Sinopsis
Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.
Episodios
-
Lyt til true crime: 'Alle vi børn i Gangsterby': Afsnit 1 - De unge
21/07/2025 Duración: 35minEn bølge af kriminalitet har ændret det Sverige, vi troede, vi kendte. Politiken har i tre år haft en helt særlig kontakt til et bevæbnet ungdomsmiljø, der fortæller om et liv med knive, pistoler, stoffer og lejemord. I første afsnit kan du høre fra de to 14-årige svenske drenge 'Liam' og 'Oliver', som både sælger stoffer, lavet bombesprængninger, har deres eget våbenlager – og som ikke afviser at begå drab, hvis bare prisen er den rigtige. Du kommer også med ind på de svenske skoler, hvor bander og kriminelle netværk nu flere steder sætter dagsordenen med salg af stoffer og rekruttering af nye medlemmer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Plastikstole, der er blevet smarte. Og musik, der er blevet kunstig
20/07/2025 Duración: 17minVi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Lucia Odoom læse et sjovt essay om den hvide plastikstol, som pludselig er ved at blive smart. Dernæst skal det handle om kunstig musik, når Erik Jensen læser en artikel om det åbenbart ret så populære band Concubanas op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lyt til 'Singlerejsen': Lotte i Varadero
18/07/2025 Duración: 47minLotte vokser op i et lille firkantet bungalowhus i Helsingør. Hun elsker at lege cowboy og indianere, og på ridelejr har hun en fest med alle de andre børn. Men når hun kommer hjem, får hun en tom og trist fornemmelse i kroppen. For Lottes opvækst i Helsingør er ikke normal. Hun bor i stueetagen med sin mormor, og moderen bor i kælderen. Da Lotte som 17-årig en dag kommer hjem, efter hun har sovet hos sin kæreste for første gang, bliver hendes liv ændret for altid. Journalist Søren Korsholm er taget med på en singlerejse til Cuba sammen med sin optager. Han undersøger, hvad rejsen går ud på. Og hvem der tager af sted på sådan en. I løbet af rundrejsen deler tre kvinder ud af deres singleliv. Søren finder ud af, at deres singlerejse allerede begyndte, da de var unge. Lang tid før de lander i Havana.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Special fra flåt-land: Hvor bange skal du egentlig være for at få TBE?
17/07/2025 Duración: 27minHør lige hvor klamt, det lyder – flåtoverført hjernebetændelse. TBE, som virussygdommen også kaldes, kan blive overført til mennesker, hvis man er så uheldig at blive bidt af en flåt, der gemmer på virussen i sin lille krop. Yderst sjældent går virussen i hjernen på os. Alligevel har vi kollektivt for længst fået TBE på hjernen. Rigtig mange mennesker er bange for at blive smittet, og omkring 90.000 danskere er allerede vaccineret. Men hvad er sandsynligheden for, at den flåt, der sætter kæberne i en, har TBE? Og hvor farligt er det, hvis man er uheldig? For at kunne svare på de spørgsmål pakkede Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard sig godt og grundigt ind i tætsiddende tøj og tog ud i et krat. Et krat, som er blevet udpeget som hotspot for TBE-flåter, og som myndighederne derfor faktisk fraråder folk at vade rundt i. I da
-
Lyt til 'Singlerejsen' afsnit 2: Helle i Trinidad
16/07/2025 Duración: 38minHelle er fra Tårnby, og som ung lever hun en problemfri tilværelse med fest og farver. Hun drømmer ikke om at gifte sig og få børn, for hun skal aldrig være hjemmegående husmor, der smører madpakker og laver mad. Helle uddanner sig til jurist, og som 35-årig bliver hun ansat på Tårnby Rådhus. Der møder hun John med cykelskæg og god begavelse - og pludselig er hun gift, har købt et hus. Og har en mand, der laver mad til hende hver dag. De elsker at rejse og ryge Grøn Cecil i Himalayabjergene, men John opdager et modermærke på venstre hånd, som ser grimt ud.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mads P: Er du Team Easy On-rytter, eller er du liderkarl?
