfra.Det er ikke kun som sangskriver, at Væring er klar i spyttet, hun ejer også sine meningers mod. Som en entusiastisk og vidende musikelsker, der generøst deler sin begejstring, havde hun sammensat en virkelig spændende spilleliste, som det er en uforfalsket nydelse at dele med lytterne.Playliste:Trinelise Væring: Du har ik’ fortjent en sang (2018)Søren Kragh-Jakobsen Hjertesafari (1978) Janis Ian: From Me to You (1975)Mercedes Sosa: Alfonsina y el mar (1969)Radka Tonef & Steve Dobrogosz: The Moon Is a Harsh Mistress (1982)Stina Nordenstam: Memories of a Color (1991)Sinéad O’Connor: Troy (1987)Mouritz/Hørslev: Blik blik bang bang (2009)Sia: Little Black Sandals (2009)Dixie Chicks: Not Ready to Make Nice (2006)Luc

Så kan I godt finde lommetørklæderne frem, kære venner, for denne omgang ‘Rockhistorier' kredser om knuste hjerter og kuldkastede sjæle. Som ethvert barn ved, er der skrevet ufatteligt mange sange om netop kærlighed, både når den går godt (yeah, right!), og når den går helt i smadder. Paradoksalt nok er nogle af alle tiders bedste og stærkeste sange skrevet af folk, der næsten ikke kan komme ud af sengen af bar sorg og forsmåelse og vrede og forladthed og længsel!Go ahead and listen – you know you want to!Playliste:Susse Wold: Det var en lørdag aften (1967)Shirley & Dolly Collins: Barbara Allen (1968)Hank Williams: I'm So Lonesome I Could Cry (1949)Billie Holiday: You’ve Changed (1958)Etta James: All I Could Do Was Cry (1960)Patsy Cline: I Fall to Pieces (1961)Roy Orbison: Crying (1962)The Shangri-La’s: Past, Present & Future (1966)John Mogensen: Ensomhedens Gade nr. 9 (1975) Candi Staton: Young Hearts Run Free (1976)Boys Next Door: Shivers (1979)George Jones: He Stopped Loving Her Today (1980)ABBA: W

‘Rockhistorier' spiller en håndfuld debutsingler, der bare sad (og stadig sidder!) lige i skabet. Fra den legendariske bluessanger Bessie Smith i en alder af 28 i 1923 skar ”Downhearted Blues”, udsendt som 78’er på lakplade, til Billie Eilish tretten år gammel i 2015 gjorde sangen ”ocean eyes” tilgængelig på Soundcloud. Lyt til en håndfuld af værternes personlige favoritter fra Serge Gainsbourg til Frank Ocean. Hep! Playliste:Bessie Smith: Downhearted Blues (1923)Serge Gainsbourg: Le poinçonneur des Lilas (1958)Dusty Springfield: I Only Want to Be With You (1963)The Velvet Underground: All Tomorrows Parties (1966)The Doors: Break on Through (To the Other Side) (1967)The Savage Rose: A Girl I Knew (1968)The Stooges: I Wanna Be Your Dog (1969)The Undertones: Teenage Kicks (1978)Joy Division: Transmission (1979)Heaven 17: (We Don’t Need This) Fascist Groove Thing (1981)Run-DMC: It’s Like That (1983)The Smiths: Hand in Glove (1983)Pet Shop Boys: West End Girls (1984/1985) Public Enemy: Public Enemy No. 1 (1987)Bj

Roxy Music's debutalbum vakte vild opsigt i sommeren 1972, fordi det formåede at lyde såvel futuristisk som retrospektivt med inspiration fra såvel pop art som 50’er-rock, Hollywood-glamour, samt elektronisk avantgarde. Og så lød det ikke som noget andet i tiden, en udfordrende og nyskabende kombination af forsanger Bryan Ferry's originale sangskrivning, Brian Eno's bizarre lydmanipulationer, Phil Manzanera's rødglødende guitar, Paul Thompsons cementtunge trommer og Andy Mackay's særegne obo- og saxspil.Efter Eno gik/blev gået i 1973, antog Roxy Music over de følgende tre albums en mere imødekommende om end ikke mindre udfordrende form, før bandet tog et break. Efter comebacket i 1979 udsendtes tre vellydende popperler i rap, som kom til at udgøre fundamentet for new romantics-bølgen. Derefter forfulgte medlemmerne deres respektive solokarrierer, og gruppen optrådte kun sporadisk live. I 2011 var det officielt forbi.Playliste:If There Is Something (John Peel Session, 1972)Re-Make/Re-Model (1972)Virginia Plain

