Sinopsis
Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.
Episodios
-
Har coronakrisen reddet DR og BBC?
10/06/2020 Duración: 04minUnder coronakrisen er seer- og lyttertalene hos public service-medierne DR og BBC steget. Borgerne har søgt troværdige nyheder og programmer, der kunne samle befolkningen i en krisetid, og populariteten er landet på et tørt sted. For public service er presset, politikere truer med nedskæringer og journalistikken er for tandløs, lyder kritikken. Men har coronakrisen reddet public service-medierne? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kaepernick: Manden der fik den halve verden til at knæle
09/06/2020 Duración: 03minDet er fire år siden, at NFL-stjernen Colin Kaepernick første gang knælede under den amerikanske nationalsang i protest mod racisme og politivold. Hans protest vakte harme, Donald Trump rasede, og Kaepernick blev fyret. Nu har mordet på George Floyd vækket Kaepernicks protest til live igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
8. juni: Hvad er det, Lagkagehuset har gjort forkert?
08/06/2020 Duración: 27minLagkagehuset er kommet under angreb, fordi man har fået penge fra den danske stat til at klare corona-krisen – mens ejerne holder til i skattelyet Jersey. Og det har fået mange kunder til at sige, at de vil boykotte bageren. Men hvad har Lagkagehuset egentlig gjort? Og er de meget værre end så mange andre virksomheder? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Genhør podcast: »I can't breathe« - en tragedie der ændrede verden
05/06/2020 Duración: 30minLige nu raser revolutionen i USA's gader. Demonstrationerne kommer i kølvandet på politimordet på George Floyd. ”I can’t breathe’ hører vi George Floyd sige, mens han bliver kvalt til døde af en politibetjent. Men Floyd er hverken den første eller eneste brune mand, der bliver slået ihjel af en politibetjent. Allerede i 2014 gik en video med en anden sort mand, Eric Garner, viralt. ”I cant breathe” siger Garner, mens også han bliver kvalt af en politibetjent. De tragiske hændelser er bare to af mange sager om politivold i USA. Tidligere Politiken-journalist Sara Maria Glanowski har fulgt en mand, som har viet sit liv til at dokumentere politiets overgreb. Men hvad satte ham i gang? Kan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken på politiken.dk/shop.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Efter fem måneder fandt forskerne coronaens hemmelighed
04/06/2020 Duración: 05minI begyndelsen troede eksperterne, at vi alle sammen smittede lige meget, hvis vi blev ramt af coronavirussen. Nu viser ny forskning, at mange smittetilfælde kan spores tilbage til nogle få mennesker – de såkaldte superspredere - og nogle konkrete supersprederbegivenheder. Hvad er en superspreder? Og hvorfor kan det være farligt at gå i kirke eller til fodbold?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Derfor brænder de amerikanske gader
03/06/2020 Duración: 05minFor en uge siden døde sorte George Floyd, EFTER en hvid betjent maste sit knæ mod hans hals i knap 9 minutter. Lige siden har USA's gader været fyldt med vrede mennesker, der kræver retfærdighed. Og nu truer Trump med at sætte hæren ind. Hvordan blev én fatal anholdelse til en national krise?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Portræt: Hvem er NU inde i Lady Gaga?
02/06/2020 Duración: 05minI fredags udkom Lady Gagas nye album, ’Cromatic’ - en udgivelse, der hviler et vist pres på. For vil det lykkes Lady Gaga at genføde sig selv i en ny inkarnation....igen? I det her afsnit fortæller musikanmelder Pernille Jensen om Lady Gaga - der først var verdens største popstjerne, så kriseramt og skadet, og sidste år tilbage på toppen med 'A Star Is Born'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
29. maj: Sparebanden – hvorfor har Danmark meldt sig ind i de næriges klub?
29/05/2020 Duración: 26minI EU er Danmark kommet med i Sparebanden, fordi vi sammen med Sverige, Østrig og Holland ikke vil forære hundredevis af EU-milliarder til de medlemslande, der er hårdest ramt af coronakrisen. Især Spanien og Italien har brug for hjælp. Hvorfor er Danmark blandt de nærige allierede i EU's bandekrig? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fire gange så mange døde – hvad siger svenskerne til strategien nu?