15/07/2025 Duración: 50minMads Pedersen og Jakob Egholm er tilbage med anden episode af ’Lang Distance + Politiken’, hvor den professionelle cykelrytter bedre kendt som Mads P og hans cykelkammerat sammen trækker lytterne ud i alle hjørner af cykelsporten og ikke mindst det igangværende Tour de France. Mads P er med fra sin solferie på Costa del Sol og Jakob fra et regnvådt Holbæk. Vi kommer vidt omkring og vender blandt andet ugens højdepunkter fra Touren, Jakobs rekordhøje puls, watt-tal fra Ben Healy og Quinn Simmons, Tadej Pogacars sejr nr 100, om Jonas skal have den durum, anbefalinger, merch, ugens bommert og meget mere. Mads har fået et sår på størrelse med en iPhone ved en fald under træning, men det er ikke noget, en klor-pool ikke kan klare. Og Jakob overvejer fordele og ulemper ved at tage en ordentlig Tour-lur.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
'Singlerejsen' afsnit 1: Anita i Havana
14/07/2025 Duración: 36minJournalist Søren Korsholm er taget på singlerejse til Cuba - sammen med sin optager. Her møder han tre kvinder, Anita, Helle og Lotte og finder ud af, at deres singlerejse begyndte, allerede da de var unge. I dette første afsnit skal du møde Anita. Anita vokser op i en kernefamilie med sommerhus, som et sorgløst barn med frie rammer og nætter i soveposer, hvor hele familien ligger og kigger op på stjernehimlen. Anita vil gerne være skuespiller, men da hun får afslag, bliver hun i stedet i den bank, hun arbejder i. Men én begivenhed kommer til at betyde mere for hendes liv end en tabt skuespillerdrøm. Det er, da hun sidst i 20'erne bliver meget forelsket i Claus. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Kom med ind i det eksklusive fitnesscenter, folk betaler 2.000 kroner for
13/07/2025 Duración: 18minI denne uge har vi udvalgt en oplæst artikel til dig fra os på Politiken: Nemlig kulturjournalist Søren Korsholms reportage fra Barry's Copenhagen. Et eksklusivt fitnesscenter i det indre København, hvor folk betaler 2.000 kroner om måneden for at træne. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kendt filminstruktør: Der er ingen vej tilbage for præstestyret i Iran
11/07/2025 Duración: 28minFra Danmark kan det være svært at se, hvad USA og Israel fik ram på, da de bombede Iran for et par uger siden. De fleste ved, at nogle atomanlæg blev ødelagt. Men rystelserne fik også noget andet til at vakle. Nemlig det iranske præstestyre, som ellers har haft et fast greb om magten i over 40 år. Det mener den dansk-iranske filminstruktør Ali Abbasi, manden bag Trump-filmen 'The Apprentice'. Han hader det iranske regime. Men han er også modstander af, at hans hjemland bliver bombet. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han om sin position et sted mellem Iran og Vesten. Og så forklarer han, hvad det er, der får ham til at øjne en ny fremtid for Iran.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sådan former dine søskende dig
09/07/2025 Duración: 21minForholdet til vores søskende er ofte det længste forhold, vi kommer til at have i vores liv. Og dét forhold er formentligt mere afgørende, end vi hidtil har troet. Nyeste forskning peger på, at vores søskende har markant betydning for, ikke blot hvem vi bliver som mennesker, men også for, hvor godt vi klarer os i tilværelsen. Politikens Emilie Stein har både interviewet danske og internationale forskere, som har kastet sig over søskendeforskningen. Og så har hun talt med mennesker, der er vokset op med søskende omkring sig. I dette afsnit fortæller hun, hvad den nyeste søskendeforskning viser. Og så fortæller hun Dorianne Kristensens historie. Det er er en fortælling om at vokse op i en flok af ni søskende, og om stadig som 66-årig at bære bære ét spørgsmål med sig, når man skal træffe beslutninger i sit liv: hvad ville mine s&o
-
’Lang Distance + Politiken’: Mads P: »Jonas han ligner jo en sulten hund«