Grunden til, at Henrik Balling gæster studiet, er den simple, at 23 år efter mesterværket ‘That’s Life' er Gangway tilbage med et nyt album, ‘Whatever It Is'. Den vil der naturligvis blive spillet lidt fra, og Henrik Balling vil fortælle om processen, om gendannelsen og om sit forhold til musik generelt. Så tune in – det bliver hyl.  Playliste:Gangway: The Quiet Stairs (2019)W.A. Mozart: Symfoni nr. 40 i g-mol, 3. sats. Menuetto. Allegretto (1788)Chuck Berry: Maybellene (1955)Burt Bacharach: Walk on By (1966)The Move: Blackberry Way (1968)Jack Bruce: Rope Ladder to the Moon (1969)Roxy Music: Chance Meeting (1972)Mahavishnu Orchestra: Hope (1973)Robert Wyatt: Little Red Robin Hood Hit the Road (1974)Gangway: The Glad Hatter (1992)Four Jacks: Mandalay (1961)Tom Waits: Somewhere (1978)Laurie Anderson: Oh Superman (1981)Madness: Primrose Hill (1982)Talk Talk: Time it’s time (1986)Depeche Mode: Never let me Down (1987)Lovelier Other: Leave this Behind (2013)Gangway: Covered by Water (2019)

Kurt Cobain efterlod sig en varig arv i form af de strålende sange, han skrev, og den intense musik han i perioden 1987-1994 skabte med trioen Nirvana. Gruppen kom (ufrivilligt) til at bane vejen for den genre, der kaldtes grunge, en beskidt, men melodisk blanding af heavy, punk og alternativ rock, som dominerede musikscenen i de tidlige 1990’ere. Nirvanas overvældende kommercielle succes var hård kost for Cobains indie-sensibilitet, hvor fortjent den end var. ‘Rockhistorier' trawler gennem Nirvanas imponerende værk, der reelt bestod af tre studie-lp’er og en enkelt opsamling af B-sider og radio sessions, men siden er blevet suppleret med et hav af demo-optagelser, alternative versioner og liveindspilninger. I dybeste respekt for værket og for manden, som trods sine dæmoner også var fuld af livsmod, skaberkraft og et helt ufatteligt talent.Playliste:Alle numre er med Nirvana, hvis ikke andet anføres. Foo Fighters: Friend of a Friend (2005) Love Buzz (1989)About a Girl (1989)Negative Creep (1989)Sliver (1990)S

Da Diana Ross, Mary Wilson og Florence ’Flo’ Ballard som The Primettes troppede op på Motown Records i 1960, tog ingen dem alvorligt. Men de var vedholdende, og i 1962 underskrev de som The Supremes kontrakt med selskabet, og da gruppen i 1963 parredes med sangskrivertrioen Holland-Dozier-Holland, begyndte hitsene af vælte ind. Fra og med ‘Where Did Our Love Go' erobrede førstepladsen i 1964, lå gruppen uafbrudt på de amerikanske hitlister resten af årtiet. The Supremes er den dag i dag Motowns mest succesrige navn nogensinde.I 1967 blev Ballard fyret og erstattet af Cindy Birdsong, hvorefter navnet blev ændret til Diana Ross & The Supremes. I 1970 sprang Ross ud som solist og havde succes op gennem 1970erne, også som skuespiller, ikke mindst i 1972-filmen om Billie Holiday, ‘Lady Sings the Blues'. Diana Ross stod derefter på discobølgen, og karrierehøjdepunktet blev det Bernard Edwards og Nile Rodgers-producerede album, Diana, som i 1980 gik sin sejrsgang verden over, drevet af hittet ‘Upside Down', en v

