Bag Om København

Midt under én den største krise for det danske demokrati, den tyske besættelse, dør landsfaderen Thorvald Stauning 3. maj 1942 – 68 år gammel. Statsministeren har skrantet længe, men fredag morgen den 1. maj - rammes han så af en hjerneblødning, På Bispebjerg Hospital forværres hans tilstand – og til sidst ligger han bevidstløs hen. Stauning dør søndag formiddag kl. 10.45. Ved hans sygeseng er de to sønner Holger og Søren – og husbestyrerinden, tidligere koncertsangerinde, Augusta Erichsen. Men husbestyrerinde er hun nu ikke... selvom det er det aviserne kalder hende. Det er en offentlig hemmelighed at Augusta og Stauning lever ' i synd'. Talrige mennesker kommer gennem stuen for at se hans kiste – det er en af de smukkeste dage i mit liv. Da en sød, gammel arbejderkone slår armene om mig og siger: … og vi tænker med stor kærlighed på Dem! … græder jeg naturligvis helt ubehersket." Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podc

Sommerferiespecial #3: Berit Freyheit fra Bag om Købehavn mødes med Kalle Kühlmann fra De Røde Fjer - og de fortæller hinanden om fire københavnske skæbnestunder - i tre episoder. København er ikke bare bygninger og gader – den er mennesker og begivenheder midt i stormen. Berit og Kalle dykker ned i 8 øjeblikke, hvor byen ændrer sig. Se mere om De Røde Fjer her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Sommerferiespecial # 2: Berit Freyheit fra Bag om Købehavn mødes med Kalle Kühlmann fra De Røde Fjer - og de fortæller hinanden om fire københavnske skæbnestunder - i tre episoder. København er ikke bare bygninger og gader – den er mennesker og begivenheder midt i stormen. Berit og Kalle dykker ned i 8 øjeblikke, hvor byen ændrer sig. Se mere om De Røde Fjer her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Sommerferiespecial #1: Berit Freyheit fra Bag om Købehavn mødes med Kalle Kühlmann fra De Røde Fjer - og de fortæller hinanden om fire københavnske skæbnestunder - i tre episoder. København er ikke bare bygninger og gader – den er mennesker og begivenheder midt i stormen. Berit og Kalle dykker ned i 8 øjeblikke, hvor byen ændrer sig. Se mere om De Røde Fjer her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Et shout-out til bibliotekskollegerne, der står bag podcasten Børnebogcast - og en smagsprøve på én af deres episoder. ”Børnebogcast” er både en podcast til forældre, der savner inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning, Julie Arndrup, børnebibliotekar, har en medvært og diverse gæster  i studiet, og sammen hjælper de dig med at sortere i børnebogstakken. De snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. Og der dykkes ned i alle emner, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling. I denne udgave, som er lidt forkortet, mødes Julie og Sif med historiker og forfatter Maria Østerby Elleby til en snak om magien i hverdagen og gennem tiderne. Maria har skrevet ”Hekseri – den store bog om magi”  og ved rigtig meget om hekse, troldmænd, ellefolk, drager og alle de andre væsner som festivalen handler om i 2025. Find Børnebogcast - der hvor du ellers lytter podcast (inkl. eReolen) Følg Københavns Børnebiblioteker på: Facebook &am

I efteråret 1589 stævner prinsesse Annas flåde ud mod Skotland - hun skal giftes og mødes med sin kommende ægtemand for første gang. Men det bliver ikke nogen let overfart. Voldsomme storme pisker skibene, ulykker hober sig op, og rejsen må opgives.  I København hviskes der om heksekunst: Skibene siges at være forbandet med vejrmagi – et djævelsk forsøg på at forhindre brylluppet mellem Anna og Skotlands konge, Jakob 6. Rygterne vokser, og i 1590 kulminerer frygten i en af de største hekseprocesser i København.  Mindst 13 personer brændes på bålet, dømt for at have fremkaldt stormene. Processen renser flådens ledere for skyld og kaster i stedet skyggen på hekse og trolddom.  Troen på Djævelens magt slår rod, og heksejagten breder sig snart til Skotland, hvor blodige forfølgelser tager fart. Det, der begynder som en mislykket sørejse, ender som en brutal opgør med overtro og frygt. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast

I krigens sidste måneder ankommer omkring 12.000 ungarske soldater til Danmark – tvangsudskrevet til tysk tjeneste og ledsaget af civile, også kvinder og børn. Tyskerne bruger dem som vagtmandskab, bl.a. ved jernbanerne, men ungarerne er ikke loyale overfor deres tyske "overherrer", der behandler dem som andenrangssoldater.  Og tyskerne ønsker heller ikke at ungarerne interagerer med danskerne. Men ungarene lytter ikke. De tigger mad hos danskerne og søger kontakt til modstandsbevægelsen. Den 22. april 1945 bryder et oprør ud ved Rosenborg Slot. Ungarerne nægter at blive sendt til fronten, som tyskerne truer med. Oprøret ender i et blodigt sammenstød.  Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir 120