08/07/2025 Duración: 53minHver mandag under Tour de France samler de to cykelryttere Mads Pedersen og Jakob Egholm op på løbet i et samarbejde mellem deres podcast 'Lang Distance' og Politiken. I første afsnit når de vidt omkring i deres Tour de France-dækning. Ugens bommert går til Jakobs lejebil, de tager en status på Tour-feberen, Mads gi'r durum med express-levering, hvis Jonas Vingegaard vinder Touren, Mattias Skjelmoses muligheder og meget mere. Lyt med hver mandag her i 'Du lytter til Politiken'-kanalen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Bye bye, våbenhvile: Ukraine er i knæ, mens Trump trækker støtten
07/07/2025 Duración: 28minI sidste uge landede Volodymyr Zelenskyj i Danmark for at markere, at Danmark har overtaget formandskabet for EU. Ukraines karismatiske præsident er altså stadig inviteret med, når EU fejrer sig selv. Men når kameraerne slukker, er Zelenskyj mere alene, end han har været på noget tidspunkt i krigen mod Rusland. Det fortæller Michael Jarlner, som har dækket Ukraine, siden Rusland annekterede Krim i 2014. Han ser støtten til Ukraine blive mindre og mindre, imens én mand, Donald Trump, svinger taktstokken, og resten af verden forsøger at spille med.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. »Min mor må få det at vide, når jeg bliver 30«
06/07/2025 Duración: 23minVi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Thomas Bredsdorff en anmeldelse af en bog op. Hovedpersonen prøver at tisse stående. Gifter sig med en kvinde. Men lige lidt hjælper det. Audur Ava Ólafsdóttirs roman ’DJ Bambi’ fortæller med stor præcision – og humor – om at være født i den forkerte krop. Dernæst læser Søren Korsholm sin reportage fra Dream City på Roskilde op. For da han nogle unge lov til at opdigte deres eget navn, vil de gerne tale med ham om stoffer. Om alt det, de ikke vil fortælle deres forældre. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for priv
-
Et halvt år med Trump: Det slår sprækker i MAGA-land
04/07/2025 Duración: 20minPå en sportsbar 15 kilometer uden for Washingtons centrum møder Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang en håndfuld Trumpvælgere. De identificerer sig som Maga-folk – og er altså blandt Trumps mest overbeviste tilhængere. Men her et halvt år inde i præsidentperioden er der begyndt at vise sig sprækker i deres blinde tillid til Trump. Flere taler om, at præsidenten står til en gedigen øretæve ved midtvejsvalget i 2026. Og hvordan passer Trumps valgløfter om altid at sætte Amerika først lige til bombeangrebet på Irans atomanlæg? Og så er der økonomien… De stemte jo på Trump, fordi han lovede at få både priserne og inflationen ned. Og ingen af delene er sket. I dagens afsnit gør Jacob Fuglsang status over det første halve år med Trump.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lyt til Politiken hele sommeren
03/07/2025 Duración: 01minI denne og de næste fire uger udkommer ’Du lytter til Politiken’ mandag, onsdag og fredag. Og så har vi også en masse anden dejlig lyd til dig hele sommeren. I den her uge kan du tage med til Roskilde Festival, når vi sender reportager om musik, vilde mennesker og kærlighed fra festivalen. Det kan du høre i Poptillæggets kanal. Og fra næste uge har vi en af Danmarks største sportsnavne, cykelrytteren Mads Pedersen, siddende ved mikrofonen i podcasten 'Lang Distance + Politiken', som dækker Tour de France. Ugen efter igen kan du høre podcastserien 'Singlerejsen', der handler om at rejse alene igennem livet. Det hele kan du finde i Politikens podcast-app, eller hvor du ellers lytter til dine podcasts. God fornøjelse!See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Danskere bliver snydt på nettet. Vi fandt manden midt i det lyssky netværk