Da sangeren og sangskriveren Townes Van Zandt døde nytårsmorgen 1997, kun 52 år gammel, var han slidt op. Af at turnere uafbrudt for at tjene til dagen og vejen, idet han var verdensmester i at underskrive dårlige kontrakter og miste rettigheder til både sine fantastiske sange og lige så stærke indspilninger. Men også fordi han var en psykisk syg mand, der i overdreven grad selvmedicinerede, en uhelbredelig alkoholiker og selvdestruktiv stofmisbruger af værste skuffe.Der er intet romantisk eller glorværdigt over Van Zandts deroute. Til gengæld efterlod han sig et uforglemmeligt og intenst poetisk sangværk, der lyder bedre og bedre for hvert år, der går. Ni studiealbums og en seks-syv mere eller mindre autoriserede live-lp’er blev det til, mens han levede, heriblandt det legendariske Live at the Old Quarter, Houston, Texas (1977), efter manges mening en af de fineste liveplader nogensinde indspillet. Playliste:Fraulein (1972)For the Sake of the Song (1968)Waitin’ Around to Die (1968)Tecumseh Valley (1969)Kathl

Udover det nye Love Shop-album handler det mest om den musik, der har været med til at forme ham, fra han som niårig engang begyndelsen af i de ørkesløse 1970ere hørte Sparks og blev besat af rockmusik. Som den ene af Viborgs i alt to punks var meget af den musik, han gerne ville høre, svær at få fat i, hvad der dog kun gjorde den ekstra attråværdig.  Med næsten 40 år på bagen er Love Shop et af Danmarks længst eksisterende rockorkestre, med Jens Unmack som eneste konstant karrieren igennem. At han stadig brænder for musikken, kan der ikke herske tvivl om. Lyt med!Playliste:Love Shop: Folkets Hus (2019)Sparks: Lost and Found (1974)Roxy Music: All I Want Is You (1974)Frankie Valli & The Four Seasons: The Night (1972)David Bowie: Be My Wife (1977)Iggy Pop: Tonight (1977)Ramones – Glad to See You Go (1977)Richard Hell & The Voidoids: Blank Generation (1977)Love Shop: Underdanmark (2019)Blondie: Slow Motion (1979)The Shangri-Las: I Can Never Go Home Anymore (1965)Dion: (I Was) Born to Cry (1962)Lee Hazlew

Hvad Van Morrison i denne periode angår, er ‘Rockhistorier’ de rene fanboys og tager i aftenens program den mutte irers kunstnerisk mest givende periode under kærlig behandling.Fra og med den 19-årige nordirer Van Morrison som forsanger i gruppen Them i det herrens år 1964 pladedebuterede med en frenetisk udgave af ‘Baby Please Don’t Go’ og frem til han 10 år senere udsendte soloalbummet ‘Veedon Fleece’, skilte han sig markant ud fra flokken med sine originale kompositioner og unikke vokal. Derefter forlod han show-biz og smækkede døren i efter sig!! For dog så at komme luntende tilbage tre år senere, men det er en anden historie. Som kunstner var Morrison i denne periode både generøs, særegen og transcendent, mens han som person fremstod excentrisk, kontrær og paranoid, især hvad angik pladebranchen og musikpressen. Men han skar i processen en håndfuld af periodens allerbedste lp’er, Astral Weeks (1968), Moondance (1970), Saint Dominic’s Preview (1972) og førnævnte Veedon Fleece (1974).Trackliste: Them: Baby