”Mads Lange er den eneste mand i disse vande, der har evnen til at forstå både de europæiske kolonisters og de lokale herskeres interesser. Han har en sjælden gave til at handle og forhandle, som gør ham uundværlig i regionen." (Den danske konsul på Java, 1830) Denne ekstra-episode bevæger sig MEGET langt væk fra København. Den handler om Mads Johansen Lange, en dansk dreng, der efter en tid på havet,  slår sig ned som handelsmand på Bali – hans liv bliver dramatisk og hans død undgår heller ikke en konspirationsteori eller to. Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 115

Vera Schalburg  var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, og hendes liv var præget af drama og farlige forbindelser i spionverdenen. "Jeg kom i de mærkeligste kredse fulde af svindlere, æsler, fyrster og diplomater. (Vera Schalburg) Fra en barndom i det turbulente Rusland til en flugt mod Danmark bevægede hun sig i skyggerne af Europas stormfulde historie.  Hendes skæbne tog en skæbnesvanger drejning i Skotland, hvor en spionaktion gik grueligt galt – og Vera endte bag tremmer. "En kvinde med et liv i skyggerne. Vi vil muligvis aldrig kende den fulde sandhed om hendes gerninger." (Fra en britisk rapport) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Mai-Britt Tollund lægger stemme til Vera Schalburg Her finder du det jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 113

August Strindberg og Siri von Essen er i København for at sætte et kontroversielt teaterstykke op. Og opholdet i København udvikler sig sprængfarligt for ægtefællerne. Dette er en forfærdelig bog. Jeg indrømmer det uden forbehold og med sviende anger. Hvad der har affødt den? Et berettiget behov for at vaske mit lig, inden det skal stoppes ned i kisten. (En dåres forsvarstale) Strindberg og hans kone Siri von Essen ligger i konstant kamp med hinanden, og også hans teaterstykker vækker opsigt - og ikke kun på den gode måde. Jeg researchede til denne episode under den første corona-nedlukning i marts 2020, men episoden blev aldrig til noget. Men nu er der gået fem år og så må det være på tide! Vi skal møde Strindberg, som har det svært med konen og med kvinder i al almindelighed - og sladderen kører på højtryk i København. Til beroligelse. I anledning af de skæmtsomme rygter, mine litterære meningsfjender har udspredt om min person, skal jeg herved tilkendegive for venner og frænder, at jeg ikke har voldtage

I 1634 fejrer Christian 4. sin ældste søn, prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Brylluppet, kaldet ”Det store bilager,” viser kongens rigdom og koster 2,4 millioner rigsdaler, herunder 100.000 til vin og 11.000 dusin knapper til 400 hofuniformer. Kongen giver prinsen en saddel og et hestedækken broderet med perler og ædelsten til en værdi af tre tønder guld. Vielsen finder sted i Riddersalen på Københavns Slot. Prins Christian bærer guldsporer, en diamantbesat perlekrone og en ædelstenspyntet fægtekårde. Prinsessen har udslået hår og ledsages af 24 adelige fakkelbærere med guldkroner og perlekranse. Efter vielsen placeres parret symbolsk i en brudeseng. Flaget hejses, og flåden skyder 293 kanoner som en festlig markering. Også madbordet er dyrt over overdådigt: "I regnskabsbøgerne finder man kun dokumentation for en del af det enorme forbrug af råvarer til festen. Meget er sandsynligvis ikke blevet optalt, og vi kender ikke det endelige forbrug, men selv den del, der er bevise

Kastrationen af de unge drenge, eller retter - manglen på testosteron, gør at stemmebåndene ikke vokser – stemmen forbliver altså lys. Derimod vokser knoglerne længere end normalt – det betyder at drengen udvikler en meget rummelig brystkasse – og dermed lægge rum til en meget kraftfuld stemme - en kombination af kvindestemmens højde og fleksibilitet – og mandsstemmens styrke og udholdenhed.  "Selvom superstjernerne blev tilbedt, blev kastraterne generelt bespottet for deres ejendommelige udseende og manglende manddom og seksuelle formåen.  Langt de fleste fik aldrig den karriere, deres forældre havde drømt om, men måtte i stedet leve deres liv uden for det sociale fællesskab." Dette er en akkompagnerende podcast til episoden: Det store bilager - Den udkommer den 1. februar 2025 Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Familien Jacobsens historie er fyldt op med begyndelser, brydninger - og bryggerier. Men også en ambitiøs mands forsøg på at styre sin familie og kontrollere sit eftermæle. "Min teori kan siges med et ord, at han var ærekær. Han har simpelthen sørget for, at det var ham, der stod og strålede over alle." (Birgitte Possing om J.C Jacobsen) Og der er der de stærke bryggerkoner, hvis stærke indflydelse forsvinder i støvskyen fra de markante mænd - en far og en søns livslange kamp om hvordan sønnen skal leve sit liv og hvordan de jacobsenske bryggerier drives. "Dette skal vides": "Uden denne donation til mig, fra min moder, kunne Glyptoteket ikke være blevet til" (Sønnen Carl om sin mor Laura Jacobsen) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 109