02/07/2025 Duración: 26minInternettet er fantastisk. Med nogle få klik kan du flirte med et menneske på den anden side af jorden. Du kan købe varer, der lander foran din dør dagen efter. Og så kan du blive snydt godt og grundigt af svindlere, der gemmer sig bag snedige selskabskonstruktioner med adresse i tomme kontorer mange tidszoner væk. Måske er du en af dem, der er blevet snydt, måske bliver du det lige nu, og måske finder du først ud af det, næste gang du tjekker dine kontoudtog. Men selv hvis du opdager, at der foregår noget forkert med dine penge, skal du ikke regne med at finde ud af, hvem der står bag. Men i dag får du historien om en dansker midt i et lyssky netværk. En mand, der bor dejligt dyrt i Dubai, ejer en luksusvilla på Ibiza, og kan lide champagne og Maserati-biler. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Jonas Pröschold, der sammen med kolleger fra Politiken og en række andre medier har afsl&oslas
-
Lyt til Politiken hele sommeren
01/07/2025 Duración: 01minI denne og de næste fire uger udkommer ’Du lytter til Politiken’ mandag, onsdag og fredag. Og så har vi også en masse anden dejlig lyd til dig hele sommeren. Fra på onsdag kan du tage med til Roskilde Festival, når vi sender reportager om musik, vilde mennesker og kærlighed fra festivalen. Det kan du høre i Poptillæggets kanal. Og fra næste uge har vi en af Danmarks største sportsnavne, cykelrytteren Mads Pedersen, siddende ved mikrofonen i podcasten 'Lang Distance + Politiken', som dækker Tour de France. Ugen efter igen kan du høre podcastserien 'Singlerejsen', der handler om at rejse alene igennem livet. Det hele kan du finde i Politikens podcast-app, eller hvor du ellers lytter til dine podcasts. God fornøjelse!See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Han ligner en tør kiks, men kan Ali Khameneis nederlag blive hans redning?
30/06/2025 Duración: 29minEngang var Irans øverste åndelige leder Ali Khamenei en ung rebel, der satte sig op imod undertrykkerne. Nemlig Shahens enevældige – amerikansk støttede – og socialt dybt uretfærdige styre. I dag er han – for os i Vesten – næsten mere et billede end et menneske med sit lange hvide skæg og den høje turban. Arketypen på en iransk ayatollah – selve ansigtet på årtiers indædt og brutal religiøs undertrykkelse. Men der er meget i Iran, vi ikke forstår. Og hvis vi bare ser Khamenei som den sidste kustode i revolutionens vaklende museum, overser vi noget vigtigt. Det mener dagens gæst i 'Du lytter til Politiken’, Shahin Aakjær, der er forfatter, kandidat i Mellemøststudier og halv iraner. Lyt med og bliv klogere på, hvorvidt Israels og USA's angreb kan give Khamenei en ny chance for at vække den gam
-
WEEKEND. Hans succes er fuldkommen vild i de her dage
29/06/2025 Duración: 30minI dag har vi udvalgt en oplæst artikel til dig fra os på Politiken. Nemlig et portrætinterview med Anton Westerlin, som musikredaktør Simon Lund har skrevet og læst op. 'Anton Hvem?' tænker du måske . Simon er dog ret sikker på, at du har hørt hans musik. Lige nu vil alle arbejde nemlig med ham, fra Lamin til Annika. Han har formet lyden af dansk pop i 2020’erne og gjort noget, som ingen har gjort før. Og om lidt spiller han en af de mest hypede koncerter på Roskilde Festival. Hvor kom han fra? Og hvad er det, han gør, som en ny generation af unge spejler sig i? Gennem et halvt år har Simon Lund fulgt hitmageren Anton Westerlin frem mod udgivelsen af hans eget debutalbum. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at g
-
Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger – et seksuelt tagselvbord for mændene (2)
27/06/2025 Duración: 16minI 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte dem i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal.Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. Miljøet i foreningen var stærkt seksualiseret med jævnlig druk og rituelle strip-lege.Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra langt ældre mænd. Og flere af de ældre medlemmer havde seksuelle relationer til de unge.I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet.Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Maarbjerg Mørk, som i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lehard har fulgt kvinderne, der valgte at gå til politiet.Lyt med på den anden del af to, der handler om,