28/05/2020 Duración: 03minDa Danmark og resten af verden lukkede, valgte Sverige at holde langt mere åbent. Under corona er fire gange så mange svenskere som danskere døde. Hvad siger svenskerne egentlig til det? Og hvad synes de om, at danskerne frit kan rejse til Skåne og gå i fitnesscenter, mens de bliver afvist ved den danske grænse? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Palads - historien om et filmtempel: Del 2
26/05/2020 Duración: 03minPalads Teatret i det indre København er truet på livet. Et nyt byggeprojekt – tegnet af Bjarke Ingels’ tegnestue – vil realisere et 70 meter højt hus på grunden. Men det er ikke første gang, det historiske hus risikerer nedrivning. I dette afsnit fortæller Politikens arkitekturredaktør Karsten Ifversen om de tidligere nedrivningsplaner og giver sin vurdering af det nye forslag.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Palads - historien om et filmtempel: Del 1
25/05/2020 Duración: 23minDa Poul Gernes i 1989 malede Palads teatret, vakte det ramaskrig. Dengang brød Københavnerne sig ikke meget om den regnbuefarvede bygning, men de seneste tre år har den været truet af nedrivning, og det har fået kærligheden til at vokse. Hør historien om Palads - en fortælling om filmstjerner, byudvikling og epokers storhed og fald.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Obamagate! Hvorfor angriber Trump Obama i stedet for Biden?
22/05/2020 Duración: 24minI sidste weekend udsendte Trump hele 19 tweets om Obama. De handler alle sammen om det, som Trump kalder 'Obamagate'. Men hvad handler det om? Og hvorfor angriber Trump den tidligere præsident i stedet for sin reelle modstander, Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Chatuchak-markedet i Bangkok - det næste Wuhan?
20/05/2020 Duración: 04minI Kina har myndighederne lukket det marked i Wuhan, hvor coronavirussen angiveligt sprang fra dyr til menneske. Men mange andre steder i Asien kan man stadig købe vilde dyr fra hele verden. Ofte under uhygiejniske og kummerlige forhold. I det her afsnit tager Asienkorrespondent, Claus Blok Thomsen, os med på Chatuchak-markedet i Thailands hovedstad Bangkok, hvor 200.000 mennesker i en almindelig weekend lægger vejen forbi.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
19. maj: Italien – hvordan krænger et land angst og isolation af sig?
19/05/2020 Duración: 04min»Italienske tilstande« var alle statslederes skrækeksempel. Nu genåbner landet, det har været Europas epicenter for coronavirus. Politikens korrespondent i Italien fortæller fra Milano, hvor han i måneder har levet i isolation – til lyden af sirener og kirkeklokker.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
18. maj: Hvem gemte satans mønter i kirken?
18/05/2020 Duración: 32minI årtier er satanmønter dukket op i kirker og museer. I næsten lige så lang tid har mange forsøgt at finde meningen bag det hele. Men uden held. I 2013 gik Politikens Camilla Stockmann og Gudrun Marie Schmidt selv på jagt. Og til sidst fandt de sandheden om satanmønterne. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da Støjberg sagde: »Den risiko løber jeg gerne«
15/05/2020 Duración: 25minI går begyndte kulegravningen af sagen om Inger Støjberg og den ulovlige instruks om at adskille asylpar. Der var lagt op til en stille start, men på den første afhøring i kommissionen blev en række mails lagt frem, der vidner om, at Støjberg var villig til at risikere brud på børnekonventionen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
14. maj: Ramt af corona-forvirring? Sådan hænger det sammen
14/05/2020 Duración: 04minVi skal lytte til myndighederne. Men hvis man gør det, kan man godt blive forvirret. For hvorfor må man godt komme i Silvan, men ikke på museum? Og hvorfor må vi pludselig træde en meter tættere på hinanden? Hvad skal vi tro på? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sådan lærte Bjarne fra Brønshøj at trylle
12/05/2020 Duración: 05minBjarne Reuters forfatterskab begyndte på loftet i forældrenes hjem. Senere skrev han om Buster, om ’Zappa’, og om månen over Bella Bio. Nu er han fyldt 70 og er emne for en ny biografi. Hvordan blev drengen fra Brønshøj en af de mest læste danske forfattere? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hør dokumentaren 'Efter Voldtægten': »Han sagde: 'Du har altid drømt om at blive voldtaget, nu skal du prøve det'«
11/05/2020 Duración: 25min'Du lytter til Politiken' udkommer ikke i dag. Men vi har noget andet til dig. For i de kommende uger skal Folketingets partier diskutere, hvordan en ny voldtægtsbestemmelse skal se ud. I podcastserien 'Efter Voldtægten' fortæller tre kvinder om deres oplevelse af en voldtægt, og om den efterfølgende tid med anmeldelser og retssager.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
8. maj: Sådan satte Mette Frederiksen de andre partier skakmat
08/05/2020 Duración: 26minSiden marts har coronaen og Mette Frederiksen holdt Danmark i et jerngreb. Nu begynder det hele at løsne op, men det er stadig statsministeren, der bestemmer det meste. Hvorfor er det sådan, og hvor længe bliver det ved?Dagens gæst er er Kristian Madsen, der er politisk kommentator på Politiken. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.