Denne påstand beviser en række af værternes yndlingssange fra perioden 1964 til 2018 til overmål, så læn dig tilbage og lad dig forkæle af noget af Nordens fineste musik, afsunget på det mest forførende sprog på denne side af fransk. Playliste:Avantgardet: Rännstenen (2018)Laleh: Bare få va mig själv (2016)Freddie Wadling: Nu lyfter vi från marken (2016)Veronica Maggio: Sergels Torg (2013)Bo Kaspers Orkester: Ännu en dag (2010)Kent: Mannen i den vita hatten (16 år senara) (2005)Thåström: Fanfanfan (2005) Timbuktu: Alla vill till himmelen men ingen vill dö (2004) Dungen: Panda (2004) Håkan Hellström: Känn ingen sorg for mig Göteborg (2000)Eva Dahlgren: Änglan i rummat (1989)Adolphson & Falk: Blinker Blå (1981)Ulf Lundell: Rom i regnet (1979)Dag Vag: Dimma (1978)John Holm: Ett enskilt rum på Sabbatsberg (1972)Lill Lindfors: Du är den ende (1967)Cornelis Vreesvijk: Balladen om herr Frederik Åkara och den söta fröken Cecilia Lind (1966)Monica Zetterlund/Bill Evans Trio: Jeg vet en dejlig rosa (1964)

Françoise Hardy bragede igennem i 1962, kun 18 år gammel, med sangen ‘Tous les garçons et les filles'. Hun blev øjeblikkeligt et stilikon og en emblematisk figur indenfor yé-yé-bølgen, selvom hendes musik adskiller sig markant fra genren. Som en af de få i perioden skrev hun en stor del af sit materiale selv, og hun opnåede popularitet udenfor Frankrigs grænser.Mindst 25 albums (heraf flere på tysk, engelsk og italiensk) er det siden blevet til, helt frem til 2018’s ‘Personne d’autre', som bærer præg af hendes kamp mod kræft. Rockhistorier hylder en kunstner, som begge værter har lyttet til og fulgt i mange år, med vægten lagt på karrierens første årti. Playliste:1. Tous les garçons et les filles (1962)2. Le temps l’amour (1962) 3. Ton meilleur ami (1962) 4. Le premier bonheur du jour (1963) 5. Mon amie la rose (1964)6. Je n’attends plus personne (or. Non aspetto nessuno ) (1964)7. Et même (1964)8. L’amitié (1965)9. La maison où j’ai grandi (or. Il ragazzo della via Gluck) (1966) 10. Autumn Rendezvous (or. Re

Trist som det er at sige farvel til kunstnere, der har spillet en vægtig rolle i såvel ens personlige verden som i musikkens til stadighed ekspanderede univers, kan man glæde sig over den musik, de hver især efterlod sig. Og det er lige præcis, hvad Henrik og Klaus gør i denne udgave af ‘Rockhistorier'.Playliste:Charles Aznavour (f. 1924) Que c'est triste VeniseCecil Taylor (f. 1929) Luyah! The Glorious StepBenny Andersen (f. 1929) Povl Dissing & Benny Andersen: TidseltangoDJ Fontana (f. 1931) Elvis Presley: Hound DogOtis Rush (f. 1935) I Can’t Quit You BabyNancy Wilson (f. 1937) w/ Cannonball Adderly: The Masquerade Is OverJohn ‘Jabo' Starks (f. 1937) James Brown & the JB’s: Sex MachineCharles Neville (f. 1938) The Neville Brothers: Healing Chant Aretha Franklin (f. 1942) I Never Loved a Man (The Way I Love You)Marty Balin (f. 1942) Jefferson Airplane: TodayDennis Edwards (f. 1943) The Temptations: Shakey GroundTony Joe White (f. 1943) Willie and Laura Mae JonesFrance Gall (f. 1947) Laisse tomber les

‘Rockhistorier' kigger på nogle af de henholdsvis genudgivne og genfundne ting, der har gjort indtryk i løbet af det forgangne år, også selvom det naturligvis kun er en brøkdel af den samlede mængde. Ikke desto mindre er der lagt i ovnen til en stribe musikalske highlights i væsensforskellige genrer. Det skal jo ikke være rock det hele.Playliste:1. John Coltrane: Untitled Original 11383 (Both Directions at Once: The Lost Album)2. Nina Simone: Plain Gold Ring (Mood Indigo: The Complete Bethlehem Singles)3.Gene Clark: That’s Alright by Me (Gene Clark Sings for You)4. Betty Lavette: It Ain’t Easy (The 1972 Muscle Shoals Sessions)5. Neil Young: Tired Eyes (Roxy: Tonight’s the Night Live)6. Kate Bush: Experiment IV (The Other Sides: Remastered 2)7. Nino Ferrer: Moses (Nino and Radiah et le Sud)8. Bob Dylan: Simple Twist of Fate (More Blood, More Tracks)9. Jorge Ben: Os alquimastas estão chegandos os alqimastas (A Tábua de Esmeralda) 10. Kimiko Kasai w/ Herbie Hancock: Maiden Voyage (Butterfly)11. Caetano Veloso: E