1920-30’ernes København præges af skarpe kontraster mellem dem, der har, og dem, der ikke har. I en tid med massiv arbejdsløshed og elendige boligforhold, kæmper familier, der IKKE har – for blot at slippe helskindet gennem vinteren. Og nu står julen ovenikøbet for døren… Dette er Bag om Københavns første egentlige juleepisode, men der er også mere end det. Du skal også høre om en fattig forældreløs drengs barndom - en dreng, der senere bliver Danmarks statsminister.   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemmer: Claus Vittus og Mai-Britt Tollund Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 108

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek. I Skidenstræde overværer du et mord - og jager morderen landet rundt. Du skal drikke dig dum og fuld på "Linden i Fiolstræde, et Værtshus med have”, en tur i universitetets fangekælder, passere forbi en gård i Fiolstræde, hvor ejeren ikke behandler sine svin ordentligt: "Uanset årsagen bør han holde op med dette, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger." Senere dækkes byens rende til, de usunde huse rives ned, og Skidenstræde brolægges – eller "krystalliseres". Derfor kalder beboerne den Cristal Gaden. Handelsmændene vil ikke skrive Skidenstræde i deres breve, og i 1818 anmoder de Danske Kancelli om at omdøbe gaden til Krystalgade, da den nu fremstår som en "smuk og reel gade". 6 uger efter godkender kongen navneskiftet - men så forfalder gaden igen. Og så er der den bygning Københavns Hovedbibliotek ligger i...   E

Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar. Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham. De spurgte mig om jeg kunne bruge deres opgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration og research til ”Københavnerdrengen, der blev mordoffer”. 1948 er et rigtigt mord-år – i den forstand at der begås dobbelt så mange mord dette år, i forhold til året før. Adskillige af mordene er uopklarede eller har besynderlige eller ligefrem mystiske omstændigheder. Blandt de opklarede, men stadig lidt mystiske mord – er altså et dobbeltmord i Køge Bugt: Sent på eftermiddagen, den 22.

Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker mellem 10 og 14 år gamle – godt 16% under 10 år. Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv.  Arbejdstiden for børn mellem 10 og 14 år må derfor højst være 6 ½ time om dagen, inklusiv en halv times pause. De må ikke møde ind før kl. 6 om morgenen – og ikke være der længere end til kl. 20 om aftenen. Morgenarbejdet sluttes én time før skolestart, så børnene i ro og mag kan spise sig til energi og friske hjerner til undervisningen. Søndage og helligdage holdes der helt fri. En 10-årige drengs beskrivelse af sin hverdag på 1880’ernes Nørrebro: "Det var en streng tid for mig. Jeg gik hjemme fra kl. 7 om morgenen og fejede gade for et brødudsalg og gik så i skole kl. 8-13. Så gik det i løb ud til fabrikken kl. 13.30. Jeg spiste mens jeg løb. Der måtte jeg så arbejde til k. 19. Jeg var hjemme klokken 20. Så fik jeg min mad og så i seng kl. 21.

"Jeg har en mands hjerne i en kvindes krop." … skriver Victoria Benedictsson, denne episodes svenske hovedperson – og mon ikke hun skriver det fordi hun som kvindelig forfatter ikke føler sig anerkendt – i stedet føler hun sig som…  "… en paria, en skabet hund." Da Victorias store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur." Victoria flytter til København og indleder et forhold til Georg Brandes, mens hun kæmper for at skrive og blive læst. Det ender dog med at hun tager sit eget liv i sommeren 1888, 38 år gammel. Hun ligger begravet på Vestre Kirkegaard under sit forfatter-pseudonym: Ernst Ahlgren. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 104

Politimorderen Palle Sørensen sidder fængslet 32 år, 7 måneder og 15 dage - selvom en livstidsstraf i Danmark typisk er overstået i løbet af 12-13 år.  Myndighederne kalder ham Danmarks farligste mand og netop farlighedskriteriet gør at han sidder så længe - heraf 10 år i isolation. Palle appellerer flere gange for, at han skal løslades. Retslægerådet konkluderer hver gang at han ikke er sindssyg, men lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Først i 1997 "foreligger der ikke længere vægtige lægelige grunde til at fraråde benådning. 14 måneder senere løslades han - 70 år gammel   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 104

Palle Sørensen er en helt almindelige indbrudstyv - og dog. Den 18. september 1965 skyder og dræber han fire politibetjente på Amager.  Palle idømmes livsvarigt fængsel. Og politiet ændrer procedurer og begynder at bære våben. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 103