‘Rockhistorier’ forkæler  lytterne med en klynge forgyldte evergreens, skrevet af folk som Cole Porter, Gershwin-brødrene og Irving Berlin, sunget af mesteren selv.Frank Sinatras karriere falder i flere stadier. Efter en periode som refrænsanger i Tommy Dorseys orkester udløste det Sinatramania, at han gik solo i 1942, hvor han blev det store idol for datidens bobby soxers. I starten af 1950’erne faldt populariteten betragteligt, og de færreste fattede, at Capitol Records gad skrive kontrakt med ham i 1953, hvor Columbia Records droppede ham. Men samme år revitaliserede hans rolle i filmen ”Herfra til evigheden” karrieren, og han gik ind i dens kunstnerisk mest frugtbare fase.Frem til 1962 indspillede han 15 mesterlige lp’er for Capitol, heraf over halvdelen i selskab med den kongeniale arrangør og orkesterleder Nelson Riddle, resten med folk som Gordon Jenkins, Billy May og Axel Stordahl. Hvert album slog en tone an, som forfulgtes hele vejen igennem, og i processen skabtes konceptpladen. Sinatra vekslede li

Med fire albums og en 6-700 koncerter på bagen er Kjartan Arngrim allerede en garvet spillemand. Og så ser det tilmed ud til at trioens seneste lp, den strålende Sort Tulipan, bliver Folkeklubbens helt store gennembrud, at dømme ud fra den begejstrede modtagelse, der er blevet den til del.Kjartan spiller en række af de sange, der har formet ham samt fortæller om de kunstnere, der inspirerer ham. Og det er hele vejen fra barndom og pubertet med masser af bold i først Odense, siden Aarhus for til sidst at lande København. Og ikke mindst hvordan han som 24-årig lærte sig at spille guitar for at blive sangskriver. Der er knald på herren, der bestemt også har sine meningers mod, så bare træd nærmere.Playliste:1. Folkeklubben: Ikke endnu en vinter (2018)2. Everly Brothers: All I Have to Do Is Dream (1958)3. Dion & The Belmonts: Teenager in Love (1959)4. Del Shannon: Runaway (1961)5. Kim Larsen: Rock'n'Roll City (1981)6. Beatles – Free as a Bird (1996)7. Erik Grip: April, april (1975)8. C.V. Jørgensen: På gyngen

Alle dage top excentrisk for nu ikke at sige bindegal er Phil Spector manden bag en række rockklassikere fra 1960ernes første halvdel, der stadig ikke rigtig lyder som noget andet.Med vokaler fra pigegrupper som The Ronettes og The Crystals samt solisten Darlene Love og massiv backing af en flok studiemusikere, der kendtes som the Wrecking Crew, skabte han i de legendariske Gold Star Studios sin famøse ”Wall of Sound”. I mono! Karrieren peakede i 1966 med Ike & Tina Turners ”River Deep, Mountain High”. Da den floppede, trak han sig ud af branchen, 26 år gammel.Spector fik et comeback i 1970erne, hvor han bl.a. efterproducerede svanesangen fra The Beatles, Let It Be (1970), dog ikke til udelt begejstring. Større succes havde han med George Harrisons gennembrudsplade, All Things Must Pass og John Lennons to første deciderede solo-lp’er. I løbet af årtiet stod han desuden bag skiver fra Dion, Leonard Cohen og Ramones. I 1981 trak han sig helt tilbage, og fraset et pip i 2003 med britiske Starsailor